I øvrigt #57

  • Havde Uma og jeg den hyggeligste weekend uden drengene. Det er jo ingen sag at have et enkelt barn! (i hvert fald ikke når man plejer at have fuldt hus)
  • Fjernede jeg i går min første flåt. Eller det vil sige jeg skulle have fjernet den. Fra Ottos ryg. Men den sprællede (!) og mindede lidt om en edderkop, når man rørte den, så Freelancer fik æren.
  • Er jeg simpelthen så langt nede i gear i de her dage. Jeg giver sommerferien skylden og er ret lykkelig for at min familie er i samme sindsstemning
  • Skal vi se på et sommerhus i næste måned, og jeg er nærmest allerede flyttet ind, mentalt.
  • Sagde jeg lige at vi var nede i gear allesammen, men jeg kan pt høre at min mand er ved at bore et eller andet op inde i stuen
  • Havde jeg først skrevet dvask istedet for nede i gear, og så så at Cana havde brugt samme ord i et nyudgivet indlæg. Vi er åbenbart gået i symbiose, selvom hun har flyttet sine lange ben til Polen for en stund.
  • Pokemon Go? Nej. Bare nej.
  • Har jeg spist så meget flødeis den sidste uge, at jeg nu har hud som en teenager. Forslag til mælkefri alternativer modtages med kyshånd (jeg synes dog ikke, at blendet frossen banan gør det for mig)
  • Følte jeg at jeg var med i en film fra 80erne da Otto i morges stak hovedet ind i soveværelset og på syngende Vesterbrosk sagde ‘ Altsåeh boller I, eller hvad?’
  • Overvejer jeg lidt om Otto og Leo skal have en spillemaskine af en art. Noget Playstation agtigt. Jeg er bare bange for at den overtager for meget fornuftig tid. Altså min tid. Jeg kan ikke styre den slags.
  • Måtte jeg sende en hel bestilling tilbage til ASOS, altså på nær et par solbriller. Jeg ved ikke om jeg var fuld da jeg trykkede køb eller i en form for alderskrise, der var i hvert fald lårkort, overalls og lyserøde sneaks for alle pengene.
  • Lavede jeg i går vegetariske boller i karry med stor succes. Hvis der er stemning for det deler jeg gerne opskriften.
  • Fortsætter lyden af boremaskine og nu også møbler der flyttes, så jeg må hellere se, hvad det er der foregår. Så meget for sommerferie-dvaskhed….

image

Søndagsshopping: Farver!

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg er meget glad for sort og grå, så glad at jeg på et tidspunkt gav min veninde den opgave, at sige NEJ, når jeg igen hev noget gråt ned fra butikshylderne. Dog er jeg i de seneste år blevet minde og mindre farveforskrækket, og når jeg kigger i min garderobe er den faktisk slet ikke så grå længere. Desuden har jeg hørt rygter om, at sommervejret vender tilbage i den kommende uge, så det giver meget god mening at pakke efterårstøjet og det grå og sorte væk lidt igen. Herunder et bud på nogle farvede ting, jeg gerne så flytte ind i mit (rodede) skab.

Screen Shot 2016-07-17 at 22.54.15

  1. Leopardprintet sandal i den perfekte højde. Jeg har på fornemmelsen at de er virkelig gode at have på og jeg tror de kan gå til det meste. Bare ben, jeans, kjole, til fint brug og til hverdag. De findes også i en mørkeblå farve, men jeg er nu ret hooked på leopard versionen. 1800,- koster de HER
  2. Bare fordi man er over 30, kan man da godt gå i lyserødt. Jeg er helt vild med denne bomber, som allerede hænger i mit skab. Den skal bruges over jeans, til mine (sorte) kjoler og med både sneaks og stilletter. Jeg elsker at den er sporty, feminin og casual på samme tid. Find den til 750,- HER
  3. Både farve og snit er lige i skabet, men på grund af prisen havner den nok ikke i  mit. 2200,- HER
  4. Jeg er helt vild med det her kaktusprint! Nederdelen koster 200,- HER
  5. Mintgrøn kjole med krave og lavt skørt, præcis som jeg foretrækker. Bliver fin til bare brune ben. Nedsat til 403,- HER
  6. Gul clutch med frynser. Genial til sommerfesten. 270,- HER
  7. Øreringe med lyserøde sten. SÅ pæne og sjove. 400,- HER
  8. Jeg elsker jakker som denne, der nemt kan få et simpelt outfit til at fremstå mere spndende og put together. Denne koster 249,- HER
  9. Det er et mobilcover med solbrilleklædte hummere. Ja. 140,-  HER 

Tøseweekend

Otto, Leo og min mand kører til Sverige i dag. De skal sove i naturen, spise mad lavet på bål og hugge i noget træ med en nyindkøbt økse, der har fået mere opmærksomhed i de sidste par dage, end sådan en byrotte som mig kan gøre sig klog på. Uma og jeg springer over og har tre dage for os selv. Det bliver helt skørt kun at have et barn, men jeg glæder mig til lidt tøsetid.
Jeg forestiller mig noget med en masse trilleture, to-go kaffe og legeplads besøg, sikkert iført regntøj, men det kan nu også noget, og måske en tur i Frederiksberg centeret efter lidt tøj, da det kære pigebarn vokser hurtigere end ukrudt og igen er vokset ud af ALT hendes tøj. ‘Søde stumpebukser’ sagde damen i Føtex i går og hentød til de stribede engang-langbenede gamacher, der sad udspilet på min meget lange og runde baby.
Jeg glæder mig. Både til at være alene med Uma, men også til at høre om drengenes udflugt, som der altså er sat tårnhøje forventninger til. De skal leve af ristede skumfiduser, klatrer i træer, sove i telt og jeg hørte i morges at Otto spurgte sin far om der mon var mulighed for, at de ville møde en elg. På en måde håber jeg ikke, at det kommer til at ske, men omvendt vil det nok blive en oplevelse for livet, selvom det sgu nok bliver det uanset.
Jeg er i det hele taget kæmpe fan af at have en mand, der elsker natur og som orker at tage ungerne med på den slags eventyr. Også selvom det ind imellem skaber lidt uenighed herhjemme, sådan i fremtids-øjemed, noget jeg faktisk måske tror, at vi har fundet en løsning på, men lige netop det er et helt andet indlæg. En anden dag. Nu skal Uma og jeg lige nyde de sidste timer med drengene.

image

 

Middag med ænderne

I aften skal vi samles allesammen for første gang. Hele Andedammen skal spise på toppen af Illum, hvor jeg har bestilt tørvejr og aftensol til os, og jeg glæder mig helt vildt. Som sagt er det første gang at vi skal samles, da vi grundet ferie endnu ikke har været fuldtallige i lokalerne ved kanalen. Men i aften skal det være, og selvom jeg muligvis fik en lille drink for meget til Bloggers Delight middagen i går (ja, jeg drikker vist lidt meget for tiden – Det’ jo sommer) er det ikke noget en Aperol, godt selskab og en pizza ikke kan kurere.

Er du nysgerrig på hvem alle de der andedamer er? SÅ husk at følg med på vores Instagram: @andedammen_cph

Jeg håber I får en dejlig torsdag aften, jeg er ret sikker på at min bliver virkelig awesome.

image

Hovedpine skal ikke altid soves væk

IMG_0745

Det var lørdag for snart tre uger siden, at jeg tvang min mand til at ringe til vagtlægen, efter han i dagevis havde brokket sig over hedeture, koldsved og voldsom hovedpine, og i et lille døgn havde haft så stærke smerter, at øjenkontakt og det at stå oprejst ikke var en mulighed. Vagtlægen sendte ham direkte på akutklinikken på Frederiksberg, hvor han blev indlagt med det samme. Hovedpine og længerevarende feber tager de sgu seriøst ovre i hospitalsbranchen. Jeg blev hjemme med børnene, men fik dem indlogeret hos mine forældre, da min mavefornemmelse fortalte mig, at noget var helt galt med den foroverbøjede mand, jeg netop havde hældt ind i en taxa.

Et par timer gik, og jeg cyklede ud mod Frederiksberg Hospital for at holde min mand med selskab. I det jeg triller ind på parkeringspladsen foran Medicinsk modtageafsnit tikker en sms ind fra min mand. Han skal i isolation.
Mit hjerte begynder at banke tungt og tanken om måske ikke at kunne se ham, overskygger alle andre bekymringer, som har fyldt mit hoved på cykelturen fra Vesterbro til Frederiksberg.
Jeg når ind af døren på etagen han ligger på og bliver mødt af tre mennesker iklædt, hvad jeg vil betegne som operationstøj, altså blå papirs-agtige kitler, hvide masker og blå gummihandsker. De rækker mig et outfit magen til deres, og byder mig indenfor på stuen, hvor min mand ligger. I hvidt hospitalstøj.
Den næste halve time holder jeg min mand i hånden, mens han får taget en rygmarvsprøve. Det første stik gør ondt, rigtig ondt. De har stukket forkert. Panikken i hans øjne har jeg aldrig set før, han holder hårdt fast i mine hænder og jeg aer hans håndryg med min tommelfinger, og trækker vejret dybt for at få ham til at gøre det samme.
Det næste stik rammer rigtigt og første gode tegn viser sig. Væsken fra rygmarven er klar, ikke grumset.
Stemningen er nu ret loose og der jokes med at han nok bare har man flu.

En times tid går, vi drikker kaffe og gul saftevand, taler om det komiske i, at vi endelig får passet vores børn og har en aften for os selv, og at den bliver tilbragt det måske mest usexede sted i verden, og iført hospitalstøj, og så taler vi om at vi nok snart får lov til at komme hjem.

Døren til stuen går op og en læge stikker hovedet ind. Nu siger han at vi må komme hjem, tænker jeg og jeg kan se på min mands ansigt, at han tænker det samme.

‘ Michael, du skal på Rigshospitalet. Der kommer en ambulance og henter dig. Nu. … Du har meningitis.’

 

image

De næste timer er mega ubehagelige. Ord som ‘livstruende’, ‘farlig’ og ‘alvorlig’ bliver brugt en del af hospitalspersonalet, der alle taler igennem et mundbind. De stiller tusindvis af spørgsmål om alt fra rejseaktivitet til sexpartnere, mens de sætter ham op til elektroder, der måler alt fra hjerterytme til iltning af blodet, han har et drop i armen, og store poser med antibiotika hænger på et stativ ved siden af ham.

Lægen og sygeplejerskerne går. Min mand falder i søvn i hospitalssengen. Jeg ligger på en stol ved fodenden af hans seng, og døser kun let hen et par gange i løbet af natten, men bliver vækket, skiftevis af de lyder der kommer fra den skærm, der monitorerer min mands vejrtrækning, samt sygeplejerskerne der kommer hver gang han skal have medicin, og når en af elektroderne har revet sig løs.

image
Næste morgen ringer min mor til mig. Uma har fået feber over natten. Jeg bliver nødt til at tage fra Rigshospitalet til Hvidovre hospital for at få hende undersøgt, og jeg skal jeg virkelig trække vejret dybt ned i maven for ikke at miste besindelsen en lille smule.

Jeg ved at der med stor sandsynlighed slet ikke er noget galt og at timerne jeg bruger på at tage på Hvidovre med hende slet ikke er nødvendige, men da både personalet på Riget, samt den enormt dejlige og empatiske sygeplejerske jeg fik i røret hos 1813 (TAK!) syntes det er en god ide, bare for en sikkerheds skyld, gør vi det selvfølgelig.
Vi venter længe på Hvidovre inden det bliver vores tur. Lægen er sød og forstående, og selvom hun konstant kalder Uma et andet navn, tager hun os alvorligt og tager sig god tid.
Uma er forkølet, har en anelse feber og kombineret med nogle hævede gummer, der kunne tyde på flere tænder, går hun fri af meningitismistanken, og vi kan tage hjem. Jeg afleverer hende igen hos mine forældre og iler mod Rigshospitalet, hvor der er kommet svar på min mands prøver.

Det føles som en evighed, inden lægen kommer ind til os. Men da hun endelig kommer ind på stuen er det hele ventetiden værd, og det er lidt som om, at jeg for første gang siden aftenen forinden ånder ud. Det er en viral meningitis, ikke en bakteriel. Der er ingen livsfare, og vi kan tage maskerne af. Stemningen ændrer sig fuldstændigt. Elektroder og slanger bliver pillet af ham og der er ikke flere bekymringsrynker at spore hos hverken personale eller os. Min mand er ret hurtig til at spørge, om det betyder, at han må komme hjem. Eftersom at han knap nok kan holde øjnene åbne på grund af smerter og ikke kan sidde oprejst da han spørger, ser den kvindelige læge lidt ud som om, at han laver sjov. Jeg som hans kone ved, at han mener det gravalvorligt. Hun ryster (heldigvis) på hovedet, og siger at teknisk set må han gerne, men at hun måske ville anbefale en nat eller to mere.

image
Vi beslutter at blive til næste dag, og heldigvis for det, for den lille tur vi om aftenen beslutter os at gå på – som bare bliver at gå ud til elevatoren, køre ned, gå ud af bygningen og op igen – gør ham dårlig.

Næste dag, efter endnu en nat i en stol ved siden af min mand, får han en ordentlig cocktail af smertestillende, vi pakker vi hans ting sammen og gør klar til at komme hjem.

Den er lige over middag da vi ‘tjekker ud’. Allerede på vej ned i elevatoren tvivler jeg på om det er en god ide, men min kære mand er forståeligt nok meget opsat på at han skal hjem.

image
Taxaturen hjem er forfærdelig. Han er åbenlyst i stærke smerter og jeg har flere gange lyst til at bede taxachaufføren vende om, tilbage til hospitalet.
Jeg gør det ikke. Vi kommer hjem og min mand går direkte i seng.

De næste dage er ikke sjove.

Alle lyde er uudholdelige for ham, og smerterne bliver ikke færre, så vi beslutter få dage senere, at det var bedst, at børnene og jeg ikke er der. Selvom det kun er fire dage vi er adskilt, er det på grund af årsagen til adskillelsen hårdt. Uma kalder på ham hver dag. Otto fjoller mere end normalt, hvilket for ham er tegn på, at noget trykker ham, og jeg er et omvandrende nervesammenbrud waiting to happen.
Nok er han uden for livsfare, min mand, og vi føler os jo faktisk heldige. Men alligevel. Det påvirker os alle og ikke bare min mand, som selvfølgelig er hårdest ramt. Jeg tager forbi ham med mad hver dag, men går hurtigt igen, da han ikke kan holde til at tale mere end et par minutter af gangen. Det er virkelig sært, og svært, og helt forkert.

Søndag, otte dage efter indlæggelsen, kommer vi hjem til ham igen. Han kan være oppe i nogle timer af gangen, men sover stadigvæk en del. Hver eneste dag er der fremskridt, og nu, tre uger efter, er han faktisk ved at være sig selv igen. En træt version dog, der stadigvæk døjer med stivhed i nakken og en del hovedpine.

Jeg talte med en sygeplejerske på Riget, der fortalte hvor skrækkelig meningitis er. Om hvor ofte folk dør af den bakterielle, og hvor tit det bliver opdaget alt alt for sent.
Min mand var nær ikke taget til lægen, og sådan er det for mange, da symptomerne minder om hardcore influenza, tænker mange at det bare skal soves væk. Det skal det ikke. Og selv hvis det ‘bare’ er den virale slags, SKAL det undersøges og følges. Det er altså hjernehinderne, der er betændelse i, og det er sgu ikke for sjov. Så lov mig, at hvis du eller nogen du kender, særligt dine børn, viser de mindste tegn på meningitis, få det undersøgt. Vent ikke, for det drejer sig altså om minutter – Hvis en bakteriel meningitis ikke bliver behandlet.
Sygeplejersken fortalte mig om et skrækkeligt tilfælde med en ung mand, der nægtede at gå til lægen efter et døgn med migræne og feber. Han ville sove den væk. Da hans kæreste fandt ham to timer senere, var det for sent.

Vi slap med skrækken og to virkelig voldsomme og hårde uger, der hvis man skal se positivt på det, i forlængelse af det der skete i marts, hvor vi også slap med en forskrækkelse, har gjort at vi sætter lidt mere pris på de små ting, og gør lidt mere af det, der gør os glade.
Rejs, lev, elsk, pas på jer selv og pas på hinanden.

IMG_9114

Sætninger jeg sagde før klokken 8 i dag

  • Du skal ikke putte mere havregryn i ørerne nu, slut
  • Du har altså lige noget æble på låret
  • Lad den kattebakke være, ad
  • Neeeej, ikke lege med toilettet
  • Vil du faktisk ikke nok bare gå ud, når jeg tisser
  • Giv mig lige min telefon
  • IKKE tegne på væggen
  • Vil du ikke godt kravle ned fra bordet
  • Er der mere kaffe?
  • Du skal ikke børste tænder mere nu
  • Hvem har sat post-its på alle skabene?
  • NED fra bordet
  • Du må ikke spise kattens mad
  • Har du lavet lort?
  • Du behøver ikke råbe så højt, jeg sidder lige ved siden af dig.
  • Seriøst, kaffe. Har vi mere?
  • Hvem har sat en post-it på katten?
  • Tag nu bare bukser på
  • Puds lige din næse
  • Ikke flere post-its nu!
  • Det er ikke en halskæde, det er en BH, Uma
  • Uma, du har en post-it på ryggen

…. Ganske almindelig onsdag morgen i sneglehuset. Nu kontor!

image

 

 

Flydende sommer + en konkurrence

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Jeg havde helt tydeligt set for mig, hvordan vi denne sommer bare skulle være hjemme i mega sommerlækre Danmark. Måske vi skulle leje et sommerhus, tage på stranden og ikke mindst holde en masse grill aftener… Og, ja der har da været lidt sommervejr. Men det er som om, at i det sekund vores børns ferie startede, blev der trukket et gardin ned over sommeren. Først et gardin lavet af sygdom og dernæst et af regnvejr og blæst. Sommerhusplanerne er indtil videre udsat, for selvom der i glimt er både solskin og varme, thank god, var det ikke helt hvad vi gik og regnede med.  Det der med grillfesterne er heller ikke blevet til så meget som vi havde håbet på. Men vi er dog blevet ret gode til de spontane arrangementer. I går kørte vi for eksempel ud i nogle venners haveforening og spiste aftensmad, og heldigvis var der en masse solskin og ikke så mange regndråber som forventet. Med os havde vi pakket lidt flydende sommer. Ja! Jeg har nemlig indgået et samarbejde med Somersby og er derfor godt dækket ind på cider-kontoen denne sommer. Jeg kendte personligt kun til æble versionen som faktisk nærmest er et slags symbol på en hel sommer for nogle år siden, hvor min ikke-øl-drikkende veninde altid havde Somersby i tasken – Noget resten af selskabet altid sprang med i. Det er derfor også en smule nostalgisk sådan at drikke dem igen. Nu er der kommet flere smagsvarianter til; Rabarber og blåbær. Totalt sommeragtigt! Særligt sidstnævnte er jeg ret glad for. Den minder mig en anelse om rød saftevand, og hvis den er iskold og solen endda kigger frem, er det indbegrebet af sommer på flaske.

image

KONKURRENCE (Lavet i samarbejde med Somersby)
Du kan vinde en kasse Somersby til din sommer, og du bestemmer helt selv hvilken smagsvariant du kunne tænke dig. Bare skriv i kommentarfeltet herunder om du er til æble, rabarber eller blåbær, samt hvem du vil dele kassen med, hvor og hvornår. Skal det være til havebrylluppet, en fødselsdagspicnic eller en dag med veninderne på altanen (sidstnævnte er nok det de resterende Somersby herhjemme skal bruges til).

OBS: Du skal være fyldt 18 år for at deltage i konkurrencen.

Følg Somersby på Facebook
Følg Somersby på Instagram

image

Noget om tabt søvn og serier

Vi ser stadigvæk Suits, min mand og jeg. Jeg elsker at se serier sammen med ham. Det er noget vi har gjort altid. Da vi mødte hinanden var det serier som Lost og Prison Break, og dengang slugte vi nærmest en hel sæson i døgnet. For det var som om, at søvn dengang ikke var lige så vigtigt. Vi fungerede fint på to timers søvn. Nu er det lidt noget andet, og hvis klokken bliver meget mere end 23, er det næsten ikke til at overskue, da det betyder alt for lidt søvn og minuspoint på overskuddet dagen efter. Det er selvfølgelig fordi at vi er ni år ældre end da vi mødtes. For fanden, dengang kunne vi drikke os i hegnet fire dage om ugen, havde aldrig tømmermænd og kunne fint tage på arbejde med en enkelt times søvn. Foruden at vi er nået en alder, hvor der står 3 og ikke 2 forrest, er der også det der med børnene. For det er bare en anden slags overskud man skal hale frem, når der skal sørges for to-tre små mennesker og ikke bare en selv. Jeg savner ikke tiden dengang, jo altså måske savner jeg lidt energien, den glatte hud og den problemfrie livsstil, men omvendt ville jeg aldrig opgive vores ægteskab, børnekaos og hverdagen. Nogle gange føles det som et galehus, andre gange som et idyllisk postkort, og jeg er vild med det uanset.

For at vende tilbage til det der med serier som i virkeligheden var det indlægget skulle handle om – Det sker i øvrigt ofte for mig. At jeg sætter mig ned for at skrive om en ting og ender et helt andet sted.  Serier!
Lige nu er vi som sagt på Suits, og totalt hooked. Faktisk så hooked, at vi flere gange er kommet i seng længe efter midnat. Ja ja, rock N roll, ikk. Men vi er snart ved vejs ende, og selvom der er en del på listen, som skal kværnes, kom vi til at snakke om den anden dag, at vi faktisk aldrig har fået set hverken Prison Break eller Lost færdig dengang, da vi jo gik fra hinanden, og ingen af os har lissom’ ville se det færdigt uden hinanden. Så vi går muligvis tilbage og ser hele molevitten fra start til slut. Og selvom det bare er serier, er det som om, at det bliver sådan lidt symbolsk, at vi afslutter det vi startede på dengang. …Lidt et uoverskueligt projekt, men vi har heldigvis alverdens tid til at gøre det.

 

SØNDAGSSHOPPING: Kontortypen

INDEHOLDER AFFILIATE

Som lovet kommer her et forsinket shoppeindlæg….
Det er næppe gået nogens næse forbi at jeg er blevet kontorejer. Og lige for at skumme fløden (mælken?) yderligere har jeg i denne uge fundet kontortøj frem til jer. Ikke fordi at jeg regner med at møde op i suits og krave, men man vil da gerne se en anelse tjekket ud når man sådan har et kontor at møde ind på hver dag. Særligt når man deler det med fem pæne damer.

Så  lidt pæne arbejdsvenlige sager til jer fra mig…

Screen Shot 2016-07-11 at 15.44.35

 

  1. Jeg elsker nærmest alt hvad Custommade laver og jeg synes de fleste af deres ting er en perfekt blanding af det ultra feminine og seje på samme tid. Denne sorte kjole, med kig til skuldre og ryg er SÅ pæn. Jeg vil bruge den til bare ben og støvler. Den koster 1700,- HER
  2. Jeg tror at denne kunne være megafin med en t-shirt under, til flade spidse sko. Den findes også i sort, men det er simpelthen sådan en pæn blå farve, så jeg går nok med den. Den koster 360,- HER
  3. Strikket kjole med slidser. Findes i flere farver. Vil redde mig fra mange tøjkriser! Kan bruges til det hele og bådde styles op og ned. Fan! 280,- HER
  4. Stribet skjorte, der er lidt mere cool end en almindelig skjorte. Jeg vil bruge den til jeans og støvler. 280,-HER
  5. Med mine størrelse 40/41 plader kommer en spids ankelstøvle nok til at gøre at mine fødder til at se endnu længere ud end de allerede er, men jeg synes altså at de her er mega seje, og så er jeg blevet ret pjattet med at have bare ankler. Det ser ret cool ud til støvler og bukser/jeans, synes jeg. De koster 1000,- HER
  6. Pencilskirts er muligvis ikke superfede at cykle i, men gud hvor er de pæne! Denne med blonder gad jeg godt hoppe i tilsat en grå eller hvid t-shirt og høje ankelstøvler. 360,- HER
  7. Sej plisseret nederdel, som jeg vil bruge til sneaks og en sweartshirt. 300,- HER
  8. Espadrilles i læder, nedsat til mindre end 500,- Perfekt til en casual dag, sammen med jeans og en strik. HER
  9. Sej sandal, der kunne være med til at gøre lange bukser og skjorte lidt mere cool og interessant. 320,- HER
  10. Tasker med plads til computer er en mangelvare herhjemme, denne ville være et godt bud. Om ikke andet indtil jeg finder den helt perfekte. 360,- HER
  11. Kappejakker som denne kan gøre virkelig meget for ens look. Perfekt over jeans, til ankelstøvler og en skjorte. Denne er nedsat til 900,- HER
  12. Striber, bindebånd og krave, tre ting jeg er enormt begejstret for for tiden. Vil bruge den til flats eller stiletter. 600,- HER

I øvrigt #55

  • Støder jeg oftere og oftere på ordet ’sgutte’ og jeg ved ikke hvad det betyder. Sgu ikke, måske. ?
  • Stiger man åbenbart på midt i busserne nu og ikke foran.
  • Forstår jeg ikke debatten om pædagoger, der ikke må kysse børn. Hold dog op. Umas pædagoger har ved flere lejligheder plantet et kys på hende, og jeg synes det er vidunderligt.
  • Er noget gået galt da jeg gjorde SØNDAGSSHOPPING klar til jer, ser jeg nu, og der findes nu kun et halvt indlæg i mine kladder. Det kommer senere i dag.
  • Lader det til at jeg er det sidste menneske i verden, der aldrig har sin telefon med på toilettet. Som i aldrig.
  • Var jeg på restaurant i fredags, og da jeg bad om et vegetarisk alternativ til at følges ad med pomfritter og bearnaise, så det ud i tjenerens ansigt som om at jeg havde bedt hende om at løse en umulig ligning. Nå, men jeg fik en salat. Det går fint med bearnaise.
  • Elsker jeg lyden af den slags regn, der falder i de her dage. Men nu har jeg også hørt det.
  • Drak jeg Galliano shots på Amigobar til klokken fem søndag morgen, men var fri for tømmermænd trods kun tre timers søvn. Miraklernes tid er ikke ovre.
  • Er jeg ret tilfreds med at være gift med en mand, der er bedøvende ligeglad med fodbold
  • Brugte jeg tre timer på at få Uma til at sove i går aftes, og nåede mentalt at brænde sammen af frustration, på den måde hvor man helt varm i hovedet hvisler se den lille fucking kattekilling ud gennem sammenbidte tænder. Åndssvagt, når man har brugt fire dage på at savne.
  • Har jeg glemt samtlige af mine koder, både til nem id, netbank og et af mine dankort. Og bander nu mig selv langt væk for ikke at have skrevet dem ned for længst.
  • Er det faktisk sværere end man skulle regne med, at finde på sommerferieaktiviteter, der passer til både en 1 årig og en 6 årig. Særligt når vi havde forestillet os noget med strand og sol.
  • Har jeg fået lidt høvl for at være dårligt til at svare på kommentarer. Undskyld. Jeg vil gøre mit bedste for at blive bedre. Jeg vil gerne, og nogle gange tror jeg at jeg har svaret, lidt ligesom når man svarer på en sms i hovedet.

IMG_1352