Noget om kærlighed
For et par dage siden svarede jeg på 21 spørgsmål om mit og Freelancers forhold ovre hos fine Cecilie – Læs det her
Det var ret fint og bekræftende sådan lige at blive tvunget til, at tage stilling til nogle følelser igennem de spørgsmål jeg blev stillet. Jeg er stadigvæk pisse forelsket i ham, og jeg ved at han også er i mig. Det er eddermame en fed fornemmelse.
Da vi fandt sammen igen, for nu små tre år siden, havde jeg som I ved, et lille snert af tvivl. Ikke på mine følelser, og bestemt heller ikke på hans. Men en tvivl, der gik på at vi måske ikke ville kunne få det til at fungere. At jeg ikke ville kunne give slip på fortiden og at det ville ende med at ødelægge os. På en eller anden måde er det netop vores fortid, der gør at vi er stærkere sammen i dag. Selvom jeg for alt i verden gerne ville have været foruden svigtet, sorgen og angsten, der hørte med, priser jeg mig alligevel lykkelig for at den var der, og ikke mindst at vi er kommet helskindet igennem.
Jeg har også været kæreste med min længe – eller rettere, siden jeg var 20, hvilket snart er 6 år siden. Og jeg er også tosset med ham. Og helt sikkert også ham med mig.
Men. Man ved jo godt, man aldrig aldrig aldrig er sikret – sådan 100%. Hverken på hans følelser, ens egne eller livets finurligheder, der kan tage en indenom med en masse vrøvl. For sådan er det jo med alt.
Men jeg håber og tror trods alt mest på, at det forbliver ligeså godt, som det er nu, tvivl til trods. Og krydser fingre for, det samme for jer (:
– A
26 år sammen – de sidste 7 som ægtepar. Og vi er mere forelskede end vi var da vi lærte hinanden at kende. Vi har aldrig skændes – men været uenige jow – det kan ikke undgås – men vi er heldige vi acceptere vores forskelligheder og taler om det når noget går os på. Selvfølgelig kan man ikke være 100% sikker på at det vil være os for altid.. eller ? <3