Middag med ænderne
I aften skal vi samles allesammen for første gang. Hele Andedammen skal spise på toppen af Illum, hvor jeg har bestilt tørvejr og aftensol til os, og jeg glæder mig helt vildt. Som sagt er det første gang at vi skal samles, da vi grundet ferie endnu ikke har været fuldtallige i lokalerne ved kanalen. Men i aften skal det være, og selvom jeg muligvis fik en lille drink for meget til Bloggers Delight middagen i går (ja, jeg drikker vist lidt meget for tiden – Det’ jo sommer) er det ikke noget en Aperol, godt selskab og en pizza ikke kan kurere.
Er du nysgerrig på hvem alle de der andedamer er? SÅ husk at følg med på vores Instagram: @andedammen_cph
Jeg håber I får en dejlig torsdag aften, jeg er ret sikker på at min bliver virkelig awesome.
Nyd din sommer og din Aperol;-)
SKÅL!