Mad skal spises + opskrift på quinoadeller

INDLÆGGET ER SPONSORERET

IMG_0837

Nu har jeg afprøvet app’en Mad skal spises i en måneds tid og selvom jeg må indrømme, at der er en klar overvægt af kød på den, hvilket jeg personligt ikke selv kan bruge til noget, så har den alligevel været nyttig. Jeg har både fundet koldskål, grønkål, bønner, skyr og mange andre ting, væsentlig nedsat.

Det er ret hyggeligt sådan at browse igennem de forskellige varer på appen, og i forhold til da jeg startede er der nu en del flere varer, så det lader til at folk har fået øjnene op for den. Jeg håber også at der er nogle af jer, der vil tage den i brug. Den er nem at bruge og ret overskuelig. Jeg har selv uploadet varer til den og så har jeg som sagt fundet gode tilbud, der har fået mig til at gå i andre butikker ind imellem og ikke kun i min elskede Irma.

IMG_1179

For nogle dage siden lykkedes det mig endda at handle ind til en af mine favorit-retter, da jeg både fandt en broccoli og en pose quinoa nedsat. Det er en af de retter som i den grad omfavner koncept ’stop madspild’ da det kan laves med det man har i grøntsagsskuffen, eller bare de grøntsager, der er ved at være lidt trætte i det, som typisk er dem man kan finde via appen. Opskriften er nederst i indlægget her.

Appen kan downloades til alle smartphones.
Til iPhone HER
Eller til Android HER

IMG_1178

Quinoafrikadeller med grøntsagsfritter og mayo (til cirka 4 personer):

1 dl ukogt quinoa
2 gulerødder (eller andre grøntsager. Squash, brocolli, spinat, pastinak eller grønkål for eksempel)
1 løg
1 tsk chili (jeg bruger bare sambal olek, men frisk eller tørret chili fungere også fint)
1 spsk timian
En håndfuld hakket persille
2 æg
4-5 spsk mel
salt og peber
Kokosolie og smør til stegning

Fritter:
2 søde kartofler
1 bagekartoffel
1 broccoli
Olivenolie og solsikkeolie
Salt

Chilimayo og citron/dijon mayo:
2 x 5 spsk god mayo (gerne hjemmerørt, men personligt bruger jeg bare Hellmans)
1 tsk sambal olek
en halv citron
1 tsk dijonsennep

Kog quinoa og afkøl (jeg hælder bare kold vand over når det er kogt færdig og sier vandet fra)
Bland quinoa med æg og mel og stil til side

Riv eller hak løg og  grøntsager
Tilføj persille, timian, chili, salt og peber

Bland de revede grøntsager med quinoablandingen og stil farsen på køl

Rens og skræl kartofler, skyl broccoli og skær det hele til pomfritter
Vend dem i en skål med olivenolie og solsikkeolie (cirka 2 spsk af hver)
Spred dem ud på en bageplade med bagepapir under og drys med salt
Bages i ovnen på cirka 200 grader i 20 min. Vend/rør i dem og giv dem 10 minutter ekstra eller indtil de ser færdige ud. Broccolien må gerne se en anelse brændt ud, det smager mega godt til de søde kartofler.

Når fritterne har fået de første 10 minutter, kan du gå i gang med at stege dellerne.
Jeg steger i en spsk kokosolie og en lille klat smør.

Farsen skal ikke formes, men bare klattes ud på panden med en spiseske. De skal cirka have 4 minutter, før du vender dem, da de ellers kan falde fra hinanden.
Steg dem gyldne.

Mayo:
Du skal bruge to skåle.
Put fem spsk mayo i hver skål. I den ene blander du sambal olek, i den anden saften fra en halv citron og en spsk dijonsennep. Rør godt. Færdig!

Server det hele sammen, og eventuel med en salat til. Avocado og spinatblade vendt i olivenolie og citron for eksempel, simpelt med SÅ godt!

 

 

6 replies
  1. Therese
    Therese says:

    Thank you! Den opskrift må prøves. Efter 7 år som vegetar har jeg stadig meget svingende held med vege-deller. Især hvis de skal være af den lidt mere faste slags. Kunne du ikke lave en video af konsistensen på dem her? Kunne være fedt!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er lidt forskelligt. Til dem her var det bare de lyse. I går brugte jeg en blanding af sorte og lyse. Det hele går fint 🙂

      Svar
  2. Tine
    Tine says:

    Det ser bare super lækkert ud! Det må jeg prøve om smager min ellers ret kødelskende mand.
    Din cashewsauce var han ikke vild med, men datteren (1 år) og jeg elskede den 😉
    Bliv endelig ved med at dele opskrifter 😀

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *