I øvrigt #58

  • Har jeg endnu engang fucket op i numrene på de her lister. Så der mangler vist en 56 et sted.
  • Bruger jeg åbenbart væsentlig flere stykker pålægschokolade på mine chokolademadder end almindelige mennesker. Freelancer var i hvert fald ved at falde ned af stolen af grin, da han så mig bygge et stykke brød op med chokolade. Jeg kører dobbeltlag… Og måske lidt udover-kanten-lag også.
  • Har vi kun haft et barn de sidste par dage og det er virkelig sært. Til tider næsten lidt for stille, og vi glæder os til Otto igen kommer hjem i morgen og til på søndag hvor Leo også kommer, så vi kan få lidt gang i hytten igen.
  • Havde vi Uma med ude og spise to gange i denne uge, og det gik da sådan fint nok, men det var langt fra så idyllisk og roligt, som jeg har oplevet andre med børn beskrive det. Så enten pynter folk lidt på sandheden, eller også er der bare lidt for mange spilopper i Uma til et besøg på Sticks.
  • Fik vi til gengæld verdens bedste betjening på Sticks N Sushi, og opdagede et par dage efter en virkelig fin hilsen på kvitteringen. TAK.
  • Hader jeg virkelig sodavand, men er på det seneste blevet fuldstændig bidt af citronsodavand. Helst den helt sure fra Sanpellegrino.
  • Tror jeg simpelthen at vi holder jul på Bali i år.
  • Har Summerbird fået jordbær-flødeboller og de er psykopat gode altså!
  • Fik vi overtalt hele andelsforeningen om at vi skulle have Fiberby i ejendommen. Men vores net er stadigvæk noget langsomt rod. Seriøst, vi bor midt i byen, det burde sgu da ikke være så svært at få noget wifi, der virker!!
  • Er min træning gået i stå. Men det er altså feriens skyld! Går i gang igen om en uge. Ellers ringer jeg til Sif.
  • Skulle jeg sige et eller andet om mine æggeledere den anden dag (don’t ask) og kom til at kalde dem æggedelere. Det fniser jeg stadigvæk over.
  • Er jeg muligvis den eneste blogger i Danmark, der ikke har en t-shirt med frugt på.
  • Så jeg Bad Moms i går og jeg har sjældent grinet så meget. Se den!

image

21 replies
  1. Chritina
    Chritina says:

    Tænkte jeg lige vil knytte en lille kommentar til din sætning om Bali. Blot så I har alle de vigtige facts når man habørn med – vi er nemlig lige kommet hjem efter 3 ugers rejse rundt på Bali med vores 3 årige datter 😉

    Bali er fantastisk, ingen tvivl om det, men vi har også rejst mange gange til Thailand, sidste år med hende også, og det vil jeg klart anbefale med børn. Eller skal man i hvert fald have flg. in mente:
    * Bali er primært surferstrande, så sandet er slet ikke ligeså fint og lækkert som Thailand og der er STORE bølger
    * Vandet er roligst på Gili øerne, men det kan også være en krævende sejltur med mindre børn – og i øvrigt er der en del koraller der kan skære fusserne
    * De har mange poolvillas, og færre deciderede resorts og vi tænkte det var lækkert, MEN vores datter savnede en kæmpe børnevenlig pool med andre børn
    * i Nuda Dua, som er turist sted nummer 1, er det lidt som at være på Gran Canaria. Masser af skandinavere og AL koster det samme som i dk.

    Det var vist lige det jeg kunne komme på, kan sagtens komme med lidt Thailans tips hvis det skulle vække nysgerrighed 😉

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Fedt, tak!
      Min svigerinde bor der, så det er derfor vi tager dertil i julen. Men vi overvejer Thailand med mine forældre til foråret 🙂

      Svar
      • Christina
        Christina says:

        Ja så giver en Bali tur helt sikkert god mening 😉
        Vi oplevede bare slet ikke samme “nemhed” i at have barn med, som da vi var i Thailand i oktober. Der rendte min datter bare rundt og kunne selv være i vande der var lavt og lækkert og vi brugte mange timer på sandslotte og bare at sidde i vandet og glo på fisk.
        Sådan var det slet ikke på Bali desværre. Så det var meget mere pool, hvilket vi synes krævede en del mere af os voksne.
        I skal også huske, at Balis sommer er nu, og regntiden der vist starter sidst på året, hvor det omvendt i Thailand jo er bedst sidste på året/foråret.

        Svar
  2. Therese
    Therese says:

    Noooooo, ikke limonata fra Sanpellegrino. Den smager jo seriøst af rengøringsmiddel! Så hellere deres blodappelsin, den er altså også ret sur 😊

    Svar
  3. Maria
    Maria says:

    Ååh, jul på Bali lyder alt for skønt. Sidder netop selv på Bali og kigger ud over rismarker, mens solen skinner på de falafler jeg spiser, solhatten sidder som den skal og jeg bare slet ikke gider hjem på mandag. Jeg kommer tilbage inden årets udgang! 🙂

    Svar
  4. Cille
    Cille says:

    Jeg elsker også de der fra Sanpeelwgrino. Blodappelsin er dog den bedste – ifølge min smag. Og dertil en flødebolle med marcipanbund! Mums

    Svar
  5. Sissel
    Sissel says:

    Totalt kedelig kommentar der kommer her, men det er nok lidt relevant for dig.
    Det er nok netop fordi I bor midt i byen at jeres WiFi kører lidt dårligt. Man kører på en frekvens og hvis der er for mange på den samme frekvens, så forstyrrer signalerne hinanden. Har samme problem her midt i Århus. Man kan kontakte sin udbyder og få flyttet sit WiFi signal over på en anden frekvens, hvor der er lidt mere ro på ☺

    Svar
    • Mette
      Mette says:

      Yes vi gjorde set samme – købte en ny router så vi kunne køre på 6 gigahertz i stedet for 2, og det gjorde virkelig en stor forskel! 🙂 Så behøvede vi ikke skifte udbyder

      Svar
  6. Johanne
    Johanne says:

    Wifi signal i en lejlighed vil altid køre nogle gode Mbit lavere, da de omkringliggende lejligheder går ind og forstyrrer signalet. Det virker kun med de lovede mbit hvis man laver en kablet forbindelse direkte til routeren.
    Da jeg arbejder for TDC support, er det problemer der generer mange, og dagligt, og der vil jeg altid foreslå at få et mobilt bredbånd til hjemmebrug, da det kører via 4G og derfor ikke bliver forstyrret som det gør via kabel 🙂

    Svar
  7. Marie / krøllerier
    Marie / krøllerier says:

    I øvrigt er jeg enig med dig ifht at gå ud og spise med børn/barn. Det kan godt være, det ser idyllisk ud når andre gør det. Måske ser det også idyllisk ud UDEFRA, når jeg gør det. Men det er sq hårdt arbejde, og jeg synes, der er 1.000 ting jeg skal holde øje med 🙈😉

    Svar
  8. Monica
    Monica says:

    Haha, ja nu må det godt stoppe med det frugt tryk, Ganni.. Lilla bananer og lyserøde ananas 😳 (Løb de tør for nye frugter? 🍎🍐🍓🍈🍑)
    Er i øvrigt fan af dine #Iøvrigt ✌🏼

    Svar
  9. Kristine
    Kristine says:

    Er helt uenig, har rejst mange gange på bali m og uden børn, der er fine strande og er man lidt lokalt er mad osv meget billigere end i dk…indoneserne elsker børn og der er altid ekstra hænder når man eksempelvis spiser ude ( så mor og far kan spise i ro:-) ) vi har boet på hoteller og Airbnb lejligheder m en baby og det har fungeret perfekt, i feks ubud er der mange fine små guesthouses m små pools, der er fine til børn….

    Svar
  10. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Vi har fiberby i vores andelsforening og det fungerer egentlig fint 🙂 Men vi har en meget aflang lejlighed hvor routeren står i stuen, så når vi er i køkkenet i den anden ende, springer mobilerne på 4G og det er lidt træls, hvis vi fx spiller musik fra Sonos og vil skifte :/

    Mht. Bali, så giver det god mening at tage derned pga. I har familie, I kan besøge. Har dog en veninde, der var afsted med mand og to børn på 5,5 og 1,5. De skulle være af sted i 8 uger, men kortede turen af til 6 uger, da de fik nok af affald, beskidte strande, herreløse hunde og ret uforskammede indfødte. Det kan selvfølgelig godt være at de har været super uheldige, men de er ikke de første, jeg har hørt, komme skuffede hjem fra Bali…desværre 🙁

    Svar
  11. Katrine
    Katrine says:

    Som relativt ny læser, bliver jeg simpelthen nødt til at spørge hvordan hele dit snegleunivers er opstået? Håber lidt på at opdage, at du har samme “kærlighed” for snegle som jeg. Som lille ELSKEDE jeg at male på winbjergsneglenes skjold så jeg kunne kende forskel og derefter døbe dem. Haha. I hvert fald nysgerrighed herfra, og det er lidt svært at søge på, nu da ordet snegl er nævnt så ofte.

    Ellers er det bare fantastisk at følge med. Elsker allerede dit snegleunivers!!

    Svar
  12. Kristinna
    Kristinna says:

    Jeg kan kun anbefale Bali. Vi var der hen over jul og nytår med to unger (6mdr og 3år) og det var den bedste oplevelse. Gode strande, gode hoteller/airbnb oplevelser, venlig og hjælpsom lokalbefolkning der ELSKER børn, og ikke mindst virkeligt billige leveforhold – og køber man lokal mad også rigtig god veggi-mad 🙂 Rigtig rigtig god tur!

    Svar
  13. Katja
    Katja says:

    Jeg har været på Bali ikke mindre end 20 gange (abe der holder sig for øjnene!). Første gang i 1993 som to årig 🙂 Jeg elsker den ø og befolkningen! Det er som mit andet hjem. Gør det! I vil ikke ikke fortryde det! Undersøg dog lige regntid. Den starter i november og er lidt bange for, at den også er der julen over.

    I øvrigt … alle mine Bali ferier har både i folkeskolen, på gymnasiet og på universitet vært uden for skolernes ferie #åhåh ! Men jeg er altså i dag en nyuddannet jurist som mener at børn lærer meget vigtige ting på en ferie! Lærdom som ingen dansk skole kan give! Gør det for pokker!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *