I øvrigt #55

  • Støder jeg oftere og oftere på ordet ’sgutte’ og jeg ved ikke hvad det betyder. Sgu ikke, måske. ?
  • Stiger man åbenbart på midt i busserne nu og ikke foran.
  • Forstår jeg ikke debatten om pædagoger, der ikke må kysse børn. Hold dog op. Umas pædagoger har ved flere lejligheder plantet et kys på hende, og jeg synes det er vidunderligt.
  • Er noget gået galt da jeg gjorde SØNDAGSSHOPPING klar til jer, ser jeg nu, og der findes nu kun et halvt indlæg i mine kladder. Det kommer senere i dag.
  • Lader det til at jeg er det sidste menneske i verden, der aldrig har sin telefon med på toilettet. Som i aldrig.
  • Var jeg på restaurant i fredags, og da jeg bad om et vegetarisk alternativ til at følges ad med pomfritter og bearnaise, så det ud i tjenerens ansigt som om at jeg havde bedt hende om at løse en umulig ligning. Nå, men jeg fik en salat. Det går fint med bearnaise.
  • Elsker jeg lyden af den slags regn, der falder i de her dage. Men nu har jeg også hørt det.
  • Drak jeg Galliano shots på Amigobar til klokken fem søndag morgen, men var fri for tømmermænd trods kun tre timers søvn. Miraklernes tid er ikke ovre.
  • Er jeg ret tilfreds med at være gift med en mand, der er bedøvende ligeglad med fodbold
  • Brugte jeg tre timer på at få Uma til at sove i går aftes, og nåede mentalt at brænde sammen af frustration, på den måde hvor man helt varm i hovedet hvisler se den lille fucking kattekilling ud gennem sammenbidte tænder. Åndssvagt, når man har brugt fire dage på at savne.
  • Har jeg glemt samtlige af mine koder, både til nem id, netbank og et af mine dankort. Og bander nu mig selv langt væk for ikke at have skrevet dem ned for længst.
  • Er det faktisk sværere end man skulle regne med, at finde på sommerferieaktiviteter, der passer til både en 1 årig og en 6 årig. Særligt når vi havde forestillet os noget med strand og sol.
  • Har jeg fået lidt høvl for at være dårligt til at svare på kommentarer. Undskyld. Jeg vil gøre mit bedste for at blive bedre. Jeg vil gerne, og nogle gange tror jeg at jeg har svaret, lidt ligesom når man svarer på en sms i hovedet.

IMG_1352

32 replies
  1. Cille says:

    Jeg priser mig også lykkelig over at min mand ikke kunne være mere ligeglad med fodbold. Og nu er det heldigvis ovre for denne gang.

    Svar
  2. Nanna says:

    Jeg er ikke vegetar, men spiser til dagligt næsten aldrig kød, det er kun når jeg går på restaurant at jeg “falder i”, netop fordi jeg ikke synes salat er sovsen bedste makker. Da du bad tjeneren om et alternativ, hvad havde du så håbet på de kunne lave til dig? Bare for at få en idé om, hvad jeg evt kan spørge efter næste gang! 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Egentlig ikke noget specifikt, tænkte bare at de måske havde nogle vegetariske sideorders udover salat som måske kunne supplere.
      Mange steder har de alternativer når man spørger. Jeg har både fået linsebøf, spinatgratin og grillet portobello.
      Jeg har også altid bestilt kød ude, men nu er det 3 måneder siden jeg sidst spiste kød, og det er som om at jeg er nået et punkt, hvor jeg slet ikke har lyst til det længere.

      Svar
  3. Cecil says:

    Elsker dine ‘I ØVRIGT’ indlæg! Jeg tænker umiddelbart, at der måske er tale om “at skutte sig”, når man siger sgutte? Det er at sitre, ryste eller trække på skuldrene pga. fx kulde, ubehag eller velvære. Ved ikke om jeg er helt galt på den 😉

    Svar
  4. Camilla / chatterings.dk says:

    Hey! Jeg troede, at jeg var det sidste menneske i verden, der lader telefonen være, når jeg skal tømme min blære! Jeg forstår slet ikke tendensen. Så kedeligt er det da heller ikke at besøge det lille hus? Og hallo.. Vi er altså nogen, hvis motorik hiver begejstret efter vejret ved tanken om en telefon og en kunne så tæt på hinanden.

    Svar
  5. Sarah says:

    Jeg har heller aldrig min telefon med på toilettet – synes det er helt forkert og uhygiejnisk. Og helt ærligt: hvem gider egentlig forlænge sine toiletbesøg mere end højst nødvendigt?

    Svar
  6. A says:

    “Sgutte” er så vidt jeg ved fynsk og er en sammentrækning af “sgu” og “ette” -fynsk for “ikke”. Deraf også den klassiske fynbo joke om, at Jette er den klogeste kvinde på Fyn, fordi alle fynboer siger “det ved jæ’tte”. Hvordan det lige dukker ofte op i København er dog en gåde. Selvom vi er mange immigranter fra drømmeøen 😉
    Hilsen Fynboen (der også siger “sgutte”)

    Svar
  7. Cecilie says:

    At være gift med en mand der hader fodbold er det BEDSTE! 😀
    – og hey, jeg har engang præsteret pasta med bernaise, og det smagte altså himmelsk, så jeg er ikke i tvivl om at salat og bernaise er en vinder (y)

    Svar
  8. Merete says:

    Haha, jeg er vild med den her formulering: “Elsker jeg lyden af den slags regn, der falder i de her dage. Men nu har jeg også hørt det.” 😀

    Selv kan jeg slet ikke få nok af lyden af sommerregn – så længe, jeg bare ikke behøver bevæge mig uden for i det, naturligvis. 😉

    Svar
  9. Pernille says:

    Hva? Stiger man på midt i busserne nu?
    Men der kan man jo ikke checke ind?

    Jeg gik ind foran i 2A så sent som i går, og der var ingen sure miner fra chaufføren. Jeg er forvirret.

    Svar
  10. Ditte says:

    Men kære dame, du er jo også fra København. I Nordjylland er sgutte helt normalt. Og ja, det er en sammentrækning af sgu og ikke. Sgutte. 😀

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ingen kød. Heller ikke fisk.
      Ved ikke om det er permanent, kalder mig stadigvæk bare hverdagsvegetar, men for tiden har jeg ikke lyst til at spise kød.

      Svar
  11. Marie E says:

    Det ser ud til, at det kun er i dit nærområde, man ikke bruger ordet ’sgutte’, når man ser på kommentarfeltet. Jeg kobler lige Nordjylland og Fyn sammen, ved at tilslutte mig, at man også i Østjylland bruger ’sgutte’, istedet for ’sgu ikke’ -som i: “De’e der sgutte nåed á gør’ ve’!” (= Det er der sgu ikke noget at gøre ved!)
    Det med busserne: I Århus har man hele tiden stået ind bagi/ midt på og gået ud foran, men nu har de dælme lavet det om til det rene anarki! Nu må man stå på og af lige hvor i bussen man vil. Tal om flaskehals, når alle i myldretiden forsøger at stige af og på i en pærevælling!

    Svar
  12. Louise, Mor her says:

    Enig med pædagogkysseriet.
    Og er det ikke i det hele taget svært at finde på ferie aktiviteter til en 1-årig? Eller er det bare mig der er håbløst ukreaktiv 😳

    Svar
  13. Rikke says:

    Var der fuldmåne eller noget igår? Det tog også mig præcis tre timer at få min datter på 13 måneder til at sove 😳😩. Og helt enig i pædagogdebatten, forstår på ingen måde dem der mener det er upassende (de falder for mig i samme bås, som dem der er bange for mandlige pædagoger). Pædagoger må hellere end gerne kysse min unge, det anser jeg blot som mere kærlighed.

    Svar
  14. Helle says:

    I øvrigt har jeg været lykkelig klædt i guldprikker de sidste par dage 🙂 En dejlig gave til mig selv efter et af dine tidligere indlæg!

    Svar
  15. Anna Louise says:

    Ja, jeg svare også på SMS i mit hovede, mine veninder forstår det overhovedet ikke og bliver sure😁

    Svar
  16. Sofie says:

    Tag på børnemuseet på Frederiksberg! Det er så hyggeligt, billig indgang og hvis bare børnene kan lege i fx aladdins hule eller fx pynte deres egne cupcakes, så er det en tur værd. Tjek eventuelt deres hjemmeside – de har masser af aktiviteter.

    Svar
  17. Mette says:

    Ahh tak fordi din herlige skrivestil bringer smilet frem på trods af post-birth vagina operation tidligere i dag 😀

    Svar
    • Sneglcille says:

      Av, for pokker. Selv tak.
      Gode tanker til dig og din vagina (top et over sætninger jeg aldrig troede jeg skulle skrive).

      Svar
  18. Therese says:

    Altså, er du fuldtidsvegetar? Du skrev for noget tid siden om en tur på burgerbar, efter at du og Otto havde været i biffen, og da det er mega vigtigt at sprede info om gode vegeburgere, så det er vigtigt at vide om det var en vegetarburger, du der spiste? På forhånd tak (fra en fuldtidsvegetar på 7. år 🙂 på evig jagt efter den perfekte burger (og andet godt))

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har i hvert fald ikke rørt kød i tre måneder, så det er jeg vel efterhånden 🙂
      Jagger på Istedgade var der Otto o jeg gik hen efter biografen, og de har en udmærket vegetarburger.
      Cocks & cows er nok min favorit – den er med squash og parmesan-bøf, der vist er friturestegt – Det er ret frækt.
      Fik også en hos Halifax den anden dag, der faktisk var helt ok. Greasy spoon har rødbedebøffer i deres veggiesliders, der nogle gange er helt fantastiske og andre gange virkelig kedelige … Rygtet siger også at Max burger har nogle der er gode, men det har jeg endnu ikke selv testet.
      🙂

      Svar
  19. Therese says:

    Forresten, så er kokkene tit glade for et lille heads up inden man ankommer, hvis de skal lave noget, eksempelvis vegetarisk, som de ikke har på kortet. De fleste bedre steder vil de jo gerne servere noget godt til deres gæster. Men ja, man kan blive helt træt i skindet af, at ikke alle restauranter har en vegetarret på kortet, og at de så heller ikke på nogen måde er kreative… Jeg har engang fået en sandwich med råkostsalat i. Jeps – revne gulerødder, hvidkål og agurker….

    Svar
  20. Therese says:

    Tak for tip om vegetarburgere! Jeg har kun været på Cocks N Cows én gang, hvor jeg simpelthen fik den tørreste burger ever. Men jeg må prøve igen, og så snuppe deres squash/parmesan.
    Fik faktisk en mega lækker og spicy burger på Max, så det kan godt anbefales. Jeg havde valgt den veganske burger med pulled-et-eller-andet, og tilvalgte så en skive ost – virkelig godt!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *