I øvrigt #54

  • Har børnene og jeg ikke sovet hjemme siden torsdag
  • Er jeg pisse træt af meningitis
  • Er jeg næsten lige så træt af Roskilde
  • Har Otto tabt endnu en rokketand til stor glæde for både ham – og mig, da det betyder, at jeg ikke behøver høre lyden af rokketand, der rokker, i noget tid #kuldegysninger
  • Nåede jeg kun at have mine Susanna boots på en halv eftermiddag inden vablerne meldte sig. Pis.
  • Var gårsdagens Fredagsfølger på Snapchat et kæmpe flop, men som jeg sagde til slut, bliver næste forhåbentlig mere normal.
  • Er ‘Søndagsshopping’ sat på hold endnu en uge, men du kan til gengæld få 15% ekstra på al udsalg hos Boozt, hvis du køber for over 899 kroner og benytter koden EXTRA15. Men kun søndag d. 3. juli! … Der er blandt andet den der kjole, I ved nok, HER.
  • Er Uma begyndt at lave de vildeste grimasser når hun er sur, eller der bare er noget, som ikke passer hende. Det er så nuttet og tosset på samme tid. Som om, at hun ikke lignede en tegneseriefigur nok i forvejen.
  • Har jeg i denne uge stiftet bekendtskab med både stresshud og trøstespisning.
  • Vågnede Uma endnu engang klokken fem i morges, og da Otto i selv samme minut lagde en hånd på mig og sagde ordene ‘Mor, bare sov videre, jeg skal nok se efter hende’ var jeg ved at flække af stolthed. Kæft, han er en sød empatisk lille skid altså.
  • Shoppede jeg sko til børnene i dag i den fineste butik (Mini Me på Gl. kongevej), hvor Uma kastede sin kærlighed på en Miffy-lampe… And so it begins.
  • Blev jeg så glad for de rare kommentarer til min makeupvideo fra i går. Tak!
  • Har jeg tre gange i denne uge drømt om rumraketter og kirsebær, begge dele i samme drøm, alle tre gange… Why?
  • Står min cykel på Frederiksberg Hospital og jeg kan slet ikke overskue at hente den
  • Kan jeg heller ikke overskue at købe flere busbilletter

IMG_0746

 

14 replies
  1. Lykke says:

    Han er så vild jeres Otto 😍 Så sød og betænksom jo…!! Det der med børn må jo være det vildeste – hold kæft hvor jeg glæder mig. Ret heldigt når nu jeg har termin om sådan ca. 5 uger 🙈😁
    Rigtig god bedring med manden din! 🍀

    Svar
  2. A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Han er godt nok, en god partner in Crime ham Otto!
    Og hey, at gå sko til er bare det værste – og uden cykel, er det jo dobbeltop på ulideligt, netop fordi man enten skal tage bus ellér vade i sommerregnen i flipflops uden hæl, men ink kødsår der svier som ind i helvede. Ouh. Og hviiiis nogle vover, at træde en i hælen i Føtexkøen, er man milimeter fra at dele lussinger ud. Håber, du får købt en gang vabelplaster – og at menigitisen snart er på retur naturligvis (:

    – A

    Svar
  3. M says:

    Læste lige den med den kære otte et par gange ekstra. Han må være verdens bedste bror og søn! Sikke en kærlig dreng der kan se når mor mangler lidt søvn 😊

    Svar
  4. AS says:

    Jeg bor tæt på Frederiksberg Hospital – hvis du beskriver cyklen for mig, smider jeg den sgu gerne bag en taxa til Vesterbro!
    Cyklede den også gerne derhen, men går ud fra at den står låst (;

    Svar
  5. Clara Bugge says:

    Søde og rare tanker til jer <3 og hvis jeg vidste, hvor din cykel holdt, hvordan den ser ud, og hvis jeg tilfældigvis kunne finde ud af at låse en cykel op uden nøgler, så ville jeg med glæde cykle den hen til jer/et sted på Vesterbro. Jeg er alligevel også indlagt på frb hospital, og jeg keder mig altså lidt. Jeg krydser fingre og håber på det bedste for jer!! Du er sej, og lige så er din mand og dine alt for dejlige børn! <3 det bedste tanker fra Clara

    Svar
  6. Eva says:

    Måske lidt malplaceret, men vidste ikke lige, hvor jeg ellers skulle skrive det: Jeg er så vild med dine opskrifter og inspiration til vegetarisk mad på snappen 😉 keep ‘em coming!
    Og så dejligt for jer, at det går fremad med den dumme sygdom!

    Svar
  7. Julie says:

    Ham Otto, gør mig rørt… ❤️️
    Har lige set din seneste snap om at Freelancer har været oppe det meste af dagen. Det er dejligt at hører! Og ligeså dejligt at se dig smile lidt igen!

    PS. Jeg tog virkelig mig selv i, i fredags, at savne fredagsfølger! 🙄

    Svar
  8. Lise says:

    Søde Otto❤️ Han bliver en god ægtemand en dag. Har en Anton, på 5 år, der kan det samme. Han putter mig ofte i sofaen med tæpper og puder, puffer mig op under knæ og albuer med puderne som en anden ergoterapeut, og lægger mærke til om man er træt eller tørstig, og hjælper gladeligt til når jeg sidder og ammer lillebror. Man bliver stolt helt ind i knoglerne.❤️Og håber det varer ved. Denne fine fornemmelse for andre.
    Rigtig god bedring med din mand.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Pia Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *