Destruktiv sammenligning

Jeg sætter ofte urimeligt høje krav til mig selv. Det har jeg altid gjort og det har ofte været skide hårdt. Med alderen er jeg blevet bedre til at give mig selv lidt snor, blevet blidere ved mig selv og sat flere realistiske mål fremfor de urimelige og perfekte som tidligere har spændt ben for både mit selvværd og min livskvalitet.

Jeg hviler væsentlig mere i mig selv end jeg har gjort tidligere, går langt mindre op i hvad andre tænker og siger om mig. Og så er jeg blevet god til at rose mig selv, når noget lykkes, fremfor at finde fejl og mangler.

Noget jeg stadigvæk øver mig på og forhåbentlig snart lærer at mestre, er ikke at sammenligne mig selv med andre. Det er en svær øvelse for mig, for jeg har gjort det altid. Det er så usundt og gør alt det ovenstående til en langt længere og sværere process. Jeg kan sagtens glæde mig på andres vegne og unde andre deres succes, og egentlig er det ikke jalousi, der nager, men mere en følelse af ikke selv at være lige så god, ikke engang god nok. Det kommer til udtryk på en måde, hvor det stikker inde bagved selvværdet og gåpåmodet, lige der hvor usikkerheden og hende der blev mobbet, sidder og hygger sig sammen, og så begynder de to at tale. De fortæller mig, at jeg aldrig kommer til rigtigt at opnå noget. At de andre er meget bedre, pænere og dygtigere end mig, og at de i øvrigt ikke bryder sig om mig, de andre.

Det er en ret uklædelig egenskab, som jeg i virkeligheden hader at fortælle om, for det er både svagt og lidt pinligt at have det sådan, og det er ikke sådan en person jeg vil være, men i takt med at jeg øver mig i at mane følelsen til jorden, hjælper det faktisk at sige det højt og at anerkende at jeg gør det. Selvom jeg ved at det på ingen måde gavner noget, tværtimod. Jeg har mange gange besluttet mig for at lade være med at gøre det, men ligesom med alle andre dårlige vaner er det nemmere sagt end gjort.

Jeg håber bare, at jeg lærer det med tiden, og på et tidspunkt kun sammenligner mig med én person: Mig selv. For det er trods alt den eneste jeg kan og skal leve op til.

image

28 replies
  1. Natasja
    Natasja says:

    Kære Cecilie🎈
    Sårbarhed er netop det der gør mennesker attraktive! Det er så pisse charmerende og menneskeligt at have sider af sig selv som ikke er poleret!
    Jeg er meget enig med dig i, at man ikke skal sammenligne sig med andre. Jeg gør det selv, og det er altså SÅ usundt!
    Jeg er fan’ af dig! Tak for at dele ud af dit lille liv, uperfekt er det helt perfekte, og vi er nok mange der også sammenligner os med dig! Du formår noget helt særligt, og det er skide sjovt, hyggeligt, lærerigt, og skønt at være læser her!

    Svar
  2. Sara
    Sara says:

    Hvor er jeg begejstret for, at du sætter ord på lige præcis den følelse!! Der sidder også en pige inde i mig, som er blevet mobbet og har taget nøjagtigt samme problem stillinger med i sit voksne liv. Så derfor, TAK for at du sætter ord på det offentligt.

    Svar
  3. Sara
    Sara says:

    Jeg har lært det – at sammenligne mig selv, med mig selv, i stedet for med alle mulige andre.. Og jeg kan godt fortælle dig, at det er en KÆMPE lettelse. Selvfølgelig kan jeg komme til at sammenligne mig med andre, men det sker mindre og mindre.
    Jeg gør noget aktivt hver eneste dag, for at huske mig selv på at JEG er en bedre version af mig selv, end jeg tidligere har været og hver eneste dag, husker jeg lige mig selv på hvor meget JEG har opnået og hvor sej JEG er. Det hjælper helt vildt meget, selvom det kan virke fjollet og gå og lave regnskab med sit eget liv på den måde.

    Jeg vil lige høre dig, hvordan det egentlig går med at få trænet efter du er stoppet med PT? Jeg er simpelthen bare nysgerrig 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hvor er du sej. Jeg bliver også bedre. Men der er et stykke vej endnu.

      Det går virkelig skidt med at få trænet. Som i elendigt! Jeg giver ferien skylden, men hvis jeg ikke bliver bedre snart, køber jeg ti uger mere hos Sif.

      Svar
      • Sara
        Sara says:

        Godt at du bliver bedre – det tager jo bare tid den slags..
        Jeg kunne se at du trænede med Sif i CFC.. Har du prøvet deres hold alene? Jeg synes virkelig det er anderledes end at gå ned og træne selv, hvilket jeg heller ikke altid er særlig god til at gøre.. Ellers kan jeg anbefale at overtale en veninde til at træne samme sted som dig – dét hjælper altså en heeeel del. Hvis nu man ikke kan få en veninde lokket med, kan man altid kaste sig ud i at få en “træningspartner”.. Det har jeg overvejet mange gange, men dog ikke gjort noget ved det. Håber du kommer i gang igen – du var jo så glad for det!

        Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Jeg hader holdtræning… Så det har jeg ikke. Men jeg har en træningsveninde, der dog er på fem ugers ferie… Så der er endnu en undskyldning der. Vi træner i Fysisk Form på Vesterbrogade.

          Svar
  4. Lika
    Lika says:

    Jeg sammenligner mig også med andre og det er bare virkelig dumt. Det er bare svært at lade være. Vi er nok også ret mange, der sammenligner os med dig, fordi du faktisk er ret sej og virker rigtig sjov og rar 🙂

    Svar
  5. Dorte
    Dorte says:

    Tak, fordi du tager det op. Jeg øver mig i det samme, og det kan føles som en meget ensom kamp. Jeg kommer tit til at sammenligne mig med dem, jeg studerede sammen med. Jeg tog et år udlandet under studiet og blev derfor færdig lidt senere end de andre. De andre blev færdige i foråret 2008 og gik direkte ud i gode job. Jeg blev færdig i september, samme måned som finanskrisen startede og gik lige ud i arbejdsløshed. I dag har de flottere titler og meget højere lønninger end mig, og de bliver headhuntet til nye velbetalte job. Jeg øver mig i at være stolt af, at jeg startede forfra og arbejdede mig op fra bunden fra et job, som mange ikke fattede, at jeg tog imod. Jeg har lige været til jobsamtale på et virkelig spændende job. Jeg fik det ikke, men de indkaldte mig til samtale – det er en succes i sig selv.

    Svar
  6. Heidi
    Heidi says:

    Et rigtigt fint indspark og noget jeg tror de fleste af os kan nikke genkendende til.
    Jeg har også tænkt lidt på, på det sidste, at problemet jo er at man kun sammenligner sig med en enkelt del af et andet menneske. Jeg sammenligner mig ikke med det hele menneske som består af 1000 forskellige dele, og som jeg jo i bund og grund ikke har lyst til at være. Jeg sammenligner mig med den ene del af det andet menneske, som har helt vildt godt gang i karrieren, som er vildt fantastisk til at være social og alle synes er et dejligt menneske, som har rejst ufatteligt meget til fjerne egne, eller som er vildt god til det der med altid at få dyrket motion. Hvis jeg kigger på mig selv som helhed, så er jeg egentlig rigtig glad for der, hvor jeg er. Men det glemmer jeg bare, når det dårlige selvværd nager.
    Så det vil jeg gerne være bedre til. At se andre mennesker som hele mennesker og kun at sammenligne med mig selv, som du så fint skriver.

    Svar
  7. Katrine
    Katrine says:

    Åh Sneglcille, der fik du mig til at knibe en tåre eller to. Jeg har det på nøjagtig samme måde! Jeg spejler mig i alle andre og det er altid det onde troldspejl der svarer tilbage. Det er en utrolig svær process ikke at gøre det, men jeg øver mig hver dag, og jeg kan mærke en kæmpe fremgang!

    Svar
  8. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Tak fordi, du deler <3
    Du er faktisk en af dem, jeg ikke kan lade være med at sammenligne mig med og føle mig konstant bagefter. Så det er faktisk helt rart at høre, at du selv kan have det sådan – selvom det ER destruktivt og ikke spor gavnligt.

    Første skridt er erkendelsen, som de siger. Der er jeg vist nok kommet til. Så begynder det hårde arbejde med at huske sig selv på det 😉

    PS: Facebook og instagram hjælper ikke spor 😉

    Svar
  9. Mor i Udlandet
    Mor i Udlandet says:

    Tak for et fantastisk indlæg!!! Jeg kan fortælle dig, at det er en meget letgenkendelig følelse hos mig også.
    Jeg har det præcist sådan! Men det hjælper at sige det højt – og det hjælper at være bevidst om det ❤️

    Svar
  10. Line R
    Line R says:

    Tak!!! For at sige det højt. Sejt, svært – men nødvendigt. Jeg tænker altid, jeg er den eneste, der har det sådan, når jeg rammer muren og kæmper med en masse forskelligt. Så det hjælper virkelig, når andre tør sige det højt. Tak ❤️

    Svar
  11. Nanna
    Nanna says:

    Dejligt med endnu et ærligt indlæg. Det er altid godt at italesætte sine egne fejl og mangler, for på den måde at kunne arbejde med at udvikle sig, som det lyder til at du har gjort.
    Jeg tror, det er ganske normalt at have det, som du har det. Alle (især piger) må kunne genkende den følelse! Jeg er sikker på, at mange netop tænker om præcis dig, at du er så dygtig, skarpsindig, smuk og sjov og at de ville ønske at have bare nogle af dine egenskaber og især dit smukke ydre, som virkelig er misundelsesværdigt. Du kan og er så meget, hvilket er skide sejt og vi læser netop din blog fordi du er perfekt som du er!

    Svar
  12. Lykke
    Lykke says:

    Hvor er det skide ærgerligt, at man spilder sit gode liv på den slags tanker… Kender det godt – selvbebrejdelsen og det evige dunk oveni hovedet på sig selv.
    Men tænk sig, at vi er så mange der har sådan nogle tanker og i virkeligheden bare burde leve livet, være glade for dem vi er, fordi vi sgu er helt okay som vi er – med skønne familier, venner osv.
    Ville være så skønt at kunne smide den væmmelige følelse væk – for i mine øjne (i de kære øjeblikke) er det jo faktisk spild af liv, at have det sådan.

    Svar
  13. Koebenhavnerhjerte
    Koebenhavnerhjerte says:

    Tak, for dit fine fine indlæg.
    Jeg kender det alt for vel, det har også et stor tag i mig. Det er en svær størrelse at få bugt på, hånden på hjertet aner jeg vist ikke helt hvordan jeg skal bekæmpe det/den følelse.
    Uf, den følelse når det rammer. Den bider.
    Jeg vil øve mig endnu mere, og forhåbentligt lykkedes det på et tidspunkt at lande er sted, hvor målestoksforholdet er mig, og kun mig.
    Alt det bedste til dig, og jer andre der kæmper.
    Jeg elsker at følge med på bloggen, og din IG, og følge jeres lille familie der er endt så lykkeligt et sted. Så tak. 😊

    Svar
  14. Miriam
    Miriam says:

    Så godt et indlæg. Og også lidt ironisk, fordi du i min verden totalt er en af dem, “der er meget bedre, pænere og dygtigere end mig.” Men det er jo nok det, der gør det allermest rammende. At de fleste af os har det sådan med nogen, som så har det sådan med andre.

    Svar
  15. Tanja
    Tanja says:

    Du skal bare lige vide, at du er en inspiration for mig gennem alt du laver. Det er derfor jeg synes, at du er så interessant at følge. Du er smuk, modebevidst, virker selvsikker, skide sej mor og hustru og er bare i det hele taget super spændende at læse om.
    Du er ikke alene om at føle som du gør – og derfor ved jeg også hvor vigtigt det er for selvtilliden, at andre påpeger at man faktisk er helt fantastisk på sin helt egen måde. Jeg synes du er vildt sejt.

    Svar
  16. M
    M says:

    Jeg fik helt ondt i maven af dit indlæg. Tak fordi du deler. Jeg ved godt, at din hensigt ikke er at fiske efter ros, men jeg synes, at skriver vanvittigt godt, du er eventyrligt smuk OG du virker så sød som mor og menneske. Jeg kender så godt til det, du beskriver, og det er meget befriende at vide, at jeg slet ikke er alene (det kan jeg jo også se på de andre kommentarer). Men det gør mig også oprigtigt ked af det, at du har det sådan. Jeg hepper på dig!

    Svar
  17. BlogStruck
    BlogStruck says:

    Kære Sneglcille
    Du er skøn. Bum.
    Du berører eksakt samme område, som jeg gjorde i mit indlæg 14/7. Faktisk rigtig rart, at vi er flere, som ærligt deler lidt ud af vores kvindehjerner 😉 Tænker vi er rigtig mange i denne kvindebåd…
    Tak for en skøn blog, jeg læser med hver dag 💛
    K Louise alias blogstruck 😊

    Svar
  18. Luna
    Luna says:

    Rigtig godt indlæg! Det personlige er almenmenneskeligt, også i denne sammenhæng. Jeg kender det alt for godt fra mig selv, og ved, at mange andre også oplever sammenligningens djævel. For det er så selvdestruktivt at sammenligne sig med andre, når det handler om at påpege, hvad man ikke selv kan eller dur til. Og ofte vil de mennesker, man sammenligner sig med, sammenligne sig med andre på samme måde.
    Jeg øver mig også i at være bedre til netop det – at sammenligne mig med mig selv og ikke med andre. For jeg kender ikke andres vilkår til bunds, og jeg er ikke andre. Jeg er mig. 🙂

    Svar
  19. Mette
    Mette says:

    Tak Sneglcille- jeg tror rigtig, rigtig mange kvinder går med denne følelse. Så dejligt at du sætter ord på det. Du har i øvrigt slet ikke noget at bekymre dig om! Du gør det mega godt! Jeg bor i udlandet og dette er den eneste danske blog jeg læser.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Natasja Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *