Vandskræk

image

Jeg husker det tydeligt. Jeg var efter en del overtalelse gået med til at gå i vandet i havnebassinet på Bryggen. Jeg kunne ikke bunde. Men det gik. Jeg kunne jo godt svømme, men tanken om ikke at kunne nå bunden sad i mig, som altid. Men vi var jo flere, og alle vidste hvordan jeg havde det med dybt vand. Efter ti minutter i vandet kunne jeg mærke at jeg begyndte at slappe af. Jeg turde give slip og svømme væk fra kanten. Jeg svømmede, glemte helt at være bange og så mærkede jeg det. Noget, eller nogen havde fat i min ankel og så blev jeg trukket under. Jeg prøvede at holde vejret, men det kan man ikke når man gisper. Jeg hørte stemmer og mærkede slet ikke at jeg var over vandet igen, før en tog hårdt fat om skuldrene på mig og sagde undskyld og at det var ok, jeg var ok.
En ven ville tage pis på mig og havde hevet mig under, uvidende om præcis hvor usikker og angst jeg var på dybt vand.
Den dag i dag får jeg hjertebanken når jeg svømmer, hvor jeg ikke kan bunde og selvom jeg stoler på dem jeg svømmer med, er jeg konstant i alarmberedskab. Det er åndssvagt og det er irriterende.

Min ældste søn er også nervøs omkring vand, men ikke i samme grad. Eller sådan var det, men så skete der noget på vores første dag på ferien, noget der gjorde en lille usikkerhed til en kæmpe angst. Det der ikke måtte ske, skete. Her er to pools. Vores egen private og en der hvor vi spiser morgenmad, den er bag et rækværk ved siden af vores villa. Efter morgenmaden gik jeg ind på vores terrasse ved poolen for at putte Uma i klapvognen. Otto blev i morgenmadsområdet med sin far. Han gik skiftevis fra bordet hvor vi havde spist morgenmad, hvor hans far stadigvæk sad, og ind til mig på terrassen ved siden af og fortalte om de fugle han havde set flyve over os. En af dem var kæmpe! En ørn, eller en tårnfalk mente han det var. Og så skete det. Han var netop gået fra terrassen og ind ved siden af, da jeg hørte et plask. Tiden gik i stå, seriøst. Mit hjerte sank ned i maven på mig og da jeg kiggede til siden så jeg min mand løbe gennem restauranten og springe længere end jeg har set et menneske springe, ned i poolen til vores søn, der ikke kan svømme. Han var faldet i, havde ikke set, hvor han gik, mens han kiggede efter fuglen.

Der skete ingenting. Han kom faktisk selv op på kanten, selvom min mand sprang ned til ham. Han blev forskrækket, det samme blev vi. Bange faktisk. Og selvom han turde gå i vores egen pool umiddelbart efter, har han stadigvæk ikke sluppet kanten. Trods alverdens svømmeudstyr, og to voksne, der sagtens kan bunde og tilbyder at gå med ham på ryggen.
Fuck.

De næste dage skal bruges på at gøre ham tryg. Og forhåbentlig lære ham at svømme.
Hold kæft, hvor jeg håber det lykkes!

30 replies
  1. Ida says:

    Åårh, stakkels Otto. Håber det lykkes, og at det bliver en god oplevelse for ham.

    Hader forresten selv (virkelig, hader !!!) når folk “trækker” én under vandet.. Selvom jeg faktisk elsker at svømme, synes jeg det er SÅ ubehageligt, når man ikke selv har kontrollen.

    Svar
  2. Mette says:

    Åh stakkels Otto 🙈. Håber i får afhjulpet forskrækkelsen lidt i resten af ferien. Jeg er også stadig vandskræk – trods det at jeg kan svømme – grundet lignende oplevelse som dig.. Da jeg var vel 19 år, var jeg på charter med en veninde. Nogle vi var faldet i snak med trak mig for sjov baglæns ned i en pool – og af ren forskrækkelse røg jeg under ikke een men to gange, før de fandt ud af, at det var alvor.. Den dag i dag ca 30 år senere, kan jeg ikke ha hovedet under en bruser (vand løbende ned over ansigtet) eller være i vand, hvor jeg ikke kan bunde 🙈🙈🙈

    Svar
  3. Louise says:

    Hvor er du sej!!!! Det kræver et stort mod at trykke udgiv på et indlæg som dette, som er så personligt og handler om det der bare ikke må ske vores børn, men som jo sker for os alle selvom vi passer på dem. KÆMPE stor respekt!!!! Jeg krydser alt hvad jeg har for at Otto bliver tryg ved poolen igen. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke sker med fantastiske forældre som jer, som er opmærksomme på hans frygt og som vil gøre alt for at hjælpe ham af med den. Fortsat dejlig ferie til dig og din skønne familie☀️.

    Svar
  4. L says:

    Åh, hvor lyder det ikke rart for nogen af Jer.

    En lille ‘opmuntrende’ historie fra mit liv: Min mor har været vandskræk helt fra hun var barn, og er det stadig.
    Da jeg var barn (ca. 5-6 år) var vi på Mallorca, og der skete næsten det samme, som den situation du beskriver i dag: Jeg kom gående langs poolen, min far lå på en solvogn i den anden ende, en (iøvrigt virkelig flink) tjener kommer gående forbi, og kaster mig for sjov i vandet (jeg var høj af min alder). Og jeg kunne ikke svømme. Min far kaster alt hvad han har i hænderne og laver verdens længste hovedspring og dykker hen og fisker mig op. Jeg blev også top-forskrækket. Og min mor var helt rystet – det var jo hendes værste mareridt. Og nu til The Good News: Jeg ELSKER vand i dag. Jeg var selvfølgelig ret rystet lige efter, men har siden elsket vand, badeferier og svømmehaller. Det eneste jeg ‘tog med mig’ er, at jeg husker, hvor mega sej min far var!
    Alt det bare for at sige, at den uheldig oplevelse slet ikke (og forhåbentlig ikke) behøver betyde noget for Ottos ‘vand-fremtid’ !

    Håber I får en dejlig fortsat ferie – til lands og til vands.

    Svar
  5. L says:

    Åh, hvor lyder det ikke rart for nogen af Jer.

    En lille ‘opmuntrende’ historie fra mit liv: Min mor har været vandskræk helt fra hun var barn, og er det stadig.
    Da jeg var barn (ca. 5-6 år) var vi på Mallorca, og der skete næsten det samme, som den situation du beskriver i dag: Jeg kom gående langs poolen, min far lå på en solvogn i den anden ende, en (iøvrigt virkelig flink) tjener kommer gående forbi, og kaster mig for sjov i vandet (jeg var høj af min alder). Og jeg kunne ikke svømme. Min far kaster alt hvad han har i hænderne og laver verdens længste hovedspring og dykker hen og fisker mig op. Jeg blev også top-forskrækket. Og min mor var helt rystet – det var jo hendes værste mareridt. Og nu til The Good News: Jeg ELSKER vand i dag. Jeg var selvfølgelig ret rystet lige efter, men har siden elsket vand, badeferier og svømmehaller. Det eneste jeg ‘tog med mig’ er, at jeg husker, hvor mega sej min far var!
    Alt det bare for at sige, at den uheldig oplevelse slet ikke (og forhåbentlig ikke) behøver betyde noget for Ottos ‘vand-fremtid’ !

    Håber I får en dejlig fortsat ferie – til lands og til vands 🙂

    Svar
  6. Skalotteløg says:

    Åh, altså, det er dælme også uheldigt 🙁 Sejt at han bare hopper i igen, det er den eneste måde at komme over det på!
    Første gang jeg var ude og dykke, var jeg nær druknet, fordi jeg glemte at puste luft i vesten, da vi skulle tilbage op i båden. Vær så træt efter et langt dyk, at en bølge sendte mig mod bunden, og min far måtte fridykke ned og hente mig. Han tvang mig ud igen to dage senere, og det er jeg glad for, for jeg har taget en længere dykkeruddannelse siden, og elsker det i dag – håber Otto også får forskrækkelsen på afstand . Ja, og at du også gør.

    On a sidenote: Hvor er det, I bor? Og er det dyrt? Privat pool lyder som en drøm!

    Svar
  7. Emma says:

    Øv hvor synd for Otto. Og for dig! Jeg er selv skide bange fordi jeg også har haft en forfærdelig oplevelse hvor jeg troede jeg skulle drukne. Det må være det der med at miste kontrollen på det dybe vand. Puha. Jeg kan lige klare en pool, men strand med bølger, no thank you. Så går det kun til navlen 😬 Håber han slipper af med skrækken igen, søde Otto.

    Svar
  8. Rikke says:

    Stakkels Otto. Tænker jeg lige vil dele min drengs vand oplevelse med dig. Min dreng Rasmus var i svømmehallen med SFO. Han kunne ikke svømme og uden at tænke over det, eller blive stoppet. Tager han rutchebanen som ender ud i et 4 m dybt spring bassin. Han propper op og ned et par gange før en livredder for øje på ham. Der skete ingenting og ham var frisk igen hurtigt efter. MEN bange for vand. I et år gik han til svømning og ville kun svømme ved kanten. Han kunne efter et år godt svømme men ville ikke slippe sikkerheden ved at være ved kanten. Jeg tog i svømmehallen med ham for at hjælpe ham væk fra kanten. Min metode var at presse ham lidt og forklare ham at jeg jo var der hele tiden. Men NIX det hjalp ikke. Først da vi hyrede en ung gymnasie svømmer til ene timer med ham lykkedes det. Det tog Sebastian, den seje gymnasie dreng, 5 lektioner og så var vores dreng sikker igen. Sebastian lærte Rasmus at vende sig i vandet og flyde, så når man svømmer og bliver træt behøver man ikke en kant, men kan vende sig i vandet om på ryggen og flyde og få vejret. Et år efter den sidste og 5. privat lektion blev vores søn udtaget til elite svømmeholdet! Aldrig har jeg været mere glad – også selvom han takkede nej fordi fodbold er hans store interesse. Men han kom over sin angst og elsker idag at være i svømmehallen – væk fra kanten. Vores dreng var 7 år da det skete. Så selvom Otto måske svømmer langs kanten hele ferien og noget tid bagefter så betyder det ikke, som jeg på et tidspunkt troede, at det skal være for evigt! Krydser fingre for jer. Kh “kant svømmerens mor”

    Svar
  9. Karina says:

    Jeg havde heller ikke den store fidus til det der vand, men mine forældre tog med til svømning, og jeg var tæt på at blive elitesvømmer. Dog vil du aldrig se mig hoppe fra vipper eller prøve vandrutsjebaner. Glemmer aldrig nogensinde turen ned igennem sådanne en. Aldrig!

    Svar
  10. Henriette // Blondinemor.dk says:

    Uha… Kan selv huske en oplevelse, hvor jeg vel har været 4 år. Så den har sat sig godt fast! Jeg var på camping med mine forældre og badede i en børnepool, hvor nogle store børn legede med badebold. På et tidspunkt kommer jeg under den her bold og min far springer i og får hevet mig op. Gyser helt når jeg mindes.. Så jeg er ret hys når mine børn er i nærheden af vand!

    Svar
  11. Sofie says:

    Jeg vil også anbefale at han skal gå til svømning. Vand og vandsport er sjovt når man føler sig sikker og kan svømme. Ved at gå til svømning kan han lære at svømme, blive tryg og have det sjovt 🙂 Jeg er selv tidligere svømmetræner og har arbejdet med mange utrygge børn! (Min kommentar må på ingen måde forstås som kritik, bare en anbefaling 🙂 Vand er sjovest når man kan svømme 🙂 )

    Svar
  12. Charlotte says:

    Da jeg var 5-6 år, blev jeg skubbet ned under vandet af en ældre dreng, jeg ikke kendte, i en pool. Altså som i holde-dine-skuldre-nede-under-vandet. Har ikke kunne have hovedet under vand siden da, heller ikke med snorkel og jeg kan ikke gå ud, hvor jeg ikke kan bunde, så hyperventilerer jeg… urghhhh altså!!! Håber Otto bliver OK igen.

    Svar
  13. S says:

    Som jeg ser det: Send ham til svømning, giv det et år og se om han ikke ændrer mening. Hvis han efter et år stadigvæk hader det, er der ingen grund til at presse på, for jeg har altså klaret mig fint hele livet uden at kunne svømme eller bryde mig specielt meget om alt der hedder vandrutsjebaner og sådan nogle ting. Jeg husker stadigvæk, hvordan jeg tiggede mine forældre om at stoppe og de sagde det bare var et spørgsmål om tid, men jeg lærte det aldrig. Da de andre rykkede op i den rigtige pool og jeg stadig var i “børne bassinnet” lod mine forældre mig dog stoppe :P!

    Svar
    • S says:

      PS, som en beroligelse, kan jeg tilføje at jeg næsten druknede til baby svømning (med ganespalte no less), så det har måske haft betydning. Man kan dog sagtens komme over den slags episoder, min søster blev reddet af min moster i hendes ene rottehale, da hun var ved at få samme tur i poolen i grækenland. Det var et chok for alle og hun kom først i poolen igen to dage efter, men har ELSKET svømning, været dygtig til det osv lige siden. Så bare fordi jeg har haft en dårlig oplevelse, behøver det ikke at betyde Otto er mærket for livet, jeg mener se bare min søster.

      Svar
  14. Marina / cand.mor says:

    Fuck fuck fuck. Det er bare så pivhamrende vigtigt at være tryg ved og i vandet. Begge vores børn har gået (går) til svømning ved den samme træner i en hal, hvor det er den klare overbevisning, at svømmevinger, bælter og lignende er falsk tryghed for børnene. Hvis I kan skaffe det, synes jeg, at I skal købe en “spaghetti” (på engelsk hedder det en “pool noodle”, der er en lang skumslange, som kan ligge foran barnets bryst og i armhulerne (altså hvis det giver mening). Det giver opdrift til bryst og hoved, bevægelsesfrihed til arme og fuld frihed fra brystet og ned til fødderne. Håber Otto får vendt forskrækkelsen og nyder resten af ferien i vandet <3

    Svar
  15. Tilde says:

    Stakkels Otto! Jeg håber I får den bedste ferie alligevel ☀️ Jeg vil stemme i koret om at han skal gå til svømning 🏊🏼 Jeg var som 8-årig ude at bade i nogle store bølger på en græsk ø (der er noget med Grækenland?), blev væltet rundt i min badering af en bølge og havde lidt af en drukneagtig oplevelse. Det fik tilgengæld mine forældre til at “tvinge” mig til at starte til svømning. Siden blev jeg konkurrencesvømmer og dernæst svømmeinstruktør, så det kan sagtens gå altsammen alligevel på trods af dårlige oplevelser ☺️
    De bedste ønsker, Tilde!
    Ps. Uma skal da også snart til babysvømning nu vi er ved det? 😗

    Svar
  16. Sidse says:

    Puha det er forfærdeligt sådan noget!
    Vi har for nyligt rejst længe i Thailand og i slutningen af vores rejse hvor vores datter på 3 havde svømmet hver dag, blev hun lige overmodig og svømmede over kanten fra den lille til den store pool. Jeg var på kanten med lillesøster og min kæreste få meter fra hende, men kiggede lige den anden vej… Og det jeg ser er hendes ben der stikker lodret op i luften i baderingen og at hun svømmer ud af ringen og ser hendes bange ansigt under vandet… Puu det var forfærdeligt! Det har nok taget 10 sekunder, men føles som en evighed!!! Og hun kom i vandet igen med det samme og var ikke bange, men hold op hvor var jeg bange. Baderingen røg ud med det samme og hun skal gå til svømning til efteråret…
    Nogle gange kan man godt glemme hvor ekstremt farligt vand er og hvor hurtigt det kan gå 🙁

    Svar
  17. Maibritt says:

    Åh nej. Får klump i maven. Sikke et chok for jer alle sammen. Lille mand. Håber i får vendt det!

    Svar
  18. Mikala says:

    Hej! Sikke en forskrækkelse! Det er simpelthen bare det værste. Min mand og jeg er gamle svømmere og livreddere, og vi er så hysteriske at vores børn ikke engang får lov til at sidde alene i vores badekar… Det går SÅ hurtigt. Vi går til svømning i DGI-byen på deres (virkelig dyre) gode hold. Der tilmelder man sig kun for 8 gange ad gangen og svømmelæreren er virkelig, virkelig god. Jeg kan på det allervarmeste anbefale DGI-byens svømmehold, for der lærer de virkelig at svømme (og Otto er perfekt til Haj 1). Det er med forældre i vandet og det gode er at man gradvist ser ens barn blive bedre og mere vandsikkert – og så bliver man også selv mere rolig. God ferie!

    Svar
  19. Ida says:

    Totalt irrelevant for dette indlæg, men hvis jeg får skrevet “snegl” hurtigere end min browser kan nå at foreslå “sneglcille.dk”, så googler jeg åbenbart bare en snegl, og det er nok sket 20 gange nu, at jeg så bare sidder og ser på et billede af en stor, fed, brun snegl. Haha!

    Svar
  20. Birgitte says:

    Jeg har præcis den samme angst for vand. Jeg panikker bare ved tanken om ikke at kunne bunde. Jeg kan svømme sådan ok. Men der er en mental blokering så snart jeg ved, at jeg ikke kan bunde. Derfor er panikken også total så snart hovedet kommer under vand. Det er også grunden til at jeg hader pools og svømmehaller. På stranden kan jeg bedre selv styre dybden. Jeg hader at have denne angst for vand, og jeg gad virkelig godt være en vandhund. Jeg har haft denne vandskræk så længe jeg kan huske, og tvivler på den nogensinde forsvinder. Nu håber jeg bare frygte for vand ikke kommer til at smitte af på min søn på 2,5 år.
    Så du/I er ikke alene…. 😊 og hvor er det rart at vide, at jeg ikke er den eneste i en alder af 30 som er bange for vand! Tak!!

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Læs også:  10 facts om Sneglcille Fra crossaint til kettleball  Vandskræk […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *