Sig lige Hej!

Noget der undrer mig en hel del for tiden, er hvor mange der undlader at sige Hej til mit barn, når hun med insisterende øjenkontakt råber Hej til dem. I supermarkeder, på gaden, i lyskryds, i venteværelser, allesteder. Jovist, er det da muligvis en anelse overrumplende når en 80 centimeter høj dellet og oftest lidt klistret type med et halvt tandsæt råber af en fra en klapvogn, men altså, det er da underligt ikke at svare? Måske er det bare mig, der som mor til et udfarende menneske måske ikke helt kan se det farlige i at gøre det. Men jeg er virkelig begyndt at lægge mærke til hvor mange, der iskoldt ignorerer hende og helt befippet og demonstrativt kigger den anden vej. Det er særligt efter vores tur til USA tidligere på året, hvor alle (!!) sagde Hej og stoppede op og snakkede, selv når hun ikke så deres vej. Måske er det en dansk ting. Lidt ligesom at der er en del, der ikke hilser på den hjemløse avissælger foran supermarkedet. Kom nu. Bare et smil, et nik, eller en hilsen. De er ikke farlige, hverken Uma eller ham med avisen også selvom de muligvis er lidt beskidte og mangler nogle tænder.

Hej! Heeeej!

image

RABATKODE: 40% på Me & The Met

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Fra i dag og de næste fire dage får du 40% rabat på Me & the Met, hvis du bruger rabatkoden sneglcille40
Nu er det langt fra første gang at jeg skriver om Me & The Met, ligesom at det langt fra er sidste gang at jeg shopper der, for ikke nok med at de har nogle vanvittigt lækre brands hos sig, har de også et vanvittigt lækkert koncept, hvor de bringer din bestilling ud samme dag (!), såfremt du bor i København, altså. Resten af landet kan dog få det tilsendt helt normalt, så Me & The Met er altså for alle. Og nu da der er 40% er det da bare med at få shoppet, ikke sandt??

Jeg har selv shoppet kjoler… To styks.

image
Designers Remix er et af de der brands, der altid kan redde en tøjkrise, jeg er vild med kombinationen af det ultrafeminine og mega seje, som går igen i alle styles, også i denne blå yndige sag, der hvis jeg selv skal sige det også er lidt rå med sin blå farve og snørre i taljen.

image

Og SÅ er der kattekjolen her. Den er fra Paul & Joe Sister, som er et mærke jeg særligt for nogle år siden var mega glad for, da de laver nogle ret seje og fine ting til rimelige penge (altså ikke billigt, men bestemt heller ikke ubetaleligt), og for nylig har jeg fået øjnene op for mærket endnu engang… Jeg har jo som bekendt en ting for fjollede prints og i særdeleshed også for katte, så denne er jo på alle måder lige i skabet! Den er ret kort, men med den opknappede og meget sobre overdel gør det altså ikke så meget at man viser lidt lår, vel?!

image

Havde jeg nu skulle fortsætte shopperiet, er der ingen tvivl om at denne også var røget med i min bestilling, suk, og de her. Og jo mere jeg tænker på denne, desto mere fortryder jeg at den ikke kom med hjem.

Bruger du koden sneglcille40 får du som sagt 40% rabat og det gælder altså det hele, med undtagelse af Toga støvler og i forvejen nedsatte varer.

God fornøjelse!

Fremme, endelig

Vi er nået frem og føler os efter meget få timers søvn en anelse tømmermændsramte, selvom vi endnu ikke har rørt en dråbe alkohol, til gengæld havde vi en lang (!) tur. Jeg fik skrevet lidt undervejs og sidder nu igen og taster. Men indlægget starter i går langt oppe over skyerne i en hel del turbulens.

Klokken er omkring 23 og vi har fløjet i lidt længere end to timer. Vi er halvvejs.
Med fare for at jinxe det: Det går strygende. Over al forventning. Otto sidder helt roligt og ser film, og Uma sover (sgu!!) i mine arme. Min ene hånd visner muligvis, da jeg absolut ingen blodtilførsel har til den, men ærlig talt er det det hele værd. Særligt sammenlignet med omtrent halvdelen af de resterende rejsende familier, der på hele turen har bakset med overtrætte børn, der er kede af det. Stakler. Forældrene altså.

Min mand sover også, velfortjent, eftersom at han endte med at måtte rejse hele natten for at komme hjem fra Stockholm, og endnu mere fordi at det er ham, der skal køre bilen til der hvor vi skal bo de næste syv dage.

Vi er ramt af turbulens og selvom jeg ikke er bange for at flyve, bliver jeg altid en anelse trykket når fly hopper og bumper på den her måde. Men hverken Ottoe eller mine sovende familiemedlemmer lader sig påvirke af det, så jeg lader som om at jeg heller ikke gør.

Nu bevæger Uma på sig og jeg tror jeg vil prøve at se om jeg kan få lov til at rejse mig lidt op og måske få følelsen tilbage i arm, hånd og røv.

…. Efter flyveturen, der den anden halvdel af turen var lige så smooth som første del, trods en ret vågen Uma, hentede vi bilen og tastede adressen på villaen ind. 2 timer sagde GPSen og vi måtte lige trække vejret en ekstra gang helt ned i maven og folde hinanden en ny ja-hat, da klokken på det tidspunkt var halv to om natten og vores eksemplariske børn var begyndt at knirke en anelse. Utroligt nok faldt børnene i søvn og selvom lidt rigeligt bjergkørsel fik særligt mig til at blive lidt rundtosset og kvalmeramt, lykkedes det os at nå frem uden problemer på de knap to timer GPSen havde varslet.
Klokken var nu lidt i fire og vores ja-hatte var så småt begyndt at miste deres form, og da vi en halv time efter ankomst endnu ikke havde fundet ud af præcis, hvor vi skulle være og ingen mennesker kunne komme i kontakt med, mærkede vi for første gang at vi havde været på farten med to børn og forældrealarmberedskabet tændt for fulde gardiner i mange timer. Hold kæft, vi var matte og trætte der midt på vejen i mørket med en bil fuld af bagage og sovende børn. Trætte, matte, irritable – Men endelig, en halv time senere kom en bil med villaens ejer trillende mod os og vi blev vist hen til vores feriehjem og kunne lidt i seks bære vores stadigvæk sovende børn ind i en kæmpe seng, hvor de gudskelov sov videre, sådan at de voksne også havde en chance for at indhente den mistede nattesøvn. Det blev til små tre timer inden Uma for lidt siden erklærede første feriedag for totalt åben. Nu sidder vi på altanen, hvor Uma råber og vinker til den pool, der bliver rammen for størstedelen af vores ophold.
Otto, han sover endnu. Når han vågner finder vi noget morgenmad og går ned og stikker tæerne i den der pool, som Uma vinker til.
Men inden da bliver jeg simpelthen nødt til at skaffe noget kaffe.

image

Mindre madspild, tak

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Vi prøver virkelig at være gode til ikke at smide for meget mad ud, men ærlig talt sker det oftere end jeg har lyst til at indrømme. Vi prøver ellers at planlægge os ud af det, og faktisk synes jeg, at vi bliver bedre og bedre, men der er lidt vej endnu. Når jeg tænker på hvor meget vi som ganske almindelig husstand smider ud hver måned, er det ret vildt at tænker over, hvor meget butikkerne så må kyle ud. Det er der andre, der også har tænkt på og nu prøver at gøre noget ved. Der er nemlig en ny app i byen. En app jeg kom til at beskrive som værende Tinder for madvarer, da jeg skulle introducere den for min mand tidligere på ugen. I virkeligheden er det ikke helt forkert, der er bare knap så meget swiping og væsentlig færre skuffelser. ‘Mad skal spises’ hedder appen, som er udviklet af Netto og Fødevarebanken, og det går kort fortalt ud på, at man får en samlet oversigt over de varer, der lige nu er nedsat i ens dagligvarebutikker grundet en snarlig udløbsdato. Det er smart på så mange planer, og man sparer både penge og mindsker mængden af madspild ved at benytte sig af den slags tilbud som en hel del butikker gør sig i. Med Mad skal spises appen bliver det bare endnu nemmere at opspore dem. Og hvis man selv er afsted og spotter et af tilbuddene kan man selv uploade billede og pris til appen, sådan at andre kan se, hvor de skal gå hen. Jeg synes virkelig det er smart og jeg kan efter at have browset rundt i den igennem de sidste par dage, se at der især er penge at spare, hvis man er kødspiser.

image

Jeg håber at mange vil benytte sig af appen, særligt upload-delen, for selvom der allerede nu er en del at komme efter, kunne der særligt her på Vesterbro godt komme lidt mere gang i den. Så lige meget hvor og hvem du er, synes jeg du skal downloade appen, som du finder i din app-store ganske gratis. Mad skal spises hedder den som sagt og det er altså ikke kun Netto, men i alle fødevarebutikker appen kan benyttes, Netto har bare udviklet den. Alle er velkomne og jeg vil for eksempel selv benytte mig af det næste gang jeg kommer et smut forbi min yndlings Irma.

Appen downloader du til iPhone HEREller til Android HER

image

Indlægget er sponsoreret, mine ord og holdninger er ikke købt.

V I D E O Noget om Snapchat og fredagsfølger

I går lavede jeg en kort lille video, hvor jeg taler lidt om noget nyt jeg vil forsøge mig med som en lille ekstra feature til Fredagsfølger. Jeg luftede kort ideen på Snapchat i dag og det kom der lidt spørgsmål og enormt mange søde kommentarerud af, tak for dem. Jeg har derfor nok til at lave en lille opfølgende video, men det bliver nok fra Grækenland, alternativt når jeg er hjemme igen, for jeg når det ikke før, da jeg skal nå cirka alt andet Jvf. mit seneste indlæg.

Men i hvert fald: En video om Snapchat og en forklaring på hvorfor Fredagsfølger ikke længere figurerer her på siden.

Bundløs ferie, taskelakrids og en forsinket mand

I morgen tager vi afsted! Vi flyver ret sent og jeg er spændt på, hvordan vi lige får det til at flaske sig med trætte børn og natte-rejseri, men det skal nok gå det hele. Jeg har ikke pakket endnu.Ikke det der ligner. Før i tiden var jeg sådan en, der havde helt tjek på, hvad jeg skulle have med på ferie. Jeg lavede nøje lister, planlagde outfits og var nærmest færdigpakket flere dage i forvejen. Det var dengang.
Jeg har da også lavet en liste, men det er mere sådan en ‘Ting vi mangler’-liste, og alt der står på den mangler vi fortsat, så det er bare flot. Faktisk ved jeg slet ikke helt, hvad vi skal have med, men jeg ved, at jeg bliver nødt til at få købt en badedragt til Uma i morgen. Gerne noget med ærmer. Der er også en omgang tøj i vaskemaskinen som da vist nok skulle have været hængt ud til tørre for en del timer siden, en 20-30 timer siden faktisk og jeg aner ikke hvor underdelen til min bikini er, og selvom vi har privat pool, tænker jeg at det bliver lige friskt nok at spankulere rundt i bar røv dagen lang.

Min mand, som lige nu befinder sig i Stockholm, er den der ved hvor ting er, og jeg er hende, der lige har spist en Läkerol som jeg fandt i bunden af min taske, sådan er det. Han har i øvrigt pakket sine egne ting. Det gjorde han allerede i går og på nuværende tidspunkt giver det virkelig god mening, særligt fordi hans fly hjem fra Stockholm er blevet aflyst, så han kommer slet ikke hjem før engang i morgen. Den slags tager en type som ham rimelig roligt, taskelakrids-spiseren er en anelse mere skinger i det, men alting løser sig naturligvis.
Jeg glæder mig. Tips til Kreta, sene flyrejser med børn og andre gode råd modtages meget gerne.
Sov godt når I når dertil. Resten af min fredag aften skal tilbringes med et par afsnit Friends, en dåseøl og en halv plade Milka.

FullSizeRender(65)

 

 

Torsdagsudflugt til Bakken

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Screen Shot 2016-06-09 at 23.34.17

I går gjorde vi noget som jeg ikke har prøvet i årevis. Faktisk tror jeg aldrig jeg har været der med mine børn. Måske var jeg selv barn sidst jeg var afsted. Jeg tror det. I hvert fald tog vi på Bakken og er du gal, det var sjovt! Vi havde vejret med os, der hverken var for varmt eller koldt. Solen skinnede, de voksne havde iført sig ja-hatte og børnene var ekstatiske, alt det udgjorde et hit af en eftermiddag, hvor vi mest af alt prøvede alt, hvad der var at prøve – Altså jeg siger vi, men jeg prøvede ikke noget selv med undtagelse af nogle meget rolige forlystelser. Alt med højder og fart stod drengene for, og da jeg til sidst på dagen spurgte dem, hvad det bedste ved Bakken var, svarede de prompte: ‘ Det hele!’, men andre ord var eftermiddagen i går en kæmpe succes.

Screen Shot 2016-06-09 at 23.34.33

Og hvis jeg så må komme med den anbefaling at tage afsted i en hverdag, hvis det er muligt. Vi tog derud om eftermiddagen, efter skole. Der var ikke mange mennesker og det var sådan en fed måde at afslutte en helt almindelig torsdag på, og så fik vi klaret aftensmaden på et af de mange spisesteder, vi valgte Den Røde Port, som ligger en anelse afsides med dyrehaven lige ved siden af sig, sådan at dem, der spiser hurtigt op kunne lege på græsset, mens de ældre og lidt langsommere kunne spise i nogenlunde fred, med undtagelse af den et-årige, der forsøgte at spise en pasta bolognese med hele kroppen. Maden smagte godt og vi spiste alle op og måltidet blev i dagens anledning selvfølgelig efterfulgt af isdesserter. Så var det ligesom klaret og alle kunne komme direkte i seng da vi igen satte benene i lejligheden på Vesterbro få øjeblikke efter almindelig sengetid.

Virkelig et fint lille afbræk i hverdagen!
I filmen herunder kan I se lidt fra vores eftermiddag, i en sammenklippet og lydløs version.

Bakken har både en Instagram (@Bakkendk) og en Facebookside HER.
TAK for en fabelagtig eftermiddag!

Indlægget og turen på Bakken er sponsoreret, mine ord og holdninger er ikke købt.

Hvad knuden satte i gang #2

Læs første del HER

Da indkaldelsen fra Rigshospitalet til biopsi dumpede ind ad døren, efter hvad der føltes som uger, men i virkeligheden bare var få dage efter mammografiet, havde jeg lige en halv dag med ro i kroppen. Nu var der en dato, og den var kun en uges tid væk. Dernæst begyndte tankerne igen at rulle, de gik fra at være rationelle og beroligende til decideret at være tvangstanker og angst. Jeg var så bange. Bange for at være syg. Bange for at dø. Min venindes veninde døde af kræft, få uger inden jeg fandt knuden, og det sad helt frisk i erindringen og stak til den angst jeg allerede følte helt tydeligt inde under rationaliteten og bortforklaringerne, og jeg blev ved med at se hendes ansigt for mig.
30 år gammel døde hun, halvandet år efter de opdagede hun var syg, væk. Fucking lorte kræft.

Dagen efter jeg modtog indkaldelsen, viste det sig, at min mand ikke kunne tage med til biopsien, da han havde et job den dag, som ikke kunne eller skulle rykkes. Ind imellem booker han jobs i sådan en størrelsesorden, at der på ingen måde kan rykkes rundt. Dem har han en håndfuld af om året og to af dem lå uheldigvis lige oveni perioden med den forbandede knude. Lige dele i panik over ikke at kunne have ham med og bare generelt angst over hele situationen, gjorde det mig ikke til verdens rareste menneske at omgås. Både mine veninder, min familie og i særdeleshed min mand fik min knap så tiltalende side at se.

Da dagen for biopsien langt om længe kom, tog jeg afsted i god tid. Jeg hader nemlig at komme for sent. Alligevel klodsede jeg rundt derude og kunne slet ikke finde, hvor jeg skulle være, om det var Rigshospitalets skyld eller mit distraherede sind, eller en kombination ved jeg ikke, men i hvert fald kom jeg et par minutter for sent og nåede allerede at tænke, at jeg ville blive sendt hjem, som straf. Som sagt, var der ikke meget rationelt ved mit hoved i de uger.
Jeg blev selvfølgelig ikke smidt hjem, men endte med at vente cirka ti minutter på, at det blev min tur.
En sygeplejerske hentede mig og viste mig ind i et oplyst rum med en briks i midten og bad mig tage plads. Jeg tog trøjen af, lagde mig med et lagen over min overkrop og ventede yderligere nogle minutter, mens jeg kiggede op i loftet.
Lægen, en kvinde, kom ind til mig efter lidt tid. Vi snakkede kort og hun mærkede på knuden. Da hendes første reaktion var, at hun da virkelig godt kunne forstå at jeg var blevet forskrækket over at finde så tydelig en knude i brystet, var jeg nær brudt sammen, og det gik op for mig, at det var første gang, at nogen havde sagt det på den måde, mødt mig med forståelse for min frygt og ikke med trøst og ‘det er sikkert ikke noget’-snak.
Efter endnu en meget grundig undersøgelse og scanning, hentede hun en sygeplejerske, kørte et gigantisk spot over til briksen, hvor jeg lå, samt et bord med nogle små glasplader på og en virkelig stor nål. Jeg er ikke bange for nåle, men skal ærlig talt sige, at jeg lige sank en ekstra gang, da jeg så den. Hun fortalte grundigt, hvad der skulle ske og sagde at det var vigtigt at jeg lå helt stille, og at jeg endelig måtte sige stop, hvis det blev for slemt. Fuck. I det øjeblik ville jeg virkelig ønske, at jeg havde taget en med mig alligevel. Jeg havde bare svært ved at forestille mig andre der, end min mand, som jo ikke kunne være der.

Efter to stik med den lange nål, som havde suget en masse lækkerier op, der blev lagt imellem glaspladerne og markeret med tusch, var det overstået. Det gjorde ondt, men var på ingen måde uudholdeligt. Det var det til gengæld, da jeg fik beskeden om en ventetid på om mod ti dage…

Og ganske rigtigt, min næste indkaldelse til lægesamtale og svarprøve var otte dage senere. En dato, der faldt lige oveni min mands næste store job den måned og da jeg mødte min veninde til frokost efter biopsien og netop havde indset, at jeg måtte rykke ventetiden yderligere, hvis min mand skulle med, og det skulle han selvfølgelig, gik jeg i bittesmå stykker og brød sammen midt i menukortet. Mere ventetid, mere angst.

…Fortsættes

image

Gemte sager #3

INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg har SÅ meget lyst til at shoppe for tiden og jeg har absolut ikke råd til det, så min ‘Saved’-liste er ved at sprænge og jeg forsøger virkelig at holde mig i skindet. Dog kom jeg alligevel til at send en lille bitte bestilling afsted, hvilket er ret tosset, da det slet ikke kan nå frem inden vi tager afsted på lørdag, og det er primært dertil jeg forestillede mig at have det med (og nej, svanen i kollagen herunder er desværre ikke en af tingene)…

gemt3

  1. .Gul kjole, der ser ud til at være drøn behagelig, og så er det tilmed en ret klædelig gul farve. Jeg kan lide den og tænker at den er perfekt til en dag på stranden. 272,- HER
  2. Når nu jeg ikke kan få pyjamas-sættet fra sidst, kan jeg i det mindste få vaffelis på min telefon i stedet, til 131,- HER
  3. Egentlig gad jeg godt at den var sort, men den er nu altså også flot i denne farve, særligt når jeg har fået lidt kulør på stængerne. Den koster 381,- HER
  4. Udelukkende fordi det ville give point på mor-kontoen at have denne på. Den er da sej! 272,- HER
  5. Hvad jeg ikke ville gøre for at kunne flyde rundt på denne her guldsvane i en pool i næste uge?! Manner, den er sej! Knap 500,- HER
  6. Kender I når man har forestillet sig et stykke tøj inde i sit hoved? Sådan har jeg det med denne skjortekjole, den er præcis som den skal være. Jeg vil bruge den til flade sandaler i hverdagene og til stilletter , læderjakke og koralrøde læber om aftenen.Den koster under 400,- HER
  7. Den her kjole er pisse sej og pæn. Jeg gad så godt eje den! Den er lige nu nedsat til 785,- HER
  8. Jeg synes at det her playsuit er så flot og anvendeligt også selvom det er lidt til den korte side. Det er lige nu nedsat 240,- HER
  9. Skoene her er måske ikke ligefrem de pæneste jeg nogensinde har set, men de er sjove og kan et eller andet, og til mindre end 200,- bliver jeg nødt til at få dem hjem og se, hvad det er… HER

Sommerskriveri i Costume

I det nye Costume skriver jeg lidt om sommer-forventninger og minder. Det er første gang længe, at jeg har haft noget udgivet på print og pludselig savner jeg det, meget mere end jeg troede. Heldigvis lader det til, at der kommer mere af den slags fremover – og det gør mig skide glad.

Jeg håber I har lyst til at købe bladet og læse med på side 72.
God torsdag!
13340066_10154187606827510_2987568825037612264_o