Mindre madspild, tak

INDLÆGGET ER SPONSORERET

image

Vi prøver virkelig at være gode til ikke at smide for meget mad ud, men ærlig talt sker det oftere end jeg har lyst til at indrømme. Vi prøver ellers at planlægge os ud af det, og faktisk synes jeg, at vi bliver bedre og bedre, men der er lidt vej endnu. Når jeg tænker på hvor meget vi som ganske almindelig husstand smider ud hver måned, er det ret vildt at tænker over, hvor meget butikkerne så må kyle ud. Det er der andre, der også har tænkt på og nu prøver at gøre noget ved. Der er nemlig en ny app i byen. En app jeg kom til at beskrive som værende Tinder for madvarer, da jeg skulle introducere den for min mand tidligere på ugen. I virkeligheden er det ikke helt forkert, der er bare knap så meget swiping og væsentlig færre skuffelser. ‘Mad skal spises’ hedder appen, som er udviklet af Netto og Fødevarebanken, og det går kort fortalt ud på, at man får en samlet oversigt over de varer, der lige nu er nedsat i ens dagligvarebutikker grundet en snarlig udløbsdato. Det er smart på så mange planer, og man sparer både penge og mindsker mængden af madspild ved at benytte sig af den slags tilbud som en hel del butikker gør sig i. Med Mad skal spises appen bliver det bare endnu nemmere at opspore dem. Og hvis man selv er afsted og spotter et af tilbuddene kan man selv uploade billede og pris til appen, sådan at andre kan se, hvor de skal gå hen. Jeg synes virkelig det er smart og jeg kan efter at have browset rundt i den igennem de sidste par dage, se at der især er penge at spare, hvis man er kødspiser.

image

Jeg håber at mange vil benytte sig af appen, særligt upload-delen, for selvom der allerede nu er en del at komme efter, kunne der særligt her på Vesterbro godt komme lidt mere gang i den. Så lige meget hvor og hvem du er, synes jeg du skal downloade appen, som du finder i din app-store ganske gratis. Mad skal spises hedder den som sagt og det er altså ikke kun Netto, men i alle fødevarebutikker appen kan benyttes, Netto har bare udviklet den. Alle er velkomne og jeg vil for eksempel selv benytte mig af det næste gang jeg kommer et smut forbi min yndlings Irma.

Appen downloader du til iPhone HEREller til Android HER

image

Indlægget er sponsoreret, mine ord og holdninger er ikke købt.

5 replies
  1. H says:

    Lyder som en god idé, bare et problem appen vil have adgang til at foretage og administrere ens opkald😲

    Svar
  2. Line says:

    Hurra for et godt og relevant sponsoreret indlæg! Med fortid som Skralder, kan jeg kun klappe i mine hænder over sådan en app. Den er downloadet og klar til brug. Tak!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *