Frynsegoder, bagsider og det der gør det noget værd

Jeg skrev for nyligt, at der er noget pinligt i at sige ordene ‘Jeg er blogger’ og jeg prøvede at finde ud af, hvorfor det egentlig er det. Det ved jeg stadigvæk ikke helt, men jeg er glad for at så mange forstod, hvad det var jeg mente. Jeg elsker at blogge, jeg er dygtig til det og jeg kan leve af det. Det er ikke noget at være flov over, overhovedet. SÅ det øver jeg mig på ikke at være.

Men hvordan er det så? At blogge. Jeg har været i gang i mere end seks år, syv til oktober og om et øjeblik har jeg haft det som fuldtidsjob i to måneder, så jeg kan efterhånden godt svare på det spørgsmål.

Det er fedt og det er sjovt, og selvom det ikke er hårdt på samme måde som andre jobs kan være det, hører der selvfølgelig også bagsider og ulemper med – af den slags som de fleste andre ikke oplever.
Ondskabsfulde kommentarer for eksempel. Det er, så vidt jeg ved, ikke noget der sker i så mange andre professioner. Og så er der den der følelse af at nogen forventer noget bestemt af en, og at alle der følger med har en mening om det man siger, gør og laver. Altså, jer på den anden side. Jeg kan engang imellem godt få det lidt vildt over at der sidder 50 tusind mennesker og følger med derude, vildt på den gode måde, men også på den dårlige måde. For når nogle af jeg bliver skuffede over mig, sure på mig eller bare smækker med døren i form af en begrundelse for, hvorfor det var det sidste besøg her på adressen, så rammer det mig personligt, for hvad der er en blog og et underholdningsmedie for jer er jo mig og mit liv, til en hvis grænse, naturligvis. For selvom det blot er et udpluk, lægger jeg virkelig meget af mig selv i alt hvad jeg laver herinde. Men selvfølgelig er det bare et glimt bag kulissen. Præcis ligesom at instagram blot er små bidder af folks liv, om det så er med filter og skyr, eller rod og sure sokker, det ene er ikke bedre end det andet, eller mere ægte for den sags skyld, jeg mener bare, at det der med, at man som blogger ofte står for skud i forhold til beskyldninger om at holde noget tilbage, at vise noget forkert, lave for meget spons, lave forkert spons, at have været bedre tidligere, eller som jeg selv har oplevet at få skudt i skoene ‘ sjovere som ulykkelig’, det bliver faktisk også trættende i længden. Konstant at skulle få smidt i hovedet, hvad folk synes man er dårlig til, og der er stor forskel i min verden på at være konstruktiv i form af en velmenende kommentar og så decideret at blande sig i, hvordan andre lever deres liv, om det så er på nettet eller ej.

Det er vigtigt for mig, at understrege at selvom jeg har lukket jer indenfor i årevis, og stadigvæk gør det, er det klart, at det er på mine præmisser frem for jeres, så når jeg vælger at holde nogle situationer, personer og følelser væk fra bloggen, handler det udelukkende om, at det stadigvæk er mit liv, og det som jeg deler med jer af det, er ikke nødvendigvis en bedre eller værre version af det, men når jeg skal forsvare, hvorfor jeg ikke vil skrive om at være stedmor, mere end jeg allerede har gjort, eller hvorfor jeg ikke har lyst til at skrive, hvor mine børn går i institution og skole, og ovenikøbet bliver kaldt uptight, falsk eller tarvelig når jeg gør det, så bliver jeg faktisk ret træt, og det er drænende.

Åh, og en af de værste; Presset fra mig selv når et indlæg ikke bliver modtaget som forventet. Av. Følelsen af at udgive et indlæg og fejle, enten i form af manglende respons fra jer, misforståelser, eller sure kommentarer, det er jeg ikke god til og bliver det nok heller aldrig. Men så er det eddermame heldigt at fordelene er mange! For det der til gengæld i den grad gør det værd at lave, hvad jeg gør, er en kombination af mange virkelig lækre ting. Den åbenlyse:  Jeg kan pisse godt lide at skrive. Det er uden tvivl min yndlingsbeskæftigelse og at jeg kan få lov til at leve af det, er det vildeste drømmescenarie for mig.
Jeg er pjattet med det umiddelbare og hurtige blogmediet kan. Præcis lige så angstprovokerende og finurligt det kan være sådan at føre en online-dagbog med tilskuere, præcis lige så adrenalinfrembringende og fedt er det.

Og så er der mine læsere. Jeg elsker at lære jer at kende, og at have en hel hær af mennesker som gider at følge med og som (for det meste) kan lide at gøre det, som står klar med både skulderklap, gode råd, tilkendegivelser og historier. Der er fandeme ikke det I ikke har hjulpet mig igennem, fra ubehagelige børnehave-indkøringer, til brystknuder og graviditetstræthed. Det er slet ikke til at forstå, at det kan lade sig gøre. Jeg har faktisk flere gange oplevet at andre bloggere er kommet til mig og har sagt at mine læsere er de vildeste! Og jeg er enig. I er så loyale, så søde og helt igennem gode. Jeg er drøn heldig, og det er så ærgerligt at bagsiderne ind imellem overskygger det I kan og gør. Undskyld for det, men mest af alt tak. Pisse tak.

Sidst men ikke mindst er der selvfølgelig frynsegoderne i mit job, som for eksempel den tur jeg lige er kommet hjem fra, hvor jeg i 24 timer tilbragte tid med 12 smukke damer på et spahotel i Ystad, en tur som hårprodukt-mærket Maria Nila havde inviteret på, eller som når jeg tager hele min familie med på ferie om små to uger som en del af mit arbejde. Eller bare helt simpelt kan hente mine børn tidligt præcis lige så ofte jeg vil, uden dårlig samvittighed eller en sur chef. Dog resulterer det ofte i en lidt træt medarbejder, der bliver nødt til at arbejde om aftenenen i stedet.

Så, altså, trods bagsider, stride kommentarer, presset om at skulle være noget bestemt og angsten for at fejle, er jeg en heldig kartoffel med verdens bedste job, og jeg er ret sikker på, at jeg meget snart har glemt alt det der med at være flov over at kalde mig blogger.

Screen Shot 2016-06-01 at 21.31.30

38 replies
  1. Marie
    Marie says:

    Din blog er den allerbedste der findes. Det mener jeg helt ærligt! Jeg synes at du får alt for mange hug i kommentar feltet, og jeg forstår simpelthen ikke folks behov for at være nedladende, bedrevidende osv. Det er jo netop DIN blog, så hvorfor læser de med hvis de ikke bryder sig om det? Min eneste tanke er, at de må være misundelige. Misundelige på dit smukke ydre, fine indre, skønne familie, sjove personlighed, dit åbenlyse talent for at skrive osv osv osv. Du virker som en sådan en bedste veninde man ville ønske man havde (flere af). Bliv endelig ved…

    Svar
  2. Kirstine
    Kirstine says:

    SELVFØLGELIG skal du IKKE fortælle hvor dine børn går i institution og skole. Det er jo ikke dem der blogger. Jeg synes kun det er helt i orden du vælger at undlade informationer eller ikke fortælle alt om alle. Synes faktisk du skal have kæmpe respekt for at respektere din stedsøns mor og sige du ikke blogger om den del. Synes det er virkelig behageligt, fordi det er med til at gøre dig endnu bedre blogger. For du gør tingene for dig og ikke for dine læsere. Behold den den deæ af dig. Kæmpe respekt.

    Svar
  3. Lene
    Lene says:

    Jeg har fulgt med siden allerførste indlæg og kigger forbi stort set dagligt.
    I starten fulgte jeg forskellige bloggere, men nu er det kun her, jeg holder ved.
    Er vild med kombinationen at børn (som du skrev mere om tidligere – min datter er også fra august 09), parforhold, tøj, make up, lidt rejser, lidt mad og alt det andet.
    I modsætning til mange andre, som fokuserer på en bestemt ting, synes jeg, det er virkelig fedt med bredden – det afspejler jo det liv, jeg selv har (selvom jeg er ældrer, tykkere og mindre tjekket 🙂 )
    Så tak for 7 år eller hvor længe det er ved at være ☺️

    Svar
  4. Jannie
    Jannie says:

    👍🏻 Du kan selv være det vildeste! Jeg synes du er fandens god til at tackle de dumme kommentarer, i hvert fald ud af tid. Du er ALTID lydhør og tilpas ydmyg – altså jeg mener på det konstruktive, og faktisk også nogen gange når JEG synes nogen af dine læsere krydser grænser.
    Hvor imod andre bloggere ofte fare i flint, så snart man ikke deler deres synspunkt.
    Jeg har efterhånden set det flere gange hos en af mine andre yndlings blogger og hun er efterhånden ikke så yndlings mere. MEN det er du og hvor har jeg ofte tænkt at du må være en gave til alle dem som har dig i deres liv. Du rummer meget mere end du tror – måske ikke så tydeligt for dig – men meget tydeligt for mig. Tak for dig og tak for din blog! – og helt ærligt men fanden ville ikke gerne lave deres hobby og få penge for det og rejser. Hilsen hende der er tæt på at dø af misundelse 😘😘

    Svar
  5. Asta
    Asta says:

    Jeg er helt vild med din måde at skrive på og blogge på. Jeg har efterhånden fulgt med i en del tid. Din blog er for mig et tidspunkt hvor ingen kan komme i kontakt med mig på. Et lille frirum. Jeg er vild med din umiddelbarhed og at du absolut ikke er påtaget, det gør at man føler sig priviligeret som læser, priviligeret over at man må få en lille bid. (På trods af de 20år, ingen børn og at forvirring er total)! Jeg elsker at følge med!!

    Svar
  6. MulleF
    MulleF says:

    Jeg er vild med dig, din blog og hele det univers du har her. Bliv endelig ved.

    Negative kommentarer håber jeg du kan lære at se mere bort fra, selvom jeg forestiller mig at det må være vildt svært med negative reaktioner på noget så personligt som din blog er.

    MEN du ER fantastisk. Folk er (åbenbart) bare usandsynligt elendige til at forstå, at din blog ikke er skrevet personligt henvendt til dem, og at du selv vælger hvad du vil skrive om.

    Mere af dig og din skønne familie til hver en tid!

    Kh

    Svar
  7. BiLa
    BiLa says:

    Åh, kære Sneglcille. Tak for dig! Du skal være så stolt af at være den blogger, du er.
    Jeg kan huske, da min kæreste forlod mig og vores 7 måneder gamle søn, og jeg følte mig som verdens usleste og grimmeste kvindemenneske. Den ene nat lå jeg og læste din blog helt fra start til slut i flere timer. Lå søvnløs som ellers kun SATC serien har formået før. Da var din blog ren terapi for mig, og fra at føle mig som en fra de unge mødre og verdens største fiasko, fik jeg nyt håb. Om at genfinde kærligheden til min kæreste og genfinde mit selvværd.

    Min kæreste og jeg fandt sammen igen, og vi kæmper nu for et værdigt parforhold.

    Og også da jeg måtte opgive amningen, har dit legendariske “når det ikke er det værd” indlæg et strejf af solskin midt i ulykkeligheden.

    Du har et utrolig talent for at fastholde læserinteresse og for at gøre hverdagen interessant.

    Det kan godt være, at blog-erhvervet ikke er anerkendt som en rigtig jobmulighed, men du er noget helt særlig og giver blog-erhvervet en helt speciel værdi.

    Det bliver nok dig, der kommer til at starte en ny og rigtig æra i dansk blog-historie – og måske får du æren for at anerkendelsen af blog-erhvervet.

    Tak igen for dig <3

    Svar
  8. C
    C says:

    Det er pinligt at sige, man er blogger, fordi piger som Fie Laursen findes og er i samme kategori. Men du gør det godt 🙂

    Svar
  9. Sandra
    Sandra says:

    Jeg nyder at læse alle de forskellige ting som du deler – jeg har læst med i mange år, og jeg tror egentlig det for mig er ligegyldigt hvad du skriver om, for faktum er at din blanding af humør, selvironi, mor-stuff, ærlighed og hverdag skriverier alt sammen gøres på en skøn ydmyg, ikke selvhøjtidelig, skøn og respektfuld måde. Og jeg synes det er så fint at nogle områder er private og ikke har plads på din blog – det er præcis som det skal være. Selvfølgelig skal du værne om egne og din families grænser. Brokkerierne omkring det, må simpelthen stamme fra folk uden indføling med at det jo faktisk er en ægte familie fu holder dig der omme bag bloggen.
    Hurra for Sneglcille!

    Svar
  10. Josefine
    Josefine says:

    Har faktisk virkelig svært ved at holde ved de blogs jeg ellers starter på at følge, som virker interessante at læse. Din er den eneste. Seriøst! Den eneste jeg troligt følger og elsker. Bliver helt vildt glad hver gang der er et nyt indlæg, og blev simpelthen så glad for at du ville go pro på sneglen- for så ville der komme meget mere lækkert fra dig! Og det gør der! Yes!! Så vil blot sende en virtuel high-five, tak for dig og din skønne blog.

    Svar
  11. Sabrina Weibeck
    Sabrina Weibeck says:

    Jeg synes du er så skide sej. Jeg har fulgt med helt fra start og jeg bliver aldrig træt, af at læse med. Jeg véd det lyder vildt, men jeg holder af jeres lille familie, på en eller anden mærkelig måde. Kender du det der med, at man føler man kender personen bag en blog? Eller man føler man får et “forhold” til en eller flere i en tv-serie fordi man har fulgt med igennem mange sæsoner? Sådan har jeg det med dig og din familie. Det er pisse skørt fordi du aner ikke hvem jeg er…
    Det er meget sjældent jeg skriver kommentarer herinde eller nogen af de andre steder du poster, men jeg følger med trofast hver dag, så hvis/når du en dag stopper med det, kommer jeg til at mangle noget. Det blev lidt fløde og sukkersødt, men det havde jeg lige brug for at få ud…

    God aften. <3

    Svar
  12. Karoline
    Karoline says:

    Jeg har fulgt med næsten lige fra begyndelsen og er helt vildt glad for at du nu er fuldtidsblogger og de mange indlæg. Synes du gør det med så stor autencitet uden at der er gået spons i den og man ikke kan mærke dig. Jeg nyder at følge med, både her og på snappen, og ville egentlig bare give dig en virtuel high five for at have været i gang i så lang tid og stadig være en sindssygt god og sjov formidler med noget på hjerte.

    Svar
  13. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Hephey – hørt!
    Det er utroligt, så ofte at man støder på voksne, der vil opdrage på voksne. Både i blogverdenen, men også i virkeligheden. Jøsses. Folk kán jo også bare scroole videre, hvis de ikke kan lide duften i bageriet. Der er jo ikke just læsertvang :p

    – A

    Svar
  14. Anne Christine
    Anne Christine says:

    Jeg kommenterer næsten heller aldrig, men følger trofast med – især fordi du kan noget helt særligt med sprog og formidling. Du virker sindssygt skarp, helt nede på jorden og du er vildt god til at gøre alle emner interessante. Hatten af for sneglen – og kom så lige med et nyt indlæg på Snailcilly snart. Jeg har været derinde lidt for mange gange med uforrettet sag 😉

    Svar
  15. Sophie
    Sophie says:

    Uanset hvad du skriver vil der altid være haters, desværre. Man kan ikke gøre alle tilfredse. Men håber du vil blive ved med at udfolde dit fantastiske talent for at skrive medrivende om både stort og småt til glæde for alle os andre.

    Svar
  16. Camilla A
    Camilla A says:

    Så fint skrevet. Jeg er vild med din blog!! Har fulgt dig en del år efterhånden, og må sige at du er den eneste jeg har holdt fast i. Jeg tjekker gerne mindst en gang om dagen, om der er kommet et nyt blogindlæg – og nyder at læse det hele! Både spons og alt det andet. Tak for at vi må være med på sidelinjen.

    Svar
  17. Lovisen
    Lovisen says:

    Jeg forstår ikke, at så mange mener, de har ret til at brokke sig sådan over jer bloggere. Jeg har flere blogs jeg læser fast, men har ikke en eneste hvorfra jeg læser alle indlæg. Ofte springer jeg over spons, hos rockpaper springer jeg lige nu over alle bryllupsindlæg, men jeg bliver da ikke sur over de er der. Det fylder forståeligt nok hos hende, og mange vil gerne læse om det. At det så ikke fanger mig, PYT.
    Folk sidder vel heller ikke og hidser sig op over en artikel der ikke fanger dem når de køber et ugeblad? Skriver de til redaktionen hver gang det sker, jeg tror det ikke…. Og der har de endda betalt for produktet…
    Forstår ikke den tendens der er i samfundet med at brokke sig… man kan jo bare lade være med at læse det der ikke har interesse, mere besværligt er det ikke…. Og så lade være med at have så pokkers ondt i røven over hvad man mener og tror andre får… Så må man jo bringe sig selv i spil….

    Svar
  18. Cecilie Iversen
    Cecilie Iversen says:

    Og jeg kender personer som er flov over at være sosu, ingeniør, landmænd osv fordi vi i vores samfund alle har fordomme om hvad der forventes. Men hvis vi ikke havde sosu folket havde vi ikke det service niveau, havde vi ikke ingeniøren så faldt korthuset sammen og havde vi ikke landmændene jamen så var der ikke brød i supermarkedet. Havde vi ikke sneglcille, hvad skulle jeg så bruge min fredag på uden fredagsfølger, eller de socialemedier, for jeg har tilvalgt dig som en del af mit daglige forbrug af socialemedier-tid-mor-tid-tid-med-telefonen-Cecilie-tid, og mange tak for dig!
    Vær stolt for pokker.

    Svar
  19. Rosa
    Rosa says:

    To kommentarer:

    1. Du er så sej til at rumme og tage stilling til kommentarerne. Jeg forstår det lidt som din mulighed for at øve dig i at mærke efter i maven: er du selv enig eller uenig i en læserkommentar. Og så bliver det en mulighed for udvikling, når du tør tage stilling og være i det – for nogle gange er det jo god, velment kritik og andre gange er det bare lort. Du er fænomenal til at holde sagligheden! Og det tror jeg er en øvelse og evne, som du kan bruge i mange andre sammenhænge fremover ligemeget om du er blogger fuldtid altid eller på et tidspunkt skal have en chef igen (I selfishly hope not!)

    2. Når du afgrænser dine emne (ingen stedmorrefleksioner fx), så gør det mig tryg som læser. Jeg får ikke for meget at vide, for det kan nogle gange være ubehageligt, når man læser noget, der egentlig er for privat til at blive delt. Jeg har stor tillid til din udvælgelse og beskyttelse af din familie, venner og dig selv.

    Svar
  20. Emilie
    Emilie says:

    Du er awesome. Så let er det for mig. Det har du altid været, jeg kan slet ikke forstille mig, hvordan du nogensinde ville kunne skuffe mig. Du er ikke sådan én der skuffer. Du er for mig, den aller bedste blogger der er – overhovedet. Og jeg er altså 24, single og barnløs. Vær kun stolt af det du laver – også det med spons og fryns – det fortjener

    Svar
  21. Helene
    Helene says:

    Følger din blog, er en ung dame på 50 år, og er misundelig på den gode måde.

    Tag al din fryns og nyd det … 👍😄✔️ Du knokler for det … 👍🍀😄

    Svar
  22. Maiken
    Maiken says:

    Keep up the good work! 😊👍🏻 Misundelse er en grim ting men jeg kan faktisk godt blive misundelig over den fleksibilitet du har. På den anden side, så sørger du for en god historie, et smil og inputs efter en lang dag på arbejde. Tak for det! 😊
    Nogle gange drømmer jeg mig tilbage til studietiden, som trods alt var mere fleksibel 😊 Men så var der så meget andet at tænke på. På en måde er det også rart altid at vide hvad jeg skal…

    Svar
  23. Mette
    Mette says:

    Jeg synes du skal gøre lige som du gør 👍🏼😄. Din blog dine præmisser og kan folk ikke lide lugten, så smutter man.
    Ikke at man ikke kan være diskuterende, hvis det er det, der er lagt op til – men det skal foregå ordenligt 😘

    Svar
  24. Mets
    Mets says:

    Jeg ELSKER! din blog, lige præcis som den er! Du inspirer mig virkelig meget, og for det, vil jeg gerne sige dig, tak!

    Svar
  25. Dorte
    Dorte says:

    Her kommer lige en til til koret: Du er sej – og ved du hvad, det er altid nemmere at sige til, når man ser sig sur på noget, end at rose. Sådan ER det bare! Så for hver træls kommentar kan du bide spids på, at der er 100-200-300 som dem oven/nedenfor som aldrig bliver sendt. For vi er mange, der elsker dig! (På den måde, som man elsker en blog(ger). No creepy)

    Svar
  26. Anne Mette
    Anne Mette says:

    “Sjovere som ulykkelig” – at folk kan finde på det! Fatter det ikke. Nå, men en kæmpe High Five herfra. Håber du fortsætter længe endnu, for du gør det fantastisk godt!! Og er mega pisse sej.

    Svar
  27. Anna
    Anna says:

    Lige mht. ondskabsfulde kommentarer, må jeg dog lige pippe op om at hverken p-vagter, billetkontrollører, salgsassistenter, buschauffører, pædagoger, fodbolddommere og mange andre professioner altså IKKE har det nemt altid. Som tidligere salgsassistent er jeg blevet kaldt mange forfærdelige ting. Og jeg er udmærket godt klar over, at den kritik du får, måske er anderledes, fordi du inviterer folk ind i dit liv og din hverdag, men der er nu mange andre, der også må tage deres fair share af nedladende og negative kommentarer på baggrund af deres job.

    Svar
  28. Maibritt Bredal
    Maibritt Bredal says:

    Det er stort set altid de få der gør det surt for de mange. Det er så synd. Men forstår godt det må dræne, det er hårdt arbejde, men en vigtig lære, at holde dem på afstand, i sig selv. Deres kommentarer siger heldigvis mere om dem, end dig! Lad aldrig deres sandhed blive din.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *