Frustration og afmagt

FUCK.
Lige præcis i en situation som den vi står i nu, er det der med at være selvstændig noget værre pis for at sige det lige ud. Min mand kommer ikke til at kunne arbejde foreløbigt, og jeg er ærlig talt heller ikke mentalt der, hvor at shoppingindlæg og sponsoret indhold giver en skid mening for mig at lave. Fleksibilitet og frihed er sgu ikke meget værd, når det betyder at det hele bliver nødt til at gå i stå. Jeg har ikke sovet en hel nat siden natten til fredag og er både rundtosset, træt og frustreret. Frustreret over at se min mand i smerter, der sender ham i knæ, bogstavligt talt. Frustreret over ikke at kunne gøre andet end at holde om ham og fylde smertestillende i ham hver femte time. Frustreret over ikke at kunne passe mit arbejde. Frustreret over ikke at have overskud til at være den mor jeg gerne vil være. Frustreret over konstant at skulle tage stilling til andre mennesker, der ringer og skriver i et væk, selvfølgelig fordi de er bekymrede. Det er jeg sgu også. Men det eneste han har brug for nu er komplet ro og fred. Det er den eneste kur.

Mine forældre har smidt alt hvad de har i hænderne og hjælper til i en sådan grad, at jeg kunne tude af taknemlighed. Men jeg tuder nu mere at afmagt. Samtidigt forsøger jeg at holde hovedet højt, at være lettet over, at han i det mindste er uden for livsfare, at prise mig lykkelig for, at vi trods alt har en frihed og et netværk, der får det hele til at gå op. Jeg forsøger at gøre vores hverdag så normal som muligt for børnenes skyld. Jeg forsøger virkelig. Men alligevel har jeg lyst til at skrige.

I nat var hans smerter så slemme, at jeg sad med den ene hånd klar til at taste 112 og den anden på ham, mens mine øjne skiftevis gik fra ham, til sovende Otto, til døren hvor Uma lå bag. Jeg sad klar til at springe op, hvis de skulle vågne, klar til at gribe min mand, der ormede sig rundt i sengen af smerte, alt imens jeg forsøgte at holde hovedet koldt og tænke klart. Det varede max en halv time, så virkede pillerne og han kunne falde i søvn. Jeg sov ikke resten af natten.
Jeg har i dag afsat børnene, og er taget ind på kontoret for at give min mand ro til at sove, da det er det eneste han skal. Sove og hvile. På en eller anden måde var det bare lidt nemmere da han var på hospitalet, hvor der var en snor at hive i, hvis han fik brug for hjælp. Men jeg ved at han har fået nok smertestillende til at kunne klare sig indtil i eftermiddag, hvor jeg igen vender tilbage med løftet hage og bredde skuldre.
Vi skal nok komme igennem det her, det ved jeg. Men lige nu, lige i dag, føles det sgu en anelse uoverskueligt.

I morgen er det min fødselsdag, og jeg ved, at det bliver en af de fødselsdage, jeg aldrig glemmer. Jeg ville bare virkelig ønske, at det ikke var på grund af min sengeliggende mand og dertilhørende frustration.

Bær over med mig i denne tid, hvor den smule I får, nok vil være usammenhængende udbrud som det her. På en eller anden måde giver det mening, at lade det sive ud i tastaturet, inden jeg igen rejser mig og får det til at hænge sammen, alting. Det gør man jo.
Det bliver normalt igen. Det gør det. Det skal det.

Screen Shot 2016-06-28 at 11.49.37

33 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Sender en masse god tanker til jeres familie og mindst dig fordi du skal være den stærke lige nu. Hvor er livet bare hårdt nogen gange. Håber det kun går fremad herfra og at du trods alt får en god fødselsdag i morgen. Mange knus og kram

    Svar
  2. Nikoline
    Nikoline says:

    man kan klarer mere end man tror ! Og nogengange hjælper det faktisk at skrige !! Hold i, du er for sej!!!

    Svar
  3. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Øj, sikke en omgang – sygdom er nemlig ikke kun hårdt pga healingsprocessen, men alt det der følger med ovenihatten.
    Jeg krydser fingre for, at I kommer hurtigst muligt helskindet ud på den anden side. Og, at du trods omstændighederne bliver fejret lidt, spore også stor taknemmelighed over dithjælpsomme netværk. Det er jo guld værd at have (:

    – A

    Svar
  4. Tanja
    Tanja says:

    Du er stærk! Du har sikkert alle antenner ude ligenu og derfor er det dejligt for dig, at du kan få lov til at omsætte følelser og tanker til ord via din blog. Det er i sådan en tid, hvor man godt må lade alle fornuftige ting omkring sig, blive sat på stand-by. Hyg og tag den med ro! Det er det bedste i kan gøre for hinanden og familien. God bedring!

    Svar
  5. Kirsten
    Kirsten says:

    Det er ok at skrige og hamre løs på et træ. Tanker til din mand med ønsket om at han hurtigt bliver smertefri

    Svar
  6. Emilie
    Emilie says:

    Mange tanker jeres vej❤️ Håber han snart får det bedre og din fødselsdag blir så god som den nu kan blive😊 positiv energi jeres vej!

    Svar
  7. Sophie
    Sophie says:

    Sender dig og din familie alt den bedste god-bedring-karma! Tænk nu ikke på os på den anden side, lad os bekymre os om dig, og vid at vi jo altid er her, når I er kommet ovenpå igen 🙂 For det gør I selvfølgelig!

    Svar
    • Maleneq
      Maleneq says:

      Jeg kobler mig på her, det kunne ikke siges bedre. GOD BEDRING og vi er her stadig og følger med selv (ISÆR) i tider som disse. Some times life sucks.

      Svar
  8. Ally
    Ally says:

    Din beskrivelse af hændelsen i nat, gav mig tårer i øjnene. Det må være så ubeskriveligt hårdt. For både dig og din mand. Sender så mange tanker og kærlighed jeres vej ❤️❤️❤️

    Svar
  9. Skildpadden
    Skildpadden says:

    Fuck altsaa. Alvorlig sygdom er noget pis og det er faktisk vaerrere at se dem, man elsker, lide, end det er selv at have ondt. Den afmagt er noget rigtig lort.
    Rigtig god bedring med ham og god karma til jer alle.

    Skidt med bloggen – vi er her jo alligevel og haaber paa det bedste for jer <3

    Svar
  10. Sara Julie
    Sara Julie says:

    Puha hvor er jeg ked af at høre hvad der er sket! Rigtig god bedring til ham, og kæmpe kram til dig. Tag jer den tid i skal have, jeg venter gerne! Jeg er nemlig en af dem der er her, uanset hvad 🙂

    Svar
  11. Marie
    Marie says:

    For helvede…
    Har sådan lyst til at spørge, om der er noget, jeg kan gøre. men så kommer jeg i tanke om, at jeg ikke kender dig sådan rigtigt ude i den der virkelige verden!

    Håber han virkelig snart får det meget bedre!!

    Svar
  12. Anne
    Anne says:

    Stakkels Michael, stakkels børn og stakkels dig! Det lyder slet ikke sjovt, det I går igennem, men ja, der kommer normalitet – det gør der. Jeg håber, at alle de dejlige mennesker omkring dig, bygger en fødselsdagsdrink af den store slags og fodrer dig med kage. De allerbedste hilsner og ønsker og god bedring snart💗

    Svar
  13. Sara
    Sara says:

    God bedring! Som det allerede er skrevet skal du endelig ikke bekymre dig om os – selv hvis der skal usammenhængende sponsorerede indlæg til for at holde jer ovenvande, så er vi mange der troligt læser med og ønsker dig/jer alt det bedste! 🙂

    Svar
  14. Stine
    Stine says:

    En underlig fornemmelse, sådan at føle at man nærmest kender dig, og din lille familie, og virkelig inderligt føler med dig – og bare har lyst til at sige “sig til, hvis der er noget, jeg kan gøre”, som man ville sige til en god veninde. Det jeg kan gøre er jo kun at sende en masse gode tanker og ønsker om hurtig bedring, så det gør jeg hermed i stakkevis!

    Svar
  15. Malle
    Malle says:

    Fuck og mega meget pisse øv! Lyder som om du er et rigtig hårdt sted 🙁 Jeg ønsker dig og din lille fine familie alt det bedste. Håber din mand kommer sig hurtig og uden nogle varige mén. Godt du har dine forældre nær, de er guld værd i sådan en situation.
    Og KÆMPE stort tillykke med idag! Håber du på trods af det hele bliver fejret lidt =)

    Svar
  16. Eva
    Eva says:

    Kære dig.
    Rigtig god bedring til din mand
    Jeg er sikker på I nok skal klare jer igennem. Du er sej. Men husk nu også at passe på dig selv i alt det her, husk man bliver nødt til at være noget for sig selv for at have overskud til andre. Derfor, sørg nu også for selv at få sovet, få nogle pauser osv. Ingen er jo bedre tjent med at du også falder fra hinanden. Du er sej og man bliver sjældent sat overfor større udfordringer end man er i stand til at klare:-) Jeg tror på jer 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *