Fremme, endelig

Vi er nået frem og føler os efter meget få timers søvn en anelse tømmermændsramte, selvom vi endnu ikke har rørt en dråbe alkohol, til gengæld havde vi en lang (!) tur. Jeg fik skrevet lidt undervejs og sidder nu igen og taster. Men indlægget starter i går langt oppe over skyerne i en hel del turbulens.

Klokken er omkring 23 og vi har fløjet i lidt længere end to timer. Vi er halvvejs.
Med fare for at jinxe det: Det går strygende. Over al forventning. Otto sidder helt roligt og ser film, og Uma sover (sgu!!) i mine arme. Min ene hånd visner muligvis, da jeg absolut ingen blodtilførsel har til den, men ærlig talt er det det hele værd. Særligt sammenlignet med omtrent halvdelen af de resterende rejsende familier, der på hele turen har bakset med overtrætte børn, der er kede af det. Stakler. Forældrene altså.

Min mand sover også, velfortjent, eftersom at han endte med at måtte rejse hele natten for at komme hjem fra Stockholm, og endnu mere fordi at det er ham, der skal køre bilen til der hvor vi skal bo de næste syv dage.

Vi er ramt af turbulens og selvom jeg ikke er bange for at flyve, bliver jeg altid en anelse trykket når fly hopper og bumper på den her måde. Men hverken Ottoe eller mine sovende familiemedlemmer lader sig påvirke af det, så jeg lader som om at jeg heller ikke gør.

Nu bevæger Uma på sig og jeg tror jeg vil prøve at se om jeg kan få lov til at rejse mig lidt op og måske få følelsen tilbage i arm, hånd og røv.

…. Efter flyveturen, der den anden halvdel af turen var lige så smooth som første del, trods en ret vågen Uma, hentede vi bilen og tastede adressen på villaen ind. 2 timer sagde GPSen og vi måtte lige trække vejret en ekstra gang helt ned i maven og folde hinanden en ny ja-hat, da klokken på det tidspunkt var halv to om natten og vores eksemplariske børn var begyndt at knirke en anelse. Utroligt nok faldt børnene i søvn og selvom lidt rigeligt bjergkørsel fik særligt mig til at blive lidt rundtosset og kvalmeramt, lykkedes det os at nå frem uden problemer på de knap to timer GPSen havde varslet.
Klokken var nu lidt i fire og vores ja-hatte var så småt begyndt at miste deres form, og da vi en halv time efter ankomst endnu ikke havde fundet ud af præcis, hvor vi skulle være og ingen mennesker kunne komme i kontakt med, mærkede vi for første gang at vi havde været på farten med to børn og forældrealarmberedskabet tændt for fulde gardiner i mange timer. Hold kæft, vi var matte og trætte der midt på vejen i mørket med en bil fuld af bagage og sovende børn. Trætte, matte, irritable – Men endelig, en halv time senere kom en bil med villaens ejer trillende mod os og vi blev vist hen til vores feriehjem og kunne lidt i seks bære vores stadigvæk sovende børn ind i en kæmpe seng, hvor de gudskelov sov videre, sådan at de voksne også havde en chance for at indhente den mistede nattesøvn. Det blev til små tre timer inden Uma for lidt siden erklærede første feriedag for totalt åben. Nu sidder vi på altanen, hvor Uma råber og vinker til den pool, der bliver rammen for størstedelen af vores ophold.
Otto, han sover endnu. Når han vågner finder vi noget morgenmad og går ned og stikker tæerne i den der pool, som Uma vinker til.
Men inden da bliver jeg simpelthen nødt til at skaffe noget kaffe.

image

4 replies
  1. Emili says:

    Hold kæft hvor er I seje Cille! Sidder her og skammer mig helt over min indstilling der, siden jeg fik Saxo, altid har heddet:
    Jeg gider ikke rejse på et tidspunkt, der kræver at jeg sætter vækkeuret. Og da slet ikke hvis det er noget med at ankomme til destinationen midt om natten.
    På den anden side er det nok meget sundt for mig at høre at sådan noget rent faktisk kan lade sig gøre. Og sove kan man vel altid. Hav en fantastisk ferie! Ses når du kommer hjem <3

    Svar
  2. Anne says:

    Jeg drømte at jeg skulle med jer på ferie – jeg var ikke den eneste, da Kongefamilien også var med. Og så tog strømmen mig i min gummibåd i havet. Jeg læser for meget sneglcille……. 😅

    Svar
  3. Nanna says:

    At folde hinanden en ny jahat – sikke en dejlig metafor 😄 Det skal jeg da til at sige noget mere til mennesker der er på vej mod at blive lidt negative! 😉
    God ferie til jer alle sammen 😊

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *