Easy living og obligatorisk feber

Screen Shot 2016-06-15 at 22.15.20

Hold nu lige kæft, hvor er denne ferie både tiltrængt og helt perfekt. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår eller om jeg nogensinde har slappet så meget af. Børnene er glade, vi er glade, og de få bekymringer og hverdagsproblemer, der normalt fylder føles ret ligegyldige. Vi soler, vi leger, vi hænger ud, vi bader, spiser is og går tidligt i seng. Børnene har sovet til klokken 8.30 alle dagene, hvilket betyder at vi voksne har fået ni-ti timers søvn, hver nat. Det er fandme fedt, så fedt.
Dog har Otto i dag været ualmindeligt sløv og vi troede helt bestemt, at det måtte skyldes varmen og har derfor hældt vand i ham og holdt ham i skyggen så meget som muligt, men da han midt i aftensmaden med sløve øjne spurgte, om han ikke nok kunne få lov til at gå i seng, begyndte vi at mistænke, at det var mere end bare sol og varme, der trykkede ham. I seng kom han og da jeg læste for ham, kunne jeg godt mærke at han da egentlig var ualmindeligt varm, det lille menneske.
En time senere lød der et hyl fra værelset han lå på, og han både hallucinerede og skælvede af kulde, men var svedig og brandvarm. Feber. Igen. Præcis som på vores tur til LA tidligere på året, og i øvrigt alle ture vi har været på. Alligevel har vi ikke været rutinerede nok til at pakke børnepanodil, men en knust pinex i en syntetisk yoghurt gjorde tricket og han sover nu tungt ved siden af mig.
Om det er aircon, flyveturen, de mange timer i koldt vand, eller noget helt fjerde ved jeg ikke. Men jeg ved, at vores udflugt i morgen er aflyst, og vi istedet finder iPaden frem fra kufferten og tager en rolig dag på terrassen. Men det kan heldigvis også noget.

Jeg hører rygter om kulde og regnvejr derhjemme, så jeg forsøger at nyde de høje temperaturer og solskinnet det ekstra. En dejlig onsdag aften til jer. Godnat herfra.

 

11 replies
  1. Lika
    Lika says:

    I går var der sol hele dagen og 24 grader, hvert fald heroppe i det nordsjællandske. I dag ret meget regn, men Kbh er vist hårdt ramt. God bedring med Otto. Og rigtig god dag 🙂

    Svar
  2. Amanda
    Amanda says:

    Hvordan kan det være at Leo ikke er med på ferien? Mindes at have læst, at eftersom han ikke kunne komme med til USA, så skulle han med på den næste. Bare et spørgsmål, fra en nysgerrig læser. Forsat god ferie 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det havde også været dejligt, men det er ikke altid det passer, når man deles om børn. Det hører til noget af det, jeg har valgt ikke at uddybe her på siden. Det håber jeg at der er forståelse for.

      Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Mega mor agtig kommentar, men vær lige obs på han ikke har solstik, kan være meget farligt! Hvis kroppen bliver varmet for meget op, og ikke kan nedkøle sig selv igen.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Men fryser man når man har solstik? Det var nemlig også det første vi troede det var. Da han var brændende varm, men han frøs simpelthen så meget, og det føltes som om at han havde feber. Men jeg ved selvfølgelig ikke, om man bliver varm på samme måde af solstik.
      I hvert fald har han været i skygge hele dagen i dag, og er knap så varm her til aften, så jeg håber lige meget hvad det var, at han er klar igen i morgen 🙂

      Svar
      • Trine
        Trine says:

        Ja man har kulderystelser som ved normal feber, det karakteristiske er at man selvfølgelig har været ude i solen, og at man til forskel fra normal feber er helt tør og varm, og ikke svedig, da kroppen ikke kan komme af med varmen via. sveden som normalt. Man kan heller ikke få feberen til at falde med panodil. Men godt han har det bedre! 🙂

        Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] viklet ind i noget sygdom. Som da Uma fik tredages feber i USA, og på Kreta, hvor den også var gal med feber og så var der selvfølgelig Ottos tur på hospitalet i Los […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *