Bundløs ferie, taskelakrids og en forsinket mand

I morgen tager vi afsted! Vi flyver ret sent og jeg er spændt på, hvordan vi lige får det til at flaske sig med trætte børn og natte-rejseri, men det skal nok gå det hele. Jeg har ikke pakket endnu.Ikke det der ligner. Før i tiden var jeg sådan en, der havde helt tjek på, hvad jeg skulle have med på ferie. Jeg lavede nøje lister, planlagde outfits og var nærmest færdigpakket flere dage i forvejen. Det var dengang.
Jeg har da også lavet en liste, men det er mere sådan en ‘Ting vi mangler’-liste, og alt der står på den mangler vi fortsat, så det er bare flot. Faktisk ved jeg slet ikke helt, hvad vi skal have med, men jeg ved, at jeg bliver nødt til at få købt en badedragt til Uma i morgen. Gerne noget med ærmer. Der er også en omgang tøj i vaskemaskinen som da vist nok skulle have været hængt ud til tørre for en del timer siden, en 20-30 timer siden faktisk og jeg aner ikke hvor underdelen til min bikini er, og selvom vi har privat pool, tænker jeg at det bliver lige friskt nok at spankulere rundt i bar røv dagen lang.

Min mand, som lige nu befinder sig i Stockholm, er den der ved hvor ting er, og jeg er hende, der lige har spist en Läkerol som jeg fandt i bunden af min taske, sådan er det. Han har i øvrigt pakket sine egne ting. Det gjorde han allerede i går og på nuværende tidspunkt giver det virkelig god mening, særligt fordi hans fly hjem fra Stockholm er blevet aflyst, så han kommer slet ikke hjem før engang i morgen. Den slags tager en type som ham rimelig roligt, taskelakrids-spiseren er en anelse mere skinger i det, men alting løser sig naturligvis.
Jeg glæder mig. Tips til Kreta, sene flyrejser med børn og andre gode råd modtages meget gerne.
Sov godt når I når dertil. Resten af min fredag aften skal tilbringes med et par afsnit Friends, en dåseøl og en halv plade Milka.

FullSizeRender(65)

 

 

13 replies
  1. Malene says:

    Haha fra en anden som med garanti også ville have spist den läkerol! Eneste tip jeg har til Kreta er Elafonissi stranden. Det ved du dog nok allerede for den er ikke nogen hemmelighed og ret så overrendt men mega lækker!! 😊 Jeg glæder mig til at følge med, Eliza was here lyder som et koncept lige for mig, som er ret anti-charter 😊

    Svar
  2. C & the City says:

    Ud til Kalives. Der er så skønt.
    De fleste af de ting, du mangler kan købes i lufthavnen og man må gerne få en ny bikini, når man skal på ferie.

    Resten ved jeg ikke en skid om 😉

    Bare lad være med at komme for sent til flyet, som jeg gjorde i søndags…. 🙁

    God ferie!

    Svar
  3. Line says:

    Hvis i kommer forbi Rethymno, så kan jeg anbefale restaurant Avli der ligger i en lille hyggelig sidegade – virkelig god mad!

    Svar
  4. Sophie says:

    Jeg var på Kreta for en del år siden, og det jeg husker bedst, var da vi lejede en vil og kørte ind på midten af øen. Mega smukt! Og så er der en vild strand på sydsiden hvor sandet er helt sort. Til turen ville jeg pakke tæpper og varme trøjer, snacks og iPad! Rigtig god tur ☺️

    Svar
  5. Sabine says:

    Hvis i er ude i noget med at leje en bil så kør til Elaffonisis strand. Virkelig turistet sted men hold nu fest der er pænt. Og børnene syntes det er en fest da vandet er lavt og man kan bade uden at være super obs hele tiden som forældre.

    Svar
  6. Anne Dahl says:

    Fandt en lakridspind, eller faktisk var det flere…på bunden af min taske, åd dem. Kan slet ikke huske, hvornår jeg har købt lakridspinde.
    Hvor skal I bo på Kreta, har været der flere gange med både en 2-årig og en 5-årig. I kan sagtens købe badetøj dernede, vi ender altid med at investere i noget, når vi er der. Rigtig god tur:-)

    Svar
  7. majbritt says:

    Lufthavnen har mange gode forretninger, kræver dog man er der i god tid. Ellers sælger name it uvdragter i str Uma, de er til at betale og så skal man kun komme solcreme på de steder der ikke er dækket. En spraysolcreme ervnemmest synes jeg. Det du ikke finder må være fordi du skal have noget nyt og din underbevidsthed har gemt det for dig.

    Svar
  8. Rikke says:

    UV-dragterne fra hummel er VIRKELIG gode! Det er UV50 og effekten skulle eftersigende ikke forsvinde over tid, ligesom de andre mærker. Vi har brugt dem i flere år herhjemme og synes virkelig de fungerer godt. Bare et tip.

    Svar
  9. Katrine O. says:

    Jeg har en UV-dragt i str. 74 fra Hummel med lille ærme, som du gerne må låne, hvis du stadig ikke har fundet den perfekte løsning. Tror godt den kan gå til Uma, da hun ikke ser så lang ud. Vi bor på Sønder Boulevard 🙂 Ellers har jeg en med lysegrå og mørkegrå striber fra Katvig i str. 80…tror der er en UV-kasket til også.

    Svar
  10. Louise P says:

    Jeg var på Kreta sidste år med familie og brugere flittigt Ditte fra The food clubs guide. Det var også hendes fine fine billeder der overbeviste mig om at Kreta er meget mere end charter 😀. Mht UV badetøj elsker jeg Soft Gallery, fine prints og lækker kvalitet. Det kan købes i Maga, Illum, illums bolighus og bahne. God tur.
    PS. Elsker græske apoteker og kan anbefale deres øko solcreme fra Apivita og Korres.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Simone Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *