5 børnebøger på lyd

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF STORYTEL

Som jeg allerede skrev i dette indlæg er jeg ikke den eneste, der nyder godt af vores Storytel abonnement, for drengene er også ret begejstrede. Jeg talte med dem for lidt siden om oplevelsen ved at lytte til bøger på iPad og de var enige om at det var ret fedt. Da jeg spurgte dem, om de savnede at kigge billeder mens bøgerne blev læst op, sagde de meget overraskende nej, og Otto svarede ret rammende, at der var billeder i hans hoved i stedet for. Det kender man jo godt selv. Jeg har i hvert fald en helt klar forestilling selv, når jeg læser eller lytter til en bog, så det kan jeg godt følge. Det er faktisk en af grundende til at jeg ofte holder mig fra at se film, der er lavet over bøger jeg har læst. Det kan smadre min egen oplevelse fuldstændigt. Jeg blev for eksempel oprigtigt irriteret over dengang Tom Hanks blev castet til at spille Robert Langdon i Da Vinci mysteriet, for han så slet ikke sådan ud i mit hoved.
Nå, det var et sidespor. Som sagt bruger børnene også Storytel. Ikke kun når de skal sove, men også som baggrundsstøj når de tegner. Det er virkelig hyggeligt når de sidder der henover spisebordet med hver deres papir og skribler på det med lyden af Peter Frodins stemme i baggrunden. Og så er det perfekt som godnathistorie. For det meste læser en af os voksne for dem, men et par gange om ugen klarer Storytel den. Det er ofte, hvis der kun er en voksen hjemme og Uma skal puttes i rummet ved siden af for eksempel, men det kan også bare være fordi der lige var en bog de gerne ville høre færdigt. Der er også den mulighed, at man kan læse bøgerne selv, altså nærmest som en  e-bog, hvis man en dag hellere vil det. Det har vi også benyttet os af engang imellem. Der er mange muligheder, og det er klart blevet en favorit herhjemme.

De fem bøger som Otto har udvalgt til indlægget i dag er:

Otto er et næsehorn Og det forstår man jo godt. Faktisk har de snart lyttet sig igennem alle Ole Lund Kirkegaard bøgerne. For de andre er også på Storytel. Altså både Lille Virgil og Orla Frøsnapper m.fl.

Villads fra Valby på sommerferie  -Vi lærte Villads fra Valby bøgerne at kende da Otto startede i skole og de er en storfavorit på lydbog også. Både når der tegnes og inden sengetid. Villads er meget likeable og charmerende, selvom han en gang imellem kommer til at lave ret meget ballade.

Dyrefabler. Hallo! Hvem slukkede lyset? – En fjollet bog, hvor der blandt andet er en giraf, der kommer til at spise en anden giraf ved et uheld. Skrevet og indtalt af Anders Morgenthaler

Prop og Berta ‘Tryllenødden’ – Otto elsker (!) Prop og Berta. Hele hans ansigt lyser op når vi finder den frem og det er ret sødt. I går aftes hørte vi denne inden han skulle sove.

Alle vi børn i Bulderby – Jeg går totalt i barndommen når vi hører denne, og drengene synes heldigvis også at den er god. Der er en masse Astrid Lindgren derinde og jeg glæder mig især til Brødrene Løvehjerte, men jeg tror lige vi venter nogle år.

Der er simpelthen så meget godt at give sig i kast med for alle aldre, og jeg synes det er så sødt og hyggeligt når Otto og Leo sammen sidder og finder bøger til ‘Boghylden’ i Storytel som er det man gemmer det man vil høre.

OG, hvis du endnu ikke har benyttet dig af den 30 dages gratis prøveperiode, kan du nå det endnu. Det gør du lige her. God fornøjelse!

4 replies
  1. Mikala says:

    Dejligt med gode lyd-bogsanbefalinger… kan klar anbefale at lade en professionel oplæser klare Brødrene Løvehjerte efter jeg selv har tudet mig igennem det første kapitel – vel at mærke mens jeg læste det op for min datter, der spurgte hvorfor jeg lød så mærkelig :-/ Vi nåede aldrig længere, fordi hun alligevel ikke var helt stor nok og jeg gruer for næste gang, vi starter på bogen, så måske hopper vi på en lydbog (i hvert fald til første og sidste kapitel 🙂 )

    Svar
  2. Lærke says:

    Jeg har også købt Storeytel abonnent efter, du skrev om det.mog jeg er vild med det. Det er helt perfekt til barsel og lange gåture med barnevogn. Og jeg glæder mig allerede til at spille prop og berta for min lille dreng, når han bliver større. Shit det hørte jeg meget som barn. Tak for tips

    Svar
  3. Cecilie says:

    Husk at der er gratis lydbøger og ebøger på bibliotekernes ereolen.dk – også som app… Blot et tip. 👍🏼

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *