Usikkerhedens stemme – Dengang og nu

Mine præ-teen og teen- år var, som jeg allerede har været inde på nogle gange herinde, ret lede ved mig, både på grund af mine omgivelser, der kørte psykisk terror på mig i årevis, men også på grund af mine egne gentagende skyhøje forventninger til mig selv. Noget der har givet mig virkelig meget med i rygsækken til mit voksenliv på godt og ondt. I dag omgiver jeg mig med dejlige mennesker, der vil mig alt godt i verden, så det er sjældent at jeg overhovedet støder på den slags som dengang. Jeg sætter stadigvæk høje krav til mig selv og er til tider lidt for over-ambitiøs, hvilket relativt ofte giver et par hak i tuden, men jeg bliver gradvist bedre til ikke at lade fiaskoer, nederlag og onde tunger gå mig på helt lige så voldsomt som de har gjort. Gudskelov.

Men ind imellem dukker de præcis samme følelser og tanker op som dengang, som jeg heldigvis nu kan håndtere med et voksent og mere fornuftigt sind og det er nok her at hele forskellen ligger. Vi kan vel allesammen blive usikre på noget vi har sagt, på følelsen af om der mon er nogen, der hvisker om os, om dem der man synes er lidt seje overhovedet kan lide en, eller om der mon kommer nogen til ens fest. Forskellen på dengang og nu, er bare at det inderst inde nok alligevel ikke er helt lige så vigtigt med andres accept og at, selv hvis der ikke kommer nogen til festen eller hvis der er nogen der synes man ser åndssvag ud i den der kjole, så er det sgu alligevel ikke mere vigtigt.

Det er det, der er det fede ved at være voksen. Og at man må spise slik til aftensmad.

FullSizeRender(61)

8 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Hvor er det fedt for dig at du er kommet dertil! Godt for dig! Min alder fortæller mig at jeg er voksen (27 år), men jeg har stadig lang vej endnu. Jeg håber at jeg en dag kommer dertil, forhåbentlig snart og uden for mange flere hak.

    Svar
  2. S
    S says:

    “Eller om der mon kommer nogen til ens fest” er grunden til, at jeg stoppede med at fejre min fødselsdag som 12 årig. Jeg var så bange for at holde fødselsdag, og så ingen ville komme og så ville mine forældre se, hvor hårdt jeg egentlig havde det socialt, så jeg sagde bare jeg ikke rigtig følte for det. Jeg har det bedre i dag, bevares, men jeg har det stadigvæk ambivalent med fødselsdage. Jeg duer ikke til det der ræs med hvor mange der skriver tillykke til en på ens væg, og jeg går pinligt meget op i det. Selvom jeg godt ved, det i og for sig ikke betyder en skid.

    Svar
  3. Celena
    Celena says:

    It is hard to let go of the need to please/be accepted by others. When you get there, it is so liberating and awesome. Almost just as awesome as eating candy for dinner 😉 xox

    Svar
  4. Camilla / Chatterings.dk
    Camilla / Chatterings.dk says:

    Åh hvor jeg kender de følelser. Jeg synes dog især, at alderen har hjulpet. Jeg har også hørt, at det hjælper at få børn, at de der små energibomber har det med at fjerne fokus fra store næser og andres konspiratoriske hvisken til snotnæser og ‘hvor mange gange har han skidt i dag?!’. Jeg satser i hvert fald på at få lidt ekstra perspektiv ud af min voksende mave 😉 Og hvor er det bare dumt, at man går så meget op i andres holdninger til en. Det eneste det gør er jo ked af det. Og det er jo ret umuligt at gå igennem et helt liv med lutter skulderklap og fans. Og hvis man gør, mangler man måske at leve lidt?

    Svar
  5. Maria
    Maria says:

    Jeg elsker sin blog! Og jeg synes, det er ekstra sejt, at du i sin tid startede den, når du har oplevet opgivelser, der har tæsket dig psykisk. Jeg mener, på en måde blotter man sig selv på en blog som din, og det kan give andre anledning til at pege fingre. Det kræver rygrad. Giver det mening!? det er ihvertfald positivt ment!

    Svar
  6. Lise Jørgensen
    Lise Jørgensen says:

    Jeg er heldigvis blevet god til at skære de tanker fra, for det meste. Jeg har også skåret de personer fra, som jeg fandt ud af, ikke talte pænt. Ofte kan jeg dog også være hård ved mig selv, sammenligne mit liv med andres og hvor jeg er i forhold til dem. Men så minder jeg mig selv om, at jeg har nået andre ting – jeg har ikke så fed en karriere som nogle af mine veninder, men til gengæld har jeg så boet to år i udlandet. Det er der jo mange der drømmer om, mindede min veninde mig om den anden dag. Jeg synes du er sej, du ser ud til at have styr på det og så er du sådan en man gerne vil være vendinder med 🙂 og så er du pæn. hav en fantastisk dag.

    Svar
  7. Charlotte
    Charlotte says:

    Hvor er det dejligt at høre at det blir bedre med de usikre stemmer.
    Kunne godt tænke mig at høre, om det at få børn har gjort det bedre eller værre. Kunne nemlig godt være nervøs for at børn evt. forstærker usikkerhed og det vil jeg jo helst ikke…

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *