Jeg hedder Cecilie, og jeg er blogger

Det er sjovt, hvordan det at have en blog er sådan lidt en pinlig ting. Eller det er i hvert fald en holdning jeg er stødt på, og også en jeg selv kan føle engang imellem. Jeg har gjort det i så mange år efterhånden, at det med at have en blog nærmest er blevet en del af min identitet, på den måde, at jeg ofte hører mine veninder bruge det, når de præsenterer mig for andre ‘Her er Cecilie, hun har en blog’. Noget de jo gør fordi, tror jeg, de er stolte af mig, men også noget som får mig til at have lyst til at sige ‘Men jeg er også en masse andet’. Lidt som at blive omtalt som at være ‘mor’. Blogger og mor er begge titler, der repræsenterer noget jeg er – og er begge noget, jeg er stolt af at være, men det er ikke nødvendigvis med til at definere mig som person, og så alligevel rigtig meget.

Det med at bruger titlen Blogger om mig selv har vist sig, at være mere udfordrende end jeg selv vidste. Jeg kan i særdeleshed mærke, hvordan jeg padler rundt i mit svar, når jeg bliver mødt med spørgsmålet ‘Hvad laver du?’ – Her har jeg jo ikke før som sådan været tvunget til at nævne min blog, fordi jeg har lavet en masse andre ting, der har været mine primære jobs, men nu lever jeg jo af bloggen, og et par andre skrivejobs, bevares, men det er primært Sneglcille.dk, der hiver pengene hjem – Og det er eddermame sejt, MEN alligevel tager jeg mig selv i at svare på Hvad laver du-spørgsmålet med snørklede sætninger ala ‘jeg er selvstændig med eget firma, hvor jeg skriver, blandt andet på min blog’ eller ‘Jeg er freelance-skribent … og blogger’, begge svar er jo reelle nok, men det er begyndt at undre mig, hvorfor jeg har det sådan med titlen blogger. Det har jeg tænkt rigtig meget over, og jeg tror tildels at det handler om, at mediet endnu er så nyt som det er, og at mange slet ikke ved, hvad det rigtigt er og sikkert har en forestilling om, at det er sådan lidt reality-tv-agtigt, hvilket det jo egentlig også er – Her er det bare en selv, der tilrettelægger og redigere i det, og ikke en anden part. Og måske er det det, der trigger den der snert af skam, hos mig som blogger, og den undren jeg fornemmer hos den anden part, der hører ordet blog og straks tænker at det er sådan noget lidt halvkikset noget. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det skal være sådan, men fred være med det. For det er sgu også lidt specielt, det der med at kunne drive en virksomhed, hvor ens job mere eller mindre går ud på at udlevere en del af sig selv på nettet. Men sådan ser jeg nok bare ikke på det længere. Det er et arbejde og jeg nyder at finde på content til bloggen, der blandet sammen med de personlige indlæg og mine strøtanker, gør det til et virkelig sjovt og befriende arbejde, og jeg har sjældent været så ambitiøs omkring noget andet, end jeg er med det her bloggeri, og det lader til, at det kan mærkes på den anden side af skærmen også, så det har jeg i den grad tænkt mig at være stolt af.

Jeg hedder Cecilie og jeg er blogger, og der er pissemange, der læser med. Good for me.

... SÅ skal jeg bare lige øve mig lidt på det med selfie-stangen.

… SÅ skal jeg bare lige øve mig lidt på det med selfie-stangen.

En måned som selvstændig

Det er nu omkring en måned siden, at jeg for alvor tog springet som selvstændig, helt og aldeles uden sikkerhedsnet af nogen art i øvrigt. Altså udover en fornemmelse af, hvad der ventede under mig. Lidt mere end en måned er gået og hvordan har det så været?
Alt i alt er det gået virkelig godt. Jeg har endnu ikke haft snerten af tvivl og det er jo altid et godt udgangspunkt. Der er stadigvæk meget jeg skal lære og som skal falde i hak, men det går kun fremad på alle punkter og det er virkelig en sej fornemmelse. I småtingsafdelingen, har jeg indtil videre lært:

  • At jeg skal have en kontorplads, for der er simpelthen for mange distraktioner hjemme i køkkenet. En opvaskemaskine, der skal tømmes, slikrester, der lige skal spises, et beskidt gulv, der skal ignoreres, overspringshandlinger, der skal plejes, alt det der.
  • At jeg godt kan leve af at blogge, også selvom jeg fortsat siger nej til langt over halvdelen af de tilbud jeg får.
  • At jeg klart skal have en bogholder, og en revisor.
  • At weekend, helligdage og hverdag nemt flyder lidt sammen
  • At jeg arbejder bedst tidligt om morgenen og sent om aftenen
  • At lige så skræmmende og presset det det indimellem er, at være to selvstændige i hytten, lige så mega optur er det.

So far, so good. Jeg har intet fortrudt og selvom det her i opstarten er en lille smule stramt økonomisk og også kræver lidt mere struktur end jeg er god til, så fungerer det – Og vigtigst af alt, Jeg er glad, helt ned i maven. Jeg føler mig heldig og ydmyg over, at få lov til at gøre noget af det jeg allerbedst kan lide, fuldtid.

Screen Shot 2016-05-10 at 12.20.32

Status: Træning

FullSizeRender(62)

Jeg er lidt over halvvejs i forløbet med Sif og jeg er for alvor begyndt at se og mærke resultater. Det er fedt, og har virkelig givet mig motivation til at give den lidt ekstra gas her de sidste fire uges tid vi har sammen – Også på kosten. SÅ det er slut med bland selv slik i tide og utide, der bliver skruet ned for pizza og mayo. Jeg vil stadigvæk gerne kunne spise pasta til aftensmad og snuppe en marsbar eller et stykke kage i ny og næ, uh og rosé og den slags, skal der også være plads til, men det der med at smutte i slikbiksen eller at spise børnenes kinderæg (seriøst, jeg tror ikke Otto aner, at der er tre æg i de der tre-pak, for han får altid kun et) det stopper, eller bliver kraftigt nedtonet. Bare for at se, hvordan det føles. For lige nu er jeg faktisk der, hvor jeg kan sidde ned uden at få den fold på min mave, som jeg seriøst troede var permanent efter jeg havde født, jeg føler mig rank og stærk og jeg har fået den flotteste markering bag på begge mine arme. Mine ben og lår halter lidt bagefter, men er dog på vej, så jeg er glad – og ved at jeg bliver endnu mere glad, når vi om en måneds tid er færdige med at træne sammen – I det her forløb, altså.

En del har spurgt ind til min vægt og BMI og så videre, men det følger jeg slet ikke med i selv, så det vil jeg ikke komme nærmere ind på. Jeg er ikke ude i et decideret vægttabs-forløb, jeg har bare nogle ekstra centimeter om hofte, lår og underben som jeg gerne ville smide, eller stramme op, for at blive mere symmetrisk – For jeg har altid haft en spinkel overkrop, og det er også her jeg taber mig først, hvor imod min underkrop bare hænger ud og ikke har travlt, og det har altså skabt noget uligevægt. Særligt efter min anden graviditet, en uligevægt som jeg personligt ikke synes var pænt, eller behageligt. Jeg har intet imod at have røv og lår, men det skal passe sammen, og med mindre jeg smider 50K efter en brystforstørrende operation, så kommer det altså kun til at ske for mig ved, at jeg får strammet den nederste del af mig op, og det kan man heldigvis gøre noget billigere og helt uden bedøvelse.

Vi er godt på vej. Til måling for et par uger siden viste det sig, at jeg har smidt 3 cm om hver lår, 3 cm om hoften og en halv cm om hver underben/læg. Og det er altså helt uden at have spist specielt sundt, faktisk har jeg nok nærmere givet den lidt ekstra gas ved kagebordet – For jeg træner jo! Og fred være med det, men nu prøver jeg altså lige at tage en slapper med Othello’en og Tobleronen og lader kettlebells og burpees (hadeøvelsen over dem alle!) komme til deres ret.

Udover de resultater jeg allerede nu kan se, er der et andet kæmpe plus, faktisk nok det allerstørste – Følelsen af at være kommet igang sådan for alvor – Både mentalt og fysisk. Jeg kan mærke at jeg er blevet mere rank, mere energisk og glad. Jeg føler at jeg hviler mere i mig selv og bekymrer mig meget mindre om, hvad andre tænker om mit ydre. For første gang i…. Nogensinde. Jeg er virkelig spændt på, hvordan det kommer til at føles, når forløbet er overstået.

Så, som sagt; Nu tager vi lige og skruer op for intensiteten og ned for E-numrene den næste måneds tid og så glæder jeg mig helt overdrevet til at dele nogle resultater med jer.

Læs mere om mit forløb og om personlig træning – Lige her

Hudpleje, fugt og rutiner #2

INDLÆGGET ER SPONSORERET

IMG_7224

Noget af det værste jeg ved, er følelsen af udtørret hud i ansigtet, og derfor er noget af det første jeg gør, når jeg har været i bad eller har vasket mit ansigt at smøre creme på. De sidste par uger har det, som I ved, været Cliniques Moisture Surge som har stået for det job, og da det jo som navnet også afslører, er det med fugt cremen lover at sørge for, har vi været et perfekt makkerpar. Med al skepsis til side, er jeg imponeret over, at jeg i nu to uger næsten uden mine daglige olier (jeg har brugt dem til at fjerne makeup et par gange, men ikke som min ellers trofaste daglige rutine – under min dagcreme), på intet tidspunkt har følt, at min hud ikke har fået nok fugt. Særligt fordi jeg ikke bruger særligt meget af cremen af gangen. Det er slet ikke nødvendigt.

Som jeg var inde på i sidste uge, var det først et godt stykke inde i mine 20ere, at jeg for alvor begyndte at gå op i min hud. Hvilket jeg godt kan fortryde lidt nu. For knap ti år som fotomodel, mine to år bosat i Sydeuropa og de mange års søvnløse nætter både grundet for mange fester og senere hen børn, der ikke synes søvn er noget de (vi) har brug for, har sat sine spor. Jeg er dog kommet efter det, og drikker for eksempel som en helt fast rutine to store glas vand når jeg står op om morgenen – Hver dag. Og så renser jeg mit ansigt to gange dagligt, næsten uden undtagelse – Det er kun hvis jeg kollapser i en køjeseng, eller hvis jeg kommer sent hjem med lidt for mange procenter i blodet, at den del af min rutine glipper, men det er heldigvis ved at være sjældent, at det er tilfældet.

IMG_7223

Nu har jeg haft gang i Clinique Moisture Surge cremen i små to uger og konklusionen må være, at den i hvert fald holder, hvad den lover. Min hud føles fugtmættet og jeg har ikke samme træng til at påføre creme flere gange om dagen, hvilket jeg tidligere har oplevet. Dog skal det siges, at jeg også har brugt solcreme sammen med den de sidste mange dage. Hvilket også har fungeret fremragende. Jeg er meget imponeret og glad for, at jeg gav den et skud, og hvis du mangler en dagcreme (der også fint går som natcreme) kan jeg kun varmt anbefale den. Den får i hvert fald lov til at blive boende på min hylde længe endnu.

Du kan købe Clinique Moisture Surge cremen lige HER

IMG_7222

Indlæg og produkt er sponsoreret af Clinique – Mine ord og holdninger er ikke købt.

SØNDAGSSHOPPING: 10 ting under 500,-

INDEHOLDER AFFILIATE
Flere af jer har givet udtryk for, at I rigtig godt gad, at jeg bare engang imellem fandt lidt billigere sager til de her shoppeindlæg, og det vil jeg selvfølgelig gerne. For selvom jeg gerne indrømmer, at jeg er en dyr dame når det kommer til tøj (er til gengæld billig i chokolade – Elsker nemlig det helt tarvelige af slagsen), kan jeg også sagtens finde på at shoppe billigere ting. Ofte er det bare sjovt at bruge de her indlæg til at drømme lidt. Men jeg mikser det gerne lidt op. Så i dag koster alting altså under 500,- … Og ja, jeg har allerede været der. Ikke på alle 10. Men muligvis halvdelen.

Screen Shot 2016-05-08 at 11.32.27

  1. Rust-rød of the shoulder kjole. Lidt til den korte side, men jeg synes alligevel den kan alt det rigtige. Bikini under, flade sandaler, og måske en hat ! Vamos a la playa. Den koster 399,- lige HER
  2. Taske i velour, perfekt til når man skal ud og ikke behøver at have vådservietter og bleer med, men måske bare kan nøjes med nøgler, telefon og en pung. Find den til 240,- lige HER
  3. Dansesandal fra Buffalo (!!), perfekt til brune fødder og daquiris! De findes både i sølv og i guld til 370,- lige her
  4. Plisseret midiskirt i den fineste sarte rosa farve, igen til de brune ben, flade sandaler, grå t-shirt og store solbriller – 450,- lige HER
  5. Jeg har længe godt kunne tænke mig et par små ørestikkere til hverdagsbrug, men har ikke kunne finde de helt rigtige. Dem har jeg fundet nu. Til 200,- lige HER
  6. Sandaler. Jeg elsker frynser og har længe gerne ville have et par sandaler fyldt med dem. Måske det bliver dem her til 380,- lige HER
  7. Er ret vild med printet på denne kjole, der ikke bliver for spraglet, men heller ikke er hverken kedeligt eller konet.Perfekt til både hverdag og grillfester, Find den til 450,- Lige HER
  8. Hvid flæsekjole. Århmand! Denne kjole til brune arme, sandaler, en løs hestehale (eller fletning, hvis jeg nogensinde lærer det), store solbriller og en iskaffe (eller en drink) i hånden. Ja! 320,- lige HER
  9. Reeet fin buksedragt – Findes også i sort. Men den grønne kan altså et eller andet – Find den til 299,- Lige HER
  10. Denimkjole. OK! Jeg er muligvis for gammel til denne type kjole, men jeg har taget tilløb længe, fordi jeg synes det er så fint. SÅ nu er den altså bestilt og så må vi se om jeg kan Alexa Chunge den op, eller om den må retur. Fin er den i hvert fald. 450,- lige HER

Soloweekend og en kvajebajer fra mig til jer

Hvad der bare skulle være en solo-fredag, blev til en hel weekend uden mand og børn… Det er nu søndag morgen og jeg har ikke set dem siden fredag eftermiddag, og selvom jeg har nydt at kunne lave ingenting kombineret med at nå rigtig meget, må de gerne skynde sig lidt nu. Jeg savner dem og kan snart ikke finde på mere at tage mig til.

Fredagsbaren i fredags gik godt. Der var et solidt fremmøde og selvom der også var mange, der blev væk, lod jeg mig ikke slå ud af det, og drak bare lidt mere champagne. Og drinks. Og shots. Jeg indtog DJ-pulten henad natten, hvor jeg på den fulde irriterende måde dikterede hvad den stakkels, men meget tålmodige, DJ skulle spille, alt imens jeg hældte romshots ned i halsen. Charmerende. Dog måtte jeg ved halv tre tiden sande, at jeg havde svært ved at fokusere og pludselig var for træt og for fuld til at overskue mere. Jeg cyklede hjem, hvilket set i bakspejlet nok ikke var verdens bedste ide. Men hjem kom jeg, og jeg fik troligt afsluttet min fredagsfølger og gemt det hele på min telefon, bortset fra at det gjorde jeg åbenbart ikke. Så derfor er der ingen fredagsfølger film til jer i denne uge. Jeg beklager og uddeler virtuelle kvajebajere til alle. Undskyld.

IMG_7156

Nu har jeg lige en times tid til at få arbejdet lidt inden mine yndlingsfolk kommer hjem. Jeg glæder mig.
God søndag til jer og glædelig mors dag til dem, der fejrer det.

Langsom solofredag

Klokken er lige lidt over 14 og jeg har netop placeret mig på langs i min seng under et tæppe. Jeg er ikke syg eller noget, men jeg er alene hjemme og jeg har pludselig hele tre timer, inden jeg skal ud af døren. Min mand fik den ide, at tage alle børnene med ud til sin mor, sådan at jeg kunne få fred og ro helt indtil i morgen, og ovenikøbet ikke behøver tænke over, hvor længe jeg bliver ude i aften, eller hvor høj en promile jeg får oparbejdet. Jeg kan ikke helt huske hvornår det sidst er sket, faktisk mindes jeg ikke, at have været alene i lejligheden i mere end få timer af gangen, siden Umas ankomst sidste år. Det er ret skønt og alligevel ret mærkeligt. Men jeg skal og vil få det bedste ud af det. Så nu ligger jeg og slapper fuldstændigt af og om lidt tager jeg et langt bad. To ting, der sjældent prioriteres eller er muligt i weekenderne. Eller hverdagene.

I aften har jeg inviteret en helvedes masse bloggere på bar, for som jeg skrev i invitationen, bliver fredagsbarerne som selvstændig ind imellem så ensomme. Og takket være min mands fremragende ide om at tage hjem til sin mor indtil i morgen, er den plan lige pludseligt så meget bedre.

Jeg er fan af det hele. Husk, at der er Fredagsfølger på Snapchat i dag (Sneglcille), hvor jeg indtil videre har talt om støvsugning og rotter, og senere altså tager jer med til fredagsbar. Men nu bad, et langt uforstyrret et, med høj musik og maske i både hår og face.

God fredag til jer!

IMG_6890

Blazer fra Stella McCartney – Fundet hos Gare du Robe i Grønnegade til halv pris.
Stribet trøje fra COS
Denim nederdel fra Storm & Marie X Marie Jedig HER

Bøger på lyd + 30 dages gratis prøveperiode til Storytel

INDLÆGGET ER SPONSORERET

IMG_6995

Måske husker I, at jeg på et tidspunkt under min barsel begyndte at lytte til lydbøger med Storytel-appen. Det er holdt ved, også på den anden side af barselsboblen. Jeg lytter primært til lydbøger, når jeg er på farten, eller når jeg rydder op i køkkenet, eller når jeg støvsuger. Det fungerer vildt godt og jeg tager mig selv i at gå i gang med at vaske gulve også, når nu jeg er igang, og det er altså ikke på grund af et pludseligt overskud, men fordi jeg ikke har lyst til at slukke for bogen. Præcis som når man selv læser på den gammeldags måde. En måde jeg holder meget af, men som jeg simpelthen ikke har tid til. Faktisk sidder jeg sjældent stille i løbet af en dag, og hvis jeg gør er det typisk for at arbejde eller spise. Med Storytel får jeg rig mulighed for at stemple ud, mens jeg laver noget andet og det er ret fedt.

Da jeg var barn brugte jeg mange timer om ugen på biblioteket, hvor jeg læste bag på bøgerne og lånte alle dem, der fangede mig, med hjem, og det var mange. Sådan er det også med Storytel, har jeg bemærket. Jeg læser ‘bagsideteksten’ først og gemmer så alle de bøger, hvis tekst fanger mig. Og det er først efter jeg for alvor er begyndt at lytte til bøger, at jeg husker, hvor meget jeg har savnet det med at fordybe mig i en anden verden – som bøger jo kan. I hvert fald de gode af dem. At lydbøger kan det, kom bag på mig, men det fungerer altså og jeg tager mig selv i nærmest at kværne konceptet ned i halsen på folk, der ikke har prøvet det. For selvom det selvfølgelig ikke er det samme som at sidde med en ægte bog i hænderne, kan det alligevel meget af det samme og lidt til, og jeg er så glad for at I var flere, der overtalte mig til at give det et skud da jeg jeg skrev om det første gang herinde, så tak for det.

Vil du også i gang med at lytte til bøger? Så kan du lige nu oprette dig hos Storytel og få en 30 dages gratis prøveperiode – Du signer up lige HER

I løbet af de næste par måneder vil jeg dele nogle af mine egne favoritbøger med jer, ligesom at Otto og Leo også vil hjælpe mig med et indlæg, da de også har nydt godt af Storytel, og oftere og oftere beder om at lytte til en bog fremfor at spille eller se film – Noget der gør en bogorm som mig noget så glad.

Jeg lægger ud med at dele nogle af de bøger jeg rigtig gerne vil lytte til.
Her får jeg jo så også afsløret hvilke genre jeg er til, og selvom det sikkert ikke kommer bag på så mange, er der alligevel noget lettere afslørende ved at gøre det… Altså, det skal lige siges at jeg er meget simpel når det kommer til bøger. Jeg elsker krimier og gys, og jeg elsker chick-lit -Altså sådan noget pladderromantisk shopaholic agtigt noget. Det skal bare være skrevet på en måde, som jeg synes er god og sjov, ellers lukker jeg ret hurtigt i og finder noget andet, både når jeg læser selv, eller lytter til det. For eksempel har jeg aldrig læst Fifty Shades of Grey færdig, fordi jeg halvvejs inde i den var ved at springe i luften over det (efter min mening) virkelig anstrengende sprog den er skrevet i, men jeg er tydeligvis en af de få, der har det sådan, hvis man skal tro på E.L. James’ bankkonto i hvert fald.

Nå, men som lovet – På min Storytel-boghylde lige nu er blandt andet:
Lars Keplers ‘Hypnotisøren’ – Jeg gik i gang med at læse denne, men måtte stoppe, fordi jeg blev skidebange. Men hold op, den er god! Så nu prøver jeg altså igen. På lyttemåden.
Jojo Moyes ‘ Alene i Paris’ – Jeg kan skidegodt lide Jojo Moyes og jeg elsker Paris, så simpel er årsagen for at jeg har denne på min liste. Jeg sagde jo, at jeg var simpelt anlagt.
Audrey Carlan ‘Calendar Girl – Januar’ Lyder som en nyfortolkning af noget Pretty Woman agtigt. Om en ung pige, der skal skrabe penge sammen og beslutter at gøre det via et escortbureau – Og lur mig om hun ikke bliver forelsket. Jeg gætter bare.
Kelly Rimmers ‘Mig uden dig’ – En kærlighedroman, der har fået ret gode anmeldelser, som jeg ser frem til at lytte til, måske på den miniferie min mand og jeg skal på i næste måned.
Sara Blædel ‘ Dødesporet’ – Jeg har fulgt Louise Rick, som er hovedpersonen, igennem mange mange år  – og jeg tror faktisk, at det var Sara Blædel og Louise Rick, der fik mig på krimistien til at starte med.

IMG_7031

 

 

I øvrigt #48

  • Skal jeg holde blogger-fredagsbar i morgen og føler for alvor den der grumme folkeskolefølelse lure.
  • Fik jeg den vildeste narrefisse af en dessert i lørdags, som både lovede saltkaramel og cookiedough, men som smagte af ingen af de ting. Jeg er virkelig såret over det.
  • Elsker jeg det her indlæg hos min navnesøster.
  • Har jeg opdaget butikken Gare Du Robe i Grønnegade, som sælger designertøj fra tidligere sæsoner til halvdelen af prisen. Fuck og yes, på samme tid!
  • Overvejer vi lidt om vi skal have en bil, så nu overvejer jeg lidt om jeg skal have et kørekort…
  • Er helligdage sgu lidt noget pis, når man er selvstændig, og ustruktureret.
  • Har jeg en veninde der aldrig låser sin cykel og det giver mig seriøst dårlige nerver. Så meget at jeg drømmer om det om natten. #vesterbrobarn
  • Drømte jeg også at jeg var kærester med Thomas Skov Gaardsvig.
  • Trænger her så vildt til at blive gjort rent herhjemme, så nu går vi i gården…

Screen Shot 2016-05-05 at 11.39.44

V I D E O: 5 BEAUTYFAVORITTER

INDEHOLDER AFFILIATE

Screen Shot 2016-05-04 at 12.19.10

Yes! Jeg huskede at det var blevet tid til igen at dele nogle af mine yndlingssager med jer. Denne gang taler jeg om olie (som altid, næsten), et trick, der får trætte øjne til at se friskere ud, solcreme, snyde-tan og verdens bedste tørshampoo.
Find links og priser under videoen. – Forhåbentlig kan I høre at lyden er væsentlig bedre end normalt ? Billedkvaliteten kan diskuteres. Nuvel.

Darphin solcreme til ansigt SPF30, 50ml til 282,- lige HER(affiliate)
Sard Kopenhagen Mandelolie 300ml til 229,- HER Eller en lidt mindre flaske, hvis man lige vil prøve det af inden man svømmer i det som jeg ynder at gøre, på 100 ml til 109,- lige HER (affiliate)
Tromborg eyeliner i Nude 140,- HER
Tørshampoo 200ml . cirka 35 kroner lige HER (affiliate)
Tørshampoo lige til at putte i taske. Cirka 25 kroner lige HER (affiliate)
Selvbruner; Loreal sublime body nutribronze gradual tan, Jeg kan ikke finde den online, men har set den til cirka 70 kroner i matas.

Kjolen jeg har på er denne fra Stine Goya (affiliate)

Se flere beautyfavoritter HER