Ikke så heldig…

Kender I de der dage, hvor alt går lidt skævt fra starten og ligesom forfølger en dagen lang? Er det måske det man kalder Tycho Brahes dag? (egentlig et meget fedt navn, hva? Tycho… Gad vide hvor mange der hedder det i dag)
Sådan en dag var denne grå torsdag for undertegnede. Altså, ikke alvorlige ting, vel – men sådan noget som at revne sine bukser, slå sin tå, tabe sin telefon, igen og igen, den slags… Lad mig ridse op på bedste ‘I øvrigt’-facon:

  • Lider jeg af noget allergi af en art, sådan noget høfeber lækkert noget, der byder på snot og kløe i svælg og ansigt, hvilket i dag resulterede i, at der ud af min næse dryppede noget af det her tynde allergi-snot direkte ned på min babys nye sko, i vuggestuen. … Det var der nok ikke nogen, der så. Bortset fra, at det var der.
  • Havde jeg engang en negl på min højre lilletå, nu har jeg kun en halv. Det var noget med en sandal og en stentrappe. Av.
  • Skrev jeg i mail til ret vigtig kontakt: ‘Lad os da drikke en kop kaffe sammen i næste uge, hvis du har tis’ … Ja. Tis.
  • Revnede mine bukser for fuld smadder, i hvad der skulle være et elegant hop ned fra min cykel. Ingen er elegante med røven hængende ude af en silkebuks.
  • Er jeg det sted i min cyklus, hvor trængen til salt og fedt rammer aller hårdest og købte derfor chips i underlige smagsvarianter, og mødte i selvsamme tidligere crush med ny yndig kæreste, og så stod jeg der med favnen fuld af chips med Holiday- og chili Bearnaise-smag… I revnede bukser.
  • Slugte jeg en hel vindrue midt i en samtale med en forælder på skolen, og fik så blanke øjne i mit forsøg på at skjule det, at jeg muligvis tror han blev i tvivl om jeg stod og blev lidt rørstrømsk over vores samtale. Om børnekunst.
  • Kom jeg til at sige ‘udløsning’, da jeg mente ‘forløsning’ … Til min søns klasselærer.

… Jeg skal med andre ord tidligt i seng, altså når jeg har spist de der virkelig lækre ulækre chips. Chili Bearnaise? Seriøst?!

IMG_8276

 

 

 

Noget om Lesbos.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.16.21

Søndag eftermiddag kom jeg hjem efter tre dage på Lesbos med blandt andre hende her, der viste sig at være den bedste rejsemakker man kunne ønske sig. Jeg var helt vildt spændt på at se Lesbos, både fordi jeg aldrig har været der, men i særdeleshed fordi det vækkede noget i mig at skulle dertil. En følelse som jeg ikke helt kunne forklare, hvilket selvfølgelig skyldes det ry øen har fået, på grund af det massive pres den har været under, da der sidste år ankom en halv million flygtninge på bare tre måneder. Hvilket altså er lige knap seks gange så mange mennesker, som der bor på øen. Jo mere jeg dykkede ned i den følelse, jo mere sikker blev jeg på at jeg skulle afsted. Og det kom jeg.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.12.12

Vi ankom torsdag eftermiddag og blev kørt direkte ind til Rådhuset, der var lillebitte, men charmerende og fint, med smukke gulve og en overdådig trappe op til det kontor vi skulle ind på. Borgmesterens kontor. Han tog godt imod os, bød os indenfor og fortalte så længe om situationen det sidste år, om presset og om hvor stor nedgang i turismen de allerede nu kunne mærke. Op mod 80% nedgang regner de med. Og med en ø, hvor 30% af befolkningen er afhængige af turisme, resulterer det i, at rigtig mange nok ender med at miste deres job. Det bekymrer naturligvis, men der var ualmindelig meget optimisme at spore hos borgmesteren, og det viste sig, at være en gennemgående følelse hos alle vi mødte på vores tur. En kombination af bekymring, optimisme og ydmyghed.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.13.21
Jeg tror måske jeg havde forventet at vi skulle udsættes for lidt meget violinspil og overtalelse fra dem vi skulle møde, men det der virkelig gjorde indtryk på mig var, at selvom der er tale om et folkefærd og en ø under pres, var der på intet tidspunkt fornægtelse af den situation og alvor flygtningestrømmen sidste år bar med sig. Tværtimod vil de meget gerne fortælle om deres oplevelser, og det er tydeligt at de bekymrer de sig om de mennesker de har taget imod.  Men samtidigt er de enormt kede af, at de føler at resten af Europa har vendt dem ryggen af grunde de har lidt svære ved at forstå. Og sådan fik jeg det faktisk også. For hvad er det i virkeligheden der gør, at vi vælger et sted som Lesbos fra når vi skal på sommerferie? Når mange af os valfarter til andre steder, hvor der også er foregået og stadigvæk foregår ting vi ikke er enige i, eller har forståelse for. Er løsningen at køre Grækenland mere i sænk end de allerede er? Det tror jeg ikke.

Så, altså. Selvom der har været meget skepsis omkring denne her tur, både fra mange af jer og i bund og grund også mig selv, er jeg så glad for at jeg tog med. En masse faldt på plads for mig, da jeg fik set øen og snakket med nogle af de mennesker der har stået i det, som vi kun har set udklip fra. Udklip i form af billeder og artikler, som jeg var blevet så påvirket af, uden at helt vide hvorfor. Det at mærke overvældelsen ved at kigge ud over et hav, det hav, det sted, hvor flere hundrede tusind mennesker er gået i land, gjorde noget helt særligt ved mig, og næsten endnu vigtigere tvang det mig til for alvor at sætte mig ind i flygtningesituationen, som hersker alle vegne. Også lige her i vores egen baghave.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.17.26
De næste par dage gik med at køre rundt på øen, som har den smukkeste natur jeg længe har set. Landskaber, havudsigter, oliventræer og bjerge som taget ud af en film. Jeg har været i Grækenland mange mange gange. Men Lesbos kan altså noget helt særligt, og tog flere gange vejret fra mig. Vi spiste fantastisk mad og talte med nogle virkelig dejlige mennesker. For eksempel mødte vi en hotelejer, der dyrker alle sine råvarer selv, helt økologisk og lige i baghaven, som han passioneret fortalte os om. Og den sidste aften mødtes vi med en dansk pige, som har boet på Lesbos siden september sidste år. Hun er en del af Starfish Foundation og har set og oplevet ting som mange af os knap nok kan forestille os. Hendes omsorg og passion for det hun laver, smittede af, og var virkelig beundringsværdigt og inspirerende. Også hun understregede at løsningen på ingen måde er at blive væk fra Lesbos, tværtimod. Faktisk er der nok ikke et bedre tidspunkt at tage dertil, end lige nu.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.18.01

Jeg lærte, at hvis vi vender Lesbos ryggen og peger fingre af dem, har vi for alvor et problem. Det kan siges ret simpelt, og det gjorde en af mine læsere faktisk med kommentaren herunder. Tak for den.

Jeg er bestemt positivt indstillet overfor din rejse. Lige gyldigt hvor kynisk det kan lyde, må vi ikke glemme, at for at hjælpe andre og opretholde den levestandard vi har i Europa, bliver vi nødt til at tjene penge. På Lesbos tjener lokalbefolkningen deres penge via turister, ergo er det vigtigt, at der stadig kommer turister til øen, så de lokale ikke også lige pludselig er i nød og må hjælpes. Jo mere de kan klare sig selv, jo mere kan de hjælpe andre og sende midler til at hjælpe flygtninge. Det virker måske umiddelbart forkert, men sådan er det jo altid, overalt i verden. Den gode levestandard må opretholdes for at flere og flere kan få del af den.

Jeg blev kaldt uetisk og ulækker, da jeg takkede ja til den pressetur, hvilket selvfølgelig aldrig er rart, men i virkeligheden tror jeg, at jeg er blevet både klogere og langt mere bevidst om situationen, som hersker alle steder, og som i det store billede på ingen måde har noget at gøre med, hvor vi holder ferie… Så hvis der sidder nogle få derude og synes at jeg er en Spiesgris eller et uetisk røvhul, kan jeg faktisk godt leve med det, for jeg ved at det ikke er tilfældet. JEG fik noget ud af at være afsted. Nok mere end jeg havde regnet med, og hvis jeg på en eller anden måde kan få andre til at have samme følelse, er det de få pegede fingre og beskyldninger værd.

 …. Det var alt fra Lesbos i denne omgang.

Fotos: Frank Undall

Gemte sager #2

INDEHOLDER AFFILIATE

Det er blevet tid til endnu et af disse indlæg med et udpluk af de ting, der lige nu ligger i min ‘Saved items’. Ting der virkelig vidner om at vejret har været fænomenalt. Min lyst til at gå i kjole er steget gevaldigt eftersom, at det ikke længere kræver uldne strømpebukser under.

savedi2

  • Off the shoulder kjole. Ej, men den er jo perfekt. Muligvis lidt kort, særlig når man som jeg har en virkelig lang overkrop, men altså jeg sizer op og smider et par shorts på til. Den koster ikke engang 200,- lige HER
  • Eeeelsker denne! Til stranden, til drinks, til alt. Over en bikini over et par jeans, over shorts. Haps! 326,- HER
  • Har ledt efter en lang, enkel, sort frakke som denne i evigheder. Fundet! 544,- HER
  • Plisseret skørt som vil fungere til alt nærmest. Jeg vil bruge den med en hvid oversized T-shirt, flade sandaler og store solbriller. 272,- HER
  • Ultra tøset stropløs kjole, der vil være perfekt til sommerfesterne. Den koster 350,- HER
  • Helt simple sorte sandaler i læder. Jeg køber lædersandaler cirka hvert andet-tredje år og da mine ellers elskede Marni sandaler måtte lade livet sidste år er jeg på udkig efter nye. De her koster kun 392,- HER
  • Ok, det er måske ikke hver dag, man har brug for en sølvglimmer-kjole, men engang imellem er det lige, hvad man trænger til at hoppe i, og eftersom at denne er sat ned til 191,- kan jeg ikke længere finde på grunde til, hvorfor den ikke skal flytte ind. Find den HER
  • Farven, materialet, knapperne og knuden foran, jeg elsker alt ved denne kjole! Den koster 761,- HER
  • Stribede bukser. Jeg er blevet gladere og gladere for bukser, der ikke er jeans og de her er ret perfekte, i løst fit og med striber på den rigtige led. De koster 414,- HER

gemt2

 

  • Ok, vi kan måske godt blive enige om at de her passer bedre til en 13 årig, end en 30 årig, men for fanden?! De er altså ret sjove på den gode måde… Og de koster under 400,- Lige HER
  • Jeg kan vildt godt lide at denne er sådan lidt balkjole møder coachella på den loose skødesløse måde. Den koster 816,- HER
  • Jeg elsker fjollet nattøj, og hvis det ikke var fordi at min mand hader det så intest som han gør. Var dette sæt med isvafler blevet klikket hjem for længst! 261,- HER
  • Jeps, jeg havde så meget præcis dem her engang i 90’erne. I alle farver. Og nu skal jeg altså have endnu et par. Starter ud med de sorte til en tilgivelig pris, nemlig 457,- Lige her
  • Så pæn! Den er røget direkte fra ‘Saved’ og ned i min kurv. Den koster bare 348,- HER
  • Jeg er en sucker for flæser og blottet ryg, så der er ikke så meget at brokke sig over her. Knap 350,- koster den HER

 

 

Ny hverdag, nyt selvværd, mere kærlighed

Uma, for fanden! Hun er så sød og nuttet og grineren, men hun skal simpelthen lige øve sig lidt på det der med at sove. Eller, altså når hun først sover, så sover hun fint, de første otte timer – men så begynder hun at flitsbue den fra ved en tre tiden. Græder lidt, rejser sig i søvne, råber, banker sig selv ned i sengekanten, vikler sig ind i lagner og dyner, med sine forældre rendende ind og ud på skift, helt skeløjede og stille.  Når klokken er et eller andet sted imellem fem og seks og vi har haft to-tre timer med afbrudt søvn skifter gråden og bliver til smil, grin og ‘Hej hej he hej heeeeej’ og en af de voksne, oftest den der har været oppe færrest gange i timerne optil, forbarmer sig og står op med barnet.

Det er en fase, det er en fase, det er en forbandet fase. I know.

Bortset fra de onde nætter og morgentimer, går det simpelthen så fint herhjemme i Sneglehuset. Der er gang i begge vores virksomheder og vi har begge rigtig mange spændende projekter på menuen, hvilket virkelig sætter gang i ambitionerne og humøret. Otto er glad for skolen, Uma elsker sin vuggestue, Leo lader til for alvor at føle sig hjemme, når han er her, katten har forstået at fødder ikke er legetøj, og jeg er ualmindeligt forelsket i min mand i de her dage, som allerede takket være vejret og sine sydlandske rødder har fået en næsten nøddeagtig kulør, der bestemt ikke gør ham grimmere. Det kan siges meget kort; Jeg har ikke meget at brokke mig over. Så skulle det lige være ubetalte fakturarer og det kløene myggestik, der sidder på mit inderlår og får det til at se ud som om at jeg rager på mig selv, når jeg kradser i det.

I perioder som nu kan jeg godt blive helt overrasket over, at være glad. Nok fordi at jeg i så mange år ikke var det 100%. Der var altid et eller andet. Savn, magtesløshed, ensomhed, et ødelagt selvværd. Sådan er det ikke længere, og slet ikke lige for tiden. Det er så forbandet fantastisk, og jeg kan næsten bliver helt rørstrømsk over det. At jeg for bare tre år siden var så snotforvirret og ærlig talt og helt oprigtigt troede på, at jeg ikke kunne elskes og nok heller ikke havde mere kærlighed selv, udover den ubetingede og ekstreme kærlighed til Otto. Ham elsker jeg stadigvæk lige så meget, måske endnu mere, og der er alligevel en masse kærlighed at dele ud af, til Uma, til min mand, min stedsøn, mine veninder, forældre og søskende og for første gang længe; Til mig.

… Og sådan blev et indlæg, der blot skulle handle om vores hverdag, noget dybere. Fik jeg sagt, at jeg også elsker at blogge?!
IMG_8123

 

 

I øvrigt #50

  • Føler jeg næsten, det bør fejres, at dette er ‘I øvrigt’ nummer 50!
  • Er det bare kun nummer 49, for der var jo et jeg sprang over engang. Vi gemmer fejringen til 101.
  • Fik jeg mit livs tredje spraytan i sidste uge. Havde helt glemt, hvor stor en forskel det gør og ville nu ønske, at jeg kunne få en hver dag, nåhja eller hver femte måske bare. Har sjældent set så udhvilet og frisk ud som i dagene efter.
  • Er jeg dog knap så pjattet med selve spraytan-processen. Det er som om at det aldrig bliver rigtig fedt at stå i sære positurer uden tøj på foran en du har kendt i to minutter, mens iskold væske bliver fordelt på hver eneste millimeter af din krop.
  • Har jeg droppet det med at passe på, hvad jeg spiser. Det holdt ikke så længe, men til gengæld var det virkelig kedeligt.
  • Er der en bonus ‘I øvrigt’ lige HER på Bahne bloggen, hvor jeg vil være at finde et par gange om måneden fremover.
  • Kom jeg i tanke om at jeg som helt ung gik i solarie i en videobutik. Det er sgu da sært?!
  • Begynder så småt at overveje om jeg er klar til at se gyserfilm igen. Har undgået dem i årevis, meeeen før jeg fik børn ELSKEDE jeg gys.
  • Er Otto hjemme med tårnhøj feber i de her dage, og jeg kan tilføje endnu et mega plus til det med at være selvstændig. At kunne være hjemme med sit syge barn uden at sætte himmel og hav i bevægelse i forsøg på at finde pasning. Jeg arbejder i køkkenet. Barnet ser film i stuen.
  • Bliver hjemmekontoret om få måneder udskiftet med et ægte kontor og jeg glæder mig!
  • Skal vi på ferie om tre uger og jeg kan næsten ikke vente med at fortælle det til Otto, som cirka dagligt spørger, om vi ikke nok snart skal ud og rejse igen.
  • Danser jeg altid når jeg er alene hjemme. Det troede jeg også andre gjorde. Det gør de ikke.
  • Blev jeg simpelthen så dårlig til træning i sidste uge, at jeg for første gang længe slet ikke har lyst til at skulle derop igen. Men det skal jeg. Nu!

Screen Shot 2016-05-24 at 11.37.13

V I D E O : Efter hårvask

INDEHOLDER AFFILIATE

Som jeg efterhånden har fået slået fast et par gange eller fem, vasker jeg sjældent hår. Måske tænker du at det lyder herre klamt, men jeg lover, at det er det slet ikke. Håret vænner sig lynhurtigt til ikke at blive vasket så ofte, så det er først de første par uger, hvor man trapper hårvasken ned, at det kan være lidt irriterende og der går lang tid før det bliver fedtet og tungt, og så længe man lige får det skyllet igennem, kan man snildt få det til at holde sig pænt i dagevis. Faktisk kan jeg lade være med at vaske det i helt op til 10 dage, hvis altså jeg undgår at bruge flere produkter, end dem videoen herunder handler om. Det med ikke at vaske hår kommer der en anden video om på et senere tidspunkt, men her skal det handle om, hvad jeg gør når jeg rent faktisk har vasket det.

Produkter og priser står under videoen. (links markeret med en * er affiliate)

Maria Nila Shampoo* og balsam*
Saltvandsspray fra Less is More HER
Windle & Moodie hårcreme HER
Maria Nila Mousse HER*
Hårpudder på spray, Kerastase VIP Volumein powder, 153,- HER*
Tørshampoo, 35,- HER*
Aveda Dry Remedy hårolie, HER*

 

 

 

 

Søndagsshopping: Træningstøj

INDEHOLDER AFFILIATE

Snart er mit ti uger lange træningsforløb slut og først nu har jeg for alvor taget mig sammen til at finde noget ordentligt træningstøj.
Eller det vil sige, jeg har ikke købt det endnu, og har indtil videre bare trænet i et par sorte gamacher fra H&M, en virkelig god og pink (!) træningsbh fra Triumph (sponsoreret gave) og en yogatop også fra H&M, og så mine Nike sko, som er seje, men også mega glatte, så de driller mig ind imellem. Men nu er jeg nået dertil, hvor jeg begynder at synes det er sjovt at træne og er ret sikker på at jeg bliver ved, og så skal der noget ordentligt (og pænt) tøj til. Som det ses er jeg ikke så flamboyant i mit valg af træningstøj, men jeg har dog for det meste røde negle og når træningen er overstået matcher farven i mit ansigt dem, og det må være rigeligt.

Screen Shot 2016-05-21 at 15.41.56

 

  1. Sorte bukser uden alt for meget larm. Jeg er ikke super glad for mine ben endnu, så det passer mig bedst at de bare er ensfarvede, som dem her til 399,-
  2. Denne er lige blevet sat ned til 519,- så den skal jeg have! Også selvom jeg egentlig aldrig rigtig har særlig meget med til træning, men altså…. Den er pæn. Find den HER
  3. Helt basic tanktop i jersey til 129,- Jeg skal have begge to. Find dem HER
  4. Jeg har luret på dem her lige siden jeg startede med at træne, men tænkte at tusind kroner var i overkanten, men eftersom at jeg træner to-tre gange om ugen har jeg efterhånden fået overtalt mig selv til at det er pengene værd. Find dem HER
  5. Jeg fryser altid helt vildt når jeg har trænet og er færdig med at svede, og jeg har indtil videre bare brugt min mands hættetrøjer, men jeg vil gerne have min egen. Denne til 599,- for eksempel. Jeg køber den en størrelse eller to større, så den bliver oversized og kan holde mig varm
  6. Jeg skal have en drikkeflaske. Det der med at bare bruge en med skruelåg bliver lidt bøvlet. Måske det bliver denne, den er i hvert fald ret pæn og bliver udover førnævnte BH så også det eneste farverige ved mit træningslook. Find den til 179,- HER
  7. Lang T-shirt i kraftig kvalitet, der er perfekt til opvarmning, 499,- HER
  8. Til de dage hvor jeg ikke magter stramme tights, tænker jeg at de her er gode. De koster 179,- HER

Hvad knuden satte i gang #1

Flere har spurgt om jeg vil skrive lidt mere uddybende både omkring hvad der egentlig skete, og hvordan jeg oplevede den periode, hvor jeg opdagede, at jeg havde en knude i brystet og ikke vidste hvad det var, samt om tankerne efterfølgende. Faktisk havde jeg ikke tænkt mig at gå nærmere ind på det, for jeg slap jo med skrækken, men efter at have modtaget både kommentarer og mails fra jer, både de nysgerrige og dem, der rent faktisk selv har fundet knuder, efter at have læst min historie, kunne jeg mærke, at det vil jeg helt vildt gerne skrive mere om, for selvom det et eller andet sted kan virke helt tosset, at det satte så mange følelser og tanker i gang, når det viste sig, at være så uskyldigt som det var, er det alligevel en af de ting som hører ind under det værste jeg har prøvet.
Det blev meget langt, så jeg har valgt at dele indlægget op i flere.

Da jeg mærkede den første gang gik jeg en lille smule i panik. Måske mere end en lille smule. Jeg var alene hjemme da jeg ved et tilfælde mærkede den da jeg var på vej ud af badet. Det var i påskedagene, så der var ingen mulighed for at gå til lægen før et par dage senere, og i de første mange minutter efter jeg havde opdaget den, nåede jeg nærmest allerede at tro at nu var løbet kørt. Jeg tænkte forfærdelige tanker og tudbrølede, inden jeg fik ringet min mand op. Han tog det gudskelov meget mere roligt end mig og fik, som han altid gør, beroliget mig, eller i hvert fald samlet mig og mine tanker.

Da jeg endelig kom til lægen nogle dage senere og han med det samme sendte mig videre til et mammografi samme eftermiddag, var jeg langt fra rolig og fattet. Eller, måske udenpå, men indeni havde jeg nærmest allerede skrevet mit testamente. Da jeg cyklede ind mod den klinik, der skulle lave mammografiet messede jeg nærmest ‘detskalnokgå’ hele vejen og prøvede at berolige mig selv med, at det var godt at det gik så stærkt og at jo så ville få svar allerede med det samme, et godt svar, selvfølgelig. Det brugte jeg hele turen på, ja altså det, og så på at tænke over, hvordan hulen de ville lave det mammografi, da mine bittesmå bryster sgu nok ikke kunne være i sådan en maskine. Det kunne de godt, brysterne altså, og jeg blev ganske rigtigt sendt ind til en læge, der kiggede på billederne og på mig, hvorefter han scannede knuden og faktisk fandt endnu en, en meget lille en. Han var stille længe og jeg prøvede at afkode hans udtryk, hvilket var komplet umuligt. Han slog mig som typen, der altid ser lidt alvorlig ud.
Efter hvad der føltes som mange minutter, men sikkert bare var et par stykker, begyndte han endelig at tale. Han snakkede længe og en hel en masse om forskellige uskyldige ting det kunne være, og prøvede vist at berolige mig, men det virkede ikke helt, for da han var færdig med det, afsluttede han med at sige, at jeg skulle videre til Rigshospitalet for at få foretaget en biopsi, og at der nok ville gå en lille uge inden jeg kunne få en tid.

Irriteret og skuffet over fortsat ikke at have fået noget tydeligt svar og nu også med en henvisning til et ægte hospital, gik jeg hjem og græd på min mand. Igen. De på det tidspunkt fire dage jeg havde haft kendskab til knuden, havde føltes som uger allerede og tanken om at skulle vente yferligere en uge eller længere, var en anelse meget. Jeg havde jo sat mig for, at det ville være overstået den eftermiddag og blev helt slået ud af, at det ikke blev sådan.

Som om at skuffelsen og vreden over ikke at have fået afklaring ikke var nok, var jeg fortsat bange, måske endnu mere end til at starte med, for jeg blev ved med at tænke, at hvis det virkelig ikke var noget, så ville de vel ikke bruge mere tid på mig, og til slut var det en lille smule skamfuldt på en måde, at være så panisk angst for noget som med stor sandsynlighed slet ikke var alvorligt.
Jeg tog mig selv i at komme til at snerre lidt at dem, der forsøgte at berolige mig med velmenende ord, for af en eller anden årsag ramte det mig som om at de negligerede det jeg følte ved at feje det hen som værende ‘ingenting’, fordi det vidste jeg jo allerede godt selv at det med stor sandsynlighed var, altså ingenting. Men hvad nu hvis.

…. Fortsættes

 

Ankommet

Efter en virkelig lang dag med alverdens indtryk og tanker, samt mange timer på farten er jeg nu for første gang i dag alene – og en lille smule rundt på gulvet. Klokken er 23 hernede og jeg har fundet mig til rette på mit værelse, på et familieejet hotel i byen Plomari.
Dagen er primært gået med transport, en hel del ventetid (i Athen), lidt mere transport, et besøg hos Lesbos’ borgmester, som bød os velkommen, dernæst mere transport og til slut en middag med den familie, der ejer det hotel vi bor på. Lige nu kan jeg ikke berette så meget mere end, at der er blevet taget rigtig godt imod os, og det har været både rart og lærerigt at tale med nogle af dem, der bor her, som naturligvis, fornemmer jeg, er nervøse for fremtiden.

Jeg er komplet rundtosset af indtryk, og er spændt på, hvordan de næste dage kommer til at forløbe. Jeg kommer nok ikke til at blogge så meget herfra, men der kommer nogle planlagte indlæg til jer, og så samler jeg op på turen, når jeg er hjemme igen.

Og til de af jer, der har spurgt: Der er selvfølgelig Fredagsfølger på Snapchat i morgen.

Godnat fra mig og den myg jeg kan høre, jeg deler værelse med.

IMG_7817

På vej

Klokken 4:30 stod jeg op i dag, det gjorde Uma også, så jeg fik delt en portion havregrød med hende, eller det vil sige hun spiste grøden, jeg drak kaffe og prøvede at få styr på mine sommerfugle i maven, der gik amok! .
Jeg er spændt, nervøs og har været hele følelsesregistret igennem, både i løbet af de sidste par dage, men også bare i de sidste par timer.

Uma græd da jeg gik, og det gjorde jeg så også – På den kontrollerede ‘du må ikke se jeg græder’-måde, altså lige indtil jeg nåede ud i opgangen. Hold kæft hvor jeg kommer til at savne hende, og Otto. Av.

Men nu er jeg i lufthavnen med Cana og resten af holdet, og er snart på vej, helt uden anelse om, hvad der venter de næste tre-fire dage, og jeg ved ikke hvad jeg føler lige nu for at være helt ærlig. Jeg har læst alle kommentarer til mit indlæg om den tur jeg begiver mig ud på. Tak for dem. Allesammen. Jeg tager det hele til mig og med mig.

Nu er det tid. 1 2 3… Afsted.

IMG_7802