OPSKRIFT: Pasta med cremet cashewsauce

Da jeg legede tv-køkken på Snapchat for nogle uger siden, satte det gang i en lavine af spørgsmål i mit kommentartfelt på Instagram og facebook, og jeg har endda modtaget op mod flere mails, der har befalet at jeg delte opskriften her også. Desværre nåede jeg ikke at gemme mine snaps fra den dag jeg lavede det, så i stedet kommer der her en opskrift på skrift – på verdens lækreste veganske pastasauce.

IMG_8314

Det skal du bruge til 4 pers:
1 pose pasta (jeg foretrækker de muslinge/sneglehus-formede, eller penne)
Ca. 100 gram Cashewnødder
En hel broccoli
Krydderurter, helst friske, men tørrede virker også (persille, timian, rosmarin f.eks)
Grøntsagsfond eller bouillon
2 fed hvidløg
salt + peber
Kogende vand
Mandelmælk
En blender

Cashewnødderne skal stå i blød i koldt vand nogle timer inden, helst fra dagen før, men det fungerer også fint fra om morgenen. Minimum 5-6 timer.

Forberedelse:
Sæt pastavand til at koge i en stor gryde
Hæld vandet fra dine cashewnødder og hæld kogende vand over så det dækker dem.
Skyl og skær din broccoli i små bider.
Skyl og hak dine krydderurter groft (hvis du altså har valgt friske)

Når pastavandet koger sætter du pastaen over og sætter uret til to minutter mindre end kogetiden på pastaen. Når det ringer tilføjer du broccolien og koger dem med de sidste to minutter.

Mens pasta og broccoli koger, laver du din sauce:
I din blender putter du hvidløg, krydderurter, cashewnødder sammen med det kogende vand du har hældt over, en sjat fond eller en bouillonterning. Låg på blenderen og blend det hele i et minuts tid eller to.

Er sovsen for tyk tilføjer du en sjat mandelmælk eller lidt kogende vand og blender videre.
Smag til med salt og peber. Og evt lidt cayennepeber.

IMG_8315

Når pasta og broccoli er færdigt, hælder du vandet fra og putter pasta og broccoli i en stor skål, du hælder din cashewsauce over og mixer det hele sammen.
Færdig.

Ønsker man en ostet smag kan man enten tilføje lidt gærflager for at holde det vegansk, eller en skefuld flødeost, hvis man blot ønsker den vegetarisk. Begge skal tilføjes når sovsen blendes. Jeg synes personligt ikke at ostesmagen mangler, men jeg er heller ikke ostefan.

Det tager seriøst under femten minutter at lave det her, og det smager herre godt.

IMG_8317

18 replies
  1. Anne
    Anne says:

    Kan en stavblender bruges? Jeg er nemlig ikke indehaver af en blender, men vil virkelig gerne prøve opskriften!

    Svar
  2. Sara
    Sara says:

    Det ser sørme lækkert ud! Jeg har dog aldrig mandelmælk i mit køkken, kan man bruge almindeligt mælk eller noget andet? 🙂

    Svar
  3. Stinne
    Stinne says:

    Fedt med en opskrift fra dig, mere af det, jeg har længe godt kunne tænke mig at du delte nogen af dine kødfrie opskrifter – TAK! 😊

    Svar
  4. anonym
    anonym says:

    Mmm, tak for den! Vi er fornylig blevet veganere hjemme hos os, så jeg synes det er vildt fedt du deler ud af opskrifter, tanker etc omkring det emne 🙂 og rigtig god blog i det hele taget!

    Svar
  5. Sara HL
    Sara HL says:

    Vildt lækker opskrift, og så ser det nemt og hurtigt ud – lige noget for en småbørnsmor 😉 Kan Uma spise med? Har selv en søn på 16 mdr, så vil gerne høre din erfaring 😊
    Kh. Sara

    Svar
  6. Pernille
    Pernille says:

    Jeg lavede det faktisk et par dage efter snappen! Det var virkelig lækkert. Vi fik nogle græske frikadeller til, men det var egentligt slet ikke nødvendigt for retten var meget mættende i sig selv. Nam! Tak for opskriften – det er ikke sidste gang den skal laves.

    Svar
  7. Sanne
    Sanne says:

    Det lyder mega lækkert. Skal helt sikkert prøves men lige opklarende.. Er det almindelig pasta du bruger for så er den vel ikk vegansk idet pasta indeholder æg? Nærmere vegetariske eller hvordan? Jeg spiser selv kød men ville lave til en vegansk veninde og hun spises ihverfald ikk pasta pga æggene..
    Har du nogen ide om fedt indholdet Cecilie??

    Svar
    • Stine
      Stine says:

      Tørrer pasta indeholder faktisk sjældent æg og hvis de gør SKAL det fremgå af pakken da det også er et allergen.

      Svar
  8. Pia
    Pia says:

    Lige et opklarende spørgsmål. Ristede og saltede cashewnødder? Jeg brugte naturel og det smagte af.. Ingenting 🙂 Så skal det mon smage sådan eller har jeg gjort det forkert?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Sneglcille Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *