Noget om Lesbos.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.16.21

Søndag eftermiddag kom jeg hjem efter tre dage på Lesbos med blandt andre hende her, der viste sig at være den bedste rejsemakker man kunne ønske sig. Jeg var helt vildt spændt på at se Lesbos, både fordi jeg aldrig har været der, men i særdeleshed fordi det vækkede noget i mig at skulle dertil. En følelse som jeg ikke helt kunne forklare, hvilket selvfølgelig skyldes det ry øen har fået, på grund af det massive pres den har været under, da der sidste år ankom en halv million flygtninge på bare tre måneder. Hvilket altså er lige knap seks gange så mange mennesker, som der bor på øen. Jo mere jeg dykkede ned i den følelse, jo mere sikker blev jeg på at jeg skulle afsted. Og det kom jeg.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.12.12

Vi ankom torsdag eftermiddag og blev kørt direkte ind til Rådhuset, der var lillebitte, men charmerende og fint, med smukke gulve og en overdådig trappe op til det kontor vi skulle ind på. Borgmesterens kontor. Han tog godt imod os, bød os indenfor og fortalte så længe om situationen det sidste år, om presset og om hvor stor nedgang i turismen de allerede nu kunne mærke. Op mod 80% nedgang regner de med. Og med en ø, hvor 30% af befolkningen er afhængige af turisme, resulterer det i, at rigtig mange nok ender med at miste deres job. Det bekymrer naturligvis, men der var ualmindelig meget optimisme at spore hos borgmesteren, og det viste sig, at være en gennemgående følelse hos alle vi mødte på vores tur. En kombination af bekymring, optimisme og ydmyghed.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.13.21
Jeg tror måske jeg havde forventet at vi skulle udsættes for lidt meget violinspil og overtalelse fra dem vi skulle møde, men det der virkelig gjorde indtryk på mig var, at selvom der er tale om et folkefærd og en ø under pres, var der på intet tidspunkt fornægtelse af den situation og alvor flygtningestrømmen sidste år bar med sig. Tværtimod vil de meget gerne fortælle om deres oplevelser, og det er tydeligt at de bekymrer de sig om de mennesker de har taget imod.  Men samtidigt er de enormt kede af, at de føler at resten af Europa har vendt dem ryggen af grunde de har lidt svære ved at forstå. Og sådan fik jeg det faktisk også. For hvad er det i virkeligheden der gør, at vi vælger et sted som Lesbos fra når vi skal på sommerferie? Når mange af os valfarter til andre steder, hvor der også er foregået og stadigvæk foregår ting vi ikke er enige i, eller har forståelse for. Er løsningen at køre Grækenland mere i sænk end de allerede er? Det tror jeg ikke.

Så, altså. Selvom der har været meget skepsis omkring denne her tur, både fra mange af jer og i bund og grund også mig selv, er jeg så glad for at jeg tog med. En masse faldt på plads for mig, da jeg fik set øen og snakket med nogle af de mennesker der har stået i det, som vi kun har set udklip fra. Udklip i form af billeder og artikler, som jeg var blevet så påvirket af, uden at helt vide hvorfor. Det at mærke overvældelsen ved at kigge ud over et hav, det hav, det sted, hvor flere hundrede tusind mennesker er gået i land, gjorde noget helt særligt ved mig, og næsten endnu vigtigere tvang det mig til for alvor at sætte mig ind i flygtningesituationen, som hersker alle vegne. Også lige her i vores egen baghave.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.17.26
De næste par dage gik med at køre rundt på øen, som har den smukkeste natur jeg længe har set. Landskaber, havudsigter, oliventræer og bjerge som taget ud af en film. Jeg har været i Grækenland mange mange gange. Men Lesbos kan altså noget helt særligt, og tog flere gange vejret fra mig. Vi spiste fantastisk mad og talte med nogle virkelig dejlige mennesker. For eksempel mødte vi en hotelejer, der dyrker alle sine råvarer selv, helt økologisk og lige i baghaven, som han passioneret fortalte os om. Og den sidste aften mødtes vi med en dansk pige, som har boet på Lesbos siden september sidste år. Hun er en del af Starfish Foundation og har set og oplevet ting som mange af os knap nok kan forestille os. Hendes omsorg og passion for det hun laver, smittede af, og var virkelig beundringsværdigt og inspirerende. Også hun understregede at løsningen på ingen måde er at blive væk fra Lesbos, tværtimod. Faktisk er der nok ikke et bedre tidspunkt at tage dertil, end lige nu.

Screen Shot 2016-05-26 at 12.18.01

Jeg lærte, at hvis vi vender Lesbos ryggen og peger fingre af dem, har vi for alvor et problem. Det kan siges ret simpelt, og det gjorde en af mine læsere faktisk med kommentaren herunder. Tak for den.

Jeg er bestemt positivt indstillet overfor din rejse. Lige gyldigt hvor kynisk det kan lyde, må vi ikke glemme, at for at hjælpe andre og opretholde den levestandard vi har i Europa, bliver vi nødt til at tjene penge. På Lesbos tjener lokalbefolkningen deres penge via turister, ergo er det vigtigt, at der stadig kommer turister til øen, så de lokale ikke også lige pludselig er i nød og må hjælpes. Jo mere de kan klare sig selv, jo mere kan de hjælpe andre og sende midler til at hjælpe flygtninge. Det virker måske umiddelbart forkert, men sådan er det jo altid, overalt i verden. Den gode levestandard må opretholdes for at flere og flere kan få del af den.

Jeg blev kaldt uetisk og ulækker, da jeg takkede ja til den pressetur, hvilket selvfølgelig aldrig er rart, men i virkeligheden tror jeg, at jeg er blevet både klogere og langt mere bevidst om situationen, som hersker alle steder, og som i det store billede på ingen måde har noget at gøre med, hvor vi holder ferie… Så hvis der sidder nogle få derude og synes at jeg er en Spiesgris eller et uetisk røvhul, kan jeg faktisk godt leve med det, for jeg ved at det ikke er tilfældet. JEG fik noget ud af at være afsted. Nok mere end jeg havde regnet med, og hvis jeg på en eller anden måde kan få andre til at have samme følelse, er det de få pegede fingre og beskyldninger værd.

 …. Det var alt fra Lesbos i denne omgang.

Fotos: Frank Undall

20 replies
  1. Miranda says:

    Jeg skrev at jeg var skeptisk, og jeg var meget skeptisk fordi jeg ikke det fjerneste brød mig om tonen og attituden i den blog du refererede til – men jeg var åben for, og håbede på at du kunne formidle noget indsigt og viden på en omsorgsfuld og respektfuld måde – og det synes jeg virkelig st fu har formået.

    Svar
  2. Louise says:

    Og altså..hvor meget ferie er det lige, folk synes, det er. Det er jo ikke sådan, at du har taget hele familien med en uge eller to og bare nydt og lukket øjnene for problemerne… Tværtimod. Som jeg ser det, har du været på arbejde?! Hm. Forstår ikke, hvad folk har ondt i røven over… Selv om jeg især elsker dine indlæg om mode, beauty, familieliv og hverdag, så må der da gerne indimellem være lidt andet. Tanker. Refleksioner. Nye perspektiver. Noget der får os til at tænke lidt bredere. Det gør sådan noget her jo. Jeg synes du har dækket det så fint, og synes det er beundringsværdigt, at du tog afsted på en tur jeg slet ikk ser som ferie…

    Svar
  3. Hald says:

    Så fint et indlæg Cecilie. Og vigtige pointer – jeg synes, du tackler det (og hele balladen inden du rejste) rigtig godt.

    Svar
  4. Mette says:

    FEDT indlæg. Du formår bare at sige det på den helt rigtige måde. Jeg synes de folk, der kaldte dig alt muligt i det andet indlæg skal lukke numsen.
    God karma og en masse sol i din retning

    Svar
  5. Louise says:

    Du er hverken uetisk eller ulækker, du gør det vi alle burde gøre; rejser derhen hvor folk rent faktisk gør noget for at løse situationen.Er selv lige kommet hjem fra Grækenland og vil tage der til så ofte som muligt, da jeg allerhelst vil lægge mine penge et sted, hvor folk rent faktisk ikke vender mennesker ryggen.Pisse godt du tog afsted!

    Svar
  6. Ane says:

    Jeg var faktisk ikke skeptisk overfor din tur, da jeg mener, at din blog er blevet en forretning.. Hvilket jeg ikke kan forstå, at folk ikke blot accepterer?

    Dog må jeg sige, at jeg synes dit indlæg er en kende overfladisk. Det er klart, at Lesbos er afhængig af turisme. For mig virker dit indlæg som en skamrosende anbefaling med udtryk som “Lesbos kan noget særligt” osv. Come on, hvem prøver du at narre?

    Lesbos er ligesom alle de andre græske øer fantastiske..

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg prøver ikke at narre nogen, Anne. Bare fordi min blog også er en forretning, betyder det ikke at den er mindre mig eller at jeg ikke tør tænke selv.
      God aften.

      Svar
      • Anne says:

        Har først set din besked nu.
        Beklager, hvis min forrige besked var for nedladende.

        Jeg har blot været læser herinde, siden du startede nærmest – seriøst jeg kan huske, at jeg læste noget på MySpace engang.

        Din blog er nok bare mere en forretning end en blog for mig nu. Alt er rosenrødt og fyldt med dyre mærkevarer, som kan gøre os dødelige forpustede ved at se prisen, ferier, cremer mm. alt sammen sponsoreret og højt sandsynligt noget, man ikke havde prioriteret førhen. Men ak ja, jeg står af her.
        Tak for nogle dejlige stunder med ærlig og fantastisk læsning. Det har været en sand fornøjelse at følge din blog i de år, hvor pengene ikke fyldte.

        Held og lykke med din nye blogformat!

        Svar
  7. Kat says:

    Hm, jeg var skeptisk på forhånd. Håbede dog du kunne overraske mig, men nej, egentlig ikke – det havde jeg nu heller ikke forventet.

    Det er ikke dig som person, der er noget galt med, vil jeg gerne understrege. Jeg læser glad og gerne med og nyder mange af dine indlæg. Hele den her tur har dog bare fra starten været dødsdømt, og nej, det endte jo ikke med at være så meget andet end kaffe med udsigt, drinks og middage – rigtigt ærgerligt.

    Men Spies fik da noget for pengene! Pæne ord fra nogle kendte bloggere på deres instagram, så det har helt sikkert været godt for dem! Flygtningene? Ja, de er stadigvæk gemt væk i en ussel lejr.

    Svar
  8. Mette says:

    Jeg bliver så træt af dem der tror man kan redde hele verden.. Gid man kunne, men man kan desværre kun gøre så meget. At du sætter fokus på et vigtigt emne kan jeg slet ikke finde noget negativt i.. Og om du så drak kaffe, slikkede lidt solskin og spiste noget god mad imens du gjorde det, kan jeg simpelthen ikke forstå at man kan blive så stødt over?! Det lader til at der er folk der reelt mener at vi alle bør stoppe med at leve fordi der er nogen der har det værre en os. Selvfølgelig skal vi gøre vores for at hjælpe til, og det kan gøres på mange forskellige måder. Nogle arbejder i flygtningelejre, nogle støtter lokalområderne og nogle sætter fokus og skaber debat. Skulderklap til dig Cille! Og jeg synes forresten godt du må være et menneske og savne dine børn, selvom andre har det værre.. Vi må også gerne spise aftensmad selvom nogle ikke får mad i dag.

    Svar
  9. Lena says:

    Tak for et skønt indlæg. Fulgte jer på snap og det så helt fantastisk ud på Lesbos. Kunne sagtens finde på, at tage dertil i fremtiden 😊

    Svar
  10. Anna says:

    Jeg tror aldrig helt jeg har fattet, hvad din tur på Lesbos egentlig gik ud på.. Så deeeet 😀

    Jeg har faktisk også været på Lesbos, men det ligger dog over 10 år tilbage. Tror muligvis vi boede lidt udenfor Plomari, men det er et skønt sted. Generelt er jeg rigtig glad for Grækenland som rejsedestination 🙂 Elsker maden, menneskerne og naturen der.

    Svar
  11. Mette H says:

    Jeg var skeptisk overfor hvordan du ville formidle dette kontra hende den anden bloggers indlæg. Bevares du gjorde det bedre og mere sobert, men jeg havde vidst alligevel håbet du ville hæve det op på et andet niveau end blot reklame som du bliver betalt for. Tænk hvis du havde kontaktet dem der bestyrer flygtningelejrene (bla. Dansk Flygtningehjælp, som har hovedkontor i Kbh) eller talt med andre uvildige som kunne give dig og os et mere dybdegående, nuanceret og reflekteret billede af hele situationen. Det havde været spændende og relevant. Jeg sidder lidt tilbage med en tom ligegyldighedsfornemmelse.
    Men misforstå mig ej, jeg er meget glad for din blog og tænker at du vil sætte pris på kritik (jeg er også kommet med mange positive kommentarer til dine tidligere indlæg). Vh Mette

    Svar
  12. Cecilie says:

    Måske en eller anden vil forklare mig, hvorfor vi skal være så forargede over turen? Altså. Jeg har læst alle svar, men jeg forstår det stadig ikke..
    Et firma flyver nogle mennesker til en ø, der primært lever af turisme, men grundet verdens katastrofer nu lider blandt andet på det punkt. Her sættes der blandt andet fokus på lokalbefolkningens ændrede liv, hvilket vel er relevant? Der er jo ikke tale om, at I har været på flygtningesafari og aet en syrisk baby, mens Spies tog fotos og photoshoppede en pæn baggrund ind..

    Svar
  13. Mia says:

    👍🏼👍🏼👍🏼👍🏼👍🏼👍🏼👍🏼 (hvis du ikke kan se det, så er det tommel-op smileyer) – både for det her, men også bare for dig og bloggen og blogs og rejser og meninger! og dine emoji-børn! faktisk rigtigt meget dem – på min snaphistorie. har ikke kommenteret før (generelt ikke noget jeg gør mig i) på blogs, men har fulgt med siden længe før Uma, og i er så high-five-gode. så det fik du lige nu 😊 TAK!

    Svar
  14. Maibritt says:

    Fedt indlæg! Det lyder som en god tur, med god kontakt til de lokale, og gode reflektioner. Fedt at du tog afsted, og oplevede den kompleksitet flygtningekrisen rummer, men vi glemmer og ikke har på så nært hold, herhjemme. Hele processen op til, lyder også til at have styrket dig. Fedt!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *