Kaffejagt og kolde tæer

Bedst som jeg var ved at gøre det shoppe-indlæg om sommertøj, jeg har glædet mig til at dele med jer, klar til i morgen, var det som om at, der blev slukket for sommeren. Jeg begav mig dog alligevel ud af døren iført sandaler og trekvartlange ærmer i dag, hvilket jo er genialt når man bakser med ondt i halsen, og jeg er da også, som resultat af den gerning, i skrivende stund stadigvæk kold helt ind til knoglerne. Og det er på trods af, at det er et par timer siden vi vendte hjem. Vi har været til en fejrings-ting hos min faster i Hillerød. En af dem med bordplan, hvor det er meningen man skal sidde og komme folk ved, mens man drikker rødvin og snakker om løst og fast, smager på og nyder den lækre mad fra buffeten. Men som når man har en 1 årig med til bords ender ud i noget stress-spisning med den ene hånd, mens man forsøger at vikle dugen ud af barnet med den anden, og samtidigt svarer usammenhængende på spørgsmål fra sine bordmakkere. Altså i de minutter man rent faktisk sidder ved bordet, og ikke går rundt med den 1 årige som enten er ved at bestige et blomsterbed eller tage tilløb til et hovedspring ned ad en stentrappe, eller den seks årige, der ikke har fået nok søvn, men til gengæld efter en tår af en sodavand  er speedet og har krise over noget voksne ikke forstår, og nægter at tage sin trøje på, selvom det regner og er koldt.
Men hyggeligt var det nu alligevel og selvom vi måtte gå midt i hovedretten og længe før gaveåbning og dessert (sidstnævnte fik vi dog lov til at smugle nogle stykker af med os) var det en dejlig lørdag, og vigtigs af alt; Vi overlevede, og nåede hjem uden for mange kriser, trods 40 minutter i et s-tog med overtrætte børn og nogle virkelig indsunkne voksne med helt flade ja-hatte. Da vi først var hjemme, kom der ro på, og børnene faldt hurtigt i søvn, og jeg kunne endelig (!) få mig den kop kaffe jeg har cravet hele dagen, men aldrig nåede at få. Bortset fra at nogen havde glemt at købe kaffe. Mig, jeg havde glemt det. Igen.
Så ud i kulden igen, denne gang iført strik fra top til tå, og NU sidder jeg så endelig med den ved min side. KAFFEN. Oh lykke. Og nu gør jeg indlæg klar til jer, med shopping til i morgen og fredagsfølger til lidt senere i aften.

Jeg håber jeres lørdag har været vidunderlig, og at I har haft lukkede sko på. Ha’ verdens bedste aften!

FullSizeRender(63)

 

 

5 replies
  1. Iben says:

    Har lige luftet hund. Seriøst… Det er jo vinterkoldt ❄️
    Havde uldtørklæde på men fortrød at jeg ikke også havde taget handsker på.

    Svar
  2. Josefine says:

    Jeg elsker at læse med. Om alt. Jeg er dog særligt begejstret for dine i øvrigt indlæg, men generelt er jeg bare begejstret. Forsat god weekend 🙂

    Svar
  3. Søs / Frk NV says:

    Vi var i sommerhus på Vestsjælland indtil i går aftes, og der var det OK lunt. Men jøsses Kbh var kold at komme hjem til! Jeg er på den sidste uges tid inden termin, og mine fødder er for store til alle mine sko, så tøffer rundt i flipsflops, som er det eneste der passer. Er lidt i krise over, at skulle have lukkede sko på, så det kan ske jeg må holde mig indendøre de næste par dage :-/ Eller håbe på at mine fødder følger temperaturen lidt og ikke hæver så voldsomt som de har gjort i (sommer)varmen vi har haft.

    Svar
  4. Jeanette says:

    Et skørt spørgsmål men hvilken kaffe drikker du? 🙂 jeg mangler et godt råd til nyt kaffemærke.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *