Jeg hedder Cecilie, og jeg er blogger

Det er sjovt, hvordan det at have en blog er sådan lidt en pinlig ting. Eller det er i hvert fald en holdning jeg er stødt på, og også en jeg selv kan føle engang imellem. Jeg har gjort det i så mange år efterhånden, at det med at have en blog nærmest er blevet en del af min identitet, på den måde, at jeg ofte hører mine veninder bruge det, når de præsenterer mig for andre ‘Her er Cecilie, hun har en blog’. Noget de jo gør fordi, tror jeg, de er stolte af mig, men også noget som får mig til at have lyst til at sige ‘Men jeg er også en masse andet’. Lidt som at blive omtalt som at være ‘mor’. Blogger og mor er begge titler, der repræsenterer noget jeg er – og er begge noget, jeg er stolt af at være, men det er ikke nødvendigvis med til at definere mig som person, og så alligevel rigtig meget.

Det med at bruger titlen Blogger om mig selv har vist sig, at være mere udfordrende end jeg selv vidste. Jeg kan i særdeleshed mærke, hvordan jeg padler rundt i mit svar, når jeg bliver mødt med spørgsmålet ‘Hvad laver du?’ – Her har jeg jo ikke før som sådan været tvunget til at nævne min blog, fordi jeg har lavet en masse andre ting, der har været mine primære jobs, men nu lever jeg jo af bloggen, og et par andre skrivejobs, bevares, men det er primært Sneglcille.dk, der hiver pengene hjem – Og det er eddermame sejt, MEN alligevel tager jeg mig selv i at svare på Hvad laver du-spørgsmålet med snørklede sætninger ala ‘jeg er selvstændig med eget firma, hvor jeg skriver, blandt andet på min blog’ eller ‘Jeg er freelance-skribent … og blogger’, begge svar er jo reelle nok, men det er begyndt at undre mig, hvorfor jeg har det sådan med titlen blogger. Det har jeg tænkt rigtig meget over, og jeg tror tildels at det handler om, at mediet endnu er så nyt som det er, og at mange slet ikke ved, hvad det rigtigt er og sikkert har en forestilling om, at det er sådan lidt reality-tv-agtigt, hvilket det jo egentlig også er – Her er det bare en selv, der tilrettelægger og redigere i det, og ikke en anden part. Og måske er det det, der trigger den der snert af skam, hos mig som blogger, og den undren jeg fornemmer hos den anden part, der hører ordet blog og straks tænker at det er sådan noget lidt halvkikset noget. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det skal være sådan, men fred være med det. For det er sgu også lidt specielt, det der med at kunne drive en virksomhed, hvor ens job mere eller mindre går ud på at udlevere en del af sig selv på nettet. Men sådan ser jeg nok bare ikke på det længere. Det er et arbejde og jeg nyder at finde på content til bloggen, der blandet sammen med de personlige indlæg og mine strøtanker, gør det til et virkelig sjovt og befriende arbejde, og jeg har sjældent været så ambitiøs omkring noget andet, end jeg er med det her bloggeri, og det lader til, at det kan mærkes på den anden side af skærmen også, så det har jeg i den grad tænkt mig at være stolt af.

Jeg hedder Cecilie og jeg er blogger, og der er pissemange, der læser med. Good for me.

... SÅ skal jeg bare lige øve mig lidt på det med selfie-stangen.

… SÅ skal jeg bare lige øve mig lidt på det med selfie-stangen.

33 replies
  1. Sisse Mølgaard Poulsen
    Sisse Mølgaard Poulsen says:

    Kan det også have noget at gøre med, at man med titlen blogger pludselig risikerer at blive sat i bås med alle mulige andre bloggere, som er mere eller mindre talentfulde? Her tænker jeg måske lidt på de bloggere, der evt. tidligere har været kendt fra reality, og som nu blogger med en stor sponsorske i røven, hvor man ikke kan lade være med at undre sig over, hvor personligheden og intellektet blev af i alle affiliatelinksene og de sponsorerede indlæg. Jeg indrømmer gerne, at titlen blogger også ville være noget, jeg ville have svært ved at præsentere mig selv som, hvis det var dét, jeg lavede – netop på grund af ovenstående.

    Til gengæld synes jeg bestemt, du bør være stolt. Du gør det med integritet, lune og vid, og jeg bliver lige begejstret hver gang, jeg ser, der er nyt indlæg fra dig – det kan sidestilles med glæden ved release på nye sæsoner af yndlingsserier på netflix. Seriøst!

    Du giver titlen fuldtidsblogger en ny og bedre klang. Bli’ ved!

    Kh Sisse

    Svar
  2. Mia
    Mia says:

    Selv startede jeg op på en blog for nogen år siden, men den døde hurtigt, fordi jeg oplevede at mange stillede spørgsmålstegn ved det, og virkede til at synes, det var lidt kikset. Men, nu vil jeg fandeme have den op at køre igen, sgu. Og så må jeg lige øve mig i at være selvsikker i titlen blogger, og i øvrigt være lidt ligeglad med eventuel skepsis fra andre. 😉

    Svar
  3. Jannie
    Jannie says:

    Hej Cille.
    Jeg har fået en ” Instant Light radiance boosting complexion base” fra Clarins. Men hvordan bruger man den? Måske du ville vise det i en af fine videoer? PFT

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      God ide med video.
      Den bruges som en highlighter, altså på næseryggen, kindben, i øjenkrogen og under øjenbrynet.

      Svar
  4. Sandra
    Sandra says:

    Jeg har det lidt på samme måde med min lille bitte blog. Der er ingen af mine venner eller familie for den sags skyld der ved jeg har den (tror jeg, de har ivhertfald ik fortalt mig om det hvis de ved det…) jeg ved ik hvorfor jeg har det så’n men på en eller anden måde sys jeg det er personligt eller privat (altså jo ik mere privat end at jeg skriver ud i verden…) – men jeg har tænkt lidt over det i ny og næ – hvorfor jeg har det sådan, at jeg ik siger det… svaret er måske – jeg er aldrig blevet spurgt – så derfor har jeg ik sagt det?!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er fjollet, ikk? Det tog også mig lææænge at fortælle folk om bloggen. Særligt mine forældre. Gys.

      Svar
  5. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Du er absolut blogger i særklasse, så det synes jeg, du skal sige, hvis nogen spørger! Du kan roligt være stolt over det, du laver. Også selvom det er meget synligt, meget let at ytre en mindre pæn mening om (jantelov!?) og ret nyt og let at sætte i bås med mange mindre interessante bloggere. Fortsat held og lykke! Jeg læser glad og gerne med. (Også selvom jeg og min familie er ca. 10 år ældre end dig og dine).

    Svar
  6. Lise Jørgensen
    Lise Jørgensen says:

    Jeg synes du gør det så godt, uanset om du hvil sige din titel højt eller ej, så har jeg stor respekt for, at du kan blive ved med at holde den kørende, for det er hårdt arbejde. Prøvede selv en gang og det holdt jeg rimelig hurtigt op med igen. Var simpelthen ikke god nok til at finde på.. men det er du 🙂

    Svar
  7. Stine
    Stine says:

    Kan så meget genkende den følelse omend bloggen kun er en fritidsbeskæftigelse for mig. Men hey, du gør det sgu godt! #iambloggerandiamproud 😉

    Svar
  8. Omveje
    Omveje says:

    Da jeg sprang ud som “selvstændig” (bemærk allerede nu citationstegnene), sagde en anden klog selvstændig til mig, at jeg skulle kalde mig selvstændig og ikke freelancer. Fordi folk tror, at freelancer er en arbejdsløst. Jeg tænker, det er det samme med blogger – det er noget med folks opfattelse og associationer. Det er lidt som dengang, ens forældres venner altid spurgte en, hvad man “læste til”? Ikke bare “læste”, men også til. Og med mindre man skal være pilot eller læge eller den salgs, kan det sgu være ret svært at svare på. Især hvis man er humanist!

    Anyway, jeg er med dig. Jeg tror ikke, man skal slå sig selv i hovedet over at svare lidt snørklet eller føle, at man ikke vil være sig selv bekendt. Man ER jo mange ting, så det er bare ikke så simpelt.

    Det er cool, du gør det. Jeg er med dig hele vejen.
    Og gør klar til at lytte til noget af det her: http://omveje.com/seks-ting-man-hoerer-meget-som-freelancer/

    Svar
  9. Lise JJ
    Lise JJ says:

    Åh men er det ikke fordi der er kategorien blogger hører intetsigende mennesker som “Mascha Vang – jeg er blogger” . Der er dæleme mange semi-cele der lever godt af deres blogs om… tja,… Hvem mon læser dem?
    Du er jo i en anden kategori. Du har et reelt skrivetalent og har bygget en kæmpe skare af faste læsere op på spændende, ærlige vedkommende indlæg skrevet i ÅREVIS. Og nu kan du begynde at høste frugterne af det arbejde og talent. Og SÅ kan jeg have kæmpe respekt for at leve af at blogge. Men det andet, hvor dit navn alene og en helvedes masse skærmtid på reality-TV er det der gør at sponsorerne vil betale dig for indlæg. Det er for tyndt.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Mascha Vang er sgu dygtig til, hvad hun laver, synes jeg.
      Der er med garanti (og det her ved jeg) mange der mener, at jeg heller ikke fortjener ros og succes. Man kan ikke falde i alles smag. Men du har ret i, at der nok er en del som tror og forventer at en blog er noget helt andet end hvad det også kan være.

      Svar
  10. Anne Werge
    Anne Werge says:

    Enhver form for blog kan have sin relevans – din blog er eminent, intet mindre.
    Jeg læser med hver dag og blir beriget BIG time.
    Håber du kommer til Vejle i år:-)

    Kh Anne

    Svar
  11. Christina
    Christina says:

    Jeg når dig ikke til sokkeholderne udi i bloggingens kunst! Du en knaldgod med ord! KNALD.GOD! Men som ejer af et domæne der lægger øre til mine tanker, kan jeg sagtens nikke genkendende til dine tanker. Men fuck den jantelov! Du er pisse sej! Og du er blogger! Klem og High fives herfra👏👊

    Svar
  12. Anne
    Anne says:

    Altså jeg ville synes, det var lidt pinligt at have en blog. Mest fordi jeg nødigt ville sættes i bås med de bloggere, der ikke har en uddannelse eller noget som helst rigtigt talent, men som så kan tage lidt semigode billeder og skrive om div. almindeligheder…

    Svar
  13. MulleF
    MulleF says:

    Altså, jeg har lige læst hele din blog (altså ikke sådan inden for de sidste par timer “lige”, men i løbet af et par uger!). Hver aften har jeg brugt timer på at læse helt forfra – til trods for jeg egentlig har kigget med næsten fra start. Du skriver så fantastisk, og ja jeg føler næsten jeg kender dig. Stop aldrig med at udleve din drøm – der er intet flov i at være en PISSEGOD blogger!

    Kh Camilla /mullefilumsen.dk

    Svar
  14. Pia
    Pia says:

    Er det med vilje man ikk kan kommentere under andres kommentarer? Anyways elsker din blog og Snapchat, du gør det super godt :-). Men forstår så ikke Lises JJ’ skommentar, hvorfor et behov for at nedgøre andre? Er der en der skriver personligt er det da Mascha Vang og kæmpe respekt for at hun har gjort det til en kæmpe forretning. God vind til sneglefamilien, følger gladeligt med :-)))

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det kan du godt (i hvert fald fra computer) – Du trykker på på ’svar på kommentar’, og så skriver du kommentaren ovre til højre. Der kommer altså ikke et felt op under kommentaren, men det dukker op der, når du har udfyldt og trykket på udgiv.

      Enig i forhold til Mascha. Business er business. Og jeg synes ikke at nogen fortjener det mere end andre. Hun er dygtig til hvad hun laver. Det samme er jeg, på trods af at der sikkert er mange derude, der ikke kan lide hverken hende eller mig. Det er en del af det, desværre.

      Svar
      • Pia
        Pia says:

        Virker søreme så på computer :-), og enig med dig. I er jo 2 meget forskellige bloggere, og du er altså min yndlings :-), glæder mig til fredagsfølger, det er så fedt :-), god pinse!

        Svar
  15. Maj-britt
    Maj-britt says:

    Men hvordan kan man tjene penge på en blog, er det reklamerne og det at vi er så mange der læser med. Synes det er så fedt for dig at du kan leve af det. Der kan du være meget stolt af.

    Svar
  16. Tanja
    Tanja says:

    Altså jeg har kun en lille hygge-blog, men jeg er glad for den blog og alligevel skal jeg tage mig sammen hver gang jeg fortæller om den til nogen, som ikke har så meget forstand på mediet, for ikke at blive lidt flov og rødøret. Også selvom andre, som har forstand på det, roser den. Så jeg forstår hvad du mener. Men hey Cille du tjener rigtige penge på det skidt, hvor sejt er det lige?!

    Svar
  17. Pernille
    Pernille says:

    Det er så skørt, at man kan være lidt genert over noget, man faktisk synes er sjovt at lave. Det burde jo ikke være sådan.

    I ret lang tid overvejede jeg at starte en blog, hvor jeg kunne nørde serier, bøger og podcasts. Jeg blev bare ved at stille spørgsmålstegn ved om blogs er lidt kiksede og outdatede. Men gu’ er de da ej! Blogs bliver kun større. Så jeg sprang ud i det, og ny øver jeg mig på at sige det højt og være stolt. For det er jo megafedt, at kombinere min hobby med min faglighed.

    Og så er det jo bare endnu mere fedt, når du går foran og er stolt af dit arbejde. 🙂

    //Pernille

    Svar
  18. Sigrid
    Sigrid says:

    Fedt! Tillykke! Du er nemlig pisse dygtig til det du laver! Jeg ku vildt godt tænke mig at hoere lidt om hvilke andre skrive jobs du laver ved siden af? Jeg gaar selv med droemme om at bryde ud af mit nuvaerende job, men mangler lidt inspiration (og et spark i roeven) til hvad der findes af jobs derude indenfor skriveri.. Det ku vaere super fedt med nogle fifs!

    Noget helt andet, som jeg har taenkt over i noget tid nu, er at jeg ville opfordre dig til at skrive noget mere om din oplevelse med knuden i dit bryst. Jeg gik selv igennem det helt samme for lidt over et halvt aar siden (heldigvis med samme resultat som dig) og foelte virkelig ikke at der var nogen ’stoette’ at finde – stoette som i info og folk der snakkede aabent om det. Jeg foelte mig meget alene med det og har stadig utrolig svaert ved at faa mig selv til at tjekke mine bryster hver maaned. Der sidder bare en kaempe angst i mig for at finde endnu én. Jeg boede i London paa det tidspunkt, og det kan selvfoelgelig godt vaere at det fungerer bedre derhjemme, men jeg maatte naermest tvinge min laege til at vise mig hvordan man tjekker sine bryster! Det lyder banalt, men jeg vidste sgu ikke hvad jeg skulle maerke efter og hvad der var ‘normalt’. Derfor var det enormt befriende, og selvfoelgelig ogsaa nervepirrende paa dine vegne, at laese om din oplevelse.

    Naa, det blev en laengere besked med to vidt foreskellige spoergsmaal/opfordringer.

    Tak for en go, go blog. Jeg elsker at foelge med i dit univers.

    KH Sigrid

    Svar
  19. Frejjack
    Frejjack says:

    Selv om jeg er ret ny ud i dette univers, så kan jeg helt sikkert nikke genkende til hvad du skriver, det er altid sådan øhm, ja.. hmm.. Det er stadig ikke alle i min omgangskreds som ved at jeg blogger. Det er synd at man egentlig kan føle noget er lidt pinligt, som man samtidig synes er helt vildt fedt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *