Hudpleje, fugt og rutiner

INDLÆGGET ER SPONSORERET

FullSizeRender(60)

Det er efterhånden ingen hemmelighed, at jeg har en voldsom forkærlighed til beautyprodukter. Både til krop, hår og ansigt. Jeg nørder det nærmest og er altid på udkig efter gode sager. En af mine nyeste bekendtskaber er fra Clinique og hjælper mig med at holde min hud gennemfugtet. Det er Cliniques Moisture Surge som er en ansigtscreme, der foruden at være allergitestet og helt fri for parfume, altså lover fuld knald på fugtigheden i 24 timer efter man har påført den. Indtil videre har prøvet den af i en lille uges tid og den passer glimrende ind i min rutine. Cremen er lyserød og næsten geleagtig i både udseende og konsistens, og da jeg så det, blev jeg først en anelse skeptisk, da jeg tidligere har oplevet, at den slags cremer kan have tendens til, at lægge sig ovenpå min hud og aldrig helt trænge ind, men i stedet nærmest smuldre af mit ansigt. Den fordom blev hurtigt gjort til skamme, kan jeg allerede nu slå fast. Cremen er helt vildt rar at tage på, kølende på huden og nem at arbejde ind. Jeg har faktisk både brugt den morgen og aften, for selvom den lover at holde mit ansigt fugtmættet i et døgn, renser jeg jo af et par gange i døgnet, så jeg påfører den altså både morgen og aften. Om aftenen renser jeg mit ansigt, som jeg plejer (det skal du også!), og selvom jeg normalt ville bruge en olie eller serum under min natcreme, har jeg undladt den i denne uge for at se om cremen holder hvad den lover, og min hud er altså helt fin og på ingen måde udtørret når jeg står op. Om morgenen renser jeg mit ansigt med vand og bruger så Clinique Moisture Surge cremen som dagcreme, inden jeg tager makeup på. Sidstnævnte var jeg også spændt på om ville fungere, for præcis som med den gele-agtige konsistens, har jeg også oplevet at enkelte cremer gør, at min makeup nærmest ikke sætter sig fast og igen er det at smuldre-problemet der melder sig. Jeg gør det, at jeg lige lader cremen trænge ind i nogle minutter, og så kan jeg faktisk påføre min makeup helt uden smuldrende fiaskoer.

IMG_6564

Da jeg var yngre gik jeg meget lidt op i min hud. Jeg fjernede faktisk sjældent min makeup og var bedøvende ligeglad med cremer og den slags. Min hud var jo pæn, så hvorfor i alverden skulle jeg? – Det var i hvert fald min indstilling til det med hud (og en masse andre ting) dengang. Sådan er det ikke længere, langt fra. Som sagt renser jeg både morgen og aften og bruger tid på at arbejde de produkter jeg bruger ordentligt ind i min hud, og selvom det måske lyder besværligt og tidskrævende, handler det faktisk bare om at få det sneget ind i sin daglige rutine, ligesom tandbørstning for eksempel. Og det er altså det hele værd på længere sigt. Jeg kan i hvert fald tydeligt se og mærke, at min hud er glad for den ekstra opmærksomhed, og indtil videre labber den Clinique Moisture Surge i sig også. Om en uges tid vender jeg tilbage med endnu en status på, hvordan det går med den, både huden og cremen.

Find Moisture Surge cremen på Cliniques hjemmeside HER

IMG_6512

Indlæg og produkt er sponsoreret af Clinique – Mine ord og holdninger er ikke købt.

 

8 replies
  1. M
    M says:

    Jeg har også før oplevert samme problem med, at cremen bare ikke trænger ind og smuldre af når det er gel men alm. creme i samme produkt var helt fantastisk. Så der kan virkelig være stor forskel. Du har helt ret man skal have det som rutine morgen og aften. Jeg sover så meget bedre med en ren fugtig hud. Et godt tip -https://www.youtube.com/watch?v=NQEHVMh1USo&list=PLEAF4481A96562EF4&index=7
    Ved at presse cremen ind aktiver du huden og du får mere ud af dine produkter end hvis du bare smøre cremen på huden 😉

    Svar
  2. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Hvilket produkt renser du med? Og hvilken natcreme kan du anbefale- altså udover denne fra clinique?
    Jeg er for nylig, sådan for alvor, begyndt at gå op i hudpleje, og er derfor ret nysgerrig 🙂
    God aften og Kh herfra!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det kommer meget an på om jeg har haft fuld makeup på, lidt, eller ingenting. Jeg er storforbruger af Micellar rens og har nærmest prøvet alle på markedet, og bruger olie (kokosolie og mandelolie) til øjenmakeup. Af natcremer har jeg været rigtig glad for Purely Professional og en mere, som jeg simpelthen lige har glemt navnet på i skrivende stund.
      Jeg skal nok lave et mere uddybende indlæg med det hele snarest 🙂

      Svar
  3. Helena
    Helena says:

    Jeg fandt cremen bekendt, og havde den sgu stående ude i skabet (ubrugt julegave!) Den er hermed taget i brug! Så tak for det.

    Svar
  4. Charlotte
    Charlotte says:

    Lidt off topic beklager. Jeg har ledt og ledt efter den video, hvor du nævner den MAC øjenskygge du bruger til hverdag, men uden held. Vil du skrive her hvad navnet på den er? Hvis det også er den du har haft på i de seneste videoer og snaps? Så ville jeg blive meget glad 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *