En god søndag – trods feber og blottet undertøj i isbutikken

Efter min ret uheldige dag i torsdags, må jeg hellere huske at give lyd, når jeg oplever det modsatte. Sådan en dag var det i dag. Altså godt nok gik knappen på min buksedragt op midt i Paradis-isbutikken og jeg opdagede lidt sent at jeg flashede det meste af mit maveskind og min nye BH til hele køen (og ja, det er sket før, bortset fra at det var i en bh-fri periode af mit liv), og Uma har haft feber og været en anelse skrantende, men derudover, har det været sådan en irriterende perfekt dag, med glade børn, virkelig godt hår, flot mand, store vaffelis i solen, hjemmeristede løg til søndags-kartoffelmadderne, varm kaffe – af flere omgange (!) og to vellykkede putninger, der sendte begge børn til drømmeland på under fem minutter.

Jeg er helt klar til at tage hul på en ny uge, der både står på smutture til Sverige og Spanien, men først når jeg har inhaleret nogle af de M&Ms børnenes onkel havde med hjem fra USA, i selskab med mit yndlings-aftenselskab pt: Michael Falgren, Harvey Specter og Mike Ross… (Jeg er irriterende og hentyder med de to sidste navne til en serie, der hedder Suits. Hvis man ikke har set den, så kom i gang. …)

God søndag!

IMG_8335

5 replies
  1. Sara
    Sara says:

    Uh, jeg sidder også og (gen)ser suits. Hold nu op en god serie altså.. Elsker især Donna!

    Kan du måske forklare hvordan du rister løg? Jeg har forsøgt et par gange, og resultatet er ikke blevet særlig godt!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er min mand, der er eksperten. Han vender dem i mel først, sier det overskydende mel grundigt fra og lægger dem så i den varme olie. Tricket er vist ikke at have gang i for mange ad gangen, for så bliver olien nedkølet. Og man skal røre i dem undervejs, og når man tager dem op skal de spredes ud, så de ikke ligger i bunker, og de skal saltes en anelse med det samme.:)

      Det er SÅ lækkert.

      Svar
  2. Malene
    Malene says:

    Det lyder virkelig som en skøn dag!
    Og jaaaaaah Suits! Er selv igang, er ved sæson 3. Harvey Specter ååååh altså ❤️

    Svar
  3. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Smutture er bare det bedste; elsker det der med at få en snert af feriefornemmelse, og vips – er man hjemme igen. Bare liiige lidt luft under vingerne, gør en stor forskel!
    Og jeg lover dig, Spanien er skøn for tiden – og varm! Så hey, husk solcreme; kom hjem sidste mandag efter 4 dage i Barcelona med skoldede skuldre :p Sol og ligedele rødvin er en skøn, men farlig kombi.

    – A

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *