Umas første år

Det har været en fabelagtig dag med gode mennesker, glade børn og fyldte maver. Der blev sunget, leget og fejret, og Uma tog sit første rigtige skridt og også sit andet og tredje. Gæsterne er gået, kagen er spist, Uma sover, drengene putter og opvaskemaskinen brummer fra køkkenet.
IMG_5766
Jeg kan næsten ikke forstå, at der er gået et helt år. Lige nu for et år siden havde vi netop ringet til fødegangen og fået grønt lys til at komme. Om 4 timer, klokken 23:47 var første gang vi så hende.

Jeg husker det så tydeligt, følelsen af hendes lille tykke varme krop, da hun blev lagt op på min overkrop, overvældelsen, lettelsen og glæden, de sorte øjne, der kiggede i mine, den gryntende gråd og det mørke hår.

Få timer efter tog vi hende med hjem og det første døgn var, som jeg skrev om her, så magisk og vidunderligt, trods smerter, hormoner og minus søvn.

De første uger med hende var også dejlige, men det var hårdt for mig, at jeg måtte opgive amningen så hurtigt. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund, for det var det helt rigtige – for os. Jeg kunne ikke være den mor jeg gerne ville være, for hverken hende eller Otto med de smerter og problemer jeg oplevede med den forbandede amning. Men jeg har ærgret mig, og føler faktisk stadigvæk et stik, når jeg hører/læser om andre, der tog kampen hele vejen og fik det til at fungere.

Hun spiste sig stor og stærk ret hurtigt, var i godt humør om dagen, sov fint om natten, men havde timer hver eneste aften i mange måneder, hvor hun var rasende. Lige indtil vi fandt vores gode ven slyngevuggen. Det skulle vise sig, at være verdens bedste opfindelse og jeg har sidenhen nærmest tvungen den ned over hovedet på nybagte forældre. Køb den, køb den, fucking køb den.

Mælk blev hurtigt kedelig for hende, så vi startede op på grød og rigtig mad så snart hendes lille mave var klar, og det betød endnu mere søvn om natten, men fortsat tæt på ingen om dagen, hun var, og er dronningen af powernaps, og kan den dag i dag stadigvæk klare en hel dag på bare en times søvn, ofte fordelt på to omgange a en halv times tid. Madglad er hun også stadigvæk. Hun spiser ligeså meget som en voksen til hvert eneste måltid, og er stadigvæk ikke synderligt interesseret i mælken, som vi snart stille og roligt fjerner fra vores aftenrutine, da jeg tror en tår vand og en sut kommer til at fungere ligeså fint.

Hun har ville fremad siden hun var ganske få måneder og brugte længe på at finde metoder, hvorpå hun kunne komme det. Først i en roterende søstjerne-agtig møvende øvelse, hvor hun lissom’ drejede rundt om sig selv. Kort tid efter i, hvad jeg vil betegne som en ormende form for armycrawl, indtil hun efter mange ugers tilløb endelig knækkede kravlekoden da hun var syv måneder. Nu bruger hun alle møbler og flader til at komme fremad til bens.

Hun siger ord som Hej, tak, far, bøh, farvel, mad og vov vov, og noget der lyder som gay, men som jeg simpelthen ikke kan tyde hvad er. Men det kunne være vand, for det er ofte, når hun er tørstig, at hendes mund bliver skæv og hun bræger det højt og bestemt ‘Gaaaay’.

På det år der er gået, og som helt kliche’-agtigt virkelig er fløjet afsted har hun komplet tryllebundet os, og jeg er nogle dage ved at eksplodere af kærlighed til hende. Jeg glæder mig uendeligt meget til at se, hvad femtiden bringer for hende, og om hendes charme, gode humør og fandenivoldskhed, der allerede nu er så tydelig, kommer til at være gennemgående i gennem hendes liv. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver sådan, og selvom jeg derfor på en måde frygter hendes teenageår en anelse, er jeg slet ikke i tvivl om, at Uma er noget helt særligt. Ganske objektivt set, det er klart.

Uma, jeg freaking fucking elsker dig, din lille orm!

IMG_5717

 

Min fødselsberetning kan læses her

 

17 replies
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er Myflavour karafler fra Eva Solo. Så smarte. Der kommer faktisk et indlæg om dem i morgen (hvor I kan vinde en) 🙂

      Svar
  1. Camilla / Chatterings.dk
    Camilla / Chatterings.dk says:

    Tillykke med hende! Og tak for det dejlige indlæg. Jeg klikkede mig straks ind på din beretning om jeres første dag sammen og tog især to ting med mig: jeg glæder mig SÅ meget til selv at prøve det om 5 måneder og: hoster fostervand op?! Anede jeg ikke! Tak for info 😉 Jeg føler mig virkeligt ofte meget, meget uvidende i denne tid 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg tror heller ikke at alle babyer gør det, men det kan lyde ret voldsomt når de gør – Jeg blev i hvert fald skide forskrækket.
      God fornøjelse og held og lykke, det er det vildeste 🙂

      Svar
  2. Johanne B
    Johanne B says:

    Sikke et herligt indlæg – som altid. Hjertelig tillykke med yndige, glade Uma! Det lyder som en helt perfekt fødselsdag med kærlighed, kage og højt humør.

    Svar
  3. ME
    ME says:

    Jeg er helt vild med den måde, du beskriver dine børn på. Den er så fyldt med kærlighed, uden det bliver klistret. Det er bare ægte. De er heldige. Du er heldig. 🙂

    Svar
  4. Christine
    Christine says:

    Tillykke til Uma! Hun får seriøs mine æggestokke til at klø – er du gal.
    Min kæreste ser meget bekymret på mig når jeg ser dine snaps x)

    Vh
    Christine på 23 år.

    Svar
  5. Anne Katrine
    Anne Katrine says:

    Stort tillykke med Jeres Uma. Det her er den første kommentar fra mig, men nu må jeg skrive noget (har jo tænkt på det mange gange…) Jeg begyndte at følge med da du ventede Uma, og som mange lå jeg flere aftener og læste bloggen fra ende til anden. Idag er jeg selv ved at være højgravid for første gang, og du er med din naturlige ærlighed en dejlig reminder om at alt nok skal gå trods kæmpe krop (føler jeg), tusinde overvældende tanker, en følelse af at overraske sig selv på gode og dårlige måder og generelt bare en lille (stor!) snert af panik når alle de mange ammestue-historier og mere eller mindre formaninger rammer øretragten! Er vild med at følge med, stor respekt for at dette forhåbentlig bliver din levevej med de ændringer det fører med sig. Jeg er fan! God søndag, og en kærlig hilsen fra Århus.

    Svar
  6. Malene
    Malene says:

    Kæmpe tillykke til Uma! Emojibarn no. 1 😀
    Jeg har selv en dreng som bliver 1 år om 14 dage – det er ret vildt! Han er mit første barn, og mit moderhjerte er simpelthen ved, at briste x 10000 over ALT det han/de allerede kan og konstant udvikler af færdigheder! Derudover vil jeg bare knytte en kommentar til det med den “fejlede” amning – her gik det også i vasken, amninger der også var maraton lange og hårde, mælk der ikke løb til, baby der fik gulsot og ingen kræfter havde tilsidst = frustreret og sulten baby, og meget ulykkelig mor – hos mig niver det også lidt inde i baghovedet, når tanken melder sig! Det er utrolig hårdt, men det har jeg erfaret mange ting er når man er blevet mor!
    Så er det godt man kan læse lidt med hos dig, for du har dig her en kanon og meget fantastisk blog, jeg nyder, at læse og følge med hos dig! 🙂

    Svar
  7. Emma
    Emma says:

    Sikke et rørende indlæg, måtte altså lige feje en tåre eller to væk.
    Det er så hyggeligt at følge med hos dig. Jeg vil rigtig gerne selv starte en blog op og du inspirerer mig så meget. Det er bare lige med at turde og tro på, at man er “spændende” nok.
    Tak for endnu et dejlig indlæg. Jeg har sendt mange tanker til dig i dag i forhold til dit resultat på sygehuset.
    Kh

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *