Se hvem der er flyttet ind på min hylde …

INDLÆGGET ER SPONSORERET

miumiu1

Som jeg før har været inde på, elsker jeg parfumer. Både deres formål, altså at få mig til at dufte godt, men også bare at have dem stående og se pæne ud, og så gør jeg enormt meget ud af at matche dem til mit humør og mit outfit.
En ny er netop flyttet ind på min hylde og det gør den godt. Den er fra MIU MIU, der jo er Pradas lillesøster, og de af jer, der kender mærket, ved allerede, at det her er tilladt at lege lidt med look og udtryk. Personligt er jeg ret pjattet med MIU MIUs accessories, der ofte er skæve, sjove og smukke på samme tid. Det kommer også til udtryk her. Ikke nok med at flakonen er pæn – Som i virkelig pæn, jeg er faktisk ret forelsket i dens udseende, den dufter også godt, hvilket trods alt er det allervigtigste. Den er rar, frisk og let krydret, og det slog mig da jeg sad med snuden i den første gang, at jeg åbenbart normalt drages til søde og lidt krydrede dufte, eller det påstår min parfumesamling i hvert fald. Denne er lidt mere syrlig og blød, men har stadigvæk en anelse spice i sig. Jeg kunne efterfølgende læse mig til at der var noter af peber i, hvilket passer så fint til den ellers ret blomstrede duft den har, og den kontrast kan jeg ret godt lide.

IMG_5486

Udover at den kommer til at stå forrest på min hylde længe endnu, fordi den er så vanvittig flot, kommer jeg til at bruge den en del, både til hverdag og til festligere begivenheder. Særligt nu når solen kommer frem, for der er noget virkelig feminint og friskt over duften, samtidigt med at den er sexet og fuld af power, som passer perfekt til brune ben, kjoler og drinks på altanen.

Parfumen kan købes lige HER.

miumiu2

Parfume og indlæg er sponsoreret. Mine ord og holdninger er ikke købt.

46 replies
    • Sneglcille says:

      Nej. Indlægget er købt af Sæther, der er distributør af Miu Miu. Parfumen kan bare købes i Matas, derfor linket dertil 🙂

      Svar
  1. Anna says:

    Respekterer og forstår 100p at du er nødt til at tjene penge på din blog for at kunne fortsætte, men av det gør alligevel ondt at se reklame som den her, hvor heartfelt du end mener det. Men følger selvfølgelig med alligevel. Elsker din blog !

    Svar
  2. Selma says:

    Jeg elsker dine indlæg- alle dem. Jeg læser dette indlæg med ligeså stor glæde som alle dine andre.
    Go for it girl! Du gør det godt!
    Forresten: hvor er din kimono fra? 🙂

    Svar
  3. Maria says:

    Åh, jeg er desværre også enig med Anna her. Ikke at det overhovedet skræmmer mig væk, men hold nu op, jeg har elsket at din blog ikke var kommerciel. Håber ikke du opfatter det forkert – skriver det egentlig bare fordi jeg er vild med dig!
    Men ja, kan alligevel godt forstå at pengene jo skal tjenes.
    Kh. Maria

    Svar
    • Sneglcille says:

      Ja, det skal de jo. Og ærlig talt, er det her en virkelig sjov måde at tjene dem på, og så har jeg tilmed tid og plads til at fortsætte med at blogge om andet end parfume også 🙂
      Tak fordi du følger med.

      Svar
  4. Mia HB says:

    Jeg elsker stadig dig blog og bliver stadig som læser – reklameindlæg eller ej. Det har været så fedt at du generelt har udgivet flere indlæg på det sidste, og eftersom penge ikke vokser på træerne så er indlæg i den her stil jo uundgåelige. I det mindste fortæller du åbent og ærligt at det er sponsoreret så det ikke er skjult reklame! 🙂

    Svar
  5. Klara says:

    Jeg synes at det er et super fint indlæg! 🙂
    Jeg har fulgt med lige fra start (da Otto var en lille mus) og jeg synes at din skrivestil og hvem du er skinner igennem, hvilket er vigtigt: at det sagtens kunne være en anbefaling uden spons. Det er ikke bare ‘bla bla’, men et sneglcille-indlæg, som passer til bloggen, også selvom det er sponsoreret. 🙂

    Svar
  6. Louise says:

    Jeg knuselsker din blog og er så glad for du valgte at gå all in på den, for det betyder flere indlæg fra dig. Men den er type indlæg skal jeg lige vende mig til fra dig. Men er sikker på du nok skal finde en måde at gøre dem til dine egne.

    Svar
  7. Carla says:

    Jeg vil til hver en tid læse ALLE dine indlæg, selvom det er spons. Har fyldt dig en del år og føler jeg “kender” dig godt nok til at vide at du står inde for det du skriver.

    Svar
  8. Mikala says:

    Skønt indlæg – så længe skrivestilen er så god og personlig, så er det sgu i orden med sponsorerede indlæg. You go, girl! 😀

    Svar
  9. Cathrine Brandt says:

    Den største highfive herfra! Selvfølgelig skal du lave sponsorede indlæg – det er da for fedt, at have muligheden. Jeg hænger i og læser (også) gerne de sponsorede indlæg!

    Svar
  10. Emma says:

    Hvis det her er dit første sponsorerede indlæg, så er jeg ganske tryg! Læser alt cirka alt fra dig, og følger stadig med fremover. Andre bloggere skriver også den slags indlæg, så hvorfor skulle man surmule lidt over, at du begynder? Synes det er fedt, hvis du kunne begynde at leve af dit virkeligt gode skriveri 🙂

    Svar
  11. Ida says:

    Ingen burde have ondt i røven over sponsorerede indlæg, så længe bloggeren selv vælger, hvad der passer til deres univers – det er jo også et arbejde! 💪
    Desuden: Super flot flakon / flaske, som jeg vist skal på udkig efter 😊

    Svar
  12. Annemette says:

    Den ser fin ud 🙂
    Ps. Kunne være fedt, hvis felterne til kommentarfeltet var forud-udfyldt. Jeg ville skrive flere kommentarer, hvis jeg ikke skulle udfylde navn og mail hver gang :):)

    Svar
  13. Katrine says:

    Fedt at du skriver at indlægget er sponsoreret som det første, dejligt med åbenhed omkring det. Så fortsæt bare med sponsorerede indlæg, jeg synes overhovedet ikke det er et problem. Jeg er også sikker på at du vælger hvilke sponsoreringer du siger ja til efter din mavefornemmelse, og på den måde er det jo stadig dig 🙂
    Ha’ en fortsat god dag!

    Svar
  14. Laura says:

    Jeg ELSKER at du er så ærlig omkring det der spons og gerne vil høre vores mening i stedet for bare at lade som om. Du virker så ægte hele vejen igennem. De der reklammeblokke på selve bloggen skal jeg måske liiige vænne mig til, men igår dukkede der pludselig en reklame op på bloggen om at have en sneglefri have eller sådan noget? Det var sgu da sjovt. Tak for dig og din blog!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har det på samme måde 😉
      Mega sjovt med sneglefri have – Den har jeg slet ikke set.
      Tak fordi du læser med

      Svar
  15. Katrine says:

    Sponsorerede indlæg er nemme at acceptere når det samtidig er med til at finansiere flere skriblerier fra din hånd – så go for it!
    Desuden synes jeg du er sluppet rigtig fint fra det – man kan sagtens stadig mærke dig bag ordene. Og som trofast læser (omend dette muligvis er min første kommentar) stoler jeg på at du kun lægger ord og navn til noget du står inde for.
    Så der er kun 👍 herfra ☺️

    Svar
  16. S says:

    Jeg troede faktisk, jeg var den eneste, der blev ekstra begejstret for flotte parfumer. Jeg synes næsten, det er halvdelen af glæden at de ser godt ud enten fordi de er vildt smukke eller har et lidt skævt look!

    Svar
  17. Katrine says:

    TUSIND tak for dit gode sponsoreret indlæg 🙂 Jeg har nu købt, parfumen på grund af din anbefaling… TAK

    Svar
  18. Louise says:

    Kære Cille,
    Jeg er trofast følger af din blog. Jeg er relativt ny. Omkring det tidspunkt, hvor du offentliggjorde din gravidtet med Uma tror jeg – men den samme aften sad jeg til kl. 4 om morgenen og læste alle dine indlæg fra start til slut. Jeg elsker jeres historie og din ærlighed og din skrivestil, som til tider, næsten kan få mig i knæ af grin.
    Jeg glemmer hele tiden at vi er stort set jævnaldrende, for jeg ser vel på en måde op til dig. Du er modig og egenrådig, på en virkelig cool måde!
    Jeg synes du leverer dette sponsorerede indlæg så fint og sneglcille-agtigt, som man overhovedet kunne forestille sig. Det kan du godt være rigtig tilfreds med. Jeg tænker at det har været en kende angstprovokerende for dig, fordi det er lidt at ‘tage hul på bylden’ – men jeg synes det er godt – selvom jeg overhovedet ikke selv bryder mig om parfumen – og jeg er bare så glad for at jeg kommer til at læse mere til dig!

    Svar
  19. Ingeborg says:

    Jeg er vild med at du så åbent gør opmærksom på at det er spons, så er man sikker på der aldrig er en skjult dagsorden. Egentlig er det mig en gåde at du har gjort det næsten gratis i 7 år – det må være mange mange timers arbejde. Jeg er, som en anden læser også var inde på, meget tryg ved at du ikke vil reklamere for noget du ikke kan stå inde for 🙂 jeg er dog nysgerrig – håber det er ok… Hvad gør man så egentlig hvis man får tilsendt noget man ikke vil anbefale? Skriver en dårlig anmeldelse? Eller lader man så bare helt være med at skrive noget?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tak, det sætter jeg stor pris på.

      Selvfølgelig må du spørge.
      Altså jeg kan jo kun tale for mig selv, men jeg skriver aldrig om noget, der bare bliver sendt. Man bliver kontaktet på forhånd af firmaer eller bureauer, der er interesserede i at købe indlæg, og så tager man den derfra. Det er ofte en længere process. Jeg sorterer langt over halvdelen fra på forhånd, og har kun få gange måtte takke nej, efter jeg har takket ja. Men det gør jeg gerne, hvis det viser sig ikke at være den slags samarbejde jeg kan stå inde for. For eksempel kunne det for mig være, hvis jeg bliver bedt om at skrive nogle ord, der ikke er mine (altså decideret copy/paste), eller
      skal vise billeder/videoer som jeg ikke selv har valgt/taget, eller hvis kunden tager for meget over. Jeg har endnu ikke oplevet at modtage noget, der ikke var som det skulle være, men det er igen nok fordi, at jeg oftere siger nej end ja. Så når man først er der i forløbet, hvor man har produktet i hænderne, er alt clearet.

      Og jeg tror det er sådan for rigtig rigtig mange andre bloggere også. Vi får virkelig mange tilbud, men langt størstedelen er gode til at filtrerer, er min opfattelse i hvert fald. Jeg har hørt om tilfælde, hvor bloggere har måtte afbryde samarbejdet fordi produktet ikke var tilfredsstillende, og omvendt har der også været tilfælde, hvor bloggeren har valgt at skrive negativt om det de skulle omtale.

      Svar
  20. Emilie says:

    Jeg er vild med alle dine indlæg og selv det her fordi du skriver som du altid har gjort(har læst din blog fra starten af😊)
    Det er dybt beundringsværdigt, at det først er nu efter SYV år, at du begynder at lave sponserede indlæg. Jeg sys du er for sej og elsker at følge med her på bloggen!😊 Og vil fortsætte med at læse alle indlæg ligegyldig om du får penge for det eller ej. Det vigtigste er at det dine ord👍🏼

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *