Parforholdsglimt. To år senere. Ny hverdag!

FullSizeRender(53)

For et år siden skrev jeg et statusindlæg på det der parforhold jeg er den ene del af. Og nu gør jeg det igen.
Siden det indlæg har vi jo fået en baby, og vi er blevet gift, og jeg er gået selvstændig med min lille business. Der er med andre ord sket en hel del på bare et enkelt år.

Vi er stadigvæk glade og forelskede. Og jeg får stadigvæk sommerfugle i maven ofte. Men hverdagen har i den grad også gjort sit indtog. Dog er vi begge i jobs, hvor dagene sjældent ligner hinanden, hvilket absolut har nogle fordele, men selvfølgelig også ulemper, for der er dage, hvor min mand enten er bortrejst eller arbejder 15-16 timer, og jeg derfor bliver nødt til at afkorte min egen arbejdsdag, så jeg både kan aflevere og hente børn. Det er heldigvis kun en håndfuld gange om måneden, og i den anden ende giver det heldigvis mening, for på de dage, hvor han ikke er ude at skyde (med sit kamera altså), kan han arbejde hjemmefra og tager gerne både morgen- afleverings- og hente-tjansen, så jeg kan gå i skrivemode.

Vi forsøger at prioritere vores forhold og tid sammen som kærester, men det er ingen hemmelighed, at dagene spiser hinanden og at der er perioder, hvor vi skiftevis har planer ude af huset i aftentimerne og/eller bliver nødt til at arbejde, og der var for eksempel nogle dage i sidste uge, hvor vi seriøst nærmest ikke så hinanden i 4-5 dage i træk. Men det er heldigvis også noget der går os begge på, hvilket jeg synes er meget rart, forstået som, at jeg er glad for, at også min mand bemærkede det og savnede mig i de dage.

Da vi blev gift, aftalte vi at vi minimum skulle få passet børn en aften om måneden og gå ud og spise, og at i skulle spise frokost sammen så ofte som muligt. Well. Vi kunne fejre syv måneders ægteskab i går, og i de syv måneder har vi været ude sammen om aftenen uden børn tre gange. Vi er lidt bedre til at spise morgenmad/frokost sammen, men det er ofte med arbejdet lige ved hånden og som samtaleemne, men det er nu også ok. Det er hvad man kan forvente, når man er i samme branche, og faktisk elsker jeg, at jeg har min sparringspartner lige der i min vielsesattest.

Jeg har flere gange skrevet om, hvordan vi her i andet forsøg, er blevet markant bedre til at tale sammen. Stort set alt bliver sagt højt og talt om, også de der ting som jeg i hvert fald normalt bare ville lade fare, fordi ‘det jo nok er fjollet og bare mig’-agtigt, hvilket kan anbefales, for lige så snart det er sagt højt, kan man allerede der godt mærke, at det måske er fjollet, eller også får man den bekræftelse man lige manglede for at få det til at forsvinde.Vi undgår ekstremt mange unødige misforståelser og småkonflikter på grund af det, og  jeg kan slet ikke forestille mig, at der var engang, hvor vi nærmest ikke talte sammen. Men det var der.

Uma er så stor nu, at selvom hun vågner klokken knep hver morgen, ikke længere er en baby og derfor er vi heller ikke helt ligeså ramt af overvældelse, træthed (mja, og dog) og hormoner (altså mig). Faktisk er det gået så smooth det her års tid, at jeg tager mig selv i at tænke, at man da måske godt lige kunne snuppe en baby mere…. Stop mig, stop mig nu.

En sidste ting, som faktisk lidt er grunden til at jeg skriver det her indlæg nu, er at han har været fuldstændig fantastisk de sidste tre uger, hvor jeg bestemt ikke har været helt nem at være gift med. Jeg har været ked af det meget, primært selvfølgelig på grund af knuden i mit bryst og al det virvar der har været og stadigvæk er omkring det med undersøgelser og ventetid, men også på grund af usikkerhed og nerver over, at springe ud i at blogge/skrive fuldtid.
Han har været og er så tålmodig, forstående og omsorgsfuld, og jeg kan mærke at han er stolt af mig og at han virkelig tror på mig, hvilket giver endnu mere blod på tanden i forhold til min professionelle fremtid.

Med andre ord. Selvom beslutningen var svær, og jeg ind imellem bliver helt bange for den, så er jeg stadigvæk så glad og helt sikker på at det vi har er helt rigtigt. Også selvom at hverdagen, småskænderier og misforståelser selvfølgelig ind i mellem bider, for vi er trods alt bare mennesker, tilmed nogle vidt forskellige af slagsen.

Til sommer har vi kendt hinanden i ni år og selvom jeg blev fuldstændig væltet omkuld af forelskelse dengang, tror jeg faktisk aldrig jeg har været så forelsket som jeg er lige nu.

Screen Shot 2016-04-13 at 13.09.14

10 replies
  1. J.
    J. says:

    Jeg er virkelig dårlig til at kommentere herinde (sorry!); men jeg vil altså bare lige sige, at jeg altså også tror på dig. Du er uden tvivl min yndlingsblogger og jeg håber snart, der kommer en bog fra dig – jeg kan slet ikke få nok af dig og dine ord.
    Og så krydser jeg fingre for, at det går godt med prøve! Det er en hård ventetid – især når man også skal tage sig af to børn og være overskudsagtig (jeg lyder som om jeg ved, hvad jeg taler om, men det gør jeg altså ikke).
    Ps. jeg bliver også mere og mere forelsket i min kæreste, som tiden går. Og nu er der altså gået 7 år. Alting bliver bare nemmere, herunder kommunikationen.

    Svar
  2. Viberg
    Viberg says:

    Jeg får sjældent kommenteret og er stadig i en barselsbobbel.. Vel og mærket med en baby der ikke kender ordet søvn…
    Men… Jeg elsker at læse din blog. Du kommer helt ind under huden – Og jeg føler simpelthen med dig i med og modgang.
    Du er så sej – Og du fortjener din succes SÅ røv meget.
    Kram

    Svar
  3. Anne Mette
    Anne Mette says:

    Dejligt indlæg. Jeg har også historie og fortid med min kæreste. Vi mødtes første gang da jeg var 18-19 år, (som er 10 år siden) og blev efterfølgende kærester. I den alder sker en del og vore veje måtte skilles. Jeg blev aldrig helt færdig med han og han heldigvis ikke med mig. Der har resulteret i at vi nu har fået vores første barn sammen og er sammen på nu 3. År (i denne omgang 😉 ). En del har skævet til vores beslutning og kommet med hint om ikke at gå tilbage til en fuser. Men jeg har det fantastisk med vores beslutning og ved at den er helt rigtigt!! Og du har totalt ret i at kommunikationen er nøglen til et nemmere parforhold.

    Svar
  4. C & the City
    C & the City says:

    Årrrrhhhh! <3<3<3
    Vil også have. Med ham der som jeg ikke har længere.

    Men du har fået mig til at tro på, at det måske godt kan lykkes alligevel
    (Og det kan jo så både være godt og skidt)

    Gad vide om jeg skal komme til at sende dig blog til ham? 😉 Ved et "uheld", of course:-)

    Svar
  5. Laura
    Laura says:

    Ååååh lav flere babyer!!! Jo jo!! <3
    Min kæreste, hov, ægtemand sgu til oktober – han sagde ellers han aldrig skulle giftes -, og jeg var også fra hinanden i en periode, og vi havde aldrig været i dag, hvis ikke vi havde haft den pause. Vi er blevet så dygtige til at tale sammen. Jeg tænker på dig og den der knude hele tiden i de her dage, håber på alt det bedste.

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *