Gemte sager #1

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE

Konceptet her er tyvstjålet fra den rareste fynbo jeg kender, nemlig Mie fra WeWonder, der ofte viser sine ‘Saved Items’ frem. Det vil jeg også! For der er så mange. Seriøst, jeg er den vildeste webshop-lurer og kan bruger timer på at lave ønskeliste, jeg får faktisk lidt samme high ud af at gemme de ting jeg vil have, som jeg gør af at shoppe rigtigt.
Altså. Jeg sagde næsten.

Denne gang gælder det gode gamle ASOS. Ni sager som jeg har gemt derfra, kommer lige her:

Screen Shot 2016-03-29 at 13.43.29
1. Denim! Jeg er sgu ret meget til det. Og jeg synes denne babydoll agtige kjole er mega sej. Den ser liiidt kort ud, så jeg sizer nok lige op og smider den over et par sorte jeans. Køb den her
2. Jeg nævnte Off Shoulder den anden dag. Og jeg må bare erkende at jeg virkelig godt kan lide det. Også selvom jeg iførte mig noget lignende da jeg var 20 år og ikke lige havde set at det ville være noget jeg skulle gøre igen. DKjolen findes også i hvis, men med min store kærlighed for chokolade og ditto manglende motoriske evner tror jeg vi snupper den i blå. Køb den her
3. Blazer. Jeg er en jakke-holiker. Det er ikke et ord, men jeg er virkelig glad for jakker og har abnormt mange. Denne grå version med hulmønster synes jeg er lige dele casual og business og jeg ville elske at have den hængende sammen med mine 800 andre jakker. Køb den her
4. Endnu en jakkesag. Fra Baum Und Pferdgarten, og endda nogle kollektioner gammel, men jeg er stadigvæk forelsket i den, og jeg spår at det ikke varer længe før jeg klikker den videre over i min indkøbskurv. Køb den her
5. Ja altså, der er intet der tyder på at jeg ville kunne rocke det her look, men hold kæft, hvor jeg synes det er fint, og jeg ville ønske at jeg havde planer på en strand snart, så jeg kunne tage en dag iført det her. Og så bare styre uden om chokoladeisen… Toppen kan købes her, og shorts her.
6. Ganni kjole i det fineste print. Jeg ville bruge den til hverdag med flade støvler og til fest med stilletter og krudt i hovedet. Køb den her
7. Hov, er det en jakke? Ja for fanden, og den er blå og den er quilted OG i satin. En opskrift på succes i min bog, så der er faktisk ikke så meget ’saved item’ over den længere, klik klik og hjem til mig lige straks. Køb den her
8. Strikkjoler! Kan jeg heller ikke få nok af. De er rare, de er pæne, de er praktiske, nemme at style, ligner en million. Perfekt! Køb den her
9. Ja.Det er en jakke. Jeg har længe viille have fingrene i en lyserød frakke, men har endnu ikke helt kunne finde den rette. Jagten fortsætter, men denne, der mere er en jakke tror jeg helt sikkert lige jeg skal have hjem og kigge lidt på.  Køb den her

 

Træningssnegl: Noget om personlig træning

Screen Shot 2016-04-08 at 13.06.47

Som sagt er jeg begyndt i et træningsforløb hos Fitmomcph eller Sif som hun hedder. Egentlig aftalte vi at mødes en gang om ugen og at jeg så ville træne selv med de øvelser hun lærte mig, to gange om ugen… Det holdte i en uge, og så var jeg ved at gå amok over kedsomhed og irritation over at stå i et træningscenter og svinge kettlebells alene. Så Sif foreslog ret hurtigt, at vi i stedet mødes to gange om ugen, hvilket allerede nu har vist sig at være en meget bedre løsning, for mig. Jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg ikke (endnu?) er bidt af træning, men jeg synes faktisk det er sjovt meget af tiden og jeg er sindssygt glad for at have en personlig træner, for det giver noget helt helt andet end når man gør det selv, eller rettere når jeg gør det selv.

Kost og vægttab:
I forhold til det med mad. I er en del der har spurgt om jeg har lagt mine madvaner om også. Det har jeg ikke. Altså jeg gjorde det jo op til brylluppet da jeg skulle smide de sidste graviditetskilo, med stor succes.
Men jeg har ikke intentioner om at decideret skulle tabe mig i det her forløb, og jeg ville sgu nok også ende med at tage det på igen i sidste ende. Selvfølgelig kunne jeg godt vælge at gå all in på mine kostvaner, skippe alt det lækre pasta, bland slev slikken og tobleronen, og derved måske opnå endnu vildere resultater, men det gør jeg ikke. For selvom jeg nyder alle de ting, spiser jeg faktisk ret varieret og sundt. Mine børn er vilde med grøntsager, så det er altid på menuen, vi spiser sjældent kød, både for miljøets, vores økonomis og vores egen skyld, og er derfor tvunget til at have mere grønt i vores mad, så selvom jeg gerne sluger en chokoladecroissant og en plade marabou relativt ofte, stoler jeg på, at jeg får det jeg skal have. Men det er klart, at man automatisk får lyst til at skrue en anelse op for det grønne, når man træner, sådan er det i hvert fald for mig. Meeeen der er altså stadigvæk mayo og brownies i min kostplan.

Hvorfor en personlig træner?
For mig giver det mening fordi jeg simpelthen ikke kommer afsted ellers. Eller det vil sige jeg kan sagtens mande mig op til lidt konditionstræning her og der og et par squats, men jeg har svært ved sådan rigtigt at give los, og så haaaader jeg holdtræning, hvor man jo ellers har rig mulighed for at få lidt samme effekt, med en der viser hvordan det skal gøres og hjælper med at holde en i gang, så man ikke lister hjem efter 15 minutter.
Og så er der den simple grund, at jeg aldrig har været i specielt god form, og bare har været en af de der irriterende typer med en hjernedødt højt stofskifte, derfor har det aldrig faldet mig ind at bevæge mig synderligt meget. Klip til mig 30 år gammel med to børn og i verdens dårligste form. Nok er jeg stadigvæk slank og jeg hader ikke min krop, overhovedet, men jeg gad sgu godt lige og få strammet det hele op og føle mig fit og i god form. Og efter at have forsøgt at nå dertil selv af flere omgange, hvor jeg ender med at stoppe ligeså snart jeg ser rimelige resultater, i stedet for at gå hele vejen, er en personlig træner helt klart den rette løsning for mig.

Hvordan vælger man sin personlige træner?
Man ved jo bedst selv, hvad der virker for en når man skal præstere. Personligt klapper jeg i og bliver irriteret, hvis nogen presser mig for hårdt, det gider jeg fandme ikke. Jeg præsterer bedst på ros, opmuntring og på små blide skub (ligesom en hund, forestiller jeg mig. Vuf!)
Det gode ved Sif, for mig, er at selvom hun presser mig, er det aldrig for meget, hun er skidegod til at fornemme hvornår jeg er tryg og hvornår jeg ikke er, og hun hiver mig aldrig mere end en lille smule ud af min comfort zone ad gangen. Derudover har vi god kemi og en masse tilfælles og hun er en jeg kunne forestille mig at drikke bajere med. Ikke at det er et krav at have det sådan, men for mig hjælper det til at kunne slappe af omkring hende, da det jo er en anelse grænseoverskridende sådan at smadre rundt i et Crossfitcenter helt svedig og forpustet. Vi er jævnaldrende og så er hun mor til en pige på Umas alder, hvilket på en eller anden måde også er virkelig fedt, for selvom hun er træningsmaniac (seriøst), så ved hun godt, hvad det vil sige at have båret rundt på et barn, både fysisk og psykisk, hvordan det kostmæssigt kan være svært at leve af salater og hvor tidspresset ens hverdag kan være. Det er fedt.
Så jeg tror det er vigtigt, at man finder en, der matcher ens temperament, hvor der er kemi og som på en eller anden måde forstår, hvad der virker for en, for selvom jeg skal stryges med hårene, få at vide jeg er dygtig og gerne vil høre gangsterrap imens, er der sikkert andre, der skal piskes og presses for at det fungerer. Det ved man nok bedst selv.

Jeg glæder mig rigtig meget til at skrive lidt mere om resultaterne, jeg laver nok en midtvejsstatus og en slutstatus selvfølgelig. Jeg håber I synes det er spændende at følge med i. Jeg ved jo godt at det ikke ligefrem er det jeg plejer at skrive mest om.

På Instagram kan i følge lidt med i forløbet også: #fitsnegl
Screen Shot 2016-04-08 at 13.07.01

 

All The pregnant Ladies, aaall The pregnant ladies…

For et år siden vejede jeg cirka 23 kilo mere end jeg gør nu, jeg var meget gravid og jeg var utålmodig og sur. Der var fire dage til min termin og jeg var ret færdig med at være gravid.

Min timehop app ( I ved den der viser billeder fra samme dag, bare fra de sidste mange år – Kender I den ikke, så er det på tide.) bugner af mavebilleder og venteupdates og jeg husker følelsen tydeligt, så hermed en fællesskål til alle jer gravide utålmodige damer, der sidder derude. I feel you!

På det her tidspunkt sidste år og de næste ni dage, indtil jeg fødte, var jeg tæt på desperat. Der var ikke det jeg ikke var villig til at gøre for at få den baby UD. Jeg prøvede nærmest det hele. Havde blå mærker på alle de akupressur punkter youtube bildte mig ind jeg skulle trykke på, fik min mor til at lave rebozo på mig, spiste ananas og chili, drak hindbærblad-the så det stod ud af ørerne på mig, vadede op og ned af trapper og knaldede med min stakkels mand i et væk, hvilket er noget af en bedrift, når man vejer 2000 kilo og ikke selv kan komme op af sofaen.

Jeg gik fem dage over min terminsdato, og nåede flere gange at tænke, at jeg nok skulle være gravid for evigt.
Selv på dagen, hvor jeg fødte, var jeg et sammenbrud nær og troede aldrig at det ville ske .
Det gjorde det heldigvis, og det gør det også for jer derude, som måske sidder og er utålmodige og er ved at gå i opløsning over at det ikke er sket endnu. Jeg lover det.

Jeg vil ikke bede nogen af jer der venter om at nyde det eller at få det bedste ud af det, for så smadrer I mig sikkert. Men jeg vil til gengæld foreslå jer at blive liggende i sengen om morgenen så længe det er muligt, gå ud i det der forårsvejr, spise frokost på cafe, hver dag(!), se alle de serier I kan, tage nogle laaaaange bade og æde jer igennem Summerbirds sortiment. I må gerne være sure imens.

Held og lykke! Det bliver skide godt.

Image-1(6)

V I D E O: 3 beautyfavoritter

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE

Screen Shot 2016-04-06 at 13.22.13

Ja, kan I huske dengang jeg sagde, at vi skulle tale herremeget om beauty og jeg ville lave videoer til jer?
Det der skulle være et fast koncept en gang om måneden gik lidt i ged, men altså det er fortsat meningen, at det skal være noget jeg gør cirka hver måned. Intentionen var god nok, og nu lover jeg også at holde det – Næste gang bruger jeg min telefon til at optage, da der altså sker noget med både kvalitet og lyd når jeg bruger webcam. Slut med det.

Her er i hvert fald anden Vlog, denne gang med tre af mine beautyfavoritter. Sidst havde jeg fem med, men det blev også meget langt, så denne gang prøver jeg med lidt færre.
Under videoen er der links og priser…

Karmameju Recharge Ionic Brush, 399,- Køb den her (reklamelink)
Yves Saint Laurent ‘Black Opium’ EDP, 455,- Køb den her (reklamelink)
Windle & Moodie Invisible day & night cream, 210,- Køb den her (reklamelink)

I øvrigt #45

  • Bryder jeg mig ikke om peanuts, dog med en gigaundtagelse når det gælder i kombination med chokolade og karamel. Snickers! P-tærter!
  • Er jeg altid lidt nervøs når jeg åbner poser med bananer. Hvad nu hvis der gemmer sig en kæmpe edderkop?!
    Det skete for min svigerindes veninde. Levende! Gyyys.
  • Hvad er bedre end mayonnaise? Chili-mayonnaise er svaret.
  • Kom jeg til at se første afsnit af Fuller House på Netflix. Hold. Nu. Mund. Noget lort. Og jeg er ellers helt til skabet amerikansk underholdning.
  • Er jeg blevet totalt hooked på Off shoulder toppe, selvom jeg lovede mig selv for 10 år siden, at det ikke ville ske. Igen.
  • Bliver Uma 1 år om 10 dage.
  • Er jeg en kliche, men siger det alligevel: Hvor blev det sidste år af, seriøst?!
  • Må jeg endnu engang erkende, at der gemmer sig en poptøs inde i mig, som elsker Justin Bieber og Zayn. Og Adele, for fanden.
  • Var Otto i skoven med sin klasse i sidste uge, og sagde følgende, da han kom hjem: ‘Vi kiggede på fugle. Altså rigtige fugle, ikke damer’ …
  • Har jeg savnet at blogge, meget mere end jeg troede. Vildt hvad fem dage kan gøre.
  • Går det fremad med træningen. Min træner, Sif, er meget tålmodig, og mine jeans er blevet for store.
  • Skal vi til Barcelona i knap tre dage i juni, min mand og jeg. Uden børn. Jeg glæder mig næsten lige så meget som jeg er nervøs for at undvære Uma.
  • Lovede jeg jo at linke til min svogers optræden i ELLEN når det blev lagt op, og det er det nu. Jeg synes stadigvæk det er det vildeste, og da han skrev til mig, at han havde mødt hende, var jeg ved at tude af misundelse og stolthed. Det er i øvrigt (!) den nydelige mand bag trommerne:

TAK!

Igen er jeg totalt blæst bagover af jeres empati og overskud til at smide opløftende ord efter mig. Tak.
Det gik godt i dag. Jeg blev mødt af kompetente og venlige arme på Rigshospitalet, og jeg følte mig godt behandlet fra start til slut. Lægen var meget grundig og foretog både endnu en ultralyd samt to vævsprøver. Sidstnævnte var jeg en anelse bekymret for. Jeg er ikke specielt pjevset og er heller ikke bange for nåle, men tanken om at skulle have en lang nål i brystet har alligevel holdt mig vågen de sidste par nætter.
Heldigvis ligger knuden så tæt på huden, at nålen ikke skulle så langt ind – og der var heller ikke grund til bedøvelse. Da lægen sagde, at jeg skulle ligge helt stille og at jeg hellere skulle sige fra end at bevæge mig, hvis jeg fik brug for det, blev jeg ikke ligefrem mere rolig, og i et sekund overvejede jeg om det var fjollet, at jeg havde insisteret på ikke at have nogen med mig. Men det var virkelig ikke slemt, gjorde kun lidt ondt og var overstået på få minutter.

I næste uge skal jeg derud igen og til samtale med en læge, hvor jeg får svar på prøverne, så igen er der kun tilbage at vente. Jeg er lettet over at denne del er overstået og håber selvfølgelig, at samtalen i næste uge bliver afslutningen på det her forløb, der indtil videre har været noget af en prøvelse.
Og så er jeg glad for at have sagt det højt herinde. Tak for støtte og rare ord. Mega tak.

Screen Shot 2016-04-05 at 15.14.06

Og så blev jeg bange

Midt i blogflytning har mine tanker været et helt andet sted også. Den sidste uge har været virkelig lang, og jeg forudser at den næste bliver om muligt endnu længere. På en måde har jeg allermest lyst til at grave mig lidt ned indtil det hele er overstået, men det kan jeg af gode grunde ikke. Egentlig ville jeg vente med at skrive uddybende om det, da jeg ikke ved så meget lige nu, så det bliver lidt noget rod. Men som jeg beskrev det i sidste uge, fylder det meget, så det sætter en slags blokering op, og jeg håber at når jeg nu fortæller lidt om hvad det er der foregår, at det kan være det bliver nemmere at slappe af og kunne skrive om noget andet uden at føle, at jeg holder noget inde.

I påsken opdagede jeg noget i mit højre bryst, noget som ikke plejer at være der. En knude. En ret stor en oven i købet. Og så blev jeg bange.

Tirsdag, som var den første dag efter påskeferien fik jeg en tid hos min læge. Herefter gik det ret stærkt. Samme dag, om eftermiddagen, røg jeg nemlig videre til et mammografi – Altså et røntgenbillede af mine bryster. I samme omgang en ultralydsscanning og en undersøgelse hos hvad jeg vil beskrive som en bryst-læge. Noget jeg troede ville gøre sådan, at jeg kunne gå hjem samme dag med afklaring og ro i maven. Desværre blev det ikke helt sådan. For jeg kunne ikke få et endeligt svar, og blev tværtimod sendt videre i systemet. En uge er gået og om få timer skal jeg på Rigshospitalet og have foretaget en biopsi af den tingest, der sidder i mit højre bryst.

Hvad jeg ved lige nu er sparsomt. Jeg er blevet beroliget af to læger, der uafhængigt af hinanden mener, at der er tale om en ganske uskyldig godartet cyste, altså en slags væskeansamling af en art. Trods beroligende ord og gode statistikker er jeg alligevel ikke tryg. Ikke endnu. Særligt uvisheden og ventetiden nager mig. Jeg er skiftevis bange og helt rolig, og det er nok det der er det værste lige nu – Ikke at vide om der er noget at være bange for.

Jeg drømmer forfærdelige ting. Kommer til at forestille mig lige så modbydelige ting. Alt imens at hele omverdenen og jeg selv forsøger at berolige mig. Det er jo højst sandsynligt ingenting.

Men hvad nu hvis det er?

IMG_4999

Tilbage! I nye omgivelser

Har I lagt mærke til det?
At bloggen har været væk i dagevis. Fire, faktisk.

Det skyldes flere ting. Den helt tekniske forklaring er, at jeg blev stiktosset på mit daværende webhotel, der sendte mig regninger ud af denne verden, så jeg satte bremsen i og bad dem trække sig ud (som man siger). Uden helt at gennemtænke konsekvenserne. Der jo selvfølgelig var en forsvundet blog. Normalt ville den slags sætte gang i en mild form for panik, bortset fra at når jeg siger mild, mener jeg galoperende. Men fordi at jeg, som jeg allerede nåede at sige til jer inden det hele gik ned, har haft brug for at parkere mig selv og dermed også mit hoved andetsteds, passede det simpelthen så fint, at jeg først kunne få den op at køre nu.

Som I kan se, er der sket lidt. Eller meget.
Efter årevis med samme look, prøver jeg noget nyt.
Headeren, altså der hvor der står Sneglcille og er tegnet en snegl, øverst, er hjemmelavet med hjælp fra min Otto. Egentlig skulle det være en midlertidig løsning, men jeg er faktisk blevet helt forelsket i den, så måske den bliver for good.

Bannerne er i den grad noget nyt, som jeg og I måske også skal vænne jer til, men som sagt betyder det at jeg kommer til at blogge mere, så forhåbentlig går det lige op i den sidste ende.

Det er Bloggers Delight som jeg har indgået et samarbejde med, hvilket helt sikkert kommer bag på nogen, mig selv inklusiv nærmest. Men nu har jeg jo trods alt god erfaring med at gå tilbage til et forhold, der gik galt tidligere, så jeg er fuld af tiltro til at det bliver godt. Måske der også her kommer nuttede børn og et stort bryllup ud af den beslutning, altså metaforisk – Nok er det nogle lækre damer og mænd der sidder inde hos Bloggers Delight, men, ja I ved hvad jeg mener.

Velkommen til i hvert fald. Jeg har savnet jer. Jeg håber at I har det på samme måde.

Screen Shot 2016-04-04 at 17.40.02