7 x marts

SÅ skal vi til det igen, og nu har jeg faktisk indhentet det tabte, for her kommer marts. Så fra nu af kommer de her indlæg kun en enkelt gang om måneden. For lige at opridse, hvis du ikke aner hvad jeg taler om: Hver måned finder jeg syv indlæg frem – Et fra den tilsvarende måned hvert år bloggen har eksisteret … Som altså senere i år er syv (!!)

Læs januar her
Læs februar her

Vi er som sagt nået til marts:

I marts 2010 begyndte jeg så småt på mine lister og forsøgte i samme omgang at være positiv
I 2011 var jeg bekymret når Otto ikke var hos mig
I 2012 fik jeg min anden tatovering
I 2013 var jeg hos lægen, hvilket fik mig til at tænke over om jeg skulle have flere børn
I 2014 pakkede jeg min lejlighed ned, og skulle flytte hjem til Freelancer (det vidste I bare ikke endnu)
I 2015 var jeg højgravid og brugte blandt andet ventetiden på en føljeton om babynavne
I 2016 satte jeg ord på hvordan og hvorfor jeg turde gå tilbage til Freelancer

Jeg elsker hvordan 2013-mig ingen anelse havde om, hvad der ventede.

c2

Græsenke med tre børn

Min mand gik ud af døren ved fem tiden i dag, og vi ser ham nok først igen lørdag morgen. Der er landet fire jobs i røven af hinanden fordelt på to døgn. Jeg er allerede forpustet, både på hans og mine vegne. Som I ved er det jo helligdag i morgen, og selvom jeg ser frem til en fridag med ungerne, betyder det samtidigt, at jeg i dag skal løbe ekstra stærkt for at nå det hele, inden der skal hentes tre børn i tre forskellige institutioner.

I perioder, hvor det hænger sådan sammen, priser jeg mig lykkelig for, at vi har den tilværelse og de jobs vi har. At jeg selv kan indrette min arbejdsdag som jeg vil, også selvom det betyder nattearbejde, for ellers kan jeg simpelthen ikke nå det hele. Men det løser sig, og der sker ikke noget ved, at jeg går fra kontoret klokken 15 eller før.

DET er fandme fedt. Jeg syntes det var hard core nok dengang jeg var alene med Otto og skulle passe et fuldtidsjob, så at skulle gøre det et par dage ind imellem med to, nogle gange tre børn, bliver jeg helt rundtosset af at tænke på. Enlige forældre må så meget tage to gange ved kagebordet, og i baren.

Nu lyder det som om, at jeg bare springer til og fikser det hele, mens min mand er væk. Og ja, tildels. Lad mig være ærlig og sige, at jeg ikke ligefrem var den mest forstående kone i går da jeg hørte programmet for de næste par dage. Se, jeg havde misforstået det hele. Jeg troede at han ville være i Jylland hele dagen i dag, men nå hjem til aftensmad og så afsted på et andet job i nogle timer i morgen, men det viser sig, at der var tale om fire jobs. Først Jylland, hvor han er nu, så hjem til Sjælland i aften – Direkte videre på job indtil klokken 4, og så en skydning fra klokken 5 (!) til cirka 16, og så et job mere fra 20 til 03. Hvilket betød at jeg måtte aflyse mine planer fredag aften, samt rykke en masse møder, og finde en ny dato til en skrivedag, jeg havde set frem til. Suk. Jeg gør det selvfølgelig, fordi jeg kan, fordi vi kan, og fordi, at han ville gøre det samme for mig. Men det var med lidt sur mund, og meget kort lunte, at jeg i går fik rykket rundt og lavet nye planer.

Nu står den på lidt skriveri, inden jeg skal mødes med Sif og træne, hvilket jeg egentlig slet ikke har tid til, men som jeg håber giver mig en helvedes masse energi og overskud til de næste to dage.

Resten af overskuddet må jeg finde hos kaffe, sukker og min gode aftenven; rødvin.

FullSizeRender(56)

 

Facts om Snegleparret

Sådan ni års bekendtskab gør, at man har virkelig meget historie og mange vaner sammen. Ni år med mange perioder, mange udfordringer, mange oplevelser og derfor mange minder. Jeg elsker selv, at iagttage andres relationer, samspil og gøren overfor hinanden – Hvad end det er kærestepar, ægtefolk eller venner. Mange har nærmest samme kropssprog, og så er der dem, der næsten ikke taler sammen, men uden det virker akavet, og så er der babysprog – I kender dem godt – Kærestepar, der taler til hinanden som om det var en baby eller et nuttet dyr de skulle kommunikere med.

Vi taler ikke babysprog til hinanden, men vi har med garanti en masse internt, som vi sikkert slet ikke ser, selvom andre måske gør det. Vi er som de fleste andre kærestepar bedste venner med rigtig meget historie, måske endda en historie udover det sædvanlige.

Sidstnævnte har jeg skrevet en del om, ligesom at jeg har skrevet om vores forhold sådan overordnet, men jeg tænker det kunne være meget skægt at komme med nogle hurtige facts, ala dem jeg (og alle andre bloggere) ind imellem slynger ud. Ja?!

Så altså, her er nogle facts fra vores forhold:

  • På et tidspunkt ejede vi nærmest kun fadølsglas, da vi næsten gjorde en sport ud af at smugle dem med hjem fra barer. Vi har stadigvæk et enkelt af dem tilbage.
  • Vi har ikke rigtig nogle kælenavne til hinanden, men i en periode kaldte vi, som en joke, hinanden ‘Baby pooh’ og ‘Kattegrus’ – Det med fjollede navne er holdt ved, både til hinanden og børnene. Jeg skrev et indlæg om det hos Superheltemor engang –HER
  • Første gang vi kyssede hinanden var på Roskilde festivalen. Jeg havde gjort mig til hele dagen, hvilket han ikke havde opfattet, så til sidst, efter en del gin, spurgte jeg om jeg ikke nok måtte kysse ham. Det gjorde vi så resten af natten og da solen stod op travede vi mod Roskilde station, hvor vi spiste morgenmad på perronen. Tebirkes med rejeost.
  • I det første år af vores forhold gik vi stort set i byen hver dag.
  • Vi fortæller hinanden alt. A L T
  • Vores go-to date sted er LeLe Street kitchen. Det var nemlig her vi havde vores første date inden vi blev kærester anden gang. Jeg havde læbestift på tænderne og satte ild til en stak servietter den aften, men det er en helt anden historie.
  • Da vi var fra hinanden, talte vi stadigvæk sammen næsten hver dag
  • Han læser alle mine blogindlæg og jeg ser alle hans billeder
  • Når en af os har tømmermænd kalder vi det influenza og man må derfor gerne ynkes
  • Vi spiser nogle gange kage til frokost, når børnene ikke er hjemme. I dag fik vi træstammer

 

Screen Shot 2016-04-20 at 15.35.47

Nyt om touren #tourdesnegl

Måske husker I, at jeg for noget tid siden gav udtryk for, at jeg gerne vil hilse på jer og derfor planlægger en mindre roadtrip, hvor jeg tager forbi nogle forskellige byer og afholder en form for events, hvor vi kan sige hej over et glas vin og jeg kan sige et par ord.

Det lod til at der var stemning for det, så jeg er så småt i gang med at undersøge muligheder og planlægge. Jeg har en masse ideer og så er jeg også i gang med at finde ud af præcis hvilke byer jeg skal forbi. Jeg regner med at det bliver henover sommeren, muligvis sensommer. Men måske det er lidt optimistisk, jeg må lige vende tilbage med mere info, når jeg har styr på format, locations og alt det praktiske.

Men først er der lige nogle ting, jeg rigtig gerne vil spørge jer om, for selvom jeg har en forestilling om, hvad der kunne være fedt, betyder det endnu mere, at I også synes det er fedt, så hvis I har tid, og hvis I er interesseret i at være med, vil I så ikke lige bruge to minutter af jeres tid og svare på nogle spørgsmål, der forhåbentlig kan gøre mig lidt klogere, samt gøre det lidt nemmere for mig og de der hjælper mig med at få det til at ske, at flette den helt perfekte oplevelse sammen til jer. På forhånd skide tak.
Gå til spørgeskemaet HER

c

 

 

Lang tutorial og noget om hår

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE

Den anden dag besluttede jeg mig for at lave en tutorial, hvor jeg viser, hvordan jeg styler mit hår, sådan til hverdag. Det er der nemlig flere af jer der har spurgt ind til, og da jeg ovenikøbet synes den slags er sjovt, gav jeg det et skud. Den blev meget lang og nok også en anelse kedelig, da jeg ikke har klippet i den, og bare snakker om alt og ingenting, men mest om hår, i 13 minutter, når jeg altså ikke kæmper med at ramme mit hår med glattejernet. Ja.
Screw it, jeg laver den bare om, tænkte jeg først, men så kom jeg i tanke om, at jeg på et tidspunkt skrev og mente, at jeg som udgangspunkt ikke klippede i mine videoer, eller skød dem om, netop fordi jeg godt kan lide det umiddelbare, og så tænkte jeg screw it en gang til og uploadede den på Youtube. Så der ligger den. Alle 13 minutter. Lige HER.
Screen Shot 2016-04-19 at 15.44.17

Jeg har brugt følgende produkter:
Heat Protection spray fra Elnett: HER
Windle & Moodie Invisible day & night cream, 210,-
Køb den her
Kerastase hårpudder på spray: HER
HH Simonsen Styler (kan kun finde det i hvidt. Til gengæld er det nedsat) HER
Elnett hårspray: HER

Når jeg styler mit hår som i videoen holder det cirka i to dage, nogle gange er det faktisk endnu pænere dagen efter.
Jeg er kort inde på det, men jeg vasker ikke mit hår så ofte, faktisk helst max en gang om ugen. Det lyder måske ulækkert, men faktisk bliver mit hår ikke fedtet, og det virker ikke til at være beskidt. Det tager noget tid at tilvænne håret til færre hårvaske, men det betaler sig altså i længden, så jeg vil absolut anbefale det til alle. Jeg reder det heller ikke særlig ofte, men det er som sagt fordi, at jeg foretrækker det rodede, let filtrede look. Og jeg reder det kun når det er vådt, for at slide så lidt på det som muligt.

Jeg har som nogle af jer ved været igennem nærmest alle farver og en del længder de sidste år. Jeg har nu endelig fået langt hår efter jeg blev nødt til at klippe det hele af, altså næsten det hele, altså en page, efter for meget slid og mange farvninger, og jeg har nu også endelig fået min egen farve helt tilbage, der vel bedst kan beskrives som mørkeblånd (med lidt grå hår her og der), men faktisk overvejer jeg at få lidt lyse striber i, bare lidt. Og måske en lille smule pandehår. Måske. … And so it begins.

Hvis I er til den her slags indlæg/videoer gør jeg det gerne igen – Kom i så fald gerne med gode ideer.

Vished og sænkede skuldre

Det gik i dag op for mig, at jeg åbenbart har rendt rundt med skuldrene op under begge ører igennem de sidste tre uger. Det kunne jeg mærke, da jeg for første gang sænkede dem, lige der på 10. sal på Rigshospitalet, da lægen fortalte min mand og jeg, at jeg ikke er syg. At det jeg kan mærke i mit bryst, er en fuldstændig harmløs og ligegyldig bindevævsknude.

Jeg begyndte at græde, da beskeden blev leveret, af lettelse og af overraskelse over præcis hvor bange jeg faktisk har været de sidste tre uger, siden jeg en søndag i påskeferien opdagede, at der var noget, der ikke plejede at være der, som var flyttet ind i mit bryst.

Resten af dagen har jeg brugt med min mand og mine børn. Vi har krammet, kysset, grinet og snakket om vores fremtid, for selvom vi slap med skrækken denne gang, har vi virkelig fået sat nogle ting i perspektiv. Og når alt kommer til alt, er det måske meget sundt.

Det har været lige dele svært for mig og samtidigt helt vildt befriende, at dele alt det her med jer. Tak fordi I giver mig lov, for støtten, og opbakningen. I aner ikke, hvor meget det betyder.

Nu vil jeg dykke direkte ned i den 97 kroners bland-selv slikpose jeg har kreeret, skåle i rødvin med min mand og nyde at mine skuldre har fundet sin plads igen.

God aften, og tak igen.

Screen Shot 2016-04-18 at 20.11.06

Følelserne helt uden på

I dag får jeg svar på biopsien. I eftermiddag.
Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ret sikker på, at der slet intet er galt, og at det bare er noget knudret væv, eller en godartet cyste, men det er alligevel forfærdeligt at befinde sig i uvisheden. Derfor er jeg også fanget i en tilstand, hvor jeg enormt hurtigt bliver vred, påvirket og ked af det, og omvendt også bliver enormt nemt bliver positivt rørt. Som da pædagogerne i vuggestuen her til morgen, til sådan et opstartsmøde, roste min lille pige til skyerne med så meget kærlighed i øjnene, og jeg seriøst skulle bide mig selv i kinden, for ikke at bryde helt sammen i tårer, da Otto sagde at han synes jeg er meget smukkere end jeg selv ved, og da min veninde helt ud af det blå skrev, hvor sej hun synes jeg er. I den modsatte grøft skal der ikke meget mere til end en kritisk blogkommentar, en dårlig hårdag eller en misforståelse til at vælte mig helt af pinden.  Med andre ord, situationer som for det meste højst ville afføde et smil eller omvendt lidt ærgrelse, forvandler mig pt til et hulkende handlingslammet fjols. Noget jeg (og andre i mit liv) ser frem til at få stabiliseret en anelse.

Jeg tror, eller jeg ved, at næsten lige meget hvad svaret i dag er, så bliver det nemmere at være i mig selv igen. Og det ser jeg virkelig frem til. Det ender med at være tre uger i alt, at jeg har gået i uvished og været hammer bange, hvilket ikke lyder af meget, faktisk måtte jeg lige tælle efter om det virkelig kunne passe. Det kunne det. Tre uger som et bævrende, urimeligt, sårbart menneske, er tre uger for længe. Og jeg glæder mig til at jeg senere i dag kan dele gode nyheder med jer, og skåle i eftermiddagschampagne med min mand.
For selvfølgelig er jeg rask. Det skal jeg være. (Nu tuder jeg igen).

FullSizeRender(54)

Mangbær, sur pebermyntesovs og gin.

INDLÆGGET ER SPONSORERET

eva solo 2

Vi brugte en eftermiddag for nyligt på, at lave de her fine vanddrinks som Otto kalder det, i Eva Solos MyFlavour karafler. Og i går gjorde vi det endnu engang, da vi fik gæster til Umas fødselsdag. Fordi jeg er den onde mor, der nægter at servere sodavand, er det her faktisk ret smart og lidt mere spændende end de kander med vand vi normalt stiller frem, når vi holder noget. Det her er jo stadigvæk bare vand, der så bare er festligt at kigge på, smager godt, og som også (viste det sig) var ret sjove at lave.

Otto hjalp til og fik lov til at give den gas, uden at jeg blandede mig, og selvom jeg havde regnet med, at det ville tage lidt overhånd og blive et frugtorgie på flaske, gik han faktisk til opgaven med et æstetisk snilde og ikke mindst med tanke på smag. Da jeg fortalte ham om ‘opgaven’ udbrød han med det samme, at han skulle lave en med mango og bær. Så sådan blev det. I hans version blev det mango, hindbær og jordbær. I den anden gik vi efter lidt mere syrlige noter med citron, kiwi og ananas, og en anelse mynte. Otto har navngivet den første version med mango ‘Mangbærdrik’ og den sidste ‘Sur pebermyntesovs’.

evasolo1

Foruden at kunne lave lækre vand-versioner med fjollede navne, kan man også finde karaflen frem, når der ikke er børnefødselsdag på programmet og selskabet er lidt ældre. Man kan nemlig lave drinks i den. Og det har jeg faktisk også testet.

En aften i sidste uge fyldte jeg karaflen med citroner, agurkeskiver og så gin, tonic og en anelse peber for resten. ja, peber! Jeg synes også at det lød underligt, da jeg fik det serveret første gang på en bar i Kødbyen, men prøv det lige, for det er ret optur.
Efter et par timer i køleskabet, delte jeg den med min mand på altanen, og det bliver altså ikke sidste gang. Det er en af de der ting, der kommer til at være et hit til mine pigefester – Det ser godt ud, det smager godt, og så giver det lidt flashbacks til dengang man lavede drinks i halvandenliters flasker, bare på en mere velsmagende og classy måde (helt uden martini og kiwivin).

Det slog mig også, at man kunne putte jordbær i og fylde op med cava, det vil jeg prøve til sommer når solen byder op til det.

evasolo5
…Vil du også prøve? Du kan enten købe din egen lige her, eller du kan få en af mig. Eva Solo og jeg udlodder nemlig en MyFlavour karaffel til en af jer. Smid en kommentar herunder, hvis du vil være med i lodtrækningen. Skriv gerne, hvad du vil putte i den (man må også bare gerne smide et lod, uden at tale om frugt).  Jeg finder en vinder på torsdag (d. 21 april)

VINDEREN ER FUNDET. TILLYKKE LOUISE S, DER HAR SMADRET SIN KÆRESTES KARAFFEL – EN MAIL ER SENDT TIL DIG.

Karafler, gin og indlæg er sponsoreret. Mine ord og holdninger er ikke købt.

 

 

Fredagsfølger #11

Fredagen bød på et møde i vuggestuen, eller det troede jeg. Fødselsdagsfejring af Uma i selvsamme vuggestue, min mors fødselsdag, en anelse arbejde, pasta med smør, og filtret hår.

Husk at det er på Snapchat, hver fredag, hvis man vil følge med live. Sneglcille hedder jeg. Jeg opdaterer også alle andre dage, bare en anelse mindre, end fredag.
Nå! Here goes:

Se eller gense tidligere Fredagsfølgere HER

Umas første år

Det har været en fabelagtig dag med gode mennesker, glade børn og fyldte maver. Der blev sunget, leget og fejret, og Uma tog sit første rigtige skridt og også sit andet og tredje. Gæsterne er gået, kagen er spist, Uma sover, drengene putter og opvaskemaskinen brummer fra køkkenet.
IMG_5766
Jeg kan næsten ikke forstå, at der er gået et helt år. Lige nu for et år siden havde vi netop ringet til fødegangen og fået grønt lys til at komme. Om 4 timer, klokken 23:47 var første gang vi så hende.

Jeg husker det så tydeligt, følelsen af hendes lille tykke varme krop, da hun blev lagt op på min overkrop, overvældelsen, lettelsen og glæden, de sorte øjne, der kiggede i mine, den gryntende gråd og det mørke hår.

Få timer efter tog vi hende med hjem og det første døgn var, som jeg skrev om her, så magisk og vidunderligt, trods smerter, hormoner og minus søvn.

De første uger med hende var også dejlige, men det var hårdt for mig, at jeg måtte opgive amningen så hurtigt. Jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund, for det var det helt rigtige – for os. Jeg kunne ikke være den mor jeg gerne ville være, for hverken hende eller Otto med de smerter og problemer jeg oplevede med den forbandede amning. Men jeg har ærgret mig, og føler faktisk stadigvæk et stik, når jeg hører/læser om andre, der tog kampen hele vejen og fik det til at fungere.

Hun spiste sig stor og stærk ret hurtigt, var i godt humør om dagen, sov fint om natten, men havde timer hver eneste aften i mange måneder, hvor hun var rasende. Lige indtil vi fandt vores gode ven slyngevuggen. Det skulle vise sig, at være verdens bedste opfindelse og jeg har sidenhen nærmest tvungen den ned over hovedet på nybagte forældre. Køb den, køb den, fucking køb den.

Mælk blev hurtigt kedelig for hende, så vi startede op på grød og rigtig mad så snart hendes lille mave var klar, og det betød endnu mere søvn om natten, men fortsat tæt på ingen om dagen, hun var, og er dronningen af powernaps, og kan den dag i dag stadigvæk klare en hel dag på bare en times søvn, ofte fordelt på to omgange a en halv times tid. Madglad er hun også stadigvæk. Hun spiser ligeså meget som en voksen til hvert eneste måltid, og er stadigvæk ikke synderligt interesseret i mælken, som vi snart stille og roligt fjerner fra vores aftenrutine, da jeg tror en tår vand og en sut kommer til at fungere ligeså fint.

Hun har ville fremad siden hun var ganske få måneder og brugte længe på at finde metoder, hvorpå hun kunne komme det. Først i en roterende søstjerne-agtig møvende øvelse, hvor hun lissom’ drejede rundt om sig selv. Kort tid efter i, hvad jeg vil betegne som en ormende form for armycrawl, indtil hun efter mange ugers tilløb endelig knækkede kravlekoden da hun var syv måneder. Nu bruger hun alle møbler og flader til at komme fremad til bens.

Hun siger ord som Hej, tak, far, bøh, farvel, mad og vov vov, og noget der lyder som gay, men som jeg simpelthen ikke kan tyde hvad er. Men det kunne være vand, for det er ofte, når hun er tørstig, at hendes mund bliver skæv og hun bræger det højt og bestemt ‘Gaaaay’.

På det år der er gået, og som helt kliche’-agtigt virkelig er fløjet afsted har hun komplet tryllebundet os, og jeg er nogle dage ved at eksplodere af kærlighed til hende. Jeg glæder mig uendeligt meget til at se, hvad femtiden bringer for hende, og om hendes charme, gode humør og fandenivoldskhed, der allerede nu er så tydelig, kommer til at være gennemgående i gennem hendes liv. Jeg har på fornemmelsen, at det bliver sådan, og selvom jeg derfor på en måde frygter hendes teenageår en anelse, er jeg slet ikke i tvivl om, at Uma er noget helt særligt. Ganske objektivt set, det er klart.

Uma, jeg freaking fucking elsker dig, din lille orm!

IMG_5717

 

Min fødselsberetning kan læses her