Følelserne helt uden på

I dag får jeg svar på biopsien. I eftermiddag.
Som jeg tidligere har skrevet, er jeg ret sikker på, at der slet intet er galt, og at det bare er noget knudret væv, eller en godartet cyste, men det er alligevel forfærdeligt at befinde sig i uvisheden. Derfor er jeg også fanget i en tilstand, hvor jeg enormt hurtigt bliver vred, påvirket og ked af det, og omvendt også bliver enormt nemt bliver positivt rørt. Som da pædagogerne i vuggestuen her til morgen, til sådan et opstartsmøde, roste min lille pige til skyerne med så meget kærlighed i øjnene, og jeg seriøst skulle bide mig selv i kinden, for ikke at bryde helt sammen i tårer, da Otto sagde at han synes jeg er meget smukkere end jeg selv ved, og da min veninde helt ud af det blå skrev, hvor sej hun synes jeg er. I den modsatte grøft skal der ikke meget mere til end en kritisk blogkommentar, en dårlig hårdag eller en misforståelse til at vælte mig helt af pinden.  Med andre ord, situationer som for det meste højst ville afføde et smil eller omvendt lidt ærgrelse, forvandler mig pt til et hulkende handlingslammet fjols. Noget jeg (og andre i mit liv) ser frem til at få stabiliseret en anelse.

Jeg tror, eller jeg ved, at næsten lige meget hvad svaret i dag er, så bliver det nemmere at være i mig selv igen. Og det ser jeg virkelig frem til. Det ender med at være tre uger i alt, at jeg har gået i uvished og været hammer bange, hvilket ikke lyder af meget, faktisk måtte jeg lige tælle efter om det virkelig kunne passe. Det kunne det. Tre uger som et bævrende, urimeligt, sårbart menneske, er tre uger for længe. Og jeg glæder mig til at jeg senere i dag kan dele gode nyheder med jer, og skåle i eftermiddagschampagne med min mand.
For selvfølgelig er jeg rask. Det skal jeg være. (Nu tuder jeg igen).

FullSizeRender(54)

40 replies
  1. Line
    Line says:

    Det er umenneskeligt at være i!! Føler så meget med dig. 3 uger er laaang tid i den tilstand!
    Vi gik tre døgn i uvished og ventede på svar fra patologerne der skulle møde ind om mandagen. Svar på om min søn havde Leukæmi eller ej. Det er simpelthen noget af det værste jeg har prøvet 😔
    Min søn var desværre syg, men er i dag glad, rask, frisk og færdigbehandlet 😃

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Kæreste dig

    Jeg er læge på et brystkirurgisk ambulatorie og ser dagligt på kvinder som dig. Med al sandsynlighed er du rask.
    Men forstår så godt din bekymring og at du har brug for FAKTA og ikke sandsynligheder.
    Sender gode tanker.

    Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Kærlige tanker til dig og familien! Uanset prøvesvar så jeg er sikker på du er badass nok til at komme igennem. Og hvor er det fedt og overskudsagtigt, at du har gidet opdatere din blog i den pinefulde ventetid – elsker at følge med, både i glæde og bekymringer.

    Svar
  4. Heidi Kjeldgaard
    Heidi Kjeldgaard says:

    Det er harmløst, det må det være … Ellers ville svaret have været der for længst . Det er jeg sikker på.

    Krydser alt hvad jeg kan

    Svar
  5. Sarah
    Sarah says:

    3 uger er råddent lang tid!! Uvished er det værste – og selvom du selvfølgelig er helt og aldeles rask, så er den der lillebitte frygt alligevel umulig at slippe. Jeg har været der selv. Agtigt… (Det var min søn, der havde en “knude”… 4 år gammel. Jeg troede det værste. Og nu er det mig der tuder. Igen. Det var dog bare en fedtknude. Klamt ord…?!)

    Anyways – alle positive tanker i verden herfra!! <3

    Svar
  6. Anne
    Anne says:

    Uvished er det allerværste, når det handler om potentiel sygdom. Har prøvet det. Men jeg er også ret sikker på, at når du intet har hørt endnu, så behøver du ikke bekymre dig. De rykker omgående på dårlige prøvesvar, er min erfaring. Glæder mig til lettet indlæg senere!

    Svar
  7. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Åååh altså 🙁 Pisoss. Uvished er noget af det værste i verden. Jeg krydser fingre for et godt resultat senere i dag – og synes under alle omstændigheder, det skal skylles ned med champagne! 🙂

    Svar
  8. Maja
    Maja says:

    Det bliver opdateres ekstra meget i dag både på bloggen, snappen og instaen! mine fingre er krydsede 💗

    Svar
  9. Anne
    Anne says:

    Krydser fingre og krop – uden helt at vide hvordan. Det skal nok gå, bare vished er nok til at man kan håndtere alt bedre.<3

    Svar
  10. Emma
    Emma says:

    Okay tredje kommentar i træk (var lige tre indlæg bagud), men her bliver jeg simpelthen nødt til bare lige at sende et <3 og gode tanker din vej.

    Svar
  11. Rosa
    Rosa says:

    Kære seje du. Overvej om du kan bruge en dygtig psykolog til noget i denne tid lige meget, hvad resultatet er, så kan det være rart at have et rum der bare er dit med en fagperson, der ved, hvordan man håndterer de her situationer, som er svære. Man behøver ikke være vildt syg for at kunne have gavn af lidt professionel støtte. Tværtimod kan det være en kæmpe hjælp både til dig og dine pårørende nu og i fremtiden.

    Skriv endelig til min mail, hvis jeg kan hjælpe dig med at sætte dig i kontakt med relevant hjælp (er selv krisepsykolog med et godt netværk).
    De allerbedste hilsner og krydsede fingre, Rosa

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *