Facts om Snegleparret

Sådan ni års bekendtskab gør, at man har virkelig meget historie og mange vaner sammen. Ni år med mange perioder, mange udfordringer, mange oplevelser og derfor mange minder. Jeg elsker selv, at iagttage andres relationer, samspil og gøren overfor hinanden – Hvad end det er kærestepar, ægtefolk eller venner. Mange har nærmest samme kropssprog, og så er der dem, der næsten ikke taler sammen, men uden det virker akavet, og så er der babysprog – I kender dem godt – Kærestepar, der taler til hinanden som om det var en baby eller et nuttet dyr de skulle kommunikere med.

Vi taler ikke babysprog til hinanden, men vi har med garanti en masse internt, som vi sikkert slet ikke ser, selvom andre måske gør det. Vi er som de fleste andre kærestepar bedste venner med rigtig meget historie, måske endda en historie udover det sædvanlige.

Sidstnævnte har jeg skrevet en del om, ligesom at jeg har skrevet om vores forhold sådan overordnet, men jeg tænker det kunne være meget skægt at komme med nogle hurtige facts, ala dem jeg (og alle andre bloggere) ind imellem slynger ud. Ja?!

Så altså, her er nogle facts fra vores forhold:

  • På et tidspunkt ejede vi nærmest kun fadølsglas, da vi næsten gjorde en sport ud af at smugle dem med hjem fra barer. Vi har stadigvæk et enkelt af dem tilbage.
  • Vi har ikke rigtig nogle kælenavne til hinanden, men i en periode kaldte vi, som en joke, hinanden ‘Baby pooh’ og ‘Kattegrus’ – Det med fjollede navne er holdt ved, både til hinanden og børnene. Jeg skrev et indlæg om det hos Superheltemor engang –HER
  • Første gang vi kyssede hinanden var på Roskilde festivalen. Jeg havde gjort mig til hele dagen, hvilket han ikke havde opfattet, så til sidst, efter en del gin, spurgte jeg om jeg ikke nok måtte kysse ham. Det gjorde vi så resten af natten og da solen stod op travede vi mod Roskilde station, hvor vi spiste morgenmad på perronen. Tebirkes med rejeost.
  • I det første år af vores forhold gik vi stort set i byen hver dag.
  • Vi fortæller hinanden alt. A L T
  • Vores go-to date sted er LeLe Street kitchen. Det var nemlig her vi havde vores første date inden vi blev kærester anden gang. Jeg havde læbestift på tænderne og satte ild til en stak servietter den aften, men det er en helt anden historie.
  • Da vi var fra hinanden, talte vi stadigvæk sammen næsten hver dag
  • Han læser alle mine blogindlæg og jeg ser alle hans billeder
  • Når en af os har tømmermænd kalder vi det influenza og man må derfor gerne ynkes
  • Vi spiser nogle gange kage til frokost, når børnene ikke er hjemme. I dag fik vi træstammer

 

Screen Shot 2016-04-20 at 15.35.47

15 replies
  1. Rikke says:

    Hej Snegledame!

    Dejligt indlæg.
    Jeg blev gift samme dag som dig, men er allerede igang med at være separeret og enlig mor. Så al heldet gik vidst din vej 😉

    Jeg husker du engang nævnte i en videoblog, at du er ret streng mht. børnene og at de er enormt velopdragne ved fx spisebordet. Er der nogle tips du vil dele ud af? For jeg har en dreng på knap 2, som motherfucking ikke gider det pis. And I am losing it 😂😂

    Svar
  2. Freja says:

    Elsker de her indlæg! Og alle dine andre indlæg for den sags skyld. Er virkelig glad for at du har taget bloggervejen!

    Svar
  3. Jeanette says:

    Det her er et af de bedste indlæg! Og du har ellers skrevet sygt mange gode. Jeg er virkelig glad for at du er blevet selvstændig 😀

    Svar
  4. Liweda says:

    Hej..
    tænkte på om din mand læste med på din blog i alle de år i var væk fra hinanden? Du skrev jo rigtig meget om følelser:-) Så tænkte om det må have været grænseoverskridende hvis han gjorde.
    På forhånd tak.

    Svar
  5. Emma says:

    I er skide søde.
    Min kæreste og jeg smuglede også øl glas med hjem fra byen! Jeg synes til sidst de fyldte liiige lidt meget og ikke skide kønne vel 😉
    Vi kalder også hinanden alt muligt, altså folk må tænke vi er komplet idioter hvis der var sat hemmeligt kamera op!
    Hyggeligt indlæg 🙂 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Liweda Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *