Den første hjertesorg

Og så blev det onsdag. Jeg er helt færdig om aftenen for tiden, men jeg sover også alt for lidt, så det hænger jo meget godt sammen. Mine tanker kredser om alt fra ideer, fremtid, arbejde og i de her dage det at min lille store dreng lige nu gennemgår sin første omgang hjertesorg – At hans bedste ven igennem fire år skal skifte skole. De har fulgtes siden første dag i børnehaven, havnede i samme klasse og ses udenfor skolen så ofte det er muligt. Vi er også blevet en stor del af det bånd de har, og ses jævnligt med hans forældre. Vi har holdt ferie sammen, holdt flere nytårsaftener sammen, set hinanden på kryds og tværs igennem alle de år, og det er den familie Otto er allermest tryg ved udover vores. Og på mandag bliver de splittet ad. Otto tog nyheden pænt til at starte med, men der skete noget i hans øjne, da vi fortalte ham det i weekenden. Og reaktionen kom for fuld smadder allerede aftenen efter nyheden.  Han var vred, irritabel og ked af det. Jeg holdte om ham og spurgte ind til, hvorfor han var så ked af det. Han svarede at han ikke vidste det, men at han følte alt var irriterende og at han havde lyst til at græde. En følelse som de fleste af os sikkert kender til, og har oplevet i større og mindre grad, men som for Otto er en helt ny følelse.
Da en besked i går aftes tikkede ind fra en anden nær klassekammerats mor om, at det også blev sidste dag for ham på fredag, blev det for meget for seje Otto, der i morges var rasende og syntes at alt og alle var dumme. Humøret blev bedre i løbet af dagen, men jeg kan tydeligt mærke at lunten er kort og at følelserne sidder udenpå.

Jeg forstår ham godt, og jeg ville ønske jeg kunne fortælle ham, at det bliver godt igen, og at den slags heler. Men præcis som jeg selv har måtte erfare af flere omgange, kan den slags ikke hjælpes på vej.

Screen Shot 2016-04-27 at 22.42.47

14 replies
  1. Sanne
    Sanne says:

    Åh, hvor jeg føler med dig. Min søns bedste ven flyttede også fra deres fælles børnehave, og det var en mega sej omgang. Han er jo ikke særlig stor i fht Otto, så jeg håber for jer, at det bliver gjort lettere af at I kan tale med ham. For mig har noget af det svære været det her med at holde kontakten i gang efterfølgende. Vi ses stadig med familien, men min søn har svært ved det og opfører sig ærlig talt lidt som et lille røvhul over for vennen, når vi ind i mellem ses. Det er ikke let at forstå.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det håber jeg også. Heldigvis bor vi tæt på hinanden, og han flytter til den skole Ottos lillebror skal gå på, så forhåbentlig kan vi tage ham med hjem ind imellem. Men det bliver nok aldrig helt det samme igen. Øv.

      Svar
  2. Sofie
    Sofie says:

    Stakkels Otto, jeg kan præcis huske smerten da min aller første bedste veninde nogensinde flyttede og det blev endnu værre af, at det var i ly af natten pga. hustruvold som man jo slet ikke kan forstå i den alder! I hvert fald ikke ordenligt. Det bedste du kan gøre er, at give Otto tid og plads til at reagere i hans eget tempo og huske at fortælle ham, at det han føler er helt normalt. Meget gerne mere end engang. Jeg er sikker på, du håndterer med kærlighed! Al kærlighed til Otto… Og dig, for det kan næppe være fedt at være vidne til ens søns tristhed.

    Svar
  3. Rasmus Nielsen
    Rasmus Nielsen says:

    Ej det er sgu’da også hårdt! Uanset hvor gammel man er, gør det sgu ondt at miste..!
    Så kram til ham, og jeg håber han kommer til at kunne forstå hvorfor han har det som han har det, og at det er okay..!

    Ha’ en god dag, trods alt!

    Svar
  4. Maj
    Maj says:

    Ej lille fyr 🙁 Og så må han ikke engang drikke sig pløret i rødvin og spise sig forbi kvalmegrænsen i chokoladen, mens han ser SATC…

    Av, gør ondt indimellem. Også når man er 6.

    Svar
  5. Jannie
    Jannie says:

    Åh ha, den lille fyr!
    Det knuser mit hjerte at læse hvad han går igennem.
    Vi flyttede vores 5 årig fra hans børnehave, og hans bedste ven igennem mødregruppen, dagplejen og nu børnehaven.
    Den første uge kunne jeg slet ikke kende min søn – heldigvis vidste vi hvorfor.
    Han sad skrigende og slående hele vejen igennem byen på hans fars arm. Vi måtte flere gange i den periode gå fra butikker, komsammen mm. fordi han ikke kunne være i sig selv.
    Det gik over fra den ene dag til den anden, og de ses stadig tit – bare udenfor børnehaven.
    Det skal nok – men det tager tid.
    Knus til dig og OTTO – og freelancer selvfølgelig <3

    Svar
  6. Mille
    Mille says:

    Hej cille!
    Elsker dine snaps og din fredagsfølger! Du redder ofte en grå dag med lidt humor og hverdagsbilleder MEN…. Vil du ikke godt tale lidt højere på dine snaps? Min mobil er skruer helt op og har ofte svært ved at høre dem hvis tv osv kører samtidig. Please gør det! 😉 de er for gode at undvære

    Svar
  7. Anette
    Anette says:

    Åh stakkels Otto 🙁

    Det er så hårdt, når børn skal skilles fra deres bedste venner. Giv Otto al den kærlighed, opmærksomhed og tid og rum, som han brug for. Og tal med ham om de svære følelser, og at det er OK at savne, være ked af det og græde.

    Min datter på knapt fem har allerede sagt farvel til de to bedste venner. Da hun var tre år, rejste bedstevennen til Australien. De to havde været tæt knyttet i to år og hinandens et og alt, og de havde et helt særligt forhold. Heldigvis havde min datter en god veninde i børnehaven, som blev næstbedste veninde, så hun var en naturlig erstatning. Desværre stoppede hun i efteråret i børnehaven 🙁 Hun er heldigvis kun flyttet 40 km væk, så de ses stadig en gang imellem.
    Min datter har ikke fået en ny allerbedste ven/veninde, til gengæld leger hun med stort set alle på stuen, og hun er blevet meget mere åben.

    Rigtig meget held og lykke til Otto og jer med det store skift i hans liv.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *