Fredagsfølger er tilbage

Nåhmen, min familie er fortsat ramt af den grumme influenza. De er dog i bedring og jeg har derfor beholdt mine fredagsplaner, deriblandt Fredagsfølger.

Det er på Snapchat det sker, mit brugernavn er Sneglcille. Kom med, og ellers deler jeg som altid den samlede ‘Story’ herinde i løbet af de næste par dage.

I dag har jeg allerede været ude af døren, det var for at drikke kaffe og spise morgenmad hos Auping, der er dem med sengene, nu er jeg lige hjemme og vende, inden turen går til K, eller bare midtbyen som mine venner fra fastlandet kalder det. Der skal vi til møde og måske kigge lidt i en butik eller to, jeg har som sagt kronisk tøjkrise pt.
Senere skal vi have vin.

God fredag!

IMG_4177

Fremtid, endt barsel og jern i ilden

Slut med barsel, start på hverdag.
Vi lægger hårdt ud med en omgang influenza. Ikke mig! Alle de andre. Selv min store stærke mand har lagt sig med rysteture, feber og ondt over alt. Jeg agerer supermor imens, og rister krydderboller, juicer appelsiner og siger at det er synd for dem. I går aftes lagde jeg dem alle til at sove og cyklede ud på et brunt værtshus, hvor jeg drak et par øl i selskab med Fru Buttenschøn, hvilket var et perfekt afbræk fra sløje typer og krøllede kleenex (fucking over det hele).

I dag deltog jeg i et event, noget jeg ellers har holdt mig en anelse fra mens jeg har været på barsel, men som jeg langsomt begynder at gøre mere og mere. Jeg synes det er fedt at møde både andre bloggere og mine gamle kollegaer fra Aller, der ofte også deltager i de samme arrangementer. Og så er det klart, at det er interessant, at vise omverdenen også, at barselsknolden er blevet løsnet og at jeg igen er på vej ud i den virkelige verden, dog i fortsat søvnunderskud og oftest med banan/havregrød/andres snot/smoothie på bukserne, nobodys perfect, vel.

Hvad jeg skal?
Altså. Jeg har en helvedes masse jern i ilden, både i eget bål og i andres, og jeg skal bruge den næste uges tid på, at finde ud af om det er nu, at jeg skal springe ud i fuldtids-bloggerlivet, måske bare for en periode, og i hvilket format det i så fald skal være, eller om jeg skal forsøge mig i en kombination af blogging og freelance (skrive-)opgaver eller noget helt tredje. Jeg har tre sideprojekter, som jeg brænder helt vildt for, det ene er selvfølgelig bogen, som der lige nu også sker ting og sager med, de to andre ting holder jeg lige i lommen lidt endnu, da jeg ikke engang ved, hvordan jeg ville skulle kunne forklare det her, når jeg ikke engang selv har fået færdig-defineret det.
Jeg ved tilgengæld, at jeg har blod på tanden og mod på livet som sjældent før, og at jeg glæder mig helt vildt til, hvad resten af 2016 byder på, men jeg har på fornemmelsen at det bliver både spændende, sjovt og ikke mindst hårdt.

Nåhja, og som I måske så på Instagram (@sneglcille) den anden dag var jeg jo ude og svinge hår og lemmer foran et kamera i mandags. Det var billeder til blandt andet bloggen, der ligegyldigt hvad fremtiden bringer, trænger til en makeover, så det får den i løbet af den næste måneds tid.

FullSizeRender(38)

Persongalleri

Har I set, at der oppe i toppen af siden er kommet noget nyt? Det er en lille oversigt, hvor jeg kort ridser op, hvem der er Freelancer, hvem han er far til og hvem de er og så videre.

Det gør det forhåbentlig lidt nemmere for nyankomne at finde rundt i, eller for dem, der måske ikke lige kan huske, hvordan det hele nu hænger sammen. Hvilket jeg måske godt kan forstå. Jeg bliver næsten selv helt i tvivl ind imellem.

I finder det ved at klikke jer ind via knappen Persongalleri øverst på sitet, hvis altså I sidder ved en computer. På telefonen ved jeg ikke hvor I skal gå hen, men så kan I jo trykke HER indtil jeg finder på noget smartere.

IMG_4164

 

Kjoleliv

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

For noget tid siden lossede jeg nærmest alt mit tøj ud, hvilket føltes virkelig godt, men også satte mig i en situation jeg ikke bryder mig om, sådan garderobemæssigt. Tøjkrise på tøjkrise. Jeg har mange finere ting, mange Stine Goya kjoler, en laber brudekjole, vintage pailletsager og lignende, men meget lidt hverdagsvenligt tøj, så ofte går der jeans og strik i den, hvilket også kan fungere fint. Hell, med røde negle og de rigtige støvler kan det meste gå an, men jeg savner noget andet, noget der er nemt at style, som ikke er for fint-fint, men som alligevel heller ikke er kedeligt. Kjoler med andre ord, jeg mangler flere hverdagsegnede kjoler. Så jeg har været på nettet og browse og jeg har fundet mange mange mange, der kan netop det. Otte af dem har jeg samlet i en lille kollage, og ja, det er ved at være længe siden at jeg har brugt photoshop, så tilgiv den manglende finesse, det kommer det kommer, skal lige have omstillet barselshjernen.

Edit: Nogle af kjolerne er nedsat, hurra! Jeg har markeret dem med orange herunder.

kjoler

  • Stribet kjole fra Topshop HER
    Jeg har nærmest haft allergi overfor striber rigtig længe, grundet overdosos engang i start 00’erne, men nu er jeg klar til dem igen. Denne ville både kunne bruges til hverdag og til lidt finere brug. Jeg elsker den draperede knudeeffekt lige der hvor jeg har allermest hud, så behøver man ikke gå og bekymre sig om det.
  • Kortærmet brush-kjole i hjerteprint fra Stine Goya HER
    Denne hænger allerede i mit skab og den er fantastisk. Det er den kortærmede version af den sorte Fantastique kjole jeg altid himler op om herinde, den jeg boede i da jeg var gravid. Denne fungerer også til dem der er gravide, men i den grad også til os der ikke er. Den smyger sig om kroppen på en lækker måde, og draperingerne henover brystet gør den lidt ekstra lækker.
  • Grå T-shirt kjole, HER
    Jeg elsker oversized T-shirt kjoler,  især dem hvor det bare ligner at man har lånt en stor mands T-shirt, og at den tilfældigvis bare sidder pissegodt. Sådan tror jeg det er med denne.
  • Blå skjortekjole HER
    Skjortekjoler er tilpas casual og business på samme tid, den kan styles op og ned så nemt som ingenting og så bliver jeg gladere og gladere for blå, så denne bliver jeg nok nødt til at få hjem. Forestiller mig at bruge den over sorte jeans med spidse støvler og læderjakke. Og med bare ben og sandaler til sommer (åååh sommer!)
  • Kimonokjole HER
    Kimonokjoler kan lidt det samme som skjortekjoler. De kan være helt nede på jorden, næsten lidt badekåbeagtige med bare ben og sandaler, men kan også classes totalt op med stilletter, eller bæres løst som en jakke over jeans og en top.
  • Sweatshirtkjole HER
    Præcis som med T-shirt kjolen er der noget boyfriend-lækkert over den her type kjoler. Jeg er ret glad for den sporty detalje på ærmerne og tænker den både ville være sej til jeans og sneaks, men også til høje støvler og med fuld knald på makeuppen.
  • Langærmet kjole fra Envii HER
    Denne kjole er faktisk på vej hjem til mig as we speak og jeg glæder mig til at hoppe i den. Elsker snittet, der passer virkelig godt til min sådan lidt lange kropstype og så kan jeg godt lide at den er enkel, men alligevel har lidt print. OG så hedder den altså UMA, hvilket naturligvis bare gør den endnu finere. Så nem er jeg.
  • Hjertekjole HER
    Igen, det her print altså! Så pænt. Det er naturligvis Goya. Denne vil nok egne sig bedst til bare ben, måske med støvler for at nedtone det romantiske lidt.

Så there you have it, otte kjoler jeg mega gerne så hang i mit skab. Der kommer i øvrigt til at være lidt flere af denne her slags indlæg, dels fordi jeg elsker at lave dem, og dels for at teste det her lidt mere kommercielle blogging ud.
For en god ordens skyld siger jeg lige endnu engang at alle links er affiliatelinks, der på menneskesprog betyder at jeg får en lillebitte procentdel af beløbet, hvis du køber en af de varer jeg linker til.

 

Hvordan kunne du tage ham tilbage?

IMG_4735

Det er uden tvivl nok noget af det første, de fleste tænker, når de hører at jeg har fundet sammen med min eks. Ham der gik fra mig da jeg var gravid med vores første barn. Nogle siger det højt, og det er helt okay. Jeg forstår faktisk godt, hvorfor det er en umiddelbar reaktion på noget så ekstremt, hvilket det må siges at være sådan at lukke et menneske som har ødelagt én ind på ny. Og helt ærligt ikk, selvom jeg ikke er stolt over at indrømme det, så var det med i mine overvejelser dengang for nu nogle år siden, det med at vi resten af vores liv skulle møde undren fra folk. Jeg var endda næsten bange for, hvad min familie og mine veninder og venner ville sige, og det var med det helt store forsvar klar i baglommen, at jeg fortalte folk i mit liv det. Helt uden grund viste det sig. For heldigvis har de mennesker jo været med gennem hele forløbet og kunne se, at der var tale om en situation, hvor tid og omstændigheder gjorde hele forskellen, og så omgiver jeg mig heldigvis med mennesker, der vil mig det bedste, og helst bare ser at jeg er glad.

Det er på sin vis sårende når folk ytrer sig om noget de ikke ved særlig meget om, som når komplet fremmede siger, at de i hvert fald aldrig ville gå tilbage til en person, der havde såret dem på den måde, og hvad hvis det sker igen? Dog er jeg nu så sikker i min beslutning og i mit forhold, at det ikke rammer mig i samme grad. For de er jo fremmede, og kender kun til en promille af min virkelighed og vores forløb. Og hvad de tror de ville gøre i mit sted, kan jeg jo ikke bruge til så meget, de er  jo ikke mig. Og så længe at jeg selv ikke længere tvivler på mit eget valg, så er det jo dybest set det vigtigste.

Med det er, det forstår de fleste også, ikke en hovedløs beslutning man sådan tager overnight. Slet ikke når der er børn involveret.
Og så er er det samtidigt en af de der ting, der på en eller anden måde har givet sig selv. Da beslutningen altså var taget og vi, især jeg, kunne give os helt hen til hinanden.

Når det så er sagt, så er det da helt vildt svært, at tilgive, og at lukke sådan et åbent hjertesår sammen på en pæn måde, og jeg mener absolut ikke at man skal gøre det, hvis man ikke kan. Vores situation var så ekstrem – Det skete da jeg var gravid. Det skete på en grim måde. Og det blev aldrig rigtigt repareret, bare sådan lappet lidt hurtigt og sjusket dengang. Så at skulle åbne op for det og grave det hele ud igen med pus og betændelse, har været mega svært – for os begge to, men også totalt nødvendigt og totalt sundt.
Dermed ikke sagt at man behøver gøre alt det, ikke hvis man beslutter at komme videre og lade det blive i fortiden, for jeg tror absolut på at nogle ting virkelig er utilgivelige. Men hvad så når man bliver forelskede? Sådan helt ned i maven-ondt i kæberne-snurren i tæerene-forelsket. For det var det, der skete for os. Og pludselig var alting ændret, bortset fra at det var de jo ikke, vel? Sket var sket. Så vi blev nødt til at grave i det, det førnævnte klamme sår, og det var ikke kønt. Det er nu blevet til et ar, sådan et der altid vil følge os, men det er ok. Ar fortæller en historie og kan faktisk ende med at blive et helt charmerende karaktertræk.

At vi har været fra hinanden har været en god ting. Det er det blevet. Det har også været forfærdeligt. Ikke kun i den forstand, at vi har savnet hinanden. Jeg mener faktisk mere på den måde, at jeg har været så rasende og så ødelagt i så mange år.
Det gode kommer i, at vi ved, hvad vi i hvert fald ikke skal gøre og ikke mindst i, at vi ikke tager hinanden for givet, hvilket jeg faktisk kan se nu, at jeg gjorde dengang. Alting kan ændre sig fra den ene dag til den anden, men lige nu er vi der, hvor intet andet giver mening. Også selvom at det måske for andre ikke gør.

Så for at svare på spørgsmålet i overskriften: Jeg kunne ikke andet.

Aner du ikke, hvad det er jeg taler om. Måske er du ny på bloggen (i så fald: HEJ!) – Kan du læse lidt om vores historie lige HER.

 

I øvrigt #41

  • Får jeg det så ubehagelig af alle de faceswaps, der florerer på de sociale medier. Scary shit.
  • Købte jeg ikke nok M&Ms med hjem fra USA. De er væk. Jeg har spist dem.
  • Græd jeg da Leo vandt en Oscar.
  • Har jeg så meget optur over at jeg har fundet frossen spinat, der ikke er frosset i portioner, men ligger i løse blade – så den ikke voldtager min blender, når jeg putter spinat i min smoothie.
  • Er jeg stadigvæk flere sæsoner bagud i House Of Cards – Ikke fordi jeg ikke synes den er god. Falder bare så meget i søvn
  • Har vi nærmest ramt en fælles vinterdepression herhjemme, toppet med feber og hulestemning. Sol klædte os og vores humør væsentligt bedre end gråvejr, sne (!) og influenza.
  • Gik jeg til møde i sidste uge med en kæmpe tandpastaplet på jakken.
  • Glemte jeg alt om førnævnte plet og tog samme jakke på til event dagen efter
  • Irriterer afsnittene af Friends, hvor Joey og Rachel er sammen, mig helt vildt. Det skulle aldrig have været med, efter min mening.
  • Går jeg lidt for meget op i Friends
  • Har min mand set et eller andet sundhedsprogram, og har fyldt skabene med Matcha, spirulina, krill olie og gojibær – Elsker at han altid går all in på alting, men jeg spiser altså peanutbutter-cups i smug.
  • Tager mine forældre tre uger til Thailand og jeg er så misundelig, at jeg nærmest er lidt børnesur over det.
  • Tænkte jeg på fondue den anden dag. Er der folk, der gør sig i den slags stadigvæk?
  • Ser min mand serien Vikings ved siden af mig lige nu, og er det bare mig eller lyder den der ‘Skandinaviske’ accent, de taler i den mere som at de forsøger at tale med en fjolle-indisk accent?
  • Skal jeg have taget nye billeder til bloggen i morgen, og jeg er faktisk næsten helt nervøs.

Screen Shot 2016-03-06 at 21.20.11

Damer

Jeg er bange for damer. Jamen, det er jeg altså. Særligt mange damer samlet. Gys!

Mange af os er så stride mod os selv, og det gør os af og til stride mod andre.
Vi konkurrerer, bagtaler og misunder hinanden i et væk, og som jeg tidligere har været inde på (det ville være tjekket med et link her, men jeg kan simpelthen ikke finde det indlæg jeg tænker på), ville jeg sådan ønske at vi kunne være endnu bedre til at hjælpes ad, have hinandens rygge og gå all in på solidaritet. For når vi gør det, er der eddermame noget ved det.

Egentlig er jeg blevet god til at styre uden om det værste fnidder, holde mig på afstand fra drama og konflikter. Jeg holder mig faktisk helst helt ude af grupper af kvinder. Møder dem helst solo eller måske i par, og når jeg er steder, hvor der er mange kvinder, holder jeg mig oftest lidt for mig selv, hvilket udadtil kan virke enten arrogant eller usikkert, og det har da også givet mig et par misforståede hak i tuden og et ry i enkelte kredse, for at være en, der synes hun er bedre end andre. Det er i øvrigt noget pjat. Men det tager jeg med mig, for jeg har jo selv aktivt valgt, at holde mig bevidst udenfor og så i stedet møde folk når de ikke er i deres gruppe, og forhåbentlig vil de der ændre mening om mig, og hvis ikke, har jeg næsten lært et udtryk, der hedder Pyt! Skal bare lige øve det lidt længere.

Gennem årene har jeg selvfølgelig lukket nogle damer helt tæt ind, dem kan jeg godt finde på at samle ind imellem i større grupper, og det går da også for det meste smaddergodt. Der bliver højest råbt lidt sjofelheder hen over bordet, der er sjældent decideret kurer på tråden. Men det er da sket, hvilket bare understreger min teori om at damer er farlige.
Dermed ikke sagt at jeg ikke kan lide damer. Jeg elsker dem! Især mine egne damer. Dem jeg har samlet sammen igennem de sidste mange år, som jeg ved vil stå på hovedet for mig, og jeg for dem, skulle det blive nødvendigt.

Lige præcis det der med at stå på hovedet, er især noget af de jeg virkelig godt kan lide ved damer, at de fleste af os er besiddere af netop den der søstersolidaritet og omsorg overfor hinanden, og ofte er vi mindst lige så gode til at rose og bakke hinanden op som vi er til det modsatte. Jeg ville bare virkelig ønske, at vi dyrkede det lidt mere, også over for dem, der virker til at have det lidt federe end os selv. Sandheden er nok i de fleste tilfælde, at vi i det store billede nok skal få et lige stort stykke af lagkagen, og hvis nogen får lidt mere flødeskum, så går det nok også.

Screen Shot 2016-03-05 at 22.37.12

Afbrudt fredagsfølger

Desværre blev denne uges Fredagsfølger afbrudt, da Otto i går eftermiddags fik meget høj feber, der bare steg og steg henad aftenen, og jeg måtte derfor aflyse alle fredagens planer, og i stedet snakke med akuttelefonen og agere menneskelig pude for et på et tidspunkt næsten 42 grader varmt barn. Sjældent har jeg været så bekymret for min dreng, der var slatten, men som alligevel tog det hele i stiv arm. Seje unge.

Vi prøver en ny omgang Fredagsfølger igen næste fredag og satser på at undgå vagtlæger og den slags kedelige ting.

Otto er i bedring, han har fået sig en grim influenza, der gør rigtig ondt i hans krop og tærer på appetit og energi, men vi har fået styr på den høje feber, der i dag kun lige har været oppe og besøge de 40 grader et par gange, men ellers holder sig pænt under.
Jeg satser på at han er på benene igen inden for et par dage. Og så gad jeg faktisk godt bare, at vi snart slap for febersyge børn. Uma behøver for eksempel ikke at blive syg igen. Tak.

Screen Shot 2016-03-05 at 15.44.18

Lidt status: Vuggestue, skriveri og en flabet computer

Jeg har været meget spændt på, hvordan Uma ville klare at komme tilbage i vuggestue efter næsten tre ugers pause. Særligt da hun som sagt har været meget plaget af jetlag og derfor ikke har sovet lige så godt som hun plejer. Faktisk har hun været vågen mellem to og fem timer hver nat, lige bortset fra i nat, hvor hun sov fra 19:30 til 7, uden så meget som et pip. SÅ nu siger vi at jetlag er slut.

I mandags startede hun i vuggestue igen. Vi nåede jo kun lige knap to ugers indkøring, inden vi rejste, den gik godt, men jeg var alligevel nervøs for om hun ville reagere negativt på at komme tilbage. Indtil videre er der intet at mærke på hende. Hun er glad, Har intet imod at vi går, og er stadigvæk glad når vi henter hende. Jeg er lettet.

Pædagogerne er glade for hende, hun er glad for dem. Alt er godt.

Vi er sgu til gengæld lidt matte herhjemme stadigvæk. Jeg sidder vågen om nætterne og skriver. Hverdagen puster mig i nakken og en masse planer og skriverier skal klappe. Det er muligvis taget ud på et lidt overdrevet niveau lige nu og eftersom at min computer ovenikøbet valgte at forråde mig, og med forråde mener jeg pisse mig i nakken, da den gik i sort, eller hvidt var det faktisk, i mandags og da den startede op igen var alt hvad jeg havde skrevet fra klokken 22 til 06 natten til mandag, hvor jeg slet ikke sov – Slettet. Væk for altid.
Om jeg græd? Nej, jeg hylede.

Der var ikke andet at gøre end at starte forfra. Så det gjorde jeg.
Jeg er med andre ord lidt træt og jeg har besluttet mig for at sove i nat. Har også lovet min mand det.

Så nu siger jeg godnat og lukker ned. Ingen computer, ingen telefon. Først i morgen.

Screen Shot 2016-03-02 at 22.55.42