Mandagsshopping

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

Jeg vil så fandens gerne shoppe, så det kommer jeg til. Meget mere end jeg burde, men lad nu det være. Som jeg før har været inde på nulstillede jeg nærmest mit klædeskab for ikke så længe siden, hvilket har gjort plads til nyt. Lige for tiden drømmer jeg især om forårslækre sager, samt lækkert hverdagstøj. Sådan noget man kan tage på til møder og den slags og føle sig skide lækker og cool og sej. Hvis jeg skulle tvinges ud i at købe syv ting lige nu og her, ville det blive følgende ting:

Screen Shot 2016-03-21 at 21.33.37

Sort kjole, Jeg er fuldstændig syg med ideen om denne her sorte bindekjole fra By Malene Birger. Forestiller mig at den vil se vanvittigt eksklusiv ud på den tilbagelænede måde med bare ben og høje sko. Find den her
Stribet kjole, Elsker både snit, print og farvekombination på den stribede sag fra Baum Und Pferdgarten. Synes den er så fin og jeg er pjattet med den slags kjoler, der fungerer til det hele. Vil bruge den med sorte strømpebukser og flade støvler, bare ben og sandaler, og selvfølgelig med hæle til fest. Find den her. – Neglelak, Mine negle skal så meget males i denne her nuance, når jeg får taget mig sammen. Elsker at den er en blanding af lyserød og nude uden at blive for nuttet og bubblegum. Find den her.
Hvid top, Denne type bluser har virkelig vundet mig over. Jeg synes de er pisse sofistikerede og et virkelig fint alternativ til en klassisk skjorte. Find den her.
Sort taske, Jeg mangler egentlig mest en mellemstørrelse taske og slet ikke en på denne størrele, for dem har jeg mange af, men lige denne her tror jeg faktisk at jeg mangler. Den er pæn! Find den her.
Sort støvlet, Billi Bi er gode til mine fødder og jeg tror at støvletten (lorteord, men det er vist hvad det er, en støvlet) med den ikke for høje, chunky hæl vil være genial som en heldagssko. Nååhja, og jeg elsker peeptoe og ruskind, så der er ikke så meget at tabe. Find dem her.
Stribet top, Jamen den skal jeg have. Striber, peplum, ærmeløs, jeg elsker den allerede. Find den her.

 

Ting jeg har gjort

  • Jagtet en junkie igennem Vesterbros gader, i høje hæle. Han havde hapset min telefon. Jeg fangede ham ikke.
  • Brugt en hel aften på at bilde en mand ind, at jeg var arving af svenske Pågen (dem med brød og gifler)
  • Spist en pose af de der fugtperler, der følger med sko

jon-stewart-popcorn

  • Taget en graviditetstest i en lufthavn
  • Gået med bar mave i hele år 2000
  • Selv klippet mit lange hår i en lang (og skæv) page, efter at have set en musikvideo med Britney Spears

tumblr_luwqroUv4l1r3ty02o1_500

  • Været iført spidse høje sølvsko og meget kort velourjakke til jobsamtale i et internetfirma. Fik ikke jobbet (selvfølgelig).
  • Spist slik i stedet for aftensmad. Mange gange.
  • Pjækket fra samtlige tandlægebesøg de sidste 15 år
  • Røget crack i troen om at det var pot. På en strand. i Barcelona. For ti år siden. Don’t do drugs, ever! Seriøst

giphy

  • Drukket børnepanodil med voldsomme tømmermænd
  • Arbejdet i et Call center
  • Været så nervøs på første vagt i Call center, at jeg stadigvæk i dag husker, hvordan min hals snørede sig sammen og min stemme knækkede foran to supervisorer, da jeg tog mit første opkald. Ikke engang mit eget navn kunne jeg udtale.
  • Været alvorligt forelsket i Leonardo Dicaprio. Kunne hverken sove eller spise i dagevis efter at have set Romeo & Julie. ‘Men mor, jeg elsker ham!’. Og igen efter Titanic nogle år senere.

tumblr_nl9tpwCjDb1shlqmmo1_500

 

#Træningssnegl #fitsnegl #snegletræning #sportysnegl

I morgen klokken 10 starter jeg et ti-ugers træningsforløb med Sif.

*Gulp*

Jeg er pisse nervøs, ok?!

Altså … Jeg har hyggetrænet i mit eget tempo igennem de sidste 9 måneder – ish, og jeg indrømmer gerne, at jeg i løbet af de sidste to måneder faktisk ikke lige har fået trænet så meget, overhovedet. Men jeg har til gengæld spist chokolade, hver dag.

Udover at være nervøs, er jeg selvfølgelig også spændt, ret motiveret, og jeg glæder mig til for alvor at få en, der ved hvad hun taler om, til at hjælpe mig med at få den krop jeg gerne vil have. For selvom jeg i det store hele er ret tilfreds, jeg har trods alt født to børn og har faktisk tabt alle mine graviditetskilo, er der, som jeg tidligere har været inde på, stadigvæk områder på min krop som jeg er ked af, og det er sgu lidt en lunken spild-af-tid følelse at have, så slut med det! Nu skal der ske noget for alvor, og det gør der- de næste ti uger kommer jeg altså derfor til at skrive sådan sporadisk om mine lår, om Sif og om squats gætter jeg på. Og hvis I har lyst og hvis jeg tør, viser jeg måske billeder. Det bliver skide skægt.

FullSizeRender(43)

Opvågning

Jeg er tilbage fra de døde. Men det er faktisk slet ikke det overskriften dækker over.

Jeg har været i et underligt humør den sidste tid. Der har hængt en sky af rastløshed, angst for fremtiden og ubeslutsomhed henover mig, krydret med irritation. Alle jeg har mødt på min vej, A L L E, har spurgt til fremtiden, hvad så nu, hvad skal der ske, hvad vil du gøre.

Hvilket giver mening, selvfølgelig. Særligt efter dette indlæg, der sådan set stadigvæk  gør sig gældende.

Men det har givet meget lidt plads til, at jeg selv har kunne mærke ordentligt efter. Det lyder sikkert underligt, for i virkeligheden bør det jo netop give rig mulighed for virkelig at tale mulighederne i dybden, mærke efter og for alvor vende og dreje diverse scenarier. Men det viser sig, at det ikke er tilfældet. Altså det er da klart, at det har givet stof til eftertanke og at jeg nu er lidt nærmere mine mål. Det viser sig så også bare at jeg er lidt en enspænder, hvad det angår. Jeg trives bedst med at trække mig lidt tilbage, observere, mærke selv og vende det med få, men mest mig selv, og det har bare ikke været muligt i det omfang jeg godt gad, igennem den sidste periode.  Om jeg bliver lettere farvet eller påvirket af andre folks meninger og helt sikkert gode råd ved jeg ikke om man kan sige, men jeg bliver hurtigt irriteret på dem, både rådene, spørgsmålene og menneskerne bag, hvilket er hverken retfærdigt, giver mening, eller er konstruktivt, hverken for dem eller jeg.

I slutningen af min influenza-tåge, da jeg begyndte at kunne se lyset for enden (ja ja, tre dage er en evighed når man har det som jeg har haft det), men endnu var som sømmet til min sofa, havde jeg netop muligheden for endeligt at kunne tænke selv, uforstyrret, uden andre distraktioner end en stoppet næse og en gyngende stue og så skal jeg ellers love for at der blev løsnet lidt op for tankerne. Jeg var både omkring, hvor jeg mon ville befinde mig i livet uden bloggen, om jeg overhovedet vil blogge længere, om jeg kan, om jeg skal stoppe mens legen er god og sige tak, om jeg skal vende tilbage til modebranchen, til skolebænken (haha), om jeg bare skal droppe den skide bog og nulstille alt. Der blev med andre ord spekuleret, overvejet og tænkt helt ud i alverdens ekstreme hjørner og kroge.
Utroligt nok endte det faktisk med, at de løse brikker stille og roligt fandt deres pladser og jeg fandt et par nosser frem til blandt andet at skide højt og flot på både afslag, andres meninger og endda også egen usikkerhed og i stedet gå efter min mavefornemmelse, mine drømme og mine ønsker. Det gik op for mig, at alt det der har gjort mig tvær, indadvendt og irritabel i den sidste tid har bundet udelukkende i min egen usikkerhed og egen fornemmelse eller frygt for hvad andre mener, synes, eller tænker. Usundt og komplet idiotisk, men i øvrigt også mega typisk mig, hvilket man heller ikke skal kimse af. Jeg bilder mig sågar ind, at en del af lige netop min charme er de skår, der hedder usikkerhed, dem som jeg grundet oplevelser i mine unge år nok aldrig bliver helt fri af.

Faktum er bare; Man kan aldrig gøre alle glade, men man kan gøre sig selv glad, eller i hvert fald forsøge at gøre det, og det er jo vel egentlig det aller vigtigste. Så med det for øje har jeg besluttet mig for, at jeg skipper dagpengesystemet og snupper den mulighed, der hænger lige foran næsen på mig – Jeg hopper ud i fuldtids-bloggerlivet i stedet for, måske for en periode, måske for good, i hvert fald for nu. Det betyder mere tid til bloggen, til bogen, til min familie, til små spirende sideprojekter og ikke mindst til jer. Men det betyder også, at der på et tidspunkt kommer bannere på siden, flere affiliate links og flere sponsorerede indlæg. Jeg vil fortsat stile efter at navigere i det på en måde, så det er interessant og relevant, selvfølgelig. Men alt det skal jeg nok komme ind på på et senere tidspunkt, for egentlig er det slet ikke det, der var formålet med det her indlæg. Næh. Det var bare en strøm af tanker og ord, som gerne ville ud, om hvordan min krøllede hjerne har teet sig den sidste tid.

Tak fordi I gider læse med. Og tak for denne mulighed.

Screen Shot 2016-03-19 at 20.49.37

Indhentet, fanget og slået hjem

Ok, som man måske kunne gætte sig til efter mine seneste indlæg og den efterfølgende stilhed, blev jeg overmandet af sygdommen. Influenzaen sejrede for fuld smadder med 40 grader, rysteture og stive led. Jeg sov det meste af i går væk, snuppede 13 timer i nat, og har i dag været vågen, men dog ligget vandret, for rummet snurrer, når jeg står op. og det er faktisk ikke så rart. Men det er dog noget af et fremskridt, at jeg kan holde mig vågen og at jeg kan holde ud at kigge på min computer, selvom det er med det ene øje lukket.

I mine feberdrømme blev jeg lukket inde i et meget varmt hus af en svedig gammel dame, der ville spise mig og min veninde, jeg var på hospitalet, hvor en gruppe buschauffører ville give mig et æblejuice-drop og så tog jeg til Los Angeles uden bukser. Det kan man jo så vælge at analysere, men jeg tror nu bare jeg havde det varmt og var tørstig.
Jeg håber at jeg er på benene igen inden for en overskuelig fremtid, både for min egen og for bloggens skyld, men i den grad også for min families skyld. Tror på en eller anden måde, at de er ved at være trætte af snotzombien i sofaen. To dage er pludselig meget lang tid…

Og nu har jeg vist også skrevet rigeligt om influenza, så slut med det.

Pelle kan man heldigvis altid regne med

Pelle kan man heldigvis altid regne med

 

 

 

 

Opgivet flet og mere sygdomssnak

Ok, det der fletteri er så meget droppet igen. Det så ud af helvedes til. Både fordi, at jeg simpelthen ikke kunne få det rigtigt, men også fordi at jeg stadigvæk døjer med de der åndsvage ‘ammetotter’. I ved det der underlige korte fimrede pandehårsshow i mine tindinger, der enten er knækket hår, eller nyt hår efter alt det jeg tabte efter min graviditet. Med franske fletninger, ligner den slags endnu mere lort. Så, nok om det. Det bliver i et andet liv.

Og hvad så med sygdommen?
Altså. Jeg er stadigvæk i en begyndende fase, tror jeg, hvor jeg egentlig godt kan holde ud at foretage mig ting. Dog i et mindre omfang end normalt, og med feber, sidstnævnte en lille detalje, som jeg vælger at ignorere. I dag har jeg afleveret Uma og holdt møde i byen, men nu ligger jeg igen pakket ind i alle former for uld, på sofaen, med katten ved min side og alverdens helse remedier. Den får ikke for lidt med amerikamske vitaminer, spirulina, matcha, rød solhat, bio strath, hele balladen. Så i morgen er jeg sygdomsfri, har jeg besluttet. Det bliver godt.

Jeg har i øvrigt savnet at lave de her hverdagsindlæg, eller in-the-moment indlæg. De er røget lidt undervejs i takt med at Instagram og snapchat er kommet til, men jeg synes det er hyggeligt, så det skal jeg huske at gøre noget mere, ikke kun når jeg ligger i en uld-puppe og sjusser japanske alger.

FullSizeRender(42)

 

 

Sofaflet og snue

For fanden, her gik jeg og var høj i hatten. Smed om mig med sætninger ala ‘Jeg fik dodget sygdommen’ og ‘1-0 til mig, Influenza’.
Aaaaand here comes kuldeturene, den begyndende snothovedpine, de ømme led, nonstop nysen og øjne, der svier.
Så kan jeg vel lære det, at holde kæft med mit raskheds-blær.
Der er ikke tid til sygdom, så jeg er gået all in på at kvæle den blomstrende influ.
Jeg sov en time mens min rare mand puttede børn, og jeg har nu indtaget sofaen med tæppe, matcha, et halstørklæde, selv Lenny Kravitz ville synes var i overkanten, de der urtedråber, der smager lidt af vand, der har stået for længe, panoer og min computer, nåhja og en hårbørste og et spejl, for jeg vil gerne lære at flette mit hår. Jep, det er mega tøset, men jeg har længe ville lære det og efter at jeg så et billede af en eller anden virkelig pæn russisk modeldame med franske fletninger, har jeg drømt om at prøve. Tænkte at det kunne jeg da sagtens. Men det skulle vise sig, at det kunne jeg ikke. Overhovedet. Så nu udnytter jeg, at min krop ikke helt fungerer og prøver mig frem, med Youtube som hjælp.

Ikke helt den mandag aften jeg havde forudset, men fletninger og romtoddy, kan også noget. Ja, screw matcha, jeg er i mellemtiden hoppet i en romtoddy. Det bliver pisse godt.

 

Fredagsfølger #7

Screen Shot 2016-03-14 at 10.19.34

Fredagsfølger er jo som sagt tilbage efter en lille uplanlagt pause.
Der skete lidt forskelligt i fredags som kom med på Snapchat, fra solrig cykeltur og forlagsmøde til stjålet cykellygte og drinks i Kødbyen.

Se eller gense min fredag herunder:

I øvrigt #42

  • Spiste vi frokost så sent i dag, at børnene er kommet i seng uden aftensmad. Noget vi først er kommet i tanke om nu. Hov.
  • Har jeg hele dagen været fast besluttet på, at jeg skulle op og træne når børnene sov. Men nu kan jeg kun tænke på glasur.
  • Sov jeg til klokken 11 i dag, hvilket vist ikke er sket før, i hvert fald ikke i dette årti.
  • Er min familie langt om længe feberfri og alle klar til vuggestue, skole og arbejde i morgen.
  • Havde jeg i går været nogens kone i præcis et halvt år.
  • Har jeg brugt de sidste mange aftener på at overtænke diverse scenarier for min professionelle fremtid, da jeg jo nu altså ikke længere er på barsel, men derimod står på en skillevej med meget mere end to retninger at vælge imellem. Privilligeret, men også fucking skræmmende altså.
  • Er det egentlig utroligt at ham jeg er gift med ikke har fundet sit nem-id frem og søgt om skilsmisse, eftersom at jeg selvfølgelig hiver ham og hans indtil i dag influenzatæskede legeme igennem mine mange mange (!) overvejelser.
  • Spiste jeg mad og drak drinks på BOB på Halmtorvet i fredags, hvilket I kommer til at se på min Fredagsfølger, når den kommer op i morgen. Kæmpe anbefaling herfra, og det er altså ikke kun fordi at min lillebror står bag gryderne. Det er virkelig et dejligt sted.
  • Kan jeg holde ud at høre to, måske tre Jack Johnson numre i træk uden at blive tosset, alt derefter lyder som skabet pjevseri.
  • Har vi haft vores Nihola-kassecykel siden dagen før Uma blev født og jeg har endnu ikke turde køre på den. Nu er den så gået i stykker, hvilket passer mig alletiders, da jeg snart ikke kan finde på flere undskyldninger for at ikke hoppe på den.
  • Går det mere og mere op for os, at vores lejlighed, som vi jo gjorde voksenlækker med åbne rum, murstensvægge og ingen døre, overhovedet ikke egner sig til at have en kravlende, næsten gående baby i. Hvad jeg ikke ville give for at kunne lukke en dør engang imellem og derved afgrænse hendes færden bare en lille smule.
  • Skal vi snart i Ikea.

Screen Shot 2016-03-13 at 21.54.02

Rejsefeber og drømme

Tit når man har været på en længere rejse er man, eller jeg, totalt klar på at komme hjem når tiden er gået. Sådan havde jeg det ikke da vi skulle hjem fra Los Angeles. Tværtimod. Jeg sugede desperat alt til mig den sidste dag og var oprigtigt ked af det, da vi skulle hjem, vred nærmest.

Mens vi var afsted snakkede vi meget om muligheden for at bo i et andet land i en periode. Noget som jeg har gjort en del før jeg fik børn, og som jeg altid har tænkt var noget jeg ville blive ved med, også hvis der kom børn på banen. Klip til at jeg har to plus en bonus, og jeg kan godt nu se, at særligt på grund af logistikken ved sidstnævnte, er det ikke bare sådan lige til. Men det er dog ikke noget, der ikke kan løses.

Vi drømmer ofte om fremtiden, det er ikke altid realistisk og det er også ok, for det er tit også bare interessant at have den slags ‘Hvad nu hvis…’ samtaler.

Jeg tror ikke det er utænkeligt at vi på et tidspunkt hiver teltpælene op for en periode og rykker udenlands, men for nu holder vi os til at drømme og til at rejse betydeligt mere end vi har gjort hidtil. Det sidste har vi lovet hinanden. For selvom jetlag var voldsomt og klart ikke noget jeg kan overskue igen lige foreløbigt, så er jeg meget snart totalt klar til at snuppe endnu en tur. Men næste gang bliver det nok indenfor samme tidszone.

FullSizeRender(39)