Kjoleliv

INDLÆGGET INDEHOLDER AFFILIATE LINKS

For noget tid siden lossede jeg nærmest alt mit tøj ud, hvilket føltes virkelig godt, men også satte mig i en situation jeg ikke bryder mig om, sådan garderobemæssigt. Tøjkrise på tøjkrise. Jeg har mange finere ting, mange Stine Goya kjoler, en laber brudekjole, vintage pailletsager og lignende, men meget lidt hverdagsvenligt tøj, så ofte går der jeans og strik i den, hvilket også kan fungere fint. Hell, med røde negle og de rigtige støvler kan det meste gå an, men jeg savner noget andet, noget der er nemt at style, som ikke er for fint-fint, men som alligevel heller ikke er kedeligt. Kjoler med andre ord, jeg mangler flere hverdagsegnede kjoler. Så jeg har været på nettet og browse og jeg har fundet mange mange mange, der kan netop det. Otte af dem har jeg samlet i en lille kollage, og ja, det er ved at være længe siden at jeg har brugt photoshop, så tilgiv den manglende finesse, det kommer det kommer, skal lige have omstillet barselshjernen.

Edit: Nogle af kjolerne er nedsat, hurra! Jeg har markeret dem med orange herunder.

kjoler

  • Stribet kjole fra Topshop HER
    Jeg har nærmest haft allergi overfor striber rigtig længe, grundet overdosos engang i start 00’erne, men nu er jeg klar til dem igen. Denne ville både kunne bruges til hverdag og til lidt finere brug. Jeg elsker den draperede knudeeffekt lige der hvor jeg har allermest hud, så behøver man ikke gå og bekymre sig om det.
  • Kortærmet brush-kjole i hjerteprint fra Stine Goya HER
    Denne hænger allerede i mit skab og den er fantastisk. Det er den kortærmede version af den sorte Fantastique kjole jeg altid himler op om herinde, den jeg boede i da jeg var gravid. Denne fungerer også til dem der er gravide, men i den grad også til os der ikke er. Den smyger sig om kroppen på en lækker måde, og draperingerne henover brystet gør den lidt ekstra lækker.
  • Grå T-shirt kjole, HER
    Jeg elsker oversized T-shirt kjoler,  især dem hvor det bare ligner at man har lånt en stor mands T-shirt, og at den tilfældigvis bare sidder pissegodt. Sådan tror jeg det er med denne.
  • Blå skjortekjole HER
    Skjortekjoler er tilpas casual og business på samme tid, den kan styles op og ned så nemt som ingenting og så bliver jeg gladere og gladere for blå, så denne bliver jeg nok nødt til at få hjem. Forestiller mig at bruge den over sorte jeans med spidse støvler og læderjakke. Og med bare ben og sandaler til sommer (åååh sommer!)
  • Kimonokjole HER
    Kimonokjoler kan lidt det samme som skjortekjoler. De kan være helt nede på jorden, næsten lidt badekåbeagtige med bare ben og sandaler, men kan også classes totalt op med stilletter, eller bæres løst som en jakke over jeans og en top.
  • Sweatshirtkjole HER
    Præcis som med T-shirt kjolen er der noget boyfriend-lækkert over den her type kjoler. Jeg er ret glad for den sporty detalje på ærmerne og tænker den både ville være sej til jeans og sneaks, men også til høje støvler og med fuld knald på makeuppen.
  • Langærmet kjole fra Envii HER
    Denne kjole er faktisk på vej hjem til mig as we speak og jeg glæder mig til at hoppe i den. Elsker snittet, der passer virkelig godt til min sådan lidt lange kropstype og så kan jeg godt lide at den er enkel, men alligevel har lidt print. OG så hedder den altså UMA, hvilket naturligvis bare gør den endnu finere. Så nem er jeg.
  • Hjertekjole HER
    Igen, det her print altså! Så pænt. Det er naturligvis Goya. Denne vil nok egne sig bedst til bare ben, måske med støvler for at nedtone det romantiske lidt.

Så there you have it, otte kjoler jeg mega gerne så hang i mit skab. Der kommer i øvrigt til at være lidt flere af denne her slags indlæg, dels fordi jeg elsker at lave dem, og dels for at teste det her lidt mere kommercielle blogging ud.
For en god ordens skyld siger jeg lige endnu engang at alle links er affiliatelinks, der på menneskesprog betyder at jeg får en lillebitte procentdel af beløbet, hvis du køber en af de varer jeg linker til.

 

9 replies
  1. Rikke says:

    Jeg ELSKER disse indlæg fra dig. Du har en fed stil der rammer min tøjsmag rigtig godt. Jeg er nødt til at bestille Envii kjolen hjem. Den er fin. Keep Up The Good Work;-)

    Svar
  2. Maia says:

    Ja tak, flere af disse indlæg! Jeg købte selv den ‘prikkede’ kjole fra Envii, efter at have set den på dig, da i var i LA. Og jeg knus elsker den, og har kun lyst til at gå i kjoler nu! Specielt Goya, nøj hvor er jeg misundelig på alle dine Goya kjoler. Men av, de er bare for pricey til en der sparer op til hus køb!

    Svar
  3. Katrine O. says:

    Mega fedt med de her indlæg, da jeg er virkelig dårlig til at gå i butikker og blive inspireret.
    Rigtig sjovt at jeg netop har fået en blå skjortekjole af min mand og også har en brush dress fra Stine Goya i skabet. De er bare så fine både med og uden mave. Har dog ikke prøvet min uden mave endnu, men håber da den stadig sidder flot 🙂

    Svar
  4. Tine says:

    Altså Sneglemor! Så kommer der et indlæg om tøj og jeg tænker: “Nå ja, alt hun skriver kan vel ikke være lige spændende…” Klip til nu, hvor jeg lige har brugt 2500 på Zalando – jeg var jo nødt til at finde sko, der passede til kjolerne. Det må du forresten lige gøre næste gang. 😉

    Svar
  5. Sofie says:

    Fint og inspirerende indlæg! Fik lige klikket en del hjem fra Envii’s side, hold op de har mange fine hverdags-ting. Perfekt for mig, som nærmest kun har skabet fuldt af lækre festkjoler. Det er bare som om det er sjovest at købe….. Hvilket gør at jeg altid mangler basic tøj

    Svar
  6. Maria says:

    Synes du tackler affiliate links og brugen af det på en virkelig god måde – fin balancegang og tilgang til det, gør det SÅ ok.
    Jeg har klikket køb på en af kjolerne allerede og er faktisk og klar på UMA-kjolen, ved bare ikke om den også dur til én, som ikke har en flot lang krop? Hvad str. er din?

    🙂 Maria

    Svar
    • Sisse Mølgaard Poulsen says:

      Jeg har lige købt UMA-kjolen fra Envii, selv om jeg absolut på ingen måde har en lang krop. Jeg er ret kort og lidt bred om hoften, og det passer kjolen også ganske fint til! Den skjuler mine dislikes og skærer lige over knæene – perfekt for mig! Og så falder den så fint på kroppen. Jeg er ofte en str. M i kjoler på grund af mit lidt brede hoftemål (er smal for oven), men her var en str small alt rigeligt for mig. ELSKER allerede kjolen, så kan godt anbefale den til dig, selv om du ikke er lang.

      Svar
  7. Line says:

    Kære Snegl!

    I love it! Meget mere af det tak, og som Maria siger, så er det en super fed måde at gøre det på, inklusiv lidt info om tøjet! Jeg købte straks Stine Goya kjolen, fik den i dag! Desværre er den alt alt for tætsiddende til min kropsform (jeg troede, den var mere tilgivende, når den kunne bruges til graviditetskjole!) Derfor kunne det være endnu mere lækkert, hvis du har tid/lys til at nævne hvordan det sidder – hvis du selv har tøjet/der ikke er billeder på en model på hjemmesiden! Fordelen er, at jeg har sparet de penge (håber du stadig tjener på det!) ulempen er, at jeg savner en fin kjole til hverdag og fest (mon jeg skal købe skjorten i stedet- på trods af jeg har så meget blåt!)

    Du er en inspiration, tak fordi du deler!

    Kh Line

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *