Hvordan kunne du tage ham tilbage?

IMG_4735

Det er uden tvivl nok noget af det første, de fleste tænker, når de hører at jeg har fundet sammen med min eks. Ham der gik fra mig da jeg var gravid med vores første barn. Nogle siger det højt, og det er helt okay. Jeg forstår faktisk godt, hvorfor det er en umiddelbar reaktion på noget så ekstremt, hvilket det må siges at være sådan at lukke et menneske som har ødelagt én ind på ny. Og helt ærligt ikk, selvom jeg ikke er stolt over at indrømme det, så var det med i mine overvejelser dengang for nu nogle år siden, det med at vi resten af vores liv skulle møde undren fra folk. Jeg var endda næsten bange for, hvad min familie og mine veninder og venner ville sige, og det var med det helt store forsvar klar i baglommen, at jeg fortalte folk i mit liv det. Helt uden grund viste det sig. For heldigvis har de mennesker jo været med gennem hele forløbet og kunne se, at der var tale om en situation, hvor tid og omstændigheder gjorde hele forskellen, og så omgiver jeg mig heldigvis med mennesker, der vil mig det bedste, og helst bare ser at jeg er glad.

Det er på sin vis sårende når folk ytrer sig om noget de ikke ved særlig meget om, som når komplet fremmede siger, at de i hvert fald aldrig ville gå tilbage til en person, der havde såret dem på den måde, og hvad hvis det sker igen? Dog er jeg nu så sikker i min beslutning og i mit forhold, at det ikke rammer mig i samme grad. For de er jo fremmede, og kender kun til en promille af min virkelighed og vores forløb. Og hvad de tror de ville gøre i mit sted, kan jeg jo ikke bruge til så meget, de er  jo ikke mig. Og så længe at jeg selv ikke længere tvivler på mit eget valg, så er det jo dybest set det vigtigste.

Med det er, det forstår de fleste også, ikke en hovedløs beslutning man sådan tager overnight. Slet ikke når der er børn involveret.
Og så er er det samtidigt en af de der ting, der på en eller anden måde har givet sig selv. Da beslutningen altså var taget og vi, især jeg, kunne give os helt hen til hinanden.

Når det så er sagt, så er det da helt vildt svært, at tilgive, og at lukke sådan et åbent hjertesår sammen på en pæn måde, og jeg mener absolut ikke at man skal gøre det, hvis man ikke kan. Vores situation var så ekstrem – Det skete da jeg var gravid. Det skete på en grim måde. Og det blev aldrig rigtigt repareret, bare sådan lappet lidt hurtigt og sjusket dengang. Så at skulle åbne op for det og grave det hele ud igen med pus og betændelse, har været mega svært – for os begge to, men også totalt nødvendigt og totalt sundt.
Dermed ikke sagt at man behøver gøre alt det, ikke hvis man beslutter at komme videre og lade det blive i fortiden, for jeg tror absolut på at nogle ting virkelig er utilgivelige. Men hvad så når man bliver forelskede? Sådan helt ned i maven-ondt i kæberne-snurren i tæerene-forelsket. For det var det, der skete for os. Og pludselig var alting ændret, bortset fra at det var de jo ikke, vel? Sket var sket. Så vi blev nødt til at grave i det, det førnævnte klamme sår, og det var ikke kønt. Det er nu blevet til et ar, sådan et der altid vil følge os, men det er ok. Ar fortæller en historie og kan faktisk ende med at blive et helt charmerende karaktertræk.

At vi har været fra hinanden har været en god ting. Det er det blevet. Det har også været forfærdeligt. Ikke kun i den forstand, at vi har savnet hinanden. Jeg mener faktisk mere på den måde, at jeg har været så rasende og så ødelagt i så mange år.
Det gode kommer i, at vi ved, hvad vi i hvert fald ikke skal gøre og ikke mindst i, at vi ikke tager hinanden for givet, hvilket jeg faktisk kan se nu, at jeg gjorde dengang. Alting kan ændre sig fra den ene dag til den anden, men lige nu er vi der, hvor intet andet giver mening. Også selvom at det måske for andre ikke gør.

Så for at svare på spørgsmålet i overskriften: Jeg kunne ikke andet.

Aner du ikke, hvad det er jeg taler om. Måske er du ny på bloggen (i så fald: HEJ!) – Kan du læse lidt om vores historie lige HER.

 

20 replies
  1. Laura
    Laura says:

    Det er altså en virkelig fin kærlighedshistorie – også selvom det var grimt engang❤️. Tillykke med jer og kærligheden!

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Jeg vil bare sige at du inspirerer mig! Din evne til at tilgive gør at jeg tror lidt mere på kærligheden. Har været udsat for et kæmpe svigt fra min kærestes side og med en datter på Umas alder slog det ekstra hårdt. Dog har jeg haft dig i tankerne mange gange og jeres historie får mig til at tro på at man kan komme ud på den anden side igen, måske endda stærkere end man var før. Så tak, og tak fordi du deler, det gør det hele så uendelig meget lettere at vide at der er andre, som har været i samme båd, som som har klaret sig igennem stormen!

    Svar
  3. CJ
    CJ says:

    Jeg elsker kærlighed, og jeg eeeelsker jeres kærlighedshistorie.
    Også selvom jeg godt kan forstå tvivlerne – Hvorfor gå tilbage til en, som sårede en så meget engang?
    De kender ikke jeres fulde historie – kun I gør det.
    I er sgu heldige, at have fundet hinanden! Tillykke med jer. 🙂

    Svar
  4. Mor her
    Mor her says:

    Det jeg godt kan lide ved jeres kærlighedshistorie er netop det at det engang var grimt. Jeg tror ikke at kærlighed altid er pænt og lyserødt. Min mand og jeg havde en kæmpe krise i vores forhold da jeg var gravid med vores første barn. Vi blev dog sammen, der skulle kæmpes (i vores tilfælde handlede det om sygdom). Men det var hverken smukt eller lyserødt dengang. Et halvt år efter valgte vi hinanden til på Rådhuset og det føltes så rigtigt at have en smuk dag. Især fordi vi har kæmpet for at lappe fundamentet sammen og få det hele op at stå igen.

    Tit giver de grimme perioder jo mere styrke, og et stærkt forhold er fandeme godt at have når man har børn.

    Svar
  5. Karen
    Karen says:

    Hej Sneglcille,
    Jeg har fulgt din blog næsten fra starten. Da jeg hoppede på, var vores liv næsten identiske (bortset fra at dit var lidt smukkere end mit – fordi det ikke var mit) jeg var lige blevet forladt med et spædbarn, jeg var smadret og såret og rasende og følte mig ofte helt alene i verden. Da var det fedt at have dig, som min virtuelle partner in crime. Jeg fulgte dig på afstand og kunne genkende rigtig meget af det du skrev. Jeg skrev også selv, jeg var også alenemor der på trods fik det hele til at løbe rundt, og havde også drømme om meget meget mere.

    Nu efter så mange år, kan jeg sagtens genkende det du skriver. Min eks og jeg finder ikke sammen igen, men tanken har strejfet mig MANGE gange. Fordi vi er et pissegodt team. han er på så mange måder den bedste mand jeg kender. og jeg elsker at han er verdens bedste far for vores barn. Men jeg er ikke forelsket i ham. Derfor finder vi ikke sammen igen. For jeg vil have hele pakken. Så at finde sammen igen efter et hårdt og grimt brud, er for mig ikke så vanvittigt som mange måske tror. Man kan ikke sætte sig ind i, hvad der er “utilgiveligt” for andre end en selv.

    Jeg tænker at det aller vigtigste og altafgørende for dig, for freelancer, for jeres børn og for alle jeres nærmeste, er at I begge er så forbandede glade for hinanden og forelskede. Det er jo DET det hele drejer sig om! LOVE! Den har I jo helt tydeligt fundet, så hold fast i den for helvede!

    Jeg følger stadig din blog selvom vores liv ikke længere følges så synkront, som det skræmmende nok gjorde i starten. Tak fordi du deler.

    Svar
  6. Marie
    Marie says:

    Som en klog én engang sagde til mig: man er ikke sammen fordi man kan, men fordi man ikke kan lade være. Og det er da smukt – jeg kan sagtens forstå dig og jeg synes også jeres historie er smuk. Virkelig og smuk ❤️

    Svar
  7. Mette
    Mette says:

    Verdens bedste (og værste) historie. Jeg fandt din blog i december 2015, samme aften som min kæreste gik fra mig – for anden gang på tre måneder. Den næste måned brugte jeg på at læse mig igennem alle dine gamle indlæg. Du skriver så godt og rammende, og det hjalp meget at læse om din historie. Efter den måned kom min kæreste tilbage igen, denne gang med de helt store kærlighedserklæringer. Jeg var i tvivl i 5 minutter, så tænkte jeg på din historie og på den følelse jeg havde af, at det med ham altid vil være værd at give det en chance til. I dag er vi glade sammen, og sundere end vi nogensinde var før. Om det holder for evigt ved jeg ikke, men jeg kunne virkelig relatere til dit indlæg, hvor du skrev, at det gav et sug i maven ved tanken om, hvordan det hele ville være, hvis du ikke havde taget Freelanceren tilbage.

    Så jeg ville egentlig bare sige TAK!

    Svar
  8. Ditte
    Ditte says:

    Jeg er slet ikke i tvivl om hvordan du kunne tage ham tilbage! Det er noget der ikke kan forklares.
    Min kærestes og min historie er nærmest identisk med jeres, bortset fra at jeg ikke var gravid og valgte at tage til udlandet for ikke at “ende sammen med ham igen”. Seks måneder på hver sin side af jordkloden gjorde noget og her halvandet år efter har vi tvillinger på 6 måneder og har aldrig været lykkeligere <3

    Jeg ved præcis hvad du mener når du siger; jeg kunne ikke andet – det kunne jeg heller ikke og har aldrig fortrudt det!

    Svar
  9. Trine
    Trine says:

    Jeg har selv været ude for alvorlig svigt i mit forhold, så jeg kan nikke genkendende til alle de ting du skriver, mit skete bare ikke i forbindelse med at jeg var gravid. Min kæreste gennem mange år var mig utro. De ting som skete dengang, vil bare altid forfølge en. Hvordan folk håndterer det, er jeg blevet bedre til at fjerne fokus fra, men det gør bare stadig ondt når folk skal ytre deres meninger i den sammen hæng, at jeg læser mellem linjerne, at de absolut ikke havde gjort det samme. Og fred være med det, der er vi så forskellige, men jeg vil også gerne “accepteres” for min beslutning uden at skulle hagles ned. Jeg har taget afstand fra et par veninder, som absolut ikke kunne glæde sig på mine vegne. De gange jeg har lagt noget op på fx sociale medier, er der hverken likes eller kommentarer for dem, og jeg ved udemærket hvorfor. Hvis jeg har tilgivet, så burde resten af verden bare også kunne accepterer mit valg – det er trods alt mig der har valgt at leve med det? Heldigvis er jeg blevet bedre til at ’slukke for tankerne’ og ikke tænke så meget over, hvad andre synes og mener om mig. Men det forsvinder aldrig. Det lyder totalt kliché, og får muligvis høvl for det, men jeg kan mærke en kæmpe forskel i vores forhold efter det skete. Vi sætter langt større pris på hinanden, giver plads og vil kun hinanden det bedste. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min kæreste aldrig gør det igen. Han angrer, og har lavet et kæmpe ar i ham også.

    Tak for dig, søde Cille. Jeg elsker jeres ‘uperfekte’ perfekte liv – det er så skønt at følge med hos jer. Måske også fordi jeg kan genkende historien. Knus til dig!

    Svar
  10. Mette
    Mette says:

    Jeg har fulgt dig nærmest fra dag 1, og følt din smerte sammen med dig.. Dog har et eller andet i mig også altid heppet på Jer to. Så du kan nok forestille dig min begejstring, da du offentliggjorde Jeres genvundne kærlighed.. Den var mindst på højde med din begejstring.. Ja hvis ikke endda mere! (Jo den var så!) 😉

    Jeg kan huske, at du i din opsummering af jeres 8 års rutsjebanetur skrev, at du senere ville komme ind på hvorfor du ikke skriver så meget om Leo.. Kom vi nogensinde dertil? 🙂

    Masser af varme hilsner fra Mette

    Svar
  11. Anne
    Anne says:

    Det er så dejligt for jer begge og Otto at I fandt sammen igen!
    Jeg har læst med sådan on/off i et par år, men mere fast siden kort tid før det blev officielt. Jeg er lidt nysgerrig på, om du slet ikke har haft en anden kæreste, mere eller mindre seriøst, i den tid du var single? Eller måske håbede du inderst inde på at I ville finde sammen igen? 🙂

    Svar
  12. Tine
    Tine says:

    Ih, jeg bliver så glad, når du minder os om at I fandt sammen igen – det er jo så smukt!
    Min kæreste og jeg har en historie i samme boldgade som jeres. I dag likede jeg indlægget her på fjæs og det må han ha’ set, for et stykke tid efter fik jeg denne sms fra ham:
    “Sikke et fint blogindlæg fra sneglcille… Sidder og blir helt rørt… Elsker dig overalt! Jeg er så lykkelig for at vi har hinanden… Sådan rigtigt har hinanden…”
    Og så blev jeg helt rørt igen. Verden er ikke sort/hvid. Og jeg synes du er et stærkt, klogt og enestående menneske for at indse det.

    Svar
  13. E
    E says:

    I er det SMUKKESTE og mest inspirerende par, og I har vist, hvordan kærligheden sejrer, og at tilgivelse er ømt, men smukt og vigtigt. Tak fordi I vil dele!

    Svar
  14. FruH
    FruH says:

    Tja – jeg tror på, at det er en flugt fra virkeligheden, når man undskylder med, at kærlighed gør blind. Ægte kærlighed er, når man ser. Og I ser hinanden og ser igennem det der var, fordi I så og ser, det der er, og kan blive. Tillykke – kærligheden overvinder alt

    Svar
  15. Maja
    Maja says:

    Hej Cecilie.
    Jeg har næsten fulgt dig fra starten, men har aldrig kommenteret. Men det gør jeg nu. Fordi jeg så din snap omkring grimme kommentarer. Jeg synes du skal vide at jeg synes du er helt fantastisk. Og det kan jeg se vi er mange der synes.
    Lige fra starten har du betaget mig med din skrivemåde, og den måde du har håndteret at være blevet forladt, at være enlig mor til nu at være hustru. Jeg er sikker på at det er det rigtige valg for dig, og det kan jeg også læse mig til i ovenstående indlæg. Og så kan folk sgu mene hvad de vil – så længe det gør DIG glad, og det giver mening for DIG og DIN familie, så op i r*** med hvad andre tænker og mener om det valg. Jeg håber ikke du tager de negative kommentarer til dig – for du er virkelig en sej kvinde!
    Hav en god aften.
    Virtuelle knus fra en fan! 🙂

    Svar
  16. Kirstine
    Kirstine says:

    Smuk smuk historie. Fortæller jo også meget om dig som person, at du er i stand til at tilgive og komme videre. Tænk hvis flere folk i verdenen var som dig, ville det være et bedre sted ❤️. Ja det er da ganske sandt, at vi
    kommer langt med tilgivelse og kommunikation.

    Må da også være fantastisk for Otto, at hans forældre fandt sammen igen, trods han aldrig har været vant til andet end i har været fra hinanden. Så hvad har hans reaktion eller humør evt ændret sig ?

    Jeg er virkelig gode venner med min ekskæreste, trods jeg har barn med min nuværende kæreste. Det gjorde vanvittigt ondt da han gik fra mig efter 10 års forhold, men ser godt tingene i hans perspektiv i dag.

    Svar
  17. Anne
    Anne says:

    I once held her in my arms
    She said she would always stay
    But I was cruel
    I treated her like a fool
    I threw it all away.

    Once I had mountains in the palm of my hand
    And rivers that ran through ev’ry day
    I must have been mad
    I never knew what I had
    Until I threw it all away.

    Love is all there is, it makes the world go around
    Love and only love it can’t be denied
    No matter what you think about it
    You just won’t be able to do without it
    Take a tip from one who’s tried.

    So if you find someone that gives you all of her love
    Take it to your heart, don’t let it stray
    For one thing that’s certain
    You will surely be a-hurtin’
    If you throw it all away.

    Svar
  18. Line
    Line says:

    Jeg følger dig (også) på snapchat! Og jeg bliver altså lidt ked inden i, når du bliver trist over nederen mennesker- men jeg kan sagtens forstå det, bevares!

    Desuden forstår jeg ikke, hvis man synes, du er latterlig, hvorfor man så overhovedet gider at læse med, men det må være et par trollere derude!

    Cecilie, vi er heldigvis langt flere som NYDER at følge med i dit vesterbroliv- på samtlige sociale medier – og se hvordan jeres eventyr udvikler jer (en af mine favoritpersoner er klart katten Pelle!) Så jeg sender lige lidt kærlighed din vej imens solen så småt titter op over Vesterbros tage <3 Rigtig god dag!

    Kærligst Line

    Svar
  19. I
    I says:

    Du er så latterligt NICE. Jeg er kæmpe fan af dig.
    Solen skinner, og det er snart forår – tænk ikke på den åndssvage kommentar. Det er i bund og grund synd for mennesker som hende, og jeg tænker hun må have det træls indeni.
    Knus fra nørrebro

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Line Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *