At rejse med børn – Fly og lufthavn.

Nu er det efterhånden en måneds tid siden, at vi satte vores ben på dansk grund igen efter 14 dage i Los Angeles. Jetlag og de værste efterveer har lagt sig og jeg er klar til at dele lidt ud af min oplevelse og måske give et par råd med på vejen.

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 11.56.11

Vi var i lufthavnen i god tid og brugte ventetiden på at spise lidt mad, gå en masse og købe vand og tyggegummi til flyveturen. De tre timer vi var der, fløj afsted og ungerne synes det hele var en fest, mens vi voksne var meget afslappede – Det kan virkelig godt betale sig, at være i gooood tid. Der var ingen stress, og heller ingen kedsomhed.

Skærmbillede 2016-02-10 kl. 19.19.22

Vi havde med fuldt overlæg besluttet at et direkte fly var vejen frem, for med to børn, er flyskift midt på en i forvejen lang rejse, ikke noget jeg higer efter at prøve – Hvilket viste sig at være en fin beslutning. Flyveturen tog lige omkring 10 timer og det gik over al forventning. Otto, der er seks år gammel skiftede imellem at se film, lege, spise og male i en malebog. Jeg havde lavet en goodiebag til ham som han fik da vi lettede. I den var der lidt snacks (nødder, frugt og mørk chokolade), en lille æske med Lego, en drikkedunk med vand, en malebog, tuscher og en pakke tyggegummi. Det gik forrygende med ham og på intet tidspunkt var han utålmodig eller i dårligt humør. Vi havde på forhånd forsøgt at forberede ham på at det var en lang tur – Længere end en hel skoledag.

Uma (10 måneder) faldt i søvn ovenpå mig inden take off og jeg nåede at tænke at hun måske ville sove det meste af vejen. Well, nej.

FullSizeRender(44)

Hun havde enormt svært ved at finde ro på det meste af turen, men var ikke decideret ked af det på noget tidspunkt og kunne ret let distraheres med legetøj – bare et stykke af gangen, og mad. Faktisk spiste hun nærmest nonstop fra hun vågnede kort efter vi var i luften og til vi landede, kun afbrudt af et par powernaps og nogle ture på sin fars arm op og ned ad flygangen.

Mit råd, hvis jeg skal give et, når det kommer til at flyve langt med så små børn må være, at have rigeligt med snacks med, sørge for at tage så meget tøj af dem som muligt. Uma blev virkelig varm, og det tog lige noget tid for hendes forældre at fatte at det var derfor hun var irritabel, så hun havde bare en kortærmet bodystocking på og fik så sin dyne halvt over sig når hun skulle sove, og faktisk havde hun kun ble på på vejen hjem, da der var endnu varmere. Og mit yndlingsråd; hold hovedet koldt! Man bliver hurtigt helt svedig og stresset når de begynder at græde oppe i sådan en flykabine, men det bedste er altså bare at tage det i stiv arm, trække vejret helt ned i maven og prøve sig frem. Heldigvis er der mange gode distraktioner i sådan et fly, man kan gå lidt rundt, der er masser af gode dimser man kan kigge på, man kan bytte pladser, hvilket vi gjorde en del, altså bare os tre – Det gav en ret god change of scene følelse for alle, hvilket hjalp på at få tiden til at gå lidt hurtigere, og så er personalet på sådan et fly altså søde til at give en hånd med.
Det hjælper også at tænke på, at de fleste andre på flyet slet ikke kan høre gråden, da der er mega meget larm i forvejen og mange har høretelefoner i ørerne, så lige det skal man i hvert fald ikke bruge energi på at stresse over.  Desuden gjorde vi meget ud af at skiftes til at have ‘ansvaret’ for hende, og imens ladede den anden op, fik spist, hvilet, drukket vand, tisset af osv, så man var helt nulstillet og klar til at overtage baby.

FullSizeRender(46)

Når man når frem til sin destination, særligt USA, som jo altså godt kan være lidt af en forhindring bare at komme ind i, gælder det for alvor om at finde jahatten frem. Alle er trætte, alle er maste, alle vil bare gerne ud. Heldigvis får man lov til at komme i hurtigkøen når man har små børn med. Vi endte alligevel med at stå i kø ret længe, da der var en del connecting flights, hvis passagerer selvfølgelig blev kaldt foran i køen. Da vi nåede godt deropad efter en lille times tid, blev vi til sidst kaldt forrest i køen, og efter vores ‘interview’ med en meget alvorlig betjent, gik det for alvor stærkt, resten af vejen ud af lufthavnen fik vi nemlig lov til at gå af crew-vejen, hvor der ingen kø var.

FullSizeRender(47)

Vi havde lejet bil hjemmefra, hvilket også er et råd herfra – det er virkelig et hit, når man rejser med børn! At kunne smide alle sine ting i sin egen bil og bare køre afsted til der hvor man skal være, er guld værd. Dog havde vi liiidt udfordringer, da vores bil ikke stod klar på grund af nogle problemer, og vi brugte derfor lige lovlig lang tid hos Hertz, men solen skinnede og personalet var skidesøde, så det hele gik, og 20 minutter senere sad vi i bilen.

Screen Shot 2016-03-23 at 10.24.35

Så, for lige at ridse det op: Så få skift som muligt, en masse snacks, vand til alle, ekstra sutter, legetøj, let tøj og gigantiske jahatte. Nåhja, og børnepanodil! Der var en herinde der skrev det i en kommentar, og først tænkte jeg at det var noget pjat, men vi pakkede det i sidste øjeblik, og vi fik sgu brug for det. Cirka halvvejs fik Uma feber. Så tak for den.

Og seriøst, ik!? GØR DET. Det ER en lang tur og det er en anelse uoverskueligt, men det skal nok gå, så længe man er teamplayers og er forberedte.
Der er selvfølgelig noget, der hedder jetlag … Det taler jeg meget mere om i næste rejseindlæg, der kommer senere på ugen.

FullSizeRender(49)

7 replies
  1. C
    C says:

    Åh, de alvorlige betjente!
    På en eller anden sær måde, glæder jeg mig altid til at høre hvilke spørgsmål, de nu finder på!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ja, præcis. Ham her var meget interesseret i, hvor de venner vi skulle bo hos havde mødt hinanden og hvad de lavede til hverdag – Rimelig hardcore at skulle svare på spørgsmål om sine venners parforhold, særligt efter et døgn uden søvn.

      Svar
  2. Tine
    Tine says:

    Tak for alle dine gode råd!
    Vi skal flyve til Prag (dog kun to timers flyvetur) om 14 dage med vores pige på 10 mdr. Jeg har selv været rimelig afslappet omkring fly og rejsen i det hele taget, men folks reaktioner, når de hører, at vi vil rejse med fly til en storby med sådan et lille barn har efterhånden fået mine nerver lidt på højkant.
    Nu trækker jeg lige vejret dybt ned i maven (og pakker børnepanodil) Hvis I kan rejse til USA med TO børn, så kan vi i hvert fald også sagtens rejse til Prag med et barn 🙂

    Svar
  3. Lika
    Lika says:

    Fedt indlæg! tak for det, Cecilie. Virkelig meget gavn til os alle med småbørn. Vi skal til USA aug/sep men blir nok østkysten i stedet (NY & Washington), så vil notere alle råd 🙂

    Svar
  4. Karina
    Karina says:

    Hej – håber det er ok at skrive på en lidt ældre indlæg.
    Men hvordan gjorde ift. leje af bil og autostole? Hvem havde I lejer igennem? Vi overvejer at tage til østkysten her til september nemlig.

    Mvh
    Karina

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *