Fredagsfølger #4

Liiiidt forsinket på grund af både tidsforskel, syg baby og manglende computertid. Men her kommer den altså, fredagsfølgeren fra i fredags. Næste fredag satser jeg på at huske det fra morgenstunden, samt være lidt hurtigere til at få den op her. Til den tid har jeg i hvert fald ikke jetlag som undskyldning længere, da det faktisk lader til at være slut med det pjat – For os allesammen. Uma har været værst ramt, og har oveni hatten jo været nedlagt af sygdom. Faktisk måtte vi til lægen med hende den anden dag, og dommen var ganske rigtigt tre-dages feber. I dag er første dag, hvor hun har været sit glade milde jeg, i den tid vi har været her, hvilket vi har fejret med en dag på stranden.

Freelancer er nu kørt til en Grammyfest med sin bror og resten af Lukas Graham drengene, mens jeg har tilbragt aftenen med førnævnte baby og min Otto, to skåle Ben & Jerrys og amerikansk Netflix på en luftmadras – Fandme optur.
Otto er netop faldet i søvn og jeg er gået ombord i den valentines chokolade han og min mand købte til mig i går. Men det varer ikke længe før jeg sætter låget (af rødt velour naturligvis) på chokoladen og kravler op ved siden af Uma for at sove.

Men I står jo op lige straks, så her er som lovet fredagsfølger fra Californien:

https://www.youtube.com/watch?v=pImbxEFZWnw

Jetlag, sygdom og ambivalente følelser

Dag tre:
Jetlag har været hardcore for os alle, særligt husets yngste beboer, der oveni hatten er plaget af forkølelse, hoste og hvad jeg mistænker at være tre-dages feber. Den første nat vågnede hun hver 40. minut mellem klokken 20 og 06, det er 11 gange. Anden nat blev det til fire opvågninger og i nat to, så det går fremad hvad det angår. Feberen er også væk, men snot og træthed har stadigvæk fat i hende. Det er endnu ikke lykkedes hende at sove en eneste lang lur og det sætter sine spor i både hende og os. Hun er træt og grå, og så sløj at selv fremmede stopper os og spørger om hun er ok. Det er da også sket et par gange at min mand og jeg har haft snakken om hvorvidt det her med at rejse så langt væk, var en god ide. Jeg håber at vi allerede om et par dage nærmest har glemt hvordan det føles lige nu.
Det skal også siges at vi måske har været lidt for ihærdige og overmodige i vores iver for at komme ud i det gode vejr og lave en masse, hvor vi set i bagklogskabens lys, måske skulle have taget den lidt mere med ro.

Vi stod op med hende klokken fem i dag. Feberen er som sagt forduftet og der er trods alt lidt mere gejst i hende i dag, og jeg har netop meget anti-amerikansk lagt hende til at sove på terrassen – og krydser nu manisk både fingre og tæer i håb om at hun sover en god lang lur og vågner i et ordentligt humør. Hvis ikke, har vi besluttet at jeg bliver hjemme med hende hele dagen, mens de andre tager på udflugt.

Sygdom, jetlag og dårlig samvittighed til siden, har vi det godt, vejret er fantastisk, Otto er i sit es og vi hygger os helt ekstremt. Jeg er ret forelsket i byen på den ene side, mens jeg på den anden side synes den er skør, alt for stor og proppet med særlinge. Seriøst, jeg var forberedt på mange crazy people, men slet ikke i den mængde, som det har vist sig at være tilfældet.
Jeg håber at I følger med på Snapchat og Instagram, hvor jeg trods alt for uploadet lidt – En forsinket og lidt kortere fredagsfølger blev det da også til i går – Den kommer op lidt senere.

God lørdag aften til jer. Her er den knap nok gået i gang. Lørdag altså.

Skærmbillede 2016-02-13 kl. 07.37.11

Caaalifornia love

Vi er fremme! Klokken er lidt i 04 hos jer, men her er den ikke engang 19. Jeg er træt. Vi er alle trætte. Uma gik omkuld for kort tid siden, efter at jeg i mindst et par timer har forsøgt at holde hende kørende, til sidst kiggede hun på mig med skelende blanke øjne og nedadvendte mundvige komplet med bævrende underlæbe, og jeg besluttede at det måtte være bedst at putte hende for natten. Nu er jeg bare ekstra spændt på at se, hvornår hun vågner.
Drengene er kørt i Whole Foods for at shoppe lidt fornødenheder, altså chokolade, cereal, øl og kaffe primært. Jeg har indtaget sofaen med computer, espresso og svimmelhed ? tildels på grund af begyndende jetlag, men også følelsen af at sidde i en flyver fortsat. Ak ja, flyveturen. Den gik? Godt. Otto var eksemplarisk som forventet. Uma vågnede med feber i morges, så vi fik heldigvis pakket børnepanodil i håndbagagen ? Og den fik vi brug for. Hun var pjevset, varm og irritabel det meste af turen. Og hun sov kun tre gange a 20-40 minutter. Men det gik, og hun var sej. Græd kun et par gange og brokkede sig kun en smule. Selv efter en lille time i kø til paskontrol og en times ventetid hos biludlejningen, der ikke havde vores bil alligevel, var hun sej. Det var de begge to.
Jeg er glad for at det er overstået, og at der går et par uger før vi skal gøre det igen, men alt i alt var det en succes.

En halv times tid er gået siden jeg skrev ovenstående. Drengene er kommet hjem, Otto er puttet, og Uma har været vågen ? helt ked af det. Jeg håbede sådan at hun ville sove et langt stræk nu her, men den afbrudte søvn, feber og tidsforskellen har vist indhentet hende.

Nu sover de begge, og min mand er netop trådt ind i stuen med kolde øl. Nu skal vi bare lige holde ud et par timer endnu.

Jeg ved ikke, hvor meget jeg kommer til at være på bloggen, men som altid er der rimelig godt gang i Snapchat, og sikkert også på Instagram @sneglcille.

Godaften, eller godnat, eller godmorgen.

Skærmbillede 2016-02-10 kl. 19.19.22

3 dage til afgang. Sommerfugle, pakkelister og det perfekte hashtag

Tre dage til vi tager afsted på ferie, og vi er simpelthen så spændte og klar. Mega klar.
Der er efterhånden ved at være sat flueben ved de fleste punkter på vores mentale to-do liste.
Vi har arrangeret katte og lejlighedspasning, fundet kufferterne frem, bestilt billeje, fået godkendt vores indrejsetilladelse, søgt om fri på Ottos skole, og lavet en laaaaaang liste over alt det vi skal, når vi er der, som nævnt, gælder det primært madoplevelser – Vi er faktisk klar. Mangler bare at pakke taskerne, både kufferter og håndbagage – Sidstnævnte er vist noget af det vigtigste, når man skal flyve med børn. Særligt en baby. I knap 12 timer. Synk. Detskalnokgådetskalnokgådetskalnokgå…
Og så mangler jeg at indkøbe lidt gaver til vores værter – Og at finde det perfekte hashtag til turen, Hvad? det er da vigtigt.
Vi er med andre ord klar.
Fik jeg sagt det? At vi er klar. Klar klar klar.
Onsdag morgen tager vi afsted, og hele familien er allerede ved at gå til af glædning. På nær den yngste, selvfølgelig – Hun er præcis som hun plejer. Men resten af os. Sommerfugle i maven, sommertøj i bunker, nedtælling, vejrudsigt-overvågning (25-31 grader), snak om forventninger, engelsklektioner til barnet (altså bare sådan noget, ‘hvad hedder bil’ ‘hvordan siger man tak’-noget) og store smil.
I morgen tager Freelancer til Stockholm og kommer først hjem få timer inden vi skal afsted.

Jeg. Glæder. Mig.
Nu er spørgsmålet så bare; Hvor fanden er mine sandaler?

Skærmbillede 2016-02-07 kl. 21.14.29

 

 

 

Fredagsfølger #3

Min lørdag har været en tåget en af slagsen  – Jeg har nemlig tømmermænd, sådan nogle grumme af slagsen, som jeg ikke har haft længe. Som I måske allerede har set, eller kommer til at se herunder, var jeg nemlig først hjemme klokken halv fem i morges.
Der var vin, der var øl, der var shots. Av.
Gudskelov er jeg godt gift, og min mand har både haft børnene hele dagen, har ryddet op, gjort rent, lavet sliders og sweet potato pomfritter til aftensmad, OG indkøbt slik og chips til mig, uden så meget som at ryste på hovedet af sin sølle kone eller lugten af røg og fadøl.

Otto er hos mine forældre til i morgen, Uma sover og resten af lørdagen bliver brugt i sofaen med mand og kat, og X-factor fra i går.

Hvis du vil se eller gense min fredag, er det herunder. God aften.

https://www.youtube.com/watch?v=F2KYs–tB-A

I øvrigt #39

  • Har jeg købt verdens måske største kattebakke. Det var ikke med vilje.
  • Er vores pas kommet ! Hurra. Jeg nåede ellers at gå i en mild form for panik.
  • Troede jeg at mine feriepenge, ville være kommet nu. Det er de ikke. Så køb af flybilletter kan virkelig mærkes. Hov.
  • Fandt jeg ud af at Jimmy Fallon er i LA samtidigt med os, og jeg tror jeg stoppede med at trække vejret et øjeblik #fangirl
  • Er der fastelavn i vuggestuen – Uma er den eneste, der ikke er klædt ud. Overvejede ellers at give hende blåt på og sige at hun var klædt ud som Otto.
  • Er det gået op for mig, at jeg mere eller mindre har solgt hele mit klædeskab, og derfor ikke har særlig meget LA venligt tøj. Hov, igen.
  • Har vi nu fortalt Otto at vi skal afsted til LA. Egentlig ville vi jo vente, men af frygt for at nogle andre ville tale over sig, og fordi det rigtige øjeblik meldte sig, sagde vi det. Han blev glad. Helt vildt glad.
  • Vil jeg helt vildt gerne have at måneder skal skrives med stort forbogstav. April, Marts, December. Men man må jo ikke.
  • Er vores bryllup i Alt for damernes bryllupstillæg. Godt nok med rubrikken ‘Bodegabryllup med god champagne’ – Ikke helt rammende, det med bodega, men resten af teksten er fin (og skrevet af mig) og billederne ikke mindst. Hold kæft, det var en god fest. Gad godt igen.
  • Kommer jeg til at skrive så sindssygt meget om ferieplanlægning herinde, kan jeg mærke allerede nu. Please stay.
  • Har vi lavet en liste over det vi gerne vil opleve, når vi er afsted. Indtil videre er der kun madsteder på den liste. #bikiniklar
  • Er der fredagsfølger på snapchat hele dagen i dag. Kig ind. Sneglcille er navnet.
  • Følger min mor mig på snapchat . Virkelig nuttet når hun siger at hun har set noget på ‘Snappen’
  • Skal jeg til fødselsdag i aften – Til kagebord og vin. Det gider jeg eddermame godt.
  • Gæster jeg en anden blog i næste uge, hos en af de måske sødeste damer jeg nogensinde har mødt.
  • Kan jeg stadigvæk hele teksten til Snoop Doggs ‘Who Am I (What’s my name)?’ Hvilket jeg prøvede at imponere ældstebarnet med. Uden held.Han vil hellere bare høre noget MGP.
  • Går jeg ned og træner lige om lidt. Men det er primært fordi jeg gerne vil se ‘Gift ved første blik USA’ og det føles mere legalt at se midt på dagen, hvis jeg træner samtidigt.
  • Skal jeg spise fastelavnsboller med en Skorpion-Ninja i eftermiddag.
  • Havde jeg nær druknet mig selv i mundvand, da jeg smurte en nutellamad for lidt siden. Dagens lektion: Synk inden du trækker vejret gennem munden – når nutella er i nærheden.
  • Kalder Otto mig ‘mamma’. Hans begrundelse: ‘Fordi jeg synes det er på tide at vi taler lidt mere svensk her i huset’…
  • Skal vi leje bil i Los Angeles og jeg er ved at overtale Freelancer til at vi snupper en SUV, fordi det er sådan lidt gangsta’ agtigt, præcis ligesom mig.

 

Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.00.27

Turen går tiiiil …

TAK for de mange mega seje indspark til vores ferietanker. Jeg har læst dem alle, flere gange. Vi har snakket og snakket og snakket og snakket, besluttet os og ændret mening igen hundrede gange, lavet lister om fordele og ulemper, og sjovt nok er vi endt på den destination, der nok havde flest ulemper, men hvis fordele overskyggede resten.

Om præcis en uge tager vi 14 dage til Los Angeles.

Vi købte billetter i går, på den Norske Norwegian side, som en havde tippet om herinde, og vi endte faktisk med at spare lige under 3000 kroner i alt – Så det kan man altså roligt lige tjekke ud, hvis man skal ud af landet.

Jeg glæder mig lige nu allermest til at fortælle Otto, at vi skal afsted. Han har ingen anelse. Vi venter til weekenden med at sige noget, da en uges ventetid ellers bliver virkelig lang tid, når man er seks år gammel. Lige nu glæder han sig til fastelavn på fredag, og så tænker jeg at indvie ham i planerne derefter.

Jeg ser frem til en hel masse ting, men der er selvfølgelig også nogle betænkeligheder, der forstyrrer lidt – Forhåbentlig af den slags, som i sidste ende ikke betyder noget.

Jeg er en anelse bekymret for den lange flyvetur (!) – Otto skal helt sikkert nok klare den. Han er så dygtig til ventesituationer,  til at holde hovedet koldt og til at holde sig underholdt længe ad gangen, særligt hvis der er en iPad  og en malebog + tuscher inde for rækkevidde. Det er mere hende Uma. Tips til at flyve med små børn modtages glædeligt, og meget gerne også nogle gode erfaringer. Jeg tænker selv at hun forhåbentlig sover noget af vejen – Det er desværre ikke en natteflyvning, men hvis hun bare kan sove et par timer, så er jeg glad. Hun græder sjældent, så forhåbentlig holder hun fast i den adfærd når hun er oppe over skyerne også. Vi har aftalt at medbringe de største jahatte vi kan finde, og så ellers bare prøve os frem – og bruge alle de tips vi får raget til os – Så hold jer endelig ikke tilbage med dem.

Jeg tager også gerne imod tips til steder vi skal se, spise, opleve… Og også gerne anbefalinger til et børnevenligt hotel med pool – Vi overvejer nemlig lidt at bruge et par dage på hotel – Tildels for at skåne vores venner, der åbner deres hjem for os i hele perioden, og fordi at en pool og noget roomservice aldrig har gjort nogen fortræd.

Vi tager afsted lige når Uma forhåbentlig er indkørt i vuggestue. hvilket jo egentlig er lidt fjollet – Gudskelov er det indtil videre gået gnidningsfrit og hun er faktisk allerede så godt som kørt ind på bare tre dage, og efter en snak med pædagogen, er jeg noget mere rolig lige, hvad det punkt angår.

I forhold til jetlag og så videre, har en eller anden engang fortalt mig, at det er meget værre for voksne, så det satser jeg selvfølgelig på er tilfældet med mine børn også.

Bekymringer og betænkeligheder a side, glæder jeg mig virkelig meget! Til at opleve Los Angeles, der har fornøjelsen af min mands tilstedeværelse mindst to gange om året, til at se de mennesker vi kender der, hvilket efterhånden er nogle stykker, til at sætte tænderne i en In & Out burger, til Whole foods, strand, M&Ms og til at være sammen sammen, inden hverdagen for alvor rammer den efterhånden ret store sneglefamilie i marts. – Leo skal desværre ikke med, da han skal på sit eget eventyr med ski under fødderne sammen med sin mor og sine andre søskende, men næste gang vi tager afsted på tur, slipper han ikke.

Og herunder ses, hvad størstedelen af min diæt kommer til at bestå af på turen… Bikinikroppen må vente.

Skærmbillede 2016-02-03 kl. 15.38.02

I et forhold med Mac, med lidt Office on the side

Indlægget er sponsoreret af Microsoft

Jeg er uden tvivl Mac fan hele vejen (Apple, ikke Donalds). Som jeg før har brokket mig over, er jeg bare virkelig ikke gode venner med tekstprogrammerne, der hører til sådan en ellers flot og genial computer.

Her kan Microsoft noget, hvilket tidligere har betydet, at man skulle være på Team PC, for helt optimalt at kunne være med i den klub. Men ikke mere. Jeg taler om Officepakken ? Office 2016 til Mac, den vi alle kender bare med nogle endnu sejere features, end dem jeg kan huske fra mine PC dage.

Der er ingen tvivl om, at det primært er Word jeg bruger, egentlig vil og bør jeg være typen, der brugte Excel, men der er få ting jeg er dårligere til, på trods af at jeg har brugt det i størstedelen af de jobs jeg har haft. Samme historie med PowerPoint i øvrigt, der dog begynder at give lidt mere mening for mig – Klip til mig der går all in på slides der fader ind i hinanden og animationer…

Word bruger jeg til gengæld så også hele tiden, efter jeg har fået lov til at prøve Office 365 Home abonnementet i nogle uger.

Min konto er sat op til min computer, freelancers computer, min telefon og min iPad. Jeg kan skrive videre på blogindlæg, på bogen, på den plus/minus liste jeg har lavet til de feriedestinationer vi overvejer (ja, den der havde givet mening at lave i et Excel ark, hvis man var et almindeligt begavet menneske), ønskelister, i øvrigt punkter og så videre – alt det jeg før havde stående på små noter, i notes, mails og sms’er til mig selv – sidstnævnte skal man passe på med, man kommer nemt til at sende forkert, og tankenoter til en mor fra skolen er på en eller anden måde bare mærkeligt.

Udover muligheden for at kunne skrive og gemme alt fra og på forskellige devices, elsker jeg – og det er med hjerter i øjnene og armene i vejret-elsker, at der til abonnementet hører et Onedrive lager med 1000gb plads, hvilket på menneskesprog betyder en usynlig online harddisk, med virkelig meget plads, hvor jeg kan synkronisere alle mine dokumenter og filer – også billeder, musik, det hele, hvis man (igen som jeg) har det med at være uheldig og få stjålet/smadret/druknet sine telefoner og computere

Indtil videre har jeg brugt mit Office til Mac 2016 home 365 abonnement hver dag, og den eneste forhindring har været på min iPad, der er en gammel en af slagsen, og derfor mistænker jeg også at det i virkeligheden er det, der er problemet, her går det nemlig noget langsomt, og da den alligevel bliver brugt mere til at spille Sonic Dash af det ældste barn i huset, har det ikke gjort mig det store. Jeg glæder mig til for alvor at dykke ned i mine Word-dokumenter, når jeg i den næste periode går all in på at få sat de sidste kommaer -just kidding, det må nogle andre gøre – jeg mener selvfølgelig ord, i mit bogmanuskript.

Du kan læse mere om Office for Mac 2016 HER, hvis du som jeg er i forhold med Apple, men gerne vil lidt i seng med Microsoft. Jeg har været der, og det føles godt og slet ikke som utroskab.

IMG_2590

 

Mandag med vuggestuestart og pas-stress

Mandag er så småt ved at rinde ud, og jeg er netop hjemvendt efter et par timer på et brunt værtshus med en veninde. Huset sover, på nær katten og jeg, der har placeret os i sofaen. En af os med computer i skødet og en halv pose labre larver, den anden i fodenden i færd med at angribe førstnævntes tæer.
Dagen i dag har været ekstra lang, og jeg har været nærmest hele følelsesregistret igennem. Jeg sov ikke meget i nat, da det i går aftes gik op for os, at hvis vi vælger at vores rejsemål bliver USA, skal tre ud af fire familiemedlemmer have nyt pas. Nu nu nu. Hvor andre ville tænke ‘det kan vi alligevel ikke gøre noget ved nu’, hvilket halvdelen af de voksne herhjemme da også gjorde og lagde sig til at sove, var den anden, og det var altså mig, i en mild form for panik, hvilket kombineret med tanken om en lille pige, der skulle i vuggestue for første gang, gjorde søvn umuligt i en del timer. Efter søvnen vandt kampen, blev denne afbrudt af en legesyg kat og en baby, der reagerede på denne og grinende råbte ‘heeej’ ud i mørket allerede omkring klokken 04, var jeg mildest talt rimelig fladmast da uret ringede kvart over seks.

Vuggestuestarten, som jeg ellers havde frygtet en smule – hun er jo så lille – gik over al forventning, eller jeg ved ikke om jeg havde forventet noget, da det jo i store træk bare var en time på en stue, hvor Uma tordnede rundt og legede uden så meget som at ænse min eksistens. Det er jo først når hun opdager at jeg har tænkt mig at gå fra hende, at det rigtigt kommer til at gøre nas, tænker jeg. I morgen prøver vi en time længere, hvor jeg forsvinder noget af tiden.
Vi strøg direkte fra vuggestuen og videre på kirkekontoret, for at hente Umas navneattest, dernæst i fotobutikken, hvor hun og jeg fik taget pasfotos, og så et smut på borgerservice for med bævrende stemme at bede om at få speedet processen lidt op – med succes. Vi har pas senest på fredag. Heldigvis fik Freelancer samme besked da han rundede selvsamme skranke nogle timer efter os.

Efter en regnvåd tur fra indre by og tilbage til Vesterbro, hvor vi først lavede pitstop hos min mor til kaffe, hentede vi to drenge, Otto og Leo, og landede på 2. sal ved halv fem tiden, for at erfare at vi absolut intet spiseligt havde i huset, altså bortset fra en pose sorte bønner og en noget rynket squash. Heldigvis hjemvendte Freelancer med en stak pizzaer og dagens stress og jag og mange følelser faldt lidt til ro. Vi fik puttet alle tre børn uden de store krumspring, og jeg kunne liste afsted til aftenens aftale på Istedgade.

Taget nattens afbrudte søvn, regnvejret, vuggestuespændingen, de mange ærinder og de to øl i mit blod i betragtning er jeg overraskende frisk i skrivende stund, og jeg vil udnytte tiden til at få catchet op på nogle mails og komme til bunds i den der pose med labre larver, inden jeg lister ind under dynen og forhåbentlig får en god nats søvn inden endnu en dag med vuggestue og rejseplanlægning. Godnat

… Og sådan ser man ud når man vågner fra sin lur, og bliver placeret på en skammel i en fotobutik, når man hedder Uma.
Skærmbillede 2016-02-01 kl. 23.31.11