Mandag med vuggestuestart og pas-stress

Mandag er så småt ved at rinde ud, og jeg er netop hjemvendt efter et par timer på et brunt værtshus med en veninde. Huset sover, på nær katten og jeg, der har placeret os i sofaen. En af os med computer i skødet og en halv pose labre larver, den anden i fodenden i færd med at angribe førstnævntes tæer.
Dagen i dag har været ekstra lang, og jeg har været nærmest hele følelsesregistret igennem. Jeg sov ikke meget i nat, da det i går aftes gik op for os, at hvis vi vælger at vores rejsemål bliver USA, skal tre ud af fire familiemedlemmer have nyt pas. Nu nu nu. Hvor andre ville tænke ‘det kan vi alligevel ikke gøre noget ved nu’, hvilket halvdelen af de voksne herhjemme da også gjorde og lagde sig til at sove, var den anden, og det var altså mig, i en mild form for panik, hvilket kombineret med tanken om en lille pige, der skulle i vuggestue for første gang, gjorde søvn umuligt i en del timer. Efter søvnen vandt kampen, blev denne afbrudt af en legesyg kat og en baby, der reagerede på denne og grinende råbte ‘heeej’ ud i mørket allerede omkring klokken 04, var jeg mildest talt rimelig fladmast da uret ringede kvart over seks.

Vuggestuestarten, som jeg ellers havde frygtet en smule – hun er jo så lille – gik over al forventning, eller jeg ved ikke om jeg havde forventet noget, da det jo i store træk bare var en time på en stue, hvor Uma tordnede rundt og legede uden så meget som at ænse min eksistens. Det er jo først når hun opdager at jeg har tænkt mig at gå fra hende, at det rigtigt kommer til at gøre nas, tænker jeg. I morgen prøver vi en time længere, hvor jeg forsvinder noget af tiden.
Vi strøg direkte fra vuggestuen og videre på kirkekontoret, for at hente Umas navneattest, dernæst i fotobutikken, hvor hun og jeg fik taget pasfotos, og så et smut på borgerservice for med bævrende stemme at bede om at få speedet processen lidt op – med succes. Vi har pas senest på fredag. Heldigvis fik Freelancer samme besked da han rundede selvsamme skranke nogle timer efter os.

Efter en regnvåd tur fra indre by og tilbage til Vesterbro, hvor vi først lavede pitstop hos min mor til kaffe, hentede vi to drenge, Otto og Leo, og landede på 2. sal ved halv fem tiden, for at erfare at vi absolut intet spiseligt havde i huset, altså bortset fra en pose sorte bønner og en noget rynket squash. Heldigvis hjemvendte Freelancer med en stak pizzaer og dagens stress og jag og mange følelser faldt lidt til ro. Vi fik puttet alle tre børn uden de store krumspring, og jeg kunne liste afsted til aftenens aftale på Istedgade.

Taget nattens afbrudte søvn, regnvejret, vuggestuespændingen, de mange ærinder og de to øl i mit blod i betragtning er jeg overraskende frisk i skrivende stund, og jeg vil udnytte tiden til at få catchet op på nogle mails og komme til bunds i den der pose med labre larver, inden jeg lister ind under dynen og forhåbentlig får en god nats søvn inden endnu en dag med vuggestue og rejseplanlægning. Godnat

… Og sådan ser man ud når man vågner fra sin lur, og bliver placeret på en skammel i en fotobutik, når man hedder Uma.
Skærmbillede 2016-02-01 kl. 23.31.11

13 replies
  1. Cille says:

    Hvor er det muligvis det mest nuttede pasbillede nogensinde produceret.

    Vi fik aldrig taget et pasbillede til vores nummer 2’s pas – de lignede hinanden så meget, de unger, at vi (ganske ulovligt) brugte billedet af hendes storesøster. Som jo i mellemtiden havde fået et nyt pas med et nyt billede. Så nu har vi to (gamle) pas med samme billede/samme barn i – men to forskellige navne…

    Svar
  2. Jannie says:

    Hun er bare FUCKING dejlig. Uma altså!
    Nu hvor en læser spørger til hvorfor Leo ikke skal med, kunne jeg godt tænke mig at hører noget mere om Leo, og om hvordan det fungere for jer. Hvor tit har i ham – dit og freelancers forhold til hans mor og alt det andet? Hvis det er noget du har lyst til at dele?
    Hvordan tager han det, at i vælger at tage på ferie i en periode hvor han ikke kan komme med? Hvordan tager freelancer det? Tænker det er hårdt at være far, og bo med to af sine børn, men ikke sit tredje.

    Ren og skær nysgerrighed 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det har jeg ikke lyst til at gå i detaljer med. Som jeg allerede har været inde på en del gange, bliver det ikke en større del af bloggen. Det er for skrøbeligt på en eller anden måde. Jvf dette indlæg: http://sneglcille.dk/pap-sted-eller-bonus

      Leo skal med på sommerferie til sommer, hvilket vi glæder os til, men desværre kunne det ikke gå op denne gang, sådan er det engang imellem når man deler, desværre.

      Svar
  3. Gitte says:

    Jeg er flad af grin over (altså på den gode og hjertelige måde) over Umas ansigt. Det er muligvis nok det sødeste, jeg nogensinde har set!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg er også helt færdig af grin. Hverken fotograf eller borgerservice-mand kunne lade være med at trække på smilebåndet heller.
      Hun ER en tegneseriefigur.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *