I øvrigt #40

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 22.28.17

  • Har jeg i den sidste tid, af uvisse grunde tænkt en del over hvorfor frukost betyder morgenmad på svensk og roligt sjovt. Det er sgu da underligt.
  • Kan jeg SLET ikke overskue den knap 11 timer lange flyvetur hjem fra LA på onsdag.
  • Tør jeg næsten ikke skrive mere om den der bog, jeg skriver på, da jeg begynder at blive oprigtig angst for, at det ikke bliver til noget. Når det så er sagt, så er jeg få anslag fra at kunne aflevere et færdigt manus til min redaktør.
  • Skal vi i Trader Joes i morgen og jeg glæder mig helt ustyrligt.
  • Er det nok meget godt at jeg ikke bor i USA fast – Jeg ville blive virkelig tyk – Bevæger mig næsten ikke og spiser konstant.
  • Har Uma lært at sige ‘far’ og jeg er en lille smule misundelig. Jeg troede hun sagde mor den anden dag, men det var bare ‘vov vov’
  • Hader jeg når folk bruger ordet Hudfarve når de skal beskrive en farve. Det findes jo ikke? Jeg kender ikke to mennesker, der har samme farve hud, og jeg synes faktisk det er komplet åndssvagt at bruge udtrykket – Særligt fordi at det ofte bliver brugt om en bleg kødpølse-farvet tusch. Vis mig et eneste menneske, der ikke er lavet af modellervoks, med den hudfarve.
  • Elsker jeg, at Otto siger han har bobler i ørerne, når vi flyver (han mener propper).
  • Har vi faktisk set kendisser her i LA. Jeg har set Nikolaj Coster-Waldau, Martin Lawrence og een jeg simpelthen ikke kan komme i tanke om, hvad hedder – Og måske, MÅSKE så jeg Ryan Gosling i en bil. Min mand har til gengæld trumfet mig pænt meget på den front med; Missy Elliott, Lenny Kravitz (2 gange), Jay Z (!), Kanye West (!!) og Pharrell. Jeg er GRØN af misundelse.
  • Er der til gengæld flere, der har forvekslet min mand med Bradley Cooper.
  • Synes jeg at min mand er meget flottere end Bradley.
  • Har denne her ferie muligvis været den bedste beslutning, vi nogensinde har taget – Selvom vi hverken har råd eller tid til den, har det været en fantastisk oplevelse, og meget mere tiltrængt end vi selv havde opdaget, inden vi tog afsted. Vi har i de 12 dage vi har været her indtil videre ikke været uvenner en eneste gang, ikke engang med den seks-årige. Ingen konflikter, ingen diskussioner, bare roligt tempo og kvalmende meget love.
  • Er Ben & Jerry’s så billigt herovre, sammenlignet med de priser vi har derhjemme, at det er decideret til grin, at jeg ikke har spist mere af det.
  • Så vi en hval i dag ! Eller to faktisk. 50-100 meter fra vandkanten på stranden i Malibu plaskede den rundt med sin unge. Jeg havde hjertebanken i en time efterfølgende. Nature rocks!
  • Læser jeg konsekvent ordet Essential, der bliver brugt flittigt om alverdens ting herovre, som Genital, altså kønsorgan – Jeg kan ikke forklare hvorfor.Det er lidt ligesom når jeg kalder skildpadder for frikadeller. Det giver ikke mening.

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 22.27.34

 

36 replies
  1. SP87
    SP87 says:

    Jeg kan forklare dig den med frukost!!! Yay mig!!
    Faktisk er det det samme på dansk, vi har bare valgt at misbruge ordet. Det kommer sig af, at bønderne i gamle dage først fik morgenmad ved 8-tiden, men de skulle jo have noget at spise inden de gik i marken. Og her kommer ordet frokost ind i billedet. Det er nemlig præcis, hvad ordet antyder! Fro kost. Ordet fro betyder tidlig (ligesom det tyske früh), altså tidlig mad – et måltid man spiser inden morgenmaden.
    Da det nu er sjældent i dagens Danmark (og andre steder), at man står op og går i marken, før det bliver lyst, så nøjes vi blot med morgenmaden, og svenskerne har så åbenbart valgt at beholde ordet frukost i stedet for morgenmad.

    Så blev du så meget klogere

    Svar
  2. Charlotte
    Charlotte says:

    So funny, at du syntes din mand er pænere er Bradley Cooper (som er blevet kåret til Sexiest Man Alive af PEOPLE’s – godt nok for et par år siden men alligevel )

    Det viser bare at “kærlighed gør blind” – Din mand ser rigtig sød ud, men pænere end Bradley – not even close, men han er det mest fantastiske i fantastisk i dine øjne – præcis sådan som det skal være!

    Svar
    • Miriam
      Miriam says:

      Virkelig stenet baghåndssviner-kommentar. Er magasintitler blevet valide måder hvorpå at måle lækkerhed? Jeg synes slet ikke, Bradley Cooper er lækker, så jeg er ganske enig i, at Cecilies mand stikker ham med flere længder! 😉

      Svar
    • Selma
      Selma says:

      Enig, mærkelig og virkelig ond kommentar (pakket ind som noget “sødt”).
      Anede ikke hvem Bradley Cooper var, så var lige nødt ti lat google ham. Og ja Hr. Snegl er da meget, meget pænere.

      Svar
  3. Kerstine
    Kerstine says:

    Mon Lone er træt af hun ikke har en kæreste, der kunne forveksles med Bradley Cooper?! I guess..

    Jeg er på dit hold – freelancer over filmstjerne 🙂

    Svar
  4. Nanna
    Nanna says:

    Haha, Charlotte! Du lavede simpelthen det mest gennemførte eksempel på “En sviner-sandwich”. Først en kompliment, SÅ en sviner, og så en kompliment igen til at dække over det. Den smager iøvrigt ækelt 😉

    Jeg er sgu heller ikke forelsket i Sneglefar – men har engang fået hold i nakken på Øster Søgade af at glo efter ham. Såååå meget pænere end Bradley-whats-his-face.
    Hver sin smag, heldigvis 🙂

    Svar
  5. Sandra
    Sandra says:

    Super liste – elsker dine i øvrigt indlæg 🙂 måtte lige google Bradley C og din mand og sammenligne… Din mand vinder!

    Hepper på en god flyvetur hjem – og nyd alt det gode over there 🙂 ha nogle fantastiske sidste dage.

    Svar
  6. Marie
    Marie says:

    Jeg googlede lige Bradley Cooper (anede ikke hvem det var)… Din mand er helt klart pænere! Min søn sagde også far, før han sagde mor. Min mor, der i øvrigt er børnepsykolog, har en teori om, at børn lærer at sige far først, fordi det at sige mor kræver en højere grad af erkendelse af, at de og moren ikke er samme subjekt. De lærer først at sige mor, når de har fået en større jeg-følelse. Hmm, jeg ved det ikke, men måske det hjælper på misundelsen, haha (:

    Svar
  7. Stephanie Christensen
    Stephanie Christensen says:

    Jeg er klart på Bradley-go-home holdet i denne her!
    I er den skønneste familie! Håber i får en nem og rar flyrejse hjem. Det har været så fedt, at følge med i jeres eventyr. Tak, fordi du deler det med os! 🙂

    Svar
  8. Julie
    Julie says:

    Opdagede først snegleland for et par uger siden, og har siden da læst hele bloggen, fulgt med på snapchat samt stalket din instagram profil. Hvis dit liv var en film, havde den været lige til en Oscar! Sneglcille rocks. 😉

    Svar
  9. Marie
    Marie says:

    Altså… Jeg har læst dansk på uni og synes da, at jeg har ordet nogenlunde i min magt, men jeg bytter konsekvent om på orange/lilla og gulerod/agurk. Aner ikke hvorfor! Jeg skal tænke mig om, hver gang jeg skal sige det, for at få det rigtigt. Spøjst. “Sjovt” at “Lone” er tilbage. Hej Hej Lone! Og smut så, ikke?!

    Svar
    • Pernille
      Pernille says:

      Det er altså top-underligt, for lige præcis gulerod/agurk og lilla/orange bytter jeg også konsekvent rundt på. Der MÅ være en forklaring.

      Svar
  10. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Jeg bytter også om på ord (og navne), hvis de har de samme vokaler – og det har de ord, du forveksler, jo! Så jeg tror, det skyldes måden, vi husker ord på – måske noget med, hvordan de ser ud – med særligt fokus på vokaler. 🙂
    Det har været så hyggeligt at følge jeres tur. Kender godt det med først under ferien at opdage, hvor meget man trængte til den! Skønt, at I har nydt den – trods feber (x flere) og lange flyveture.
    Alt godt til jer!

    Svar
  11. Henriette
    Henriette says:

    Trader Joes! Hvis jeg skulle lave en top 10 over grunde til at flytte til USA, så ville Trader Joes ligge blandt de øverste 3. Husk at kigge efter power berries. Nørj, de er go’e.

    Svar
  12. Mette
    Mette says:

    Trader Joe er BOMBEN! Alt er så lækkert, velassorteret og billigt. Var I himlen, når jeg var derinde. Har siden fundet ud af at det er Aldi, der ejer Trader Joe… Stener stadig over det. Det føles helt forkert. Men man kan faktisk få Trader Joes ting i Aldi i Kbh

    Svar
  13. Piximouse
    Piximouse says:

    Sjovt! Så synes jeg der er mere Ryan G over din mand på både det billede her på indlægget og det snap, hvor du skriver folk tror det er Bradley #bradleygohome #sneglemandjatak

    Svar
  14. Agnes
    Agnes says:

    Tak for endnu et hyggeligt indlæg 🙂 Vil du måske skrive et indlæg om hvordan du får tid til at skrive på blog og bog, mens du er på barsel?

    Jeg er nemlig freelance writer, som skal på barsel senere på året. Gruer lidt for hvordan det skal hænge sammen…

    Svar
  15. Astrid
    Astrid says:

    Er fuldstændig enig med dig om hudfarve-problematikken. Det er jo egentlig racistisk, og de færreste tænker over det. Jeg arbejdede engang sammen med en fantastisk pædagog da jeg var pædagogmedhjælper, og en dag spurgte et barn hende midt i tegnetimen, om hun måtte få en hudfarvet farveblyant fra kruset til hendes tegning. Til det sagde hun, ja selvfølgelig, og rakte barnet 10 farveblyanter i forskellige nuancer af brun og beige. Barnet kiggede meget mærkeligt på hende, men det var genialt, og barnet lærte, at der altså helt lavpraktisk er mange forskellige former for hudfarvede farveblyanter. Ved ikke lige hvordan de løste problemet på længere sigt (den brune hudfarve, den lyse hudfarve osv måske ;)), men jeg synes det var så fint illustreret:)

    Svar
  16. Lotte
    Lotte says:

    Holymoly, en mærkelig kommentar! krummer helt tæer over, at man kan være så tarveligt et menneske.. Nå, ærgerligt for hende.
    Jeg vil gerne sige tak, for at du har ladet os være så meget med på jeres snegletur. Har fulgt med på alle sociale medier, og det har været en god tur 😉
    God tur hjem snart.

    Svar
  17. Dorte
    Dorte says:

    Jeg har lidt “frikadelle/skildpadde” med mennesker. Altså, hvis jeg først får koblet to mennesker sammen, så kan jeg – selvom jeg udmærket har styr på, hvem der er hvem og alt det der – blive ved med at bytte om på navnene. Jeg har to elever, der slet ikke ligner hinanden, men fordi de kommer samme sted fra, så kan jeg slet ikke få navnene rigtigt. Jeg tror det må handle om, hvilke forbindelse, man får skabt i hovedet. Måske noget med vokaler, som nævnt? Måske noget med form (agurk/gulerod)? Der må være nogle eksperter derude. Mine elever er i hvert fald virkelig trætte af mig!

    Svar
  18. ashley
    ashley says:

    happy you’ve enjoyed LA! your star sightings are admirable. i’m crazy jealous. and i seem to be the only American who’s not crazy about Trader Joe’s. i don’t know what it is that gets people so excited!?

    Svar
  19. Ida
    Ida says:

    Jeg bytter også om på ord. Jeg ved jo selvfølgelig godt, hvad der er højre og venstre, MEN skal virkelig tænke mig om, når jeg skal sige det højt. Folk må tro, jeg er dum!
    Det har forresten været virkelig dejligt at følge din blog på jeres rejse. Jeg skal da helt sikkert også afsted, når der lige er blevet sparet op. OG så har du simpelthen de sødeste unger i verden <3

    Svar
  20. Sofie Sky
    Sofie Sky says:

    Her går forvirringen på radiator/elevator, og nogle gange kommer støvsuger, af uvisse årsager, med i puljen. Og så går det også tit i kludder med zebra og giraf, selvom jeg jo udmærket godt ved, hvad der er hvad.

    Og god tur hjem til jer! 🙂

    Svar
    • Mathilde H
      Mathilde H says:

      Den med radiator/elevator kender jeg alt for godt! Er konsekvent nødt til at bide mig i tungen, før jeg skal sige det ene af ordene uden at komme til at sige det andet. Det er så åndssvagt! Troede jeg var alene om det 🙂

      Svar
  21. Regitze Jensen
    Regitze Jensen says:

    Apropos det der med at ligne en anden, jeg tror du kommer til at ligne Celine Dion, når du bliver en ældre dame. Der er et eller andet der får jer til at minde om hinanden, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad.

    BOOM, mega brugbar kommentar, lige der!

    Svar
  22. mikala
    mikala says:

    Hæ.. .jeg bytter konsekvent om på rabarber og asparges og jeg fatter ikke hvorfor!
    Jeg skal simpelthen koncentrere mig SÅ meget om ikke at sige aspargeskompot, når jeg mener rabarberkompot… og da jeg ellers er reeet flueknepperagtig mht. at bruge de rette ord, så er det kilden til endeløs morskab for min mand…
    Jeg er sikker på at der er en eller anden fejlkobling, der er sket på et tidligt tidspunkt… nogen gange er jeg ikke engang bevidst om at jeg siger det forkerte før folk kigge mærkeligt på mig…
    Jeg håber at I har haft en fin hjemtur og bliv ikke overrasket hvis det tager 3-5 dage at komme over jetlaggen…

    Svar
  23. Anne Sinding
    Anne Sinding says:

    Er forholdsvis ny følger af din blog, og har derfor brugt de sidste aftner på at læse tonsvis af dine indlæg. Jeg er fan. Tak for tåre, grin, kærlighed og alt der imellem. Ikke så meget fikumdik, bare ærlighed – af hele nit hjerte tak.
    Kys livet – husk kærligheden/Anne

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *