I øvrigt #39

  • Har jeg købt verdens måske største kattebakke. Det var ikke med vilje.
  • Er vores pas kommet ! Hurra. Jeg nåede ellers at gå i en mild form for panik.
  • Troede jeg at mine feriepenge, ville være kommet nu. Det er de ikke. Så køb af flybilletter kan virkelig mærkes. Hov.
  • Fandt jeg ud af at Jimmy Fallon er i LA samtidigt med os, og jeg tror jeg stoppede med at trække vejret et øjeblik #fangirl
  • Er der fastelavn i vuggestuen – Uma er den eneste, der ikke er klædt ud. Overvejede ellers at give hende blåt på og sige at hun var klædt ud som Otto.
  • Er det gået op for mig, at jeg mere eller mindre har solgt hele mit klædeskab, og derfor ikke har særlig meget LA venligt tøj. Hov, igen.
  • Har vi nu fortalt Otto at vi skal afsted til LA. Egentlig ville vi jo vente, men af frygt for at nogle andre ville tale over sig, og fordi det rigtige øjeblik meldte sig, sagde vi det. Han blev glad. Helt vildt glad.
  • Vil jeg helt vildt gerne have at måneder skal skrives med stort forbogstav. April, Marts, December. Men man må jo ikke.
  • Er vores bryllup i Alt for damernes bryllupstillæg. Godt nok med rubrikken ‘Bodegabryllup med god champagne’ – Ikke helt rammende, det med bodega, men resten af teksten er fin (og skrevet af mig) og billederne ikke mindst. Hold kæft, det var en god fest. Gad godt igen.
  • Kommer jeg til at skrive så sindssygt meget om ferieplanlægning herinde, kan jeg mærke allerede nu. Please stay.
  • Har vi lavet en liste over det vi gerne vil opleve, når vi er afsted. Indtil videre er der kun madsteder på den liste. #bikiniklar
  • Er der fredagsfølger på snapchat hele dagen i dag. Kig ind. Sneglcille er navnet.
  • Følger min mor mig på snapchat . Virkelig nuttet når hun siger at hun har set noget på ‘Snappen’
  • Skal jeg til fødselsdag i aften – Til kagebord og vin. Det gider jeg eddermame godt.
  • Gæster jeg en anden blog i næste uge, hos en af de måske sødeste damer jeg nogensinde har mødt.
  • Kan jeg stadigvæk hele teksten til Snoop Doggs ‘Who Am I (What’s my name)?’ Hvilket jeg prøvede at imponere ældstebarnet med. Uden held.Han vil hellere bare høre noget MGP.
  • Går jeg ned og træner lige om lidt. Men det er primært fordi jeg gerne vil se ‘Gift ved første blik USA’ og det føles mere legalt at se midt på dagen, hvis jeg træner samtidigt.
  • Skal jeg spise fastelavnsboller med en Skorpion-Ninja i eftermiddag.
  • Havde jeg nær druknet mig selv i mundvand, da jeg smurte en nutellamad for lidt siden. Dagens lektion: Synk inden du trækker vejret gennem munden – når nutella er i nærheden.
  • Kalder Otto mig ‘mamma’. Hans begrundelse: ‘Fordi jeg synes det er på tide at vi taler lidt mere svensk her i huset’…
  • Skal vi leje bil i Los Angeles og jeg er ved at overtale Freelancer til at vi snupper en SUV, fordi det er sådan lidt gangsta’ agtigt, præcis ligesom mig.

 

Skærmbillede 2016-02-05 kl. 11.00.27

19 replies
  1. Helle Dannemand says:

    Jamen, vi burde da allesammen tale lidt mere svensk 🙂

    Og når jeg er i New York med min vendinde, er 9 ud af 10 ting på vores to-do-lister altid spisesteder eller butikker, så det er helt normalt……tror jeg nok 😉

    Svar
  2. Kristina says:

    Helt enig med Helle! Er ved at planlægge weekend-getaway med manden og drømmer umiddelbart mest om alt det mad, vi skal spise, og al den kaffe vi skal drikke. Hvor i verden det bliver er mindre vigtigt, så vi har klart prioriteterne i orden!

    I øvrigt synes jeg at “I øvrigt”-indlæggene er noget nær det bedste, der kan ramme nettet. Og svensk mamma for the win!

    /Kristina.

    Svar
  3. Stine says:

    Haha, han er sgu sjov, ham Otto! Svensk er også så hyggeligt. Og fantastisk tegning – elsker at Pelle er med. Hold nu op, hvor jeg glæder mig til at min søn begynder at tegne engang!

    P.S. Som altid, super “i øvrigt” og hvis I løber ind i Fallon, så hils lige, ikk’ 😉

    Svar
  4. Sofie says:

    Jeg er bare nødt til at høre hvordan din mor udtaler ‘Snappen’, som i snaps eller Snap (engelsk udtale)?

    Svar
  5. Lisbet says:

    LA og bil, så vil jeg helt sikkert slå et “smut” forbi San Diego, som jeg synes har lidt mere charme end LA.
    Og så måske tage i San Diegos kæmpe og helt fantastiske zoologiske have – og måske ned til havnefronten og kigge på skibe, herunder krigsskibe fra den amerikanske flåde.

    Svar
  6. Laura says:

    Min far, som ikke ejer en smartphone og derfor ikke har snapchat, udtaler a’et i snap ligesom når man siger snaps – det er også ret sødt!
    Og selvfølgelig skal I have en SUV i guds eget land! Det er heller ikke særlig meget dyrere end almindelige biler – go go 🙂

    Svar
  7. Line says:

    HAHAHA! Jeg ELSKER dine “I øvrigt” indlæg. For pokker hvor kan det få mig til at trække på smilebåndet – især når Otto ikke er videre imponeret over dine seje skills.

    Svar
  8. Mathilde H says:

    Kagebord og vin lyder som det perfekte fødselsdagstema! Tror jeg vil notere det, og måske selv stjæle idéen til min egen fødselsdag senere på året… Kage og vin er da virkelig en vinderkombi. God fredag!

    Svar
  9. Trine Brunsvig says:

    Kender det alt for godt, havde kun skrevet madliste sidst vi var i Berlin. Dog havde jeg inddelt det i, morgenmad, brunch, frokost, kaffe, kage, dinner og drinks.. så syntes klart jeg havde forberedt mig…

    Svar
  10. Amalie says:

    Var ved at kvæle mig selv i undertrykt grin ( er ved at putte den på 7 mdr) over Ottos kommentar. Heya Sverige. Må kvæle flere boblende grin imens jeg skriver dette. Det er simpelthen så sjovt sagt.

    Svar
  11. Lea says:

    Åh altså, hvor bliver jeg misundelig; L.A., ferie og masser af mad – det kan kun blive skønt!! Vi var afsted i efteråret med baby på 8 måneder og teenager på 14 🙂 Vi havde lejet en Ford Mustang convertible (mest for den stores skyld) men det viste sig, at den lille også elskede frisk luft i ansigtet, og de voksne synes også, det var ret sjovt og meget L.A.-agtigt! Vi boede lækkert og billigt i en to-værelses via AirBnB – det var enormt dejligt med god plads, så baby kunne kravle rundt, og vi kunne lukke døren, når han var puttet om aftnen. Ellers er mit bedste råd at have masser af mad og legetøj med til flyveturen (jeg gemte noget af hans legetøj en uges tid, før vi rejste, så havde det nyhedens interesse), håb på I får et bassinet, så kan det også bruges som legested, og husk skiftetøj til alle i håndbagagen 🙂 vi havde autostol med hjemmefra, det er gratis at have med i flyet sammen med barnevogn, men man kan vist også leje den sammen med bilen. Ha en rigtig god tur!

    Svar
  12. Julie says:

    Det var dog den fineste LA-tegning, Otto har lavet! Hvem er det, der står og lurer ind af vinduet på tegningen? Og er det et juletræ i forgrunden?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er ikke et vindue. Det er en afkrydsningskalender, med en smiley på dagen vi skal afsted.
      En palme sgu da!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *