I et forhold med Mac, med lidt Office on the side

Indlægget er sponsoreret af Microsoft

Jeg er uden tvivl Mac fan hele vejen (Apple, ikke Donalds). Som jeg før har brokket mig over, er jeg bare virkelig ikke gode venner med tekstprogrammerne, der hører til sådan en ellers flot og genial computer.

Her kan Microsoft noget, hvilket tidligere har betydet, at man skulle være på Team PC, for helt optimalt at kunne være med i den klub. Men ikke mere. Jeg taler om Officepakken ? Office 2016 til Mac, den vi alle kender bare med nogle endnu sejere features, end dem jeg kan huske fra mine PC dage.

Der er ingen tvivl om, at det primært er Word jeg bruger, egentlig vil og bør jeg være typen, der brugte Excel, men der er få ting jeg er dårligere til, på trods af at jeg har brugt det i størstedelen af de jobs jeg har haft. Samme historie med PowerPoint i øvrigt, der dog begynder at give lidt mere mening for mig – Klip til mig der går all in på slides der fader ind i hinanden og animationer…

Word bruger jeg til gengæld så også hele tiden, efter jeg har fået lov til at prøve Office 365 Home abonnementet i nogle uger.

Min konto er sat op til min computer, freelancers computer, min telefon og min iPad. Jeg kan skrive videre på blogindlæg, på bogen, på den plus/minus liste jeg har lavet til de feriedestinationer vi overvejer (ja, den der havde givet mening at lave i et Excel ark, hvis man var et almindeligt begavet menneske), ønskelister, i øvrigt punkter og så videre – alt det jeg før havde stående på små noter, i notes, mails og sms’er til mig selv – sidstnævnte skal man passe på med, man kommer nemt til at sende forkert, og tankenoter til en mor fra skolen er på en eller anden måde bare mærkeligt.

Udover muligheden for at kunne skrive og gemme alt fra og på forskellige devices, elsker jeg – og det er med hjerter i øjnene og armene i vejret-elsker, at der til abonnementet hører et Onedrive lager med 1000gb plads, hvilket på menneskesprog betyder en usynlig online harddisk, med virkelig meget plads, hvor jeg kan synkronisere alle mine dokumenter og filer – også billeder, musik, det hele, hvis man (igen som jeg) har det med at være uheldig og få stjålet/smadret/druknet sine telefoner og computere

Indtil videre har jeg brugt mit Office til Mac 2016 home 365 abonnement hver dag, og den eneste forhindring har været på min iPad, der er en gammel en af slagsen, og derfor mistænker jeg også at det i virkeligheden er det, der er problemet, her går det nemlig noget langsomt, og da den alligevel bliver brugt mere til at spille Sonic Dash af det ældste barn i huset, har det ikke gjort mig det store. Jeg glæder mig til for alvor at dykke ned i mine Word-dokumenter, når jeg i den næste periode går all in på at få sat de sidste kommaer -just kidding, det må nogle andre gøre – jeg mener selvfølgelig ord, i mit bogmanuskript.

Du kan læse mere om Office for Mac 2016 HER, hvis du som jeg er i forhold med Apple, men gerne vil lidt i seng med Microsoft. Jeg har været der, og det føles godt og slet ikke som utroskab.

IMG_2590

 

15 replies
  1. Tine says:

    Tak for det sponsorerede indlæg! Har lige fået min første Mac og vil gerne ha’ Office. Men min kæreste prøver lidt at overbevise mig om at Pages er godt nok (det er ham, der betaler gildet, da det var ham der hældte mælk i min vaio). Men det er jeg nu overbevist om at det er det ikke! Tak 🙂

    Svar
    • Selma says:

      Jeg blander mig lige her, håber det er OK. Jeg har Libre, som et et Open Source mulighed. Det er gratis og fungerer upåklageligt på min mac. Den konverterer selv om til word mm når modtageren fx har et Microsoft baseret OS (operativ system) dvs windows og MS officepakken.
      Prøv det inden du smider penge efter MS officepakke for mac, som alligevel koster lidt knapper. I øvrigt har jeg prøvet at køre Windows på min Mac og det fungerede dårligere end Libre.

      Svar
  2. Luna says:

    Jeg kører samme kombi, og må indrømme, at jeg ikke er synderlig kombineret. Onedrive kræver en ordentlig uploadshastighed og crasher hele tiden, så meget, at jeg faktisk er stoppet med at bruge det. Og Word crasher også alt mellem to gange om dagen og en gang om ugen.

    Svar
  3. Emilie says:

    Hej Cille!

    Fedt med et sponsoreret indlæg! Vil bare lige sige at jeg synes du skal go for at gøre dit blog til en indkomst – så hvis du tilføjer “læs-mere”-knappen, får flere sponsoreret indlæg, så hænger jeg altså stadig på! Og jeg køber selvfølgelig også bogen! Du er nemlig en af de bedste bloggere med awesome skrivestil! <3

    Svar
      • Selma says:

        Jeg er helt enig 🙂
        Giv den bare gas med flere sponsorerede indlæg. Selv sådan et indlæg om riiiimeligt kedeligt emne formår du at præsentere på en spændende og god måde. Jeg siger også “go” for en proff sneglcille.dk

        Svar
  4. Julie says:

    Jeg har student udgaven, og den virker også fint. Men jeg bruger det bare aldrig da jeg skriver i LaTex dom passer bedre til teoretisk matemtik. Men det er rart at kunne åbne dokumenter fra andre der skriver i word

    Svar
    • Sneglcille says:

      Den er købt på en amerikansk hjemmeside for en del år siden. Kan ikke huske hvilken, og google kunne heller ikke hjælpe. Er ked af at jeg ikke kan være mere behjælpelig.

      Svar
  5. Cille says:

    Det er alligevel smart – når nu man (er nødt til) er utro ind imellem. Men har den ikke været til Mac hele tiden? Jeg har en liggende på mine mcs, men det er muligvis bare fordi det ikke er noget jeg ved noget om (det er ikke mig herhjemme, der holder udstyret opdateret – jeg bruger det bare og brokker hvis det ikke dur).

    Svar
  6. Jette says:

    Kvinde!! Totalt vigtigt spørgsmål ude af kontekst! MEN jeg må bare vide hvor din jakke er fra. Altså den jakke du havde på i morges på din snapchat. Den flotte strik jakke!!!!
    Kh. Desperado
    P.s du så skide hammer lækker ud i den.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tak, elsker den også. Den er fra Stine Goya, men (og nu er jeg skide irriterende) det er er en kollektionsprøve fra 2013 eller sådan noget, så den findes vist slet ikke.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *