Oftest stillede spørgsmål: Bryllup

Der falder en del spørgsmål af både her på bloggen og på min Instagram (@sneglcille) – Jeg forsøger at svare på de fleste og ofte går de samme igen, og igen, og igen. Derfor vil jeg løbende besvare dem samlet i kategorier. Dermed ikke sagt at jeg ikke fortsat vil svare på spørgsmål ellers – på nær måske lige det der med hvem der er Ottos far, ikk.

Først gælder det bryllupsspørgsmål.

_DSC9532

HVOR kan man købe din kjole? Just Cavalli forhandles, så vidt jeg er orienteret ikke et fast sted i København – Der har ind i mellem været udvalgte varer i forskellige butikker. hvis jeg ikke husker forkert (dette er jeg ved at undersøge om jeg gør) har Rue Verte ind imellem haft nogle Just Cavalli sager og det samme har Suite og måske Another Nue plus nogle andre highend butikker. Just Cavalli forhandles altså på nettet, hvilket selvfølgelig gør det en anelse bøvlet i forhold til at prøve deres kjoler. Jeg var så svine privilligeret, at jeg via en kombination af mit daværende job, bloggen, en veninde, der til min fordel er moderedaktør og min mands kontakter, havde mulighed for at få fingre i kjolen hos et showroom, der havde kjolen inden den kom til salg, og de lånte den til mig. Jeg har senere hen købt den, fordi det simpelthen ikke gav mening for mig ikke at have den i mit skab. Skærmbillede 2016-02-29 kl. 21.12.34

For nylig linkede jeg til den på bloggens facebookside, fordi den var kommet på udsalg på Cavallis side. Den blev lynhurtigt udsolgt derefter Desværre. Jeg lover lover LOVER, at jeg siger til, hvis jeg støder på den igen. Og nej, jeg er ikke interesseret i at sælge, eller låne min ud. Skoene jeg havde på er fra Chloe og er fuldstændig fantastiske at have på og ikke mindst SÅ smukke. De kan købes HER

(affiliate link)

12004088_10153495768065399_5731354145246990601_n

Hvordan lagde I budget og hvad var jeres budget? Åh manner. Når det kommer til økonomi og budgetter, er vi ikke de rigtige til at give råd. Vi havde ikke et budget. Andet end at det skulle være så billigt som muligt. Billigt blev det bare ikke. Selvom vi trak på en del tjenester og fik nogle gode aftaler i hus, løb det hele op i sidste ende.

Skærmbillede 2016-02-29 kl. 21.20.46

Vi endte med at bruge lige under 100K, hvilket er virkelig mange penge, men vi fik altså også virkelig meget for de penge, så vi fortryder det ikke et sekund. Men hvis jeg skal give et råd, må det være kun at spare der, hvor det alligevel ikke betyder lige så meget for jer.

Screen Shot 2016-03-01 at 11.23.12

Vi lavede fra starten af en liste over de ting, der var vigtigst for os, og der gik vi så også all in. Det var for eksempel sådan noget som drikkevarer, hvor vi købte den dyre champagne, de dyre øl og den gode sprut, vores påklædning, musik, fotograf og kameramand (yes, der kommer en film), ringe og nogle få andre ting.

Screen Shot 2016-03-01 at 11.27.00

Hvilke ringe har I og hvordan valgte I dem? Vores vielsesringe er lavet af Otilia Van Pold. Jeg var faktisk på en eller anden måde ret overrasket over, at Michael ville have en vielsesring. Jeg ved egentlig ikke hvorfor, men jeg tror bare, netop fordi at bryllup og ægteskab slet ikke er noget vi har talt om før, eller forestillet os for alvor, at det ikke var en selvfølge. Men det ville han og det endte med at han gik meget op i det med de ringe – Meget mere end mig. Og faktisk så jeg ikke vores ringe før aftenen inden brylluppet. Pænt nervepirrende, men også romantisk at han gik så meget op i det og brugte så meget tid på især min ring. Jeg elsker at det er ham, der har valgt den. De er begge i rødguld – Hans er en del bredere end ‘normalt’, og min er rund og har den fineste pudeformede diamant. Ringen under min vielsesring er den han friede til mig med, den er fra Marlene Juhl Jørgensen.

IMG_6512

Skal I på bryllupsrejse? Bryllupsrejsen er endnu en af de ting, der står på den liste over det vi ikke vil spare på . Den skal have hele armen. Så derfor venter vi til at der er penge til det og til at Uma er stor nok til, at vi synes hun kan undvære os mere end en enkelt nat, og omvendt. Det bliver nok en kickass Airbnb villa et eller andet eksotisk og smukt sted. Vi får se – Det er langt ude i fremtiden.

Screen Shot 2016-03-01 at 11.40.19

Hvorfor droppede i middagen, og hvorfor var jeres forældre ikke med til aftenfesten? Vi elsker begge to bryllupper, men er begge to ikke fans af selve middagsdelen. Vi talte længe om mulighederne for, hvordan vi skulle løse det. Om vi skulle invitere forældre og søskende ud og spise, om vi skulle lave mad selv, eller helt droppe det- hvilket faktisk var det vi endte på – at droppe middagen, og det var først få dage inden at min bror foreslog at lave mad til os, når vi alligevel skulle over til mine forældre med børnene inden festen. Alle var inviteret til aftenfesten, men fordi vores børn jo skulle passes, og at ingen af vores forældre eller bedsteforældre er specielt festlige i den forstand, og med garanti ville være taget hjem efter en eventuel middag, gav det lidt sig selv. De var med hele dagen, og det var helt fantastisk.

Screen Shot 2016-03-01 at 11.44.48

Hvorfor fravalgte I taler og brudevals? Ingen af os bryder os specielt meget om at være midtpunkt – Særligt min mand, finder det enormt ubehageligt. Så vi vidste fra starten af at taler var udelukket. Det var faktisk ret smart, for vi endte med at få et hav af breve på vores gavebord og nogle lange beskeder i gæstebogen i stedet for, som vi kan gemme for altid.

Screen Shot 2016-03-01 at 11.48.04

Brudevalsen blev frabedt af samme grund. Men som I måske husker slap vi ikke, og det er jeg virkelig glad for. Ikke at jeg havde savnet den, hvis den var udeblevet, men det var fuldstændig perfekt at det skete. Også selvom at der ikke var meget vals over den. https://www.youtube.com/watch?v=EzZmYEKQxAw  

Hvad er dit bedste råd til bryllupsplanlægning? Lad være med at lade andres forestillinger, fordomme og drømme komme i vejen for det I selv vil. Rigtig mange vil gerne, i god mening, komme med deres mening om hvordan de synes man bør gøre, og det er nemt at lade sig påvirke af andre. Skid på det og gør lige præcis, hvad I drømmer om. Jeg er så glad for at det var det vi gjorde. Der var et par situationer, hvor vi nemt kunne have ladet andres behov fylde mere end vores egne, og lige præcis på ens bryllupsdag er det sgu i orden at skære igennem og sige at det bliver som det bliver. Alt gik fantastisk og det er minimale ubetydelige detaljer jeg gerne ville lave om, hvis jeg kunne. Råd nummer to: Sørg for at uddeleger opgaver på dagen, hvis der noget der skal ordnes – Her var det Donuts, der skulle hentes – Det gjorde mine veninder. Det eneste I skal den dag er at blive gift, og være til jeres fest. Vi havde hyret et par ekstra hænder til receptionen i form af to piger, der stod for at hælde champagne op og sørge for at der ikke manglede noget – De hjalp også til med at rydde op løbende. Om aftenen havde vi udover bartendere også en afrydder, og så rengøring dagen efter.

Det var uden tvivl en af de bedste dage i mit liv, og det eneste jeg for alvor er ærgerlig over er, at vi ikke kan gøre det igen … Og igen.

_DSC9538

Vores bryllupsportrætter er taget at fotograf Anja Poulsen.

Reportagebilleder fra reception og fest er af Emil Edward

Fredagsfølger #6

Skærmbillede 2016-02-28 kl. 11.26.02

Fredag var en rolig en af slagsen, hvilket Fredagsfølger i den grad led under. Børnene blev hjemme fra vuggestue og skole, da de var ikke-fungerende grundet vores jetlag-tilstand. Og dagen blev brugt på praktiske gøremål, afslapning, madlavning, snak om chips, et mislykket forsøg på at catche up på de sidste par ugers X-faktor, vågne børn og noget rebelsk slikskåls-behaviour.
Alt sammen kom selvfølgelig på Snapchat – Det var jo fredag.
Det så således ud:

 

Søvn, mangel på samme og et bodegabryllup

Hold. Nu. Kjæft. Det trækker tænder ud det her jetlag. Uma og Otto er hårdest ramt. U er vågen mange timer hver nat, og det samme er O. Førstnævnte i et noget mere højt og brokkende gear end ældste, der bare kigger ud i luften og er tydeligt irriteret.
Godt nok sover de så også væsentlig længere om morgenen, men jeg ville faktisk hellere have at de sov om natten. Særligt fordi, at når der endelig er ro på dem, kan jeg ikke sove – Hvilket på den positive side har betydet end hel del natteskriverier fra min hånd, men på den virkelig negative side, betyder mere jetlag og næsten ingen søvn. Jeg satser, og håber på at det værste er overstået – og at alt bliver nemmere og bedre, så snart hverdagen for alvor starter, i morgen.

I vores jetlag-boble er det ikke meget vi har foretaget os. Det har været som en lang søndag siden vi kom hjem, med nattøj, kaffe, netflix, kalaha, lidt halvdårligt humør og alt for lidt frisk luft. Jeg har mukket en del over den her overskrift, på den bridezilla-agtige måde. Jeg, der ellers elsker bodegaer og alt hvad der dertil hører, men måske bare ikke som beskrivelse af mit bryllup, der til små 100.000 kroner og en helvedes masse planlægning, ikke lige er den association jeg får, også selvom det var afslappet og festligt. Og det er jo også det vigtigste kan man sige. Altså hvad jeg og mine gæster synes, men omvendt havde jeg måske ikke stillet op til artiklen, havde jeg vidst at det var den boks jeg skulle udfylde.
Pyt.

I dag er det rent faktisk søndag, og den bliver brugt som den bør, for halvdelen af familien i hvert fald – Min mand er på arbejde og har medbragt Leo, mens Otto og jeg i skrivende stund ligger på sofaen med sammenflettede ben og ser en pingvinfilm på Netflix. Uma sover og jeg kan høre kaffen brygge på komfuret. Senere skal vi spise søndagsmiddag hos mine forældre. Og som sagt starter hverdagen i morgen. Med vuggestue, skole og endt barsel. Mere om sidstnævnte ganske snart.

God søndag!

IMG_3841

Screendump fra ‘Fredagsfølger’ – Der kommer online senere i dag

 

Gæsteindlæg hos Cana

Midt i solskin, feriehjerne og jetlag glemte jeg helt at fortælle jer, at jeg har skrevet et gæsteindlæg ovre hos megasøde Cana Buttenschøn om det der med kærlighed og tilgivelse – Læs det HER

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 12.26.46

Jetlag 2.0

Skærmbillede 2016-02-26 kl. 11.56.11

Vi er hjemme! Turen hjem gik godt. Uma sov det meste af vejen og alt var smooth og gik efter planen. Vi sprang alle køer over i LAX lufthavnen, da der i den grad bliver taget hensyn til, at man rejser med en baby – Så hurra for det. Og så landede vi 20 minutter før forventet i København og kunne sætte nøglen i døren på Vesterbro under en time efter, at vi var trådt ud af flyveren. Effektivt og helt perfekt. At vi så kom hjem til et fyldt køleskab (tak mor) og en tilfreds kat, gjorde bare det hele endnu bedre. Vi gik straks i gang med at pakke vores kufferter ud, hvilket jeg ellers er ekspert i at udsætte, men vi blev simpelthen nødt til at holde os kørende for ikke at falde i søvn. Freelancer og Otto hentede Leo fra børnehave, mens Uma sov og jeg vaskede tøj, og det gik op for mi,g at jeg var alene for første gang i 16 dage. Det havde jeg savnet, fandt jeg ud af.
Børnene blev puttet lidt før klokken 19 og vi, de voksne, skulle virkelig hanke op i os selv for ikke at gøre dem kunsten efter. Vi holdte ud til lidt efter 22 og tænkte helt naivt, at natten ville forløbe fint. HaHA. I-d-i-o-t-e-r.

Lidt før midnat fik jeg mareridt, af den sindssyge slags. Min kære mand brugte et minuts tid på at berolige mig, da jeg hulkende påstod, at vores børn var væk, mens jeg klappede på alle overflader i nærheden for at lede efter dem. Da jeg var kommet til mig selv, faldt vi igen i søvn, men kun på lånt tid. Lidt over 01 kom Otto listende og lagde sig hos os – Noget han ikke har gjort i månedsvis, så jeg nåede faktisk at blive helt glad inden i, da jeg lagde armen om ham og igen lukkede øjnene for at falde i søvn igen. I samme sekund vågnede Uma, ulykkelig og rundtosset. I 2 stive timer skiftevis græd hun og snakkede hun (gaj-gaj gaj gaj gaj gajgagaga-gaj). I de to timer måtte jeg flytte katten fra potteplanten fire gange, snerre af min mand en håndfuld gange (hvad vi siger i natten, bliver i natten), stikke efter Otto, der ulykkelig og vred gik gennem soveværelset og satte sig i stuen for at få ro, tisse tre gange og spise en banan, da min krop slet ikke havde fattet at det var nat og skreg på mad. Lidt efter klokken tre lukkede Uma endelig sine øjne for good, Otto kæmpede fortsat for at falde i søvn, men var dog kommet tilbage i seng. Og endelig, ENDELIG klokken lidt i fire sov alle. Og det gjorde vi til klokken 8 i morges, hvor de voksne måtte tvinge sig selv op.

Tre nætter tager det, siger folk. Det tog fem nætter for Uma den anden vej, altså da vi var rejst til LA. Dog var hun jo syg, hvilket nok gjorde det en anelse værre, og fuldstændig umuligt at skelne imellem , hvad der var feber og hvad der var jetlag – Dog har jeg for min egen mentale fornufts skyld – forberedt mig på at det kommer til at tage fem nætter. For det er en af de der ting, der slår én ud af kurs, hvis det ikke stopper, når man blevet lovet det ville – ligesom når de famøse udviklingsspring/tigerspring varer længere end app’en påstår, når folk siger at graviditetskvalmen går væk efter 12. uge og man brækker sig til uge 18, eller at det tager tre nætter at lære et barn at sove i egen seng (her tog det 5 1/2 år), eller at man får sin krop tilbage 9 måneder efter sin graviditet og stadigvæk har gravid hage og lang hud på maven.

Men selvom vi er matte i det i dag og alle ser frem til igen at kunne kravle under dynerne, er vi ved godt mod og så er vi vanvittigt glade for at være hjemme igen.

I øvrigt #40

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 22.28.17

  • Har jeg i den sidste tid, af uvisse grunde tænkt en del over hvorfor frukost betyder morgenmad på svensk og roligt sjovt. Det er sgu da underligt.
  • Kan jeg SLET ikke overskue den knap 11 timer lange flyvetur hjem fra LA på onsdag.
  • Tør jeg næsten ikke skrive mere om den der bog, jeg skriver på, da jeg begynder at blive oprigtig angst for, at det ikke bliver til noget. Når det så er sagt, så er jeg få anslag fra at kunne aflevere et færdigt manus til min redaktør.
  • Skal vi i Trader Joes i morgen og jeg glæder mig helt ustyrligt.
  • Er det nok meget godt at jeg ikke bor i USA fast – Jeg ville blive virkelig tyk – Bevæger mig næsten ikke og spiser konstant.
  • Har Uma lært at sige ‘far’ og jeg er en lille smule misundelig. Jeg troede hun sagde mor den anden dag, men det var bare ‘vov vov’
  • Hader jeg når folk bruger ordet Hudfarve når de skal beskrive en farve. Det findes jo ikke? Jeg kender ikke to mennesker, der har samme farve hud, og jeg synes faktisk det er komplet åndssvagt at bruge udtrykket – Særligt fordi at det ofte bliver brugt om en bleg kødpølse-farvet tusch. Vis mig et eneste menneske, der ikke er lavet af modellervoks, med den hudfarve.
  • Elsker jeg, at Otto siger han har bobler i ørerne, når vi flyver (han mener propper).
  • Har vi faktisk set kendisser her i LA. Jeg har set Nikolaj Coster-Waldau, Martin Lawrence og een jeg simpelthen ikke kan komme i tanke om, hvad hedder – Og måske, MÅSKE så jeg Ryan Gosling i en bil. Min mand har til gengæld trumfet mig pænt meget på den front med; Missy Elliott, Lenny Kravitz (2 gange), Jay Z (!), Kanye West (!!) og Pharrell. Jeg er GRØN af misundelse.
  • Er der til gengæld flere, der har forvekslet min mand med Bradley Cooper.
  • Synes jeg at min mand er meget flottere end Bradley.
  • Har denne her ferie muligvis været den bedste beslutning, vi nogensinde har taget – Selvom vi hverken har råd eller tid til den, har det været en fantastisk oplevelse, og meget mere tiltrængt end vi selv havde opdaget, inden vi tog afsted. Vi har i de 12 dage vi har været her indtil videre ikke været uvenner en eneste gang, ikke engang med den seks-årige. Ingen konflikter, ingen diskussioner, bare roligt tempo og kvalmende meget love.
  • Er Ben & Jerry’s så billigt herovre, sammenlignet med de priser vi har derhjemme, at det er decideret til grin, at jeg ikke har spist mere af det.
  • Så vi en hval i dag ! Eller to faktisk. 50-100 meter fra vandkanten på stranden i Malibu plaskede den rundt med sin unge. Jeg havde hjertebanken i en time efterfølgende. Nature rocks!
  • Læser jeg konsekvent ordet Essential, der bliver brugt flittigt om alverdens ting herovre, som Genital, altså kønsorgan – Jeg kan ikke forklare hvorfor.Det er lidt ligesom når jeg kalder skildpadder for frikadeller. Det giver ikke mening.

Skærmbillede 2016-02-22 kl. 22.27.34

 

Fredagsfølger #5

Skærmbillede 2016-02-21 kl. 16.56.16

Fredag var en af de mest rolige dage mens vi har været her i Los Angeles, med undtagelse af den dag jeg var hjemme med syge Uma i starten af ferien, og i dag, hvor det var Ottos tur til at være syg. Fredag var min mand nemlig syg – Eller det vil sige at der var nogle tequila shots, der var hoppet på den stakkels mand aftenen før – Hvilket gjorde ham en anelse sølle. Men vi kom da ud, da rusen var sovet ud og han følte sig tryg bag et rat. Vi kørte til kanalerne i Venice og trillede en lang tur der, hvor vi kiggede på huse, inden vi rundede stranden og … Ja, se selv hvad vi ellers lavede herunder – I denne uges Fredagsfølger. Næste gang bliver det fra Vesterbro med jetlag.

Savn, rastløshed og mere feber

Dag 11.

Vi er stadigvæk pjattede med Californien og vemodige over at skulle vinke farvel til varmen og de kæmpestore supermarkeder (jeg ELSKER det) lige straks, men da vi for helvede endnu engang er blevet ramt af sygdom – denne gang Otto – begynder jeg faktisk at længes hjem. Det er bare som om at det er lidt nemmere med syge børn når man er hjemme i sine egne rammer. Vi bor som sagt hos venner herovre, og selvom de er gæstfri og meget rummelige, er der ingen tvivl om at det må tære på tålmodigheden at have fire mennesker i sit hus. Fire mennesker, der larmer, står op før klokken 7 og som slæber den ene febersygdom efter den anden med hjem.
I dag er vi i huset hele dagen, da Otto er brandvarm, og jeg kan mærke en blanding af rastløshed og følelsen af at være i vejen, hvilket ikke er så rart – De andre dage har vi jo bare forladt matriklen om morgenen og været væk størstedelen af dagen, så det har været til at holde ud, hvor imod at det i dag er lidt sværere at gøre sig ubemærket, da der ligger en varm dreng i sofaen, med en iPad i armene, en sovende baby på terrassen, en telefontalende mand i haven og en bloggende dame i den anden ende af sofaen. . Omvendt tror jeg (håber jeg) at jeg gør det værre end det er, og at det er min rastløshed og angst for at være til besvær, der i virkeligheden fylder.

Skærmbillede 2016-02-21 kl. 16.56.33

Otto savner sit værelse og katten Pelle – Det gør jeg også. Jeg savner også mine veninder og min mor. Og vi savner alle Leo, især min mand. Så selvom vi kommer til at savne Los Angeles og vejret – Jeg ville seriøst gøre alt for at leve i det her klima hver dag – er det nok meget godt at vi snart skal med en flyver hjem til Vesterbro. Tre dage.

Skærmbillede 2016-02-21 kl. 16.57.09
Kjolen er fra Envii – Her / Tasken fra Savannah Wild / Solbriller Tom Ford model ‘Josephine’

 

Los Angeles dag 9: Can we stay, please?

IMG_3459

Tiden løber ud og jeg kan næsten ikke bære det. Onsdag eftermiddag er vi atter på vej hjem til kolde København.
Jeg har fantaseret en del om at blive, eller måske rejse videre. Men jeg ved også godt, at det ikke kan blive sådan – Hverken vores økonomi eller hverdag er gearet til at fortsætte lige nu. I nat ramte det mig også, at min barsel officielt er ovre om bare 13 dage, og selvom jeg glææææder mig til alt det nye, der venter på den anden side, er det som jeg tidligere har skrevet om her i butikken en anelse angstfremkaldende. For jeg ved stadigvæk ikke præcis hvad der skal ske rent professionelt for mig, men jeg er dog kommet lidt nærmere en plan. Som jeg nok skal indvie jer i, så snart jeg ved mere.

IMG_3452
I dag er det fredag, hvilket betyder at der allerede er gang i Fredagsfølger på Snapchat, der indtil nu er meget nede på jorden, da min søde mand i går aftes tog på bar med vores ven Kristian, som vi bor hos mens vi er her – De to tidligere partyboys var hjemme før midnat, og opfører sig som om at de har været ude en hel nat – Lidt nuttet og ret sølle. Jeg lader min mand sove den ud en times tid endnu, mens Uma gør det samme, og så planlægger jeg at lokke ham ud til en burgerfrokost et sted. Det er lunt i dag, men ikke strandvejr, så jeg tror den står på en lang gåtur, samt en masse pitstops, hvor vi tanker op på kaffe, juice og mad, inden vi i aften skal se film og spise is – Det ER jo fredag.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.03.06

Jeg brygger i øvrigt lidt på en slags guide til til Los Angeles med børn, da jeg selv har fundet det svært at finde – I hvert fald, hvis man ikke er til Disneyland og den slags – Hvilket vi har helt sprunget over – Men gerne vil chille rundt i parker, på cafeer og lignende. Den satser jeg på at have klar når jeg igen er hjemme på Vesterbro.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.04.06

Jeg kunne ikke bo her i LA permanent, men jeg kunne sagtens snuppe et par måneder. Sagtens. Det samme kunne de tre andre jeg har med, men på grund af en masse omstændigheder – såsom min bonussøn, Ottos skolegang, katten Pelle og alt det praktiske – Jeg har for eksempel ikke et kørekort, hvilket er uhørt herovre. Bliver det ikke en realitet. Men jeg afviser ikke at vi vender tilbage.

Skærmbillede 2016-02-19 kl. 10.04.22

 

#SnegleneiLA dag 7

FullSizeRender(36)

Klokken er knap 9 om morgenen. Vi har været oppe i en del timer, og nu sover Uma sin første lur. Den første af tre. Der er endelig kommet en form for rytme, der minder en anelse om den derhjemme, bortset fra at døgnet selvfølgelig er vendt om på grund af tidsforskellen, og så det at hun sover tre lure i stedet for to. Det fungerer og jeg er i ekstase over at det endelig kører lidt mere som smurt i dags-maskineriet.

IMG_3001

Jeg bliver ramt af lykkeglimt et par gange hver dag, om det er solen, de glade familiemedlemmer, alle snacks’ne (jeg spiste en brownie i går, der pretty much bare var browniedej med chokoladestykker i, og senere en håndfuld chocolate chips cookies med browniefyld i midten), alle palmerne og lyset, de altid perfekte avocadoer eller en kombination af det hele ved jeg ikke, men lige nu har jeg slet ikke lyst til at skulle hjem. Der er heldigvis en uge tilbage, så jeg behøver ikke bekymre mig om hjemturen endnu.

Skærmbillede 2016-02-17 kl. 09.11.50

De sidste tre dage har det været over 30 grader, så vi har tilbragt størstedelen af vores vågne timer på stranden . I Santa Monica de første dage og i Malibu i går – Her fandt vi en næsten øde strand, som vi havde næsten for os selv. Uma sov sin ene lur i klapvognen, mens drengene lå i vandkanten, og jeg skrev bog i skyggen – Totalt idyllisk, totalt perfekt, næsten for godt til at være sandt – Virkelig tiltrængt følelse ovenpå de første mange dages turbulens, hvor intet klappede.

IMG_3365

IMG_3199

Som jeg beskrev den anden dag har jeg allerede nu et love/hate forhold til LA. Det vokser – Både den ene og den anden følelse.
I dag er vejret lidt køligere og der er lovet byger senere, så vi skipper stranden og tager til Melrose, for at shoppe.

Husk at I kan følge med på Snapchat og Instagram – Selvom jeg godt ved det er uudholdeligt med al den sol og lykke – Beklager (med løg på).

Skærmbillede 2016-02-17 kl. 09.17.35