Tror du på skæbnen?

Jeg tror ikke på skæbnen i den forstand, at der er en forudbestemt mening med de ting vi oplever. Tværtimod tror jeg at man selv er herre over mange ting. Omvendt tror jeg i den grad på at der er en mening med nogle begivenheder, eller i hvert fald at man skal se på det sådan. Hvis et job glipper, eller et forhold går i stykker, så tror jeg det er mere end sundt at (når man er færdig med at være vred, det skal man også) se det som noget positivt. – At der måske er en mening med galskaben i den forstand, at man nu har en oplagt mulighed for at udvikle sig og få noget endnu bedre ud af sin situation.

Jeg har sagt det før, at jeg ærlig talt tror at det at Freelancer og jeg gik fra hinanden dengang, har været noget af det allersundeste for mig, selvfølgelig er der nogle detaljer som jeg virkelig godt gad at have været foruden, men den store lektion i det kapitel af vores liv er at vi har udviklet os helt vanvittigt. Lært os selv at kende og kunne forelske os på ny.

Jeg tror på at tilfældigheder, har alt, eller i hvert fald rigtig rigtig meget at gøre med hvordan vores liv former sig.
Hvis Freelancer aldrig var blevet lokket med på bar af vores fælles ven den onsdag aften, havde jeg måske slet ikke mødt ham.
Havde jeg været lidt mere skarp i min udregning i forhold til min egen krop forrige sommer, havde Uma måske slet ikke været her.
Var jeg ikke mødt op til den første dag på HF, som jeg kraftigt overvejede ikke at gøre, da jeg havde et job, var jeg ikke kommet i gruppe med Rachel, og vi var sikkert ikke blevet veninder. Hun havde ikke mødt sin mand, og jeg havde ikke haft Nanna i mit liv.
Måske var jeg aldrig begyndt at blogge.

Sådan kan man blive ved.

Havde mit liv set anderledes ud, havde jeg sikkert også kunne analysere det. Hvis jeg var blevet forelsket i en anden, havde jeg måske skrevet noget ala ‘Tænk, hvis Freelancer ikke var smuttet, og jeg aldrig havde mødt …’
– Sådan kan man fundere over sagerne længe, og det er ret fascinerende når man først går i gang.

SÅ selvom jeg naturligvis er overbevist om at Freelancer er min soulmate og at det selvfølgelig altid har ligget i kortene at jeg ville få de børn jeg har fået, fået de veninder jeg har, og så videre, andet er for underligt at tænke på, så er det alt sammen faktisk bare på grund af tilfældigheder. Fantastiske, nogle gange hårde, men ikke mindst vigtige finurlige tilfældigheder.

 

nanrachcec

6 replies
  1. Cille
    Cille says:

    Da jeg gik til skole i morges med ungerne havde vi faktisk samme snak. Som sprang ud af at en eller anden på skolen er farveblind. Det har jeg haft en kæreste i gymnasiet der var. Men tænk hvis jeg stadig var kærester med ham. Så havde jeg ikke mødt Steffen (far) – og så var de to smukke børn slet ikke blevet til! Det var store tanker for en 6 og en 9-årig…

    Svar
  2. Amalie
    Amalie says:

    Helt ærligt, hvor er I søde på det billede. Tak for endnu et bragende godt indlæg. Hold kæft, hvor skal du bare skrive bøger!

    Svar
  3. Mathilde H
    Mathilde H says:

    Det indlæg fik mig til at se tingene i et andet perspektiv et øjeblik – for hele den “hvad nu hvis”-tankegang gør, at jeg i hvert fald tænker lidt over, hvordan jeg behandler dem, jeg har tæt på. For hvad nu hvis de ikke var der? Tak for at du deler dine tanker. Jeg tror, jeg vil være lidt ekstra sød ved min kæreste i aften, og ved veninderne som kommer på besøg i weekenden. Rigtig god torsdag til dig, Cecilie 🙂 Du får det til at krible i fingrene efter selv at skrive lidt mere!

    Svar
  4. Nanna
    Nanna says:

    I min verden sker alting af en årsag. Udvikling. Jeg er nødt til at tro på, at jeg aldrig vil blive præsenteret for noget jeg ikke kan klare. Den “levetanke” er kommet efter jeg har giftet mig med en kronisk syg mand, hvor vi aldrig ved hvornår han skal opereres, indlægges eller transplanteres igen. Vi kan sagtens planlægge, men ved også at vi kan blive forstyrret af sygdommen fra den ene dag til den anden. I starten var det svært at komitte sig til noget som helst, i frygten over, at sygdommen skulle bryde ud. Men man lærer at leve med det, og “pyt” er et udtryk jeg har lært i den tid vi har dannet par.
    Min pointe er, at der helt sikkert er en grund til at jeg endte sammen med ham. Der var en grund til, at vi mødtes dengang for 14 år siden på efterskole. Der var en grund til, at han i sidste øjeblik skiftede fra én skole til en anden. Og der var en mening med, at jeg alligevel tog afsted på skolen, selvom skoleåret var startet fjorten dage tidligere. Vi talte ikke sammen dengang. Men der var en mening med, at vores veje skulle krydse dengang. Senere, i 2009, var der en mening med at han skulle se et billede på facebook af mig. Der var en mening med, at han kørte fra Aalborg til Odense den fredag aften.
    Og det her lyder tacky – men det er som om, det hele har givet mening siden den aften i 2009. Også selvom vi har været op og nedture igennem. Det har styrket os. Han vil for altid være min klippe, og vi vil altid bakke hinanden op, i alle de kampe og valg vi skal tage sammen i fremtiden. Det har vi lovet hinanden.

    Kærlig hilsen Nanna

    Svar
  5. Stine
    Stine says:

    Jeg smider lige et citat, for når tilfældighederne bliver for mange, holder man lidt op med at tro på at det bare er tilfældigheder. 🙂

    “Coincidence is God’s way of remaining anonymous.”

    Albert Einstein

    Elsker din blog i øvrigt.

    Mvh
    Stine

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *