Træning på en søndag. Hvaaaad?

Som jeg skrev i sidste uge, skal jeg sim-pelt-hen til at komme i gang med noget fysisk aktivitet igen.

Som sagt, så gjort.

Om tre timer skal jeg træne, på et hold, med andre mennesker. Jeg er nervøs. Både fordi jeg ikke har trænet med andre i årevis, med undtagelse af noget mor-baby fitness, der var meget nede på jorden, og så er jeg simpelthen så nervøs for om jeg kollapser, giver op eller bare ligner en tosse, der ikke aner hvad fanden jeg laver (hvilket præcis er tilfældet). At jeg så netop lige er kommet i tanke om, at jeg ikke ejer noget træningstøj, hjælper ikke ligefrem på min præstationsangst. Kan man godt træne i nattøj?
Det kan jeg give svaret på engang i eftermiddag.
Wish me fucking luck. Tak.

IMG_1948

 

Jeg, en jinx.

Jeg havde ikke engang udgivet det indlæg, hvor jeg fortæller om at min baby har fundet glæden i at sove lange middagslure. At de 2 x 20 minutter nu i stedet hed to timer formiddag og en time eftermiddag, hvilket også har været forklaringen på den hyppige opdatering herinde det sidste stykke tid. Men det var åbenbart nok at skrive det ned, for i går stoppede det brat, og igen i dag er alt ved det gamle. 21 minutters morgenlur, og så en ekstra powernap på hele 11 minutter. Til gengæld sover hun også dårligt om natten.

Det skal lige siges at hun præcis som sin bror var det, er vældig god til at gro tænder, helst 3-5 stykker ad gangen, og jeg mistænker at de fire pløkker, der er ved at tvinge sig frem i hendes overmund er grund til i hvert fald natteroderiet. I forhold til det om dagen har jeg ikke noget bud på hvad skyldes, for hun virker glad nok. Måske hun bare er bange for at gå glip af noget. Mig der vasker tøj for eksempel.

Egentlig synes jeg jo det er dejligst når hun er vågen, for hun er skide sjov og nuttet, omvendt er hun på en eller anden måde bare en anelse mildere, når hun har sovet mere end de der 20 minutter, og det samme er jeg. Mildere i det, når jeg har kunne drikke min kaffe, taste på min computer, gå i bad og spise min frokost uden at balancere med 10 kilo sprællende menneske samtidigt. Det kan man ikke nå på 21 eller 11 minutter. Slet ikke når man har en forventning om, at have minimum en time. Det vænner man sig hurtigt til, det med de lange lure.

Det ved min bedre halvdel heldigvis, og fordi at han har knoklearbejdet det sidste stykke tid, hvilket har betydet at jeg har stået alene med det meste herhjemme, og derfor i dag mødte ham med et mat udtryk i øjnene og en lang rant om at jeg faktisk godt kunne trænge til at være alene i et øjeblik. Gudskelov, fangede han det voldsomme vink med den vognstang og har netop stukket mig en rulle Smil chokolade, har pakket det antisovende barn ned i klapvognen og er gået ned for at hente Otto, mens jeg nyder stilheden og en hel rulle Smil.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 15.49.38

 

Virkeligheden starter om 24 dage

I går fik vi brev fra pladsanvisningen… Jeg åbnede min e-boks app med bankende hjerte og forventede nok mest at der var tale om et informationsbrev af en art, men det var mere end bare det – Uma har simpelthen fået vuggestueplads, næsten to uger før vores behovsdato. I den vugger jeg havde heppet allermest på.
Som I nok så på Snapchat, Instagram og Facebook var den besked ret ambivalent for hendes forældre, særligt for mig. Jeg er lettet over, at vi har fået en plads inden min barsel slutter, og endda i drømme-institutionen, men samtidigt er det vedmodigt at skulle vinke farvel til det rolige barselsliv – og at skulle aflevere hende hver dag. Omvendt er hun totalt klar og det skal nok blive pissegodt.

Om 24 dage sgu. Hvilket betyder, at hun får en hel måneds laaangsom indkøring med korte dage og god tid til at vænne sig til det. Hvilket virkelig er et drømmescenarie for mig. Også selvom jeg måske lidt synes, at 10 måneder er meget tidligt at komme afsted. Men Uma er klar, så det bliver jeg nok også.

De næste tre uger skal voldnydes. Virkeligheden venter derude, og det glæder jeg mig faktisk en lille smule til.

Skærmbillede 2016-01-07 kl. 10.15.36

V L O G : Dagsmakeup til dage uden søvn

INDEHOLDER AFFILIATE

Ahmen hva?! To videoer på hvad? Tre dage?!
I denne får I mig at se når jeg ser værst ud. På sådan en af de dage, hvor jeg ikke har fået søvn i dagevis, har spist lidt mere sukker end hvad godt er, ikke liiige har fået vasket hår og ovenikøbet døjer med uren hud, der hænger sammen med den der røvede uge, som vi kvinder hver måned må finde os i.

Image-1(4)

Jeg viser jer tilgengæld hvordan jeg får alle de ting til næsten at forsvinde, eller i hvert fald de værste spor af dem, på cirka 10 minutter. De af jer der allerede har trykket ’subscribe’ på min Youtubekanal, har måske set den allerede, for den blev faktisk optaget i går, men nu får I andre den også.

Det er meget simpelt, men ikke desto mindre har I efterspurgt det, og jeg elsker den slags tøserier, så for mig er det det man kalder – mit hadeudtryk – nemlig en win-win situation.

Produkterne jeg bruger i videoen:

Ansigtsolie fra Darphin Paris, kan købes til 245,- HER
Skin Perfection farvet creme L’Oréal, 150,- HER
Concealer Shiseido Sheer Eye Zone Corrector 240,- HER
Foundation Stick Bobbi Brown 345,- HER
Highlighter Estee Lauder Brush on Glow, 200,- HER
Brow pencil L’Oréal
Brow fix Tromborg Clear 190,- HER
Øjenskygge MAC i farven Always Sunny
Mascara MAC ‘Haute and Naughty Too Black Lash’
Bronzer Tromborg Baked Minerals i farven Golden 420,- HER

 

Cravings, juicekur og hvedelår

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 14.52.52

Jeg tabte jo som bekendt alle mine graviditetskilo inden vores bryllup i september. Jeg har også holdt dem nogenlunde på afstand tror jeg, på trods af store portioner pasta, masser chokolade og godt med smør på det hvide brød, men jeg er sgu blevet lidt blød i det igen. Selvfølgelig fordi jeg ikke rigtig får trænet i samme omfang, som inden det store JA på rådhuset. Særligt mine lår bølger lidt ekstra, og jeg kunne faktisk ikke så godt lukke mine jeans i morges. Og det føles ærlig talt ikke super fedt, så derfor er det tilbage på træningshesten. Jeg overvejer også at forsøge mig med en af de der juicekure, der er så populære. Mest bare for at få styr på mine cravings, der her efter juleferien er fuldstændig ustyrlige. Jeg har skam prøvet at gå kold tyrker på den. Det holdt i 9 timer, og i fem af den sov jeg altså. Såååeh. Jeg er blevet en endnu større svækling, hvad den slags angår. Jeg tror det er efter jeg er blevet gift.

Om noget tid kunne jeg godt tænke mig at hoppe med på PT bølgen (det der PT er bare en forkortelse for Personlig træner, eller Peeersønal Trainer), men det bliver lige når barselsdagpengene er blevet byttet ud med en rigtig løn. Indtil videre hedder den hjemmetræning, præcis som før brylluppet, lidt mindre portioner af det sjove og så måske en tur i et fitness center ind imellem.

Jeg skriver det her, fordi jeg tænker, at jeg så ikke helt så nemt kan slippe udenom. Så ser I mig stå nede i Brød på Enghave plads og savle over andet end de flotte unge mænd bag disken, så stik mig lige en lammer og en smoothie. Tak.

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 14.54.27

Sene ord om tvivl og kærlighed

Jeg sidder i soveværelset. Under dynen. I mørket. Klokken er langt over midnat. Her er stille, med undtagelse af den velkendte tastelyd, og den nyere lyd af min vielsesring der rammer tastaturet, når jeg skriver. Min mand er i stuen, min søn i sin seng på sit værelse, min datter i junosengen ved siden af min seng, min kat i vindueskarmen på min anden side.

Havde jeg læst ovenstående smøre for bare 2 1/2 år siden, havde jeg ikke kunne genkende mig selv i det. Havde du alligevel forsøgt at bilde mig ind, at det altså var mine ord, var jeg gået i gulvet af latter.

At ens liv, mit liv, kan ændre sig så drastisk på så kort tid, er ret fascinerende og ikke mindst fantastisk. Mit liv var ikke dårligt dengang, slet ikke, men meget anderledes. Jeg var single, delemor og snotforvirret, særligt hvad mænd og kærlighed angik. Fik hele tiden rodet mig ud i noget underligt noget, der aldrig føltes rigtigt, og som ret hurtigt enten gjorde naller på mig eller den anden vej. Jeg troede længe, at det bare ikke var meningen, at jeg skulle finde nogen. At mænd, alle mænd var nogle snothvalpe, og at selv dem, der lod til at være optur, slet ikke var det. Eller at jeg måske bare var gået så meget i stykker følelsesmæssigt, at jeg ikke kunne rumme den slags kærlighed fra nogen. Eller endnu værre, at jeg måske bare ikke var sådan en, man kunne leve med. Sandheden er nok nærmere, at det bare ikke var rigtigt for mig på det tidspunkt. Der var en masse andet, der fyldte i mit liv. Ting som ingen andre kunne forstå. Troede jeg.

Da Freelancer stille, men sikkert, for alvor returnerede i den del af min bevidsthed, gik der lang tid, hvor jeg heller ikke troede på det, på ham, på os. Jeg var på dupperne konstant, ledte efter grunde til, at det i hvert fald ALDRIG kunne blive en mulighed. Testede ham af, selv inden vi (læs: jeg) overhovedet tog beslutningen om at give det et skud, endnu et. Men lige meget hvor meget jeg forsøgte at bilde ham, mig selv og hele verden ind, at det var verdens dårligste ide, indhentede mine følelser mig, den slags følelser som ikke kan kvæles.
Når tvivlen ramte mig, eller nærmere tanker om tvivl, for det gjorde de, også efter mine og Ottos ting var rykket ind på 2. sal, satte jeg mig til side og kiggede på vores liv lidt udefra, præcis som jeg gør det lige nu, i mørket, med lyden af diamantringen mod tasteturet, og lige følte grundigt efter, hvordan det føles der nederst i maven – der vidste jeg, og ved jeg, at der ikke er noget sted jeg hellere vil være, trods de finurlige omstændigheder. Tvivlen er for længst forduftet, men jeg kan godt huske hvordan den føltes, 0g det kan godt give et gip i mig, når jeg mindes, at den på et tidspunkt næsten fik lov til at sejre.

Bare fordi at tingene, kærligheden og ens liv ikke går som man forestiller sig det, må man fandeme ikke lukke ned og afvise det. Det der kan virke tosset, urealistisk og hovedløst, kan ende med at være det allermest rigtige, og pludselig er tanken om at man nær havde valgt det fra, det allermest skræmmende.

Skærmbillede 2016-01-06 kl. 08.37.52

Livet med Pelle #1

Vi har nu haft katten Pelle boende i en uges tid, så en foreløbig status er på sin plads, synes jeg.

Han er som katte nu er. Arrogant, legesyg og typen der snupper ens plads, hvis man rejser sig, men han er også en loyal kat, der følger os rundt. Hvis nogen står op om natten for at tisse, så går Pelle med, venter troligt ved ens fødder og går med tilbage. Han elsker at hapse børnene i tæerne, at ligge under min dyne og at lege med drengenes lego, som han gerne spiller en form for hockey med igennem lejligheden midt om natten. Han går med Freelancer i bad – den lille freak sidder og glor på ham, indtil hans pels (kattens) er for våd til at han gider det længere – og så vil han mega gerne op til Uma i junosengen, men lige det har vi indtil videre fået stoppet, mest for hans egen sikkerhed, da Uma gerne vil hive i ham, hvilket hun forsøger på et par gange om dagen mens hun hviner og siger ‘ae ae hoooov, ae ae hooov’. Det bliver hun forhåbentlig (også) snart træt af.

Image-1(3)

Selvom det gør nogle ting en anelse mere besværligt med sådan et firbenet pragteksemplar i huset, altså sådan noget som at tage på ferie, eller at have vandglas stående fremme, er det seriøst det bedste køb længe. Han er ret vidunderlig, og mit hjerte slår et ekstra slag, når jeg ser ham og Otto ligge arm i arm.
I er nogle stykker, der har spurgt ind til hvad han er for en kat. Pelle er en Kurilian Bobtail, som er en flokkat, der eftersigende er en af de mest intelligente katteracer, der findes. De er glade for børn, kan lære tricks (seriøst!) og er bare helt åndssvagt nuttede. Og detaljen med den korte hale, er bare en ekstra bonus, synes jeg. Deraf navnet i øvrigt, Pelle altså, som ham uden hale. For Pelles hale er bare to centimeter lang med en pjusket tot hår, der forlænger den en anelse.

Jeg glæder mig til at lære ham endnu bedre at kende. Og som sagt bliver det ikke sidste gang, at I hører om Pelle.

V I D E O : 5 vinter favoritter

Så er det blevet videotid endnu engang. Jeg har længe gerne ville inkorporere mere beauty herinde, da det er noget der virkelig interesserer mig og ovenikøbet er noget af det mange af jer spørger en del ind til, men det har også været noget jeg har tøvet med. Men no more! I dag sparkede jeg en Freelance fotograf ud af vores køkken, stablede min telefon op i vindueskarmen og samlede fem ting fra min skønhedshylde som jeg har lyst til at dele med jer.
Hvad jeg ikke fik gjort, var at slukke for musikken i baggrunden, men jeg bilder mig ind, at man vænner sig til det. Fremover skal jeg nok lige skrue ned for violinerne, bogstavlig talt.

Produkterne jeg taler om er:
African Botanics Marula Firming botanical body oil – Kan købes i Magasin, lige HER
Purely Professional Hair Repair 2. Kan købes her, men vist også på apoteket
Shiseido Eye Zone Corrector (farve 501 Beige) – HER (reklamelink)
Øjenskygge MAC pro longwear eye shadow (A72 Always Sunny) – Jeg har ikke fundet den online, men den skulle gerne kunne findes i en MAC shop.
Tromborg Baked Minerals #Golden – HER (reklamelink)

Min jakke er fra Stine Goya.

IMG_1665

 

 

Kritik og at vende skidt til godt

Jeg er fuldstændig håbløs, når det kommer til at modtage kritik. Jeg øver mig virkelig i at blive bedre.
Indtil videre ved at tillade mig selv at blive mopset og ked af det til at starte med, men jeg skal (!) dykke ned i kritikken bagefter og forsøge at lære af det, og se det positive i det. Det går godt. Men øj, det stik, der rammer lige midt i maven og som får kæberne til at spænde sammen og blodet til at strømme opad, når kritikken bliver givet, det hader jeg. Til gengæld er jeg blevet ret pjattet med den følelse der kommer lige efter stikket, skuffelsen og det mopsede. Nemlig gå-på modet og ja-hatten. Det er fedt, og jeg håber at jeg med tiden kan springe det selvdestruerende helt over.

Men det er også noget, der i den grad skal trænes og især nu, da jeg jo om præcis to måneder ikke længere er på barsel og altså derfor bruger de næste 60 dages tid på at søge nye græsgange, hvilket naturligvis kommer til at betyde, at jeg med stor sandsynlighed kommer til at få nogle hak i tuden i form af afslag, skuffelse, afmagt og frustration.

I forgårs var sådan en dag, hvor jeg slet ikke kunne se lyset. Sådan nogle dage har jeg indimellem. Dage hvor jeg raser, banker mig selv i hovedet og driver mine omgivelser til vanvid med min selvkritik. Men præcis som med førnævnte kritik, er mit reaktionsmønster blevet det samme, når det er mig selv, der er afsenderen. Jeg kravler op igen og gør noget. I dag går planlægningen i gang for alvor. Og heldigvis er min hjerne i dag lige så kreativ og optur i dag, som den var tarvelig i forgårs.
Skål for det! I kaffe, naturligvis.

Skærmbillede 2016-01-04 kl. 09.56.09

 

 

Nytårsaften og 2016 kuller

Gåååådt nytåååår!
Jeg havde den bedste nytårsaften til dato. Vi spiste dejlig mad, fyrede bordbomber af, truttede i nytårshorn og havde en fremragende nytårsfest på børnenes præmisser, helt nede på jorden.
Som jeg jokede med på instagram i en ‘Mit nytårslook, The Tutorial’, nåede jeg at hoppe i et par guldbukser, men derudover var jeg decideret casual, barfodet, makeupfri og meget lidt glam. Da børnene var puttet klokken 20, indtog de voksne sofaen med dyner, champagne, slik og netflix. Ved halv tolv tiden vågnede Otto og fik lov til at komme med ind i vores seng og se på fyrværkeri fra vinduet. Uma vågnede da det for alvor gik løs lidt over midnat, og sad vi der i mørket, mens raketterne udenfor lyste soveværelset op.
Vi forsøgte også at få liv i Leo for at invitere ham med til løjerne, men han var ikke til at vække, trods nytårsgalskab på begge sider af vores bygning.

Image-1(2)

Ved 1 tiden kom der ro på de vågne yngste, og jeg faldt i søvn med Otto i den ene armhule og katten Pelle i den anden. Min mand indtog køjesengen på grund af pladsmangel i dobbeltsengen, og da Uma meldte 1. januar som begyndt ved 6 tiden, stod han, min mand altså, op med hende og resten af børneholdet, og lod katten og jeg sove et par timer ekstra. Perfekt afsked til 2015, og ditto velkomst til 2016, hvilket bringer mig til det næste jeg har på hjerte.

For her små 20 timer inde i det nye år, må jeg erfare at sommerfuglene allerede er begyndt at baske. Sommerfugle forsaget af at 2016 bliver et år med en masse forandringer. Jeg skal finde et nyt job, Uma skal i vuggestue, min mand har fået en agent, hvilket betyder flere store jobs, og så bliver det også bare en tydelig kontrast til 2015, der trods kæmpestore begivenheder i den grad også har kørt på lavt blus i barselsboblen. Det er slut om to måneder, og så begynder vi, at skulle løbe stærkt igen. Noget jeg glæder mig til, selvom jeg endnu ikke ved præcis, hvor jeg ender. Samtidigt med at det er en anelse sorgmodigt – eftersom at min barsel er slut, den sidste barsel jeg skal holde. Ever.

Alt sammen er det noget, der kommer til at fylde en del herinde den næste periode, og jeg kan allerede nu love jer, at I kommer til at skulle læse indlæg fra mig med mange forskellige sindsstemninger. Håb, optimisme, naivitet, angst, sorg og panik, særligt i løbet af de næste par uger. Men jeg glæder mig faktisk, også til alt det nervepirrende. Når jeg tænker på, hvad de sidste 2-3 år har budt på, bliver jeg underligt rolig.

Der kan ske store ting på virkelig kort tid, og jeg er sulten efter at smage på, hvad det næste år byder mig, både professionelt og personligt.
2016, bring it bare on.