Jeg, en jinx.

Jeg havde ikke engang udgivet det indlæg, hvor jeg fortæller om at min baby har fundet glæden i at sove lange middagslure. At de 2 x 20 minutter nu i stedet hed to timer formiddag og en time eftermiddag, hvilket også har været forklaringen på den hyppige opdatering herinde det sidste stykke tid. Men det var åbenbart nok at skrive det ned, for i går stoppede det brat, og igen i dag er alt ved det gamle. 21 minutters morgenlur, og så en ekstra powernap på hele 11 minutter. Til gengæld sover hun også dårligt om natten.

Det skal lige siges at hun præcis som sin bror var det, er vældig god til at gro tænder, helst 3-5 stykker ad gangen, og jeg mistænker at de fire pløkker, der er ved at tvinge sig frem i hendes overmund er grund til i hvert fald natteroderiet. I forhold til det om dagen har jeg ikke noget bud på hvad skyldes, for hun virker glad nok. Måske hun bare er bange for at gå glip af noget. Mig der vasker tøj for eksempel.

Egentlig synes jeg jo det er dejligst når hun er vågen, for hun er skide sjov og nuttet, omvendt er hun på en eller anden måde bare en anelse mildere, når hun har sovet mere end de der 20 minutter, og det samme er jeg. Mildere i det, når jeg har kunne drikke min kaffe, taste på min computer, gå i bad og spise min frokost uden at balancere med 10 kilo sprællende menneske samtidigt. Det kan man ikke nå på 21 eller 11 minutter. Slet ikke når man har en forventning om, at have minimum en time. Det vænner man sig hurtigt til, det med de lange lure.

Det ved min bedre halvdel heldigvis, og fordi at han har knoklearbejdet det sidste stykke tid, hvilket har betydet at jeg har stået alene med det meste herhjemme, og derfor i dag mødte ham med et mat udtryk i øjnene og en lang rant om at jeg faktisk godt kunne trænge til at være alene i et øjeblik. Gudskelov, fangede han det voldsomme vink med den vognstang og har netop stukket mig en rulle Smil chokolade, har pakket det antisovende barn ned i klapvognen og er gået ned for at hente Otto, mens jeg nyder stilheden og en hel rulle Smil.

Skærmbillede 2016-01-08 kl. 15.49.38

 

2 replies
  1. Anette says:

    Flækker altid af grin over dine indlæg og snapchats… De er spot on. Min dreng er en uge ældre end uma… Og de følges ret godt af med at sove og ikke at sove osv

    Svar
  2. Charlotte says:

    Åh, jeg husker nu desperationen efter lidt alenetid i løbet af dagen (havde en med samme sovemønster) tror det er en af de få ting, hvor jeg siger, det skal man have børn for at forstå, hvor vild optur man kan få over en HEL time, hvor man er dig selv og kan få tid til vasketøj og varm rygende frisk kaffe

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar til Anette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *