Jeg elsker dig

Første gang Freelancer sagde de famøse ord, var i en giga brandert ude foran Apparatet (Nu Drone) på Nørrebro. Jeg var skide sur på ham, da han var kommet meget for sent til vores aftale. Han skulle møde en flok af mine veninder for første gang, og dukkede op æskestiv sammen med sin lillebror, i samme øjeblik som vi skulle videre til en ny fest. En branchefest, med hele modebranchen. Jeg var så flov, og samtidigt så forelsket, at det ikke gjorde mig så meget da han først var der. Han hev mig ind til sig ude på fortovet, og sagde så ordene. Jeg grinte og skubbede ham væk, jaja var mit svar og vi satte os ind i taxaen og tog til fest, hvor jeg dansede til den lyse morgen og han, Freelancer, drak endnu mere i den frie bar.

Weekenden efter, sad vi en kølig aften i en lille gård af en slags, ude foran et forsamlingshus, hvor vi var til bryllupsfest hos nogle af hans venner. Vi havde ikke kendt hinanden længe, men vi var eksede og fjollede af forelskelse. Vi sad med hver vores Irish Coffee, som vi på en eller anden måde havde fået serveringspersonalet til at brygge sammen til os. Vi røg cigaretter og holdte  hinanden i hånden. Han sagde det igen, og denne gang betød det noget. Jeg kunne mærke det sådan helt rigtigt.

Siden den aften for otte år siden, har vi sagt det mange gange. I forelskelse, men også i perioden hvor der ikke var romantiske følelser. Perioden vi var fra hinanden. Perioden der føles så fjern, men alligevel så nær. Jeg kommer indimellem til at glemme at de fem år har eksisteret, men jeg skal minde mig selv om det bare ind imellem. For jeg elsker dig, har også engang været jeg hader dig. Faktisk er Freelancer det menneske jeg har følt mest for. Ham jeg har elsket mest, ham jeg har hadet mest, ham der har såret mig mest og ham der glæder mig allermest.

Selvom vi elsker hinanden hver dag, siger vi det ikke højt, ikke hver dag. Det er jeg glad for. Glad for at det ikke behøves at blive sagt højt, og at det ikke er en hverdagshilsen ala godmorgen og godnat. Men at vi husker at sige det højt, når vi ikke kan lade være.

Skærmbillede 2016-01-15 kl. 10.44.52

16 replies
  1. Christina Lambert
    Christina Lambert says:

    Hjemme hos os siger vi det rigtig meget. Hver dag, tror jeg.
    Til sønnen og til hinanden. Simpelthen fordi vi ikke kan lade være.
    Jeg tror simpelthen ikke på man kan slide det op. Og 7 år senere er det stadig pisse magisk og dejligt når han kysser mig i nakken og siger “jeg elsker dig ad helvede til”, mens jeg skræller gulerødder.

    Det er som regel det sidste der bliver råbt, på vej ud af døren. Fordi.. Skulle man (gudforbyde det) ikke komme hjem igen. Så skulle dét være de sidste ord.

    Svar
  2. Signe Altofte / SIAL
    Signe Altofte / SIAL says:

    Jeg elsker dig, er simpelthen også en af de fineste sætninger, elsker ordenes rytme i forhold til hinanden;) Siger det meget tit, fordi jeg gerne vil være sikker på at de husker det, hvis de bagefter pludselig er væk:)

    Svar
  3. Anne
    Anne says:

    Du er så god med ord! Og jeg skal have formuleret en besked til en kammerat, at jeg er blevet vild med ham. Hjælp!

    Svar
  4. Marie
    Marie says:

    Ej for fanden.. Nu sidder jeg her helt højgravid og tuder midt i min plade marabou…

    Læste tilbage på bloggen i går. Helt tilbage til start (har fulgt med fra 2011) og hold kæft hvor kan man også bare læse, hvor meget du elsker ham. Det gennemsyrer seriøst rigtig mange posts! Mega dejligt og også lidt skræmmende i nogle af de tidlige bitre posts.
    For den der kærlighed der gør ondt, ER bare mega skræmmende. Men også helt vildt smuk samtidigt.

    Er simpelthen så hormonel, men hold kæft hvor er jeg glad for, at der kom en happy end til dig. Med kat og alt muligt.

    Svar
  5. Julie
    Julie says:

    Kære (snegl)Cille.

    Jeg har været læser hos dig længe, men aldrig rigtig kommenteret. Jeg synes du har verdens bedste blog, og verdens lækreste børn, (& freelancer er der bestemt heller ikke noget dårligt at sige om 😉 )

    Men det jeg gerne vil sige, er at din og Freelancers historie gang på gang gør mig så inderligt rørt, og det givet håb til, at selvom kærligheden kan være svær, så sejre den til sidst. Så TAK for det. Det har reddet mit forhold, som jeg så inderligt nu håber er på rette spor for mit vedkommende. TAK for dine evige ærlige indlæg, det gør at vi andre ikke føler os så alene. Jeg ser dig tit på Vesterbro, men tør aldrig rigtig sige hej da jeg er bange for at forstyrre. Men næste gang, så siger jeg altså “Hej” !! Rigtig god weekend.

    // Julie

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tusind tak! Du må altid sige hej, men jeg bliver forfjamsket og paf når det sker, så er du advaret 😉

      Svar
  6. Anna
    Anna says:

    Vi var virkelig længe om at nå dertil. Faktisk gik der næsten 6 år. Ikke fordi vi ikke elskede hinanden, men fordi det bare er så store ord. Til sidst begyndte jeg at tænke alt for meget over det, og da han så skulle rejse væk i 6 måneder tog jeg mig endelig sammen og fik sagt det.

    Nu siger vi det oftere, men ikke tit. Jeg vil ikke udvande det ved at sige det alt for ofte. Derhjemme husker jeg ikke at mine forældre sagde det så tit, men jeg var aldrig i tvivl om at de vil gå igennem ild og vand for mig 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *