I øvrigt #37

  • Har jeg her på adressen tidligere udskældt kage og slik med dadler som hovedingrediens. Men jeg æder sgu de ord igen, sammen med mine dadelkugler. Hver og en.
  • Giver vi katten skylden for alt herhjemme for tiden. Det er skidesjovt, på den der man skulle have været der måde. Pelle har både drukket det sidste kaffe, røget en cigaret på altanen, glemt at tage skraldet med ned, og lavet lort på gulvet. Det sidste er jeg ret sikker på rent faktisk var ham.
  • Så jeg et gammelt videoklip af mig selv, og higer nu efter at få blondere lokker (og at blive 4 år yngre. Og ditto kilo lettere)
  • Læste jeg at der er opfundet en højtaler man skal stikke op i – ja undskyld mit sprog, men – i fissen, så man kan afspille musik for sin baby i maven. Hold.Nu.Op.
  • Kom jeg til træning i søndags (og skal igen i aften, hvaaad!). Det viste sig bare at vi havde tilmeldt os et pensionisthold… Så vi bakkede langsomt og næsten ubemærket ud af rummet, og tog en time på træningsmaskinerne i stedet.
  • Fornemmer jeg at katte er en klar instagram-repeller (rePELLEr, ahahaha!). Der var næsten folkevandring væk fra sneglcille da Pelle kom på banen. Slap dog af.
  • Så jeg at Jim Lyngvild og Inger Støjberg åbenbart er besties, hvilket på en eller anden måde giver virkelig meget mening. På sådan en lidt uhyggelig tåkrummende, jeg får lyst til at pille huden af mig selv når I taler agtig måde.
  • Fik Freelancer og jeg barnligt gineflip ude foran en fancy chokoladebiks den anden dag, da der i vinduet stod et helt fad fyldt med flødeboller, der lignede kæmpestore brune tissemænd, eller spidsen af dem. Jeg fortryder sådan jeg ikke tog et billede.
  • Drømte jeg virkelig om, at vi ville nå at komme på ferie, inden min barsel var slut. Det kommer simpelthen ikke til at ske.
  • Slutter min barsel om under to måneder og den der panik jeg tidligere har påstået var tæt på ikke-eksisterende, er i den grad eksisterende.
  • Er Uma blevet forkølet og lyder fuldstændigt som en elkedel når hun trækker vejret. Så jeg har sovet siddende oprejst med hende i armene. Lidt hyggeligt, meget trættende.
  • Blogger Kia igen, og det er hun god til – Her
  • Er det vores bryllupsdag i dag! Fire måneder som mand og kone. Jeg elsker det.
  • Havde Otto hævede mandler i sidste uge, hvilket han genfortæller som at han havde store nødder. Jeg har seriøst bidemærker inde i munden af at kvæle mine grin.
  • Kan Freelancer ikke vænne sig til at katten hedder Pelle, og jeg har både hørt ham kalde den Preben, Palle, Poul og Pablo.
  • Fatter jeg faktisk ikke at David Bowie er død. Det er så trist.

Skærmbillede 2016-01-12 kl. 09.55.01

 

20 replies
  1. Ida
    Ida says:

    Hahaha, fik morgenkaffen (ja, det er formiddag, men jeg er stadig i gang med min første kop kaffe) galt i halsen da jeg læste, at Uma “lyder fuldstændig som en elkedel”! Elsker dine ord. God bryllupsdag til jer fra Amager!

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    Wow, fik lige grineflip på læsesalen! Men tak! Og sådan en katteskruk dame som mig vil altså gerne se flere billeder af Pelle/Preben/Pablo, uanset hvor meget folkevandring der så opstår…

    Svar
  3. Line
    Line says:

    Åh mand, jeg knuselsker Pelle på Instagram, flere katte til folket (jeg blev også nød til at følge Stinestregen pga. Kaffekat!) Og ligeså klapper jeg i mine små, fedtede hænder, når Miriam uploader billeder af Frank! Jeg er SÅ meget en kattedame uden en kat :'(

    Svar
  4. Mie
    Mie says:

    Altså nu er jeg selv hundelsker og sys katte er irriterende. Så derfor læser jeg heller ikke dine indlæg med Pelle og springer hurtiget videre når du poster billeder på Instagram.. Men man kan da bare springe dem over. Kan ikke forstå folkevandringen. Ville da nødig undvære disse her indlæg feks. Og alle dine andre geniale indlæg.
    Jeg bliver- og det er også selvom Pelle er flyttet ind.

    Svar
  5. Elvira
    Elvira says:

    Av min mave. Du er så pisse sjåw! Jeg bliver simpelthen nødt til at vide om du kan huske hvor du læste det med højttaleren så baby kan høre musik i maven? Det er jo så langt ude, at jeg bliver nødt til at læse om det!

    Svar
  6. Sofie
    Sofie says:

    Det er virkelig et af de sjoveste indlæg, jeg nogensinde har læst! TAK for gode grin, her midt i dum eksamen.

    Svar
  7. Jannie
    Jannie says:

    Haha – ved tanken om flødebolle-dillere, bliver jeg skudt direkte tilbage til 15-års alderen og skoletur til Oslo, hvor jeg uforvarende og i desperat søgen efter varme kom til at gå ind i ”Kondomeriet”.
    Først efter lidt tid (qua 15 år og frossen hjerne) undrede jeg mig over – inventaret – i butikken. En meget stor chokolade-diller har brændt sig fast på nethinden, og men jeg havde faktisk glemt (fortrængt) mindet indtil nu. TAK for reminderen 🙂

    Svar
  8. Trine
    Trine says:

    Haha! Tak fordi du lige gjorde min 10 timersvagt på jobbet lidt sjovere.

    PS. Jeg stemmer for flere video blogs, er kæmpe fan!

    Svar
  9. anna
    anna says:

    virkelig god liste! pt tror jeg faktisk Pelle ville kunne varetage Støjbergs job overlegent. Tænker hun kunne bruge nogle af de før nævnte flødeboller…anyways, Pelle har min stemme ♥

    Svar
  10. Maria
    Maria says:

    Herligt indlæg. 🙂
    Har hørt at snotty grotty fra milk og co skulle være fantastisk til de små med forkølelse! 🙂

    Svar
  11. Helle Dannemand
    Helle Dannemand says:

    Vi giver også Max the Cat skylden for alverdens ting her hjemme – og ja, det er faktisk helt vildt sjovt.

    Og så synes jeg egentligt, at Pablo er et ret godt kattenavn 🙂

    Og Bowie; det er bare rigtig ØV! 🙁

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *